Fødselsfredag – kejsersnit i pressefasen

Det virker umiddelbart som et virkeligt uretfærdige scenarie, at ende ud med at få et kejsersnit, når man er kommet helt til pressefasen i sin vaginale fødsel og uden at kende nogen statistikker for det, så formoder jeg at netop de fødselsudfald må være blandt topscorerne til uhensigtsmæssige efterfødselsreaktioner. Kvinden der fortæller dagens fødselsberetning oplevede netop dét, men på grund af sin fødselsforberedelse, følte hun sig både tryg og positivt indstillet hele vejen igennem.

img_2999

Da jeg blev gravid i sommeren 2013, var jeg meget bange for at føde. Jeg var bange for at smerterne ville få mig til at reagere uhensigtsmæssigt og at jeg ikke ville være i stand til at følge jordemoderens anvisninger. Dette fik mig til at tilmelde mig intensivforløb i fødselsforberedelse, og selve kursusdagen plus læsestoffet og øvelserne gjorde mig fuldstændig tryg ved den forestående fødsel. For mig var dette en meget vigtig faktor, at jeg inden ikke gik og var bange, men havde en stor tro på mig selv – at dette kunne jeg klare! Dette var under selve fødslen med til at give mig den ro og indre tryghed der gjorde, at jeg ikke panikkede selvom tingene ikke blev som jeg regnede med.

To dage over termin gik vandet kl. 2 om natten. Jeg havde sovet i en time og vågnede ved nogle småsmerter, som så endte i vandafgang. Veerne startede lige efter men var allerede fra starten 1 – 1 1/2 min lange og enten uden eller med meget korte pauser imellem.

Jeg havde øvet mig på det visuelle billede, som kunne hjælpe mig gennem veerne. Mit billede var en sti ved det sommerhus, hvor jeg har tilbragt alle mine sommerferier hele mit liv. Stien snor sig gennem en skov og er ret stejl. Cirka halvvejs oppe står der et æbletræ – her starter den ‘tunge del’ af veen. Længere oppe er der en ribsbusk, og her ‘topper’ veen. Næsten helt oppe ved huset står en stikkelsbærbusk og når jeg var nået op til denne, havde jeg ‘fulgt veen til dørs’. Fra den første ve på toilettet hjemme i vores lejlighed havde jeg derfor et mantra i hovedet. ‘Bare op til ribsbusken, bare op til ribsbusken’.

Efter cirka fem kvarter ringede vi til jordemoderen, som sagde ok for at vi kørte til sygehuset. Vi havde 45 min kørsel, og da jeg syntes veerne var meget kraftige og konstante, ville jeg gerne ind på fødegangen. På grund af de mange tætte veer tog det 45 min at få mig i et par bukser og nogle strømper, da jeg når de var mest intense gik helt i stå, nærmest i trance, og ikke kunne kommunikere med omverdenen.

Endelig kom vi afsted og hurra for at det var nat så vi undgik morgentrafikken. Jeg oplevede hele turen som én lang ve, hvor jeg sad med lukkede øjne og dyb koncentration for at komme igennem veerne. ‘Op til ribsbusken, op til ribsbusken’. Kvart i fem ankommer vi til sygehuset, men da jeg med megen besvær kommer ud af bilen, går det op for mig, at jeg ikke er i stand til at gå. Veerne er simpelthen så kraftige og hyppige at jeg kun når at gå få skridt imellem dem. Min kæreste får mig placeret på en bænk og løber ind for at finde en kørestol.

Endelig ankommer vi til fødegangen og jeg nærmest kaster mig op i sengen og lægger mig i sideleje, da jeg kommer ind på stuen. Det var simpelthen så rart at komme i en anden stilling end den siddende. Jeg var i ‘kendt jordemoderordning’ så jeg vidste hvem min jordemoder blev og vi havde også forinden snakket om hvilke ønsker jeg havde til fødslen. Om muligt ingen smertelindring, i badekar i udvidelsesfasen og sen afnavling.

Badekarret var ved at blive fyldt da vi ankom og jeg skulle bare lige undersøges, så kunne jeg komme i vandet. Jeg så virkelig frem til dette, da jeg håbede det kunne stoppe veerne en smule, så jeg kunne få bare en lille pause. Imens lå jeg på sengen og var dybt koncentreret om vejrtrækningen. Måske var det pga tidspunktet (nat/meget tidlig morgen), men alle omkring mig virkede utroligt afslappede og der blev talt til mig uden stress og med stor forståelse for min dybe koncentration.

Da jordemoderen undersøger mig siger hun, at hun godt kan forstå at jeg har ondt, da jeg er 10 cm åben. Dette er 3 timer efter vandet er gået, så udvidelsesfasen er gået vildt hurtigt i forhold til at jeg er førstegangsfødende. Min eneste kommentar til dette var: ’så kan jeg ikke komme i vand?’ Og da hun bekræftede dette tænkte jeg bare PIS! Da jordemoderen undersøger mig, får hun mistanke om, at barnet ligger med numsen nedad. Dette betyder at der med ét kommer et hav af læger, sygeplejersker og andet personale ind på fødestuen. På intet tidspunkt føler jeg mig dog utryg. Jeg tror at dét at min koncentration ligger på at komme igennem veerne, at jeg ligger med lukkede øjne og kun tænker på at trække vejret rigtigt og komme op til ribsbusken betyder, at jeg filtrerer alt det utrygge fra. Jeg hører når de taler direkte til mig, og svarer dem mellem veerne.

De næste halvanden time står lidt uklare for mig. Jeg husker at jeg havde pressetrang, men at jeg kunne holde den tilbage ved stadig at benytte den vejrtrækning jeg havde lært til fødselsforberedelse. Det bliver besluttet at jeg skal forsøge at føde normalt, da sædestillingen er opdaget så sent. Men det betyder samtidig også at jeg får total overvågning af barnet og CTG’en gør at jeg skal ligge på ryggen. Havde ellers håbet på at føde i sideleje, men den mulighed forsvandt der.

Kl lidt i syv om morgenen får jeg lov til at presse aktivt med under veerne, og der er fint fremgang. Jeg bliver rost for min presseteknik og det virker meget motiverende for mig. Hun kommer fint frem og de kan se hendes numse, men hun ryger tilbage igen imellem veerne. Sådan står hun frem og tilbage i nogen tid. Jeg er på dette tidspunkt meget udmattet og må have to hjælpere til at tage mine ben ud af bøjlerne og bukke dem for mig under presseveerne for efter veen at lægge dem tilbage i bøjlerne igen. Hun mangler stadig det sidste, men vil ikke blive stående fremme. Jeg får lov til at komme om på alle fire, som et sidste forsøg på at få hende ud, men da det heller ikke hjælper og hendes hjerterytme falder, bliver der bestilt akut kejsersnit kl. lidt over otte om morgenen. Herfra går alting meget hurtigt. De mange mennesker på stuen arbejder pludselig meget hurtigt og koncentreret. Jeg ligger stadig med lukkede øjne og bruger min allersidste energi på at komme igennem de sidste presseveer. De sidste 4 veer, som jeg havde efter kejsersnittet var bestilt, var klart de værste.

18 min efter kejsersnittet blev bestilt kom vores datter til verdenen. Jeg lå jo fixeret på operationsbordet og tankerne om hud til hud kontakt og sen afnavling var ikke længere aktuelt. Til gengæld fik min kæreste lov til at holde vores datter de første timer og det gjorde mig meget glad.

Når jeg ser tilbage på fødslen i dag, husker jeg ikke smerterne. Jeg ved at de var der, for det var ikke smertefrit, men vejrtrækningen gjorde at jeg på intet tidspunkt gik i panik. Jeg vidste at jeg kunne, og jordemoderen sagde også til mig bagefter at jeg havde masser af kræfter til at føde. Samtidig roste hun mig også for min vejrtrækning. Hjerterytmen på lillepigen dalede dog, og det var grunden til at hun skulle ud – hurtigt. På trods af en noget anderledes fødsel end det jeg havde forberedt mig på, og potentielt traumatisk efterreaktion, så vil jeg faktisk gå så langt som at sige, at al min forberedelse inden fødslen har hjulpet mig til ikke at få den efterreaktion, som kunne have været udfaldet. Jeg var tryg og med en positiv indstilling gennem hele forløbet, og det betød at jeg aldrig undervejs blev bange.

kys fra cana

   

Canas julekalender, låge 2: nyt og velplejet hår

annonce

Jeg kunne sige rigtigt mange gode og pæne ting om min frisør, men dét jeg faktisk er allergladest for ved hende er, at hun er enig med mig i, at mine grå hår er kommet for at blive – lidt endnu, i alle tilfælde. Jeg synes mine grå hår, som vel tæller et sted i mellem 50-100 stykker, giver mig en pondus, som jeg er helt vildt stolt over og lige præcis på dét punkt, har jeg ikke spor imod at man kan se at jeg ældes. Bevares, jeg er og føler mig jo stadig ung og jeg er da også blevet grå på toppen lidt tidligere end de fleste af mine veninder, men med hånden på hjertet, så elsker jeg det. Jeg elsker at se hvor overraskede folk bliver, når det går op for dem at jeg har grå, næsten hvide hår strittende frem inde i mellem alle de mørke og jeg elsker, den følelse af autoritet det på én eller anden måde giver mig, at andre kan se at jeg ikke er nogen vårhare.

Og når min søde frisør, Izabella fra Iza & Friends (samme sted som verdens bedste vippedame Line, fra Flawless Copenhagen holder til) giver mig ret, eller i hvert fald ikke siger mig imod, kan jeg ikke andet end at elske hende, for guderne skal vide, at jeg har pres over de frisører som har alle mulige fikse idéer til hvordan jeg “bare lige” kan komme til at se 10 år yngre ud-agtigt. Ellers tak! Jeg vil gerne ligne mig selv; helst i så pæn en udgave som muligt og lige præcis dét er Izabella verdensmester i og så er hun samtidigt skide sød. Og dygtig, hvis jeg ikke fik sagt det!

Jeg var, som I der følger mig på snapchat allerede ved, en tur oppe forbi hende i går og få lidt kærlighed til mit hår, som efterhånden var blevet temmeligt tjavset i spidserne og det var – selvfølgelig – en fornøjelse som altid. Jeg har fået en lidt mere skarp page og jeg synes virkelig det er blevet lækkert!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Særligt her i december, hvor det meste handler om at gøre noget godt for nogle andre, synes jeg det kan være ekstra tiltrængt med lidt luksus til sig selv og når man alligevel skal klippes, så kan man da næsten ligeså godt give sig selv fornøjelsen af at blive det et lækkert sted, som hos Izabella, hvor kaffen altid er lige som den skal være, hårkuren fantastisk, klipningen knivskarp og selskabet ganske forrygende.

Og mine søde damer, så har hun simpelthen tilbudt at give alle mine læsere 35% rabat på alle behandlinger hos Iza & Friends i resten af december måned. I kan se hvilke behandlinger hun tilbyder lige HER (gælder ikke behandlinger hos Flawless Copenhagen).


Alt I skal gøre for at få 35% rabat på jeres næste behandling hos Iza & Friends er at booke en behandling i december og fortælle at I har læst mit blogindlæg. Nemt, ik’?


OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Men der er mere endnu! Nogle af de produkter min søde frisør altid anbefaler mig at bruge er fra Caviar, som altså er creme de la creme, når det kommer til hårpleje. Produkterne indeholder kaviarekstrakt, som er med til at give håret fornyet styrke, dynamik, glans og elasticitet og som sikrer et hår, der ser sundere og mere velplejet ud. Indtil videre har jeg haft virkelig god erfaring med deres heat protection, men fordi jeg måske syntes det var lidt fesent “bare” at udlodde sådan én, så har jeg simpelthen fået lov til at udlodde et helt sæt, bestående af fem produkter.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Perfect Iron Spray  // Rapid Repair Spray // Replenishing Moisture Shampoo // Replenishing Moisture Conditioner // Replenishing Moisture Masque

Hele pakken har en samlet normalpris på 1680.- (via mine links ovenfor har jeg dog fundet alle produkterne nedsat med 30%) og ikke nok med dét; jeg har simpelthen fået lov til at udlodde hele 4 sæt til jer! A’hva’behager!


For at deltage i konkurrencen om én af de fire skønhedspakker bestående af alle ovenstående produkter, skal I bare skrive en kommentar herunder, hvor I beskriver hvad I godt kunne tænke jer at få gjort ved jeres hår, næste gang I skal til frisøren. 


Pøj pøj til alle og rigtigt glædelig 2.december!

kys fra cana

De bedste brændte mandler på kun fem minutter!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Deeeet sør’me det sandt, decembeeeer! Og derfor skal I selvfølgelig have min absolut foretrukne opskrift når det kommer til det søde, som man kan spise og servere med nogenlunde god samvittighed og som er vanvittigt let at lave. Lynhurtigt og idiotsikkert, så at sige. Det er selvfølgelig brændte mandler som jeg også tidligere har delt et par opskrifter på.

Denne opskrift på brændte mandler, som altså vitterligt kun tager fem minutter at lave, kræver at man har en micro-ovn; hvis ikke, så må man enten låne én hos naboen eller ty til den “gammeldags” facon med en tykbundet gryde og masser af tålmodighed.

Fordi jeg både har det svært med at følge en opskrift og fordi jeg elsker variation, har jeg for nyligt lavet to forskellige varianter og jeg må sige, at jeg er blevet særligt vild med de lidt specielle slags med ingefær og appelsin, som sparker totalt julerøv, synes jeg.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA


Brændte mandler (almindelige)


200 gram mandler

4 spsk sukker

1,5 spsk vand

1/2 tsk kanel

1 tsk kakaopulver

En knivspids vanille

En knivspids salt

Alle ingredienserne blandes sammen i en porcelænsskål og kommes i microovnen (på højeste effekt) i 2 minutter, hvorefter skålen tages ud og massen omrøres, inden den igen sættes i microovnen i yderligere to minutter. Herefter tages skålen (som er varm, så pas på fingrene!) ud, massen omrøres og bredes ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Og så kommer det absolut sværeste: De brændte mandler skal afkøle før de serveres (eller spises) – indtil de er kølet helt af, er de temmeligt bløde og det kan altså på det varmeste anbefales at være lidt tålmodig med at spise dem :)


Brændte mandler med ingefær og appelsin


200 gram mandler

4 spsk sukker

1.5 spsk vand

1/2 tsk kanel

1/2 tsk kakaopulver

1/2 tsk stødt ingefær

revet skal af 1/2 økologisk appelsin

Fremgangsmåde præcis som ovenfor :) 


De brændte mandler er velegnede til både børn og voksne og jeg serverer dem ofte for gæster her i december, ligesom jeg bruger dem som en sød, billig og personlig værtindegave.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Velbekomme!

kys fra cana

   

Canas julekalender, låge 1: Glæden ved smykker

annonce

Jaaaahuuuuuu! Så blev det endelig d.1.december og jeg har glædet mig for vildt til at skyde min julekalender igang med denne fantastiske konkurrence til jer. Der vil, som jeg også skrev HER i går, hver morgen omkring klokken 7.00 være enten en konkurrence eller et særligt godt tilbud til jer her på bloggen, som en lille pakkekalender fra mig til jer og jeg håber selvfølgelig at I vil være med hele vejen og åbne alle lågerne hen mod juleaften :)

Der findes få ting i denne verden, som jeg bliver så glad for at modtage som jeg gør for at modtage smykker. Bevares, der er selvfølgelig nogle ting, som ikke kan pakkes ind, som betyder meget, meget mere, som for eksempel et kram, et kys, gode relationer eller kærlighed, men sådan af de materialistiske ting, så rangerer smykker for mig temmeligt højt på listen.

Ét af de smykkebrands jeg synes har gjort det særligt godt de seneste år, er Jane Kønig, som igen og igen formår at lave nogle smykker som både er trendy og tidsløse, så de, selvom de er smarte her og nu, faktisk har en rigtigt lang levetid.

Det er især deres love-tag halskæder de er kendte for, hvor jeg, som I måske også husker, også har en kæde med mine drenges forbogstaver som vedhæng.

Inden jeg fik børn, var jeg ubetinget en sølvpige, men da jeg så blev gravid med Jens, skete der ét eller andet og jeg begyndte pludselig at bytte alle mine sølvsmykker ud med guld, uden jeg rigtigt lagde mærke til det. I løbet af det seneste års tid har jeg dog igen fået lyst til også at gå med sølvsmykker og jeg synes faktisk bare at det giver noget kant, hvis man mikser de forskellige metaller lidt på kryds og tværs. Det gør smykkerne lidt mere uhøjtidelige og jeg elsker, at der efterhånden ikke er nogen regler for hvad man kan tillade sig; hvor mange man må bruge og hvilke der passer sammen med hvilke. Alt er tilladt og jeg synes det er en fest.

For nyligt købte jeg mig derfor nogle nye sølvsmykker til samlingen, som jeg allerede nu er blevet vildt glad for. Især v-ringen synes jeg er mega sej.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fordi det hele naturligvis ikke skal handle om mig, men om jer og jeres pakkekalender, så har I altså lige nu muligheden for at vinde et gavekort til janekoenig.dk, hvor mine smykker er fra, på hele 1500 kroner, som man for eksempel lige præcis kan få de smykker jeg netop har købt, som I kan finde HER, HER og HER, for.


Alt I skal gøre for at deltage i konkurrencen om gavekortet er at skrive nedenfor, om I bedst kan lide sølv eller guld :)


Pøj pøj til jer alle og rigtigt god 1.december!

Ho ho ho….

kys fra cana

Forandringer i den kommende tid

img_3002

Der kommer til at være lidt forandringer her på bloggen i den kommende tid og jeg håber selvfølgelig, at I vil tage godt imod dem. Anledningen til forandringerne er at vi i morgen skriver 1.december og jeg har i dén forbindelse taget den både store, tunge og i særdeleshed sjove arbejdskappe på, for at kunne glæde jer der læser med her hos mig, ved at stable en rigtigt lækker julekalender på benene til jer. Yeeeees!

Lige siden december sidste år, har jeg haft et ønske om at stable en lækker julekalender på benene, fordi jeg synes det er sådan en fin måde, at kunne gøre noget godt for jer der læser med. Som I ved, får jeg i kraft af mit erhverv som blogger temmeligt mange gaver og jeg vil så gerne kunne glæde nogle af jer, med nogle af de allerbedste af slagsen. Derfor har jeg arbejdet benhårdt på at få de bedste af de bedste til at teame op med mig i min julekalender og jeg synes simpelthen det er lykkedes mig så godt og jeg kan næsten ikke vente med at løfte sløret for alt det lækre I har i vente!

Hver eneste morgen vil jeg således lægge et julekalenderindlæg ud, hvor jeg vil dele nogle særligt gode tilbud, konkurrencer og gratis ting med jer; selvfølgelig altsammen ting, som jeg nøje har udvalgt, både fordi jeg selv kan lide dem, men også fordi jeg forestiller mig, at det er noget der vil falde i jeres smag. Derudover vil jeg bestræbe mig på, at der hver eneste eftermiddag/aften kommer et blogindlæg, som ikke er relateret til min julekalender, således der også er noget at komme efter, hvis man er sådan én der ikke kan lide at vinde lækre præmier og dén slags ;-)

Det bliver pissegodt og nu synes jeg faktisk bare at det skulle tage at blive 1.december! Ha’ en dejlig aften :)

kys fra cana

Jordemoderonsdag – blødning i graviditeten, det skal du gøre

img_2998

Det er et ganske hyppigt og for de fleste særdeles angstprovokerende fænomen, at bløde under graviditeten. Faktisk er det helt op imod hver femte gravide der på et tidspunkt i løbet af sin graviditet vil opleve blødning og det er altså for langt de fleste, ganske harmløst.

Blødningen opstår hyppigst i den tidlige graviditet, hvor blødningen som oftest også er forbundet med størst angst, fordi man som gravid på dét tidspunkt endnu ikke kan mærke barnet inde i sig og derfor ikke kan have nogen føling med, om barnet er okay. Som en tommelfingerregel kan man dog sige at såfremt blødningen ikke voldsom og ikke er akkompagneret af smerter, er den harmløs. Hvis man “fylder det ene bind efter det andet” med blødning eller hvis blødningen er ledsaget af menstruationslignende – ofte kraftigere end almindelige menstruationssmerter – er det desværre ofte et tegn på abort, som i de fleste tilfælde skyldes, at der hos fostret er nogle anormaliteter, som gør, at det udstødes. Det er altså ikke den gravides skyld og der er, i de tilfælde hvor det ender med abort, ikke noget man selv kan stille op.

Hvis du som gravid oplever at bløde tidligt i graviditeten, så tag den i første omgang med ro og mærk efter. Hvis blødningen er lys og “lille”, fx når du kan se den på papiret når du tørrer dig eller hvis der kommer nogle dråber i et bind eller blodigt udflåd, og du i øvrigt ikke har smerter i underlivet er alt formentlig ok og du behøver ikke at foretage dig yderligere andet end at gøre noget godt for dig selv. Såfremt blødningen er kraftig eller ledsaget af smerter, bør du kontakte din læge.

I løbet af graviditeten vokser livmoderen fra at være en lillebitte sag på størrelse med en lille pære, som tidligere ikke havde anden funktion end at skulle holde sig klar til at blive befrugtet,  til at kunne rumme – og næringsforsyne – en baby på 2-3-4-5 kilo og dén slags kræver selvklart noget energi. Derfor får livmoderen i løbet af graviditeten en væsentligt større blødgennemstrømning end normalt, samtidig med at slimhinderne på grund af graviditetshormonerne ofte bliver lidt mere sarte, ligesom de hos mange gør i næsen og i tandkødet hvor det også er normalt at opleve lette blødninger.

Dette gør at kvinden en gang imellem kan bløde ganske lidt fra livmoderen, uden anden årsag, end at nogle af de helt små blodkar i livmodermunden brister og giver en lille blødning, som ofte bare viser sig som blodigt eller brunligt udflåd og den slags småblødninger kan hos nogle fortsætte igennem hele graviditeten. Det er ganske ufarligt og ikke noget man skal være bange for, så længe det ikke er akkompagneret af smerter. Hos rigtigt mange, kan blødningen opstå efter samleje eller hvis kvinden er blevet undersøgt indvendigt af fx jordemoderen. Denne form for blødning kaldes for ’kontakt-blødning’ og er ganske harmløs.

Du kan derfor tage det roligt, hvis du bløder lidt efter samleje. Læg dig ned, tag det med ro og se tiden an. Blødningen kan også vise sig ved, at du har lidt blodigt udflod på toiletpapiret. Blødningen vil typisk aftage eller stoppe helt inden for få timer.


Når du er længere end 24 uger, vil du typisk mærke liv dagligt, hvilket kan være meget beroligende, så hvis du oplever en let blødning, så læg dig på sofaen og slap af og nyd din babys små spark. 


Hvis du får tiltagende ondt, og/eller du begynder at bløde kraftigere, så skal du kontakte sygehuset. Der findes to former for kraftig blødning senere i graviditeten. En mørkrød og ret kraftig blødning, som kan være tegn på, at moderkagen pludseligt er begyndt at løsne sig. I så fald er blødningen ofte kombineret med smerter i mave eller i ryg, fordi livmoderen bliver spændt og hård, fordi den førsøger på at “holde på moderkagen. Eller en kraftig, lys blødning uden smerter, som giver anledning til mistanke om, at der er tale om blødning fra en meget lavt placeret moderkage. I begge tilfælde er det vigtigt at kontakte sygehuset straks med henblik på behandling.

Op imod termin er det meget almindeligt at opleve tegnblødning, som er en relativt frisk blødning fra livmoderåbningen, som ofte er fordgået af en periode med mange plukkeveer. Hos nogle er tegnblødningen tegn på at veerne så småt skal til at igang, imens det hos andre blot er et tegn på at kroppen forbereder sig. I begge tilfælde, er tegnblødning ufarlig.

Hvis du bliver bekymret eller i tvivl, kan du selvfølgelig altid ringe til sygehuset – også selv om du kun bløder ganske lidt.

kys fra cana

   

Direkte fra det rodede hjem

img_2992

Stuen flyder med afdankede skruetrækkere; nogle af dem, vist nok fra sådan et sæt “4 for en halvtredser” jeg købte, kort tid efter jeg flyttede hjemmefra og brædder, der på et tidspunkt gerne skulle blive til skuffer i den kommode jeg er ved at samle. Thomas er lige kommet hjem og jeg kan høre ham og min far tale lavmælt i køkkenet. Jeg kan ikke høre om hvad, men det lyder hyggeligt og det gør mig så glad at opleve, at de to vigtigste mænd i mit liv, er gensidigt vilde med hinandens selskab. De lægger nyt gulv. Det er nok i virkeligheden mest min far, der lægger gulv, men man skal aldrig kimse af værdifuld underholdning undervejs og på dén måde, tror jeg at Thomas yder et fortræffeligt bidrag. Selv ligger jeg i sengen, hvor Peter, som ligger ved siden af mig, i sit tidlige søvnstadie stadig nusser mig i håret og af og til spjætter, som jeg husker jeg selv altid gjorde det som barn, når jeg skulle sove. Jeg husker, at jeg ofte drømte at jeg var skærmtrolden Hugo fra Eleva2eren (et tv-program der eksisterede indtil de tidlige 90’ere, til de af jer <25) som, når jeg spjættede, faldt ned igennem hullerne i vejen, når seerne tastede forkert på deres stationære telefoner. Heldigvis tror jeg efter alt at dømme, at Peters drømme er gode og så håber jeg at han ved, uanset om jeg ligger ved siden af ham eller ej, at jeg altid vil gribe ham, hvis han falder.

Imidlertid tror jeg endelig at den dybe søvn har overtaget hans lille krop og når jeg bare lige har ligget to minutter mere i stilhed, vil jeg rejse mig for først at liste ind og snige mig til et sidste godnatkys fra Jens, inden jeg vil gå ud og blande mig i den lavmælte samtale i køkkenet, snuppe en kold øl i køleskabet og kaste mig over de dersens skuffer.

Det er trods alt ikke helt dumt, for en tirsdag aften sidst i november. God aften til jer også.

kys fra cana

Jeg tænker på #14

img_2873

reklamelinks

… Hvor mærkeligt det er, at det rent faktisk bliver tredje søndag i advent d. 11.december. Den ellevte! Det er som om det lige lægger lidt ekstra pres på julestemningen, som saftsuseme bare har at komme drønende i en vis fart.

… Om jeg jf. ovenstående skulle tage at anskaffe mig denne her, som jeg synes er lige dele fantastisk og forfærdelig.

… At det nok skal til at være nu, hvis jeg skal have den.

… At det da egentlig er liiiidt irriterende at den er udsolgt online, fordi jeg mistænker at betænkningstid ikke gør noget godt for mig lige nu.

… Hvor vildt det er at der tilsyneladende er så mange som synes den er mere fantastisk end forfærdelig og at jeg ikke kan finde ud af om jeg synes det gør den pænere eller grimmere.

… Hvor latterligt det var at opdage, at de bøffer jeg havde sat på risten i ovnen, var faldet ned igennem sprækkerne til kartoflerne, da jeg ville lave burgere forleden. Ja, det er altså dét, der er på billedet øverst i indlægget. Så kan man i hvert fald snakke om grimt.

… At jeg selvfølgelig godt ved, at det ikke er optimalt at (prøve på at) stege burgere på en rist.

… At bagepapir hermed er kommet i kategori sammen med tandpasta og toiletpapir over ting jeg hermed skal blive bedre til at få købt.

… At manglen på bagepapir og nedfaldne burgere trods alt ikke er ligeså irriterende som manglende toiletpapir.

… Hvad mænd egentlig gør i dén situation? Især singlemænd, som ikke har nogen umiddelbar adgang til hygiejnebind.

… Om det simpelthen er strømperne, der må ofres?

kys fra cana

Skoleklar? Fuck!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I sidste uge indfandt Thomas og jeg os på fjerde sal i børnehaven, til en snak med Jens’ to pædagoger. Anledningen var, at han netop er blevet skrevet op til at skulle starte i skole og at de i den forbindelse gerne ville drøfte hans såkaldte skoleparathed.

En eksamen i eget barn, om man vil. En eksamen det pludselig er gået op for mig, at jeg skal til mange, mange gange fremover, hvor jeg vel med rette kan forvente at det bliver en forholdsvist hyppig begivenhed med skole-hjem-samtaler og en status på, om alt nu er som det skal være, indenfor nogle givne rammer. Shit, man! Jeg ved ærligt talt ikke om jeg er klar til den slags.

Overhovedet ikke.

Jeg ved ikke engang om jeg er klar til at sende min lillebitte, store, søde og dygtige Jens i skole. Afsted til det sted hvor man på et tidspunkt pludselig ikke længere går med ind og kysser farvel. På det sted hvor han for alvor skal blive sin egen og have et andet liv, end det han har hjemme hos os. På det sted, hvor han forhåbentlig skal få venner for livet, sit første kys og en hel masse relationer, som jeg aldrig kommer til at vide andet om, end dét han beretter. Dem fra frikvartererne, vikarerne og de store børn oppe fra tredje sal. Det bliver formentlig dét sted, hvor han for alvor og for første gang, kommer til at møde gedigne bump på vejen og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at jeg ikke skal – eller overhovedet kan få lov til at – holde ham i hånden hele vejen igennem.

Jeg ved selvfølgelig også godt, at ingen er tjent med at holde hånd igennem hverken en hel eller en halv skoletid.

Jeg ved godt, at det er sådan for alle og jeg ved også godt, at det er en naturlig proces og at det hele kommer til at gå fint, men for fanden, det er mit hjerte jeg skal aflevere og selvom pædagogerne siger at han – bortset fra sin måde at holde en blyant på når han tegner og skriver, som bør optimeres til et korrekt pincetgreb – er parat, så føles det lidt som om jeg skal rive et lille stykke af mit hjerte og give det væk for altid, for bare at kunne betragte det, lade stå til og håbe på at det går godt.

Gudskelov er der stadig mere end et halvt år til og jeg satser på, at jeg i mellemtiden skal forsøge at dæmpe mine følelser, så jeg ikke kommer til at blive hende den pinlige, hulkende mor på første skoledag. Jeg satser på, at jeg mest af alt bare kommer til at blive stolt. Stolt og parat. Det skal man åbenbart også blive som forælder.

kys fra cana

   

Happy Days, et smukt dækket bord + vind produkter

pb047176

annonce

Selvom jeg for nyligt har rykket min primære arbejdsplads ud fra soveværelset og ind til min kontorplads i Andedammen, så tilbringer jeg naturligvis stadig temmeligt mange timer derhjemme. Det er oftest derhjemme jeg drikker de fleste af mine (lidt for mange) daglige kopper kaffe, ligesom jeg indtager de fleste af mine måltider derhjemme – præcis som de fleste andre, formoder jeg.

Derfor betyder det også temmeligt meget for mig, at det jeg spiser og drikker af, er noget jeg synes om. Det skal selvfølgelig virke efter hensigten, men det skal altså også være pænt og det gav derfor virkelig god mening for mig at takke ja, da Bloomingville forleden spurgte mig, om ikke jeg ville slå et slag for deres “happy days” som handler om, at selv en lille forandring i hjemmet kan skabe glæde.

Faktisk, i forbindelse med mit tidligere arbejde i socialpsykiatrien, har jeg engang stablet en lille interiørbutik på benene i Sønderborg, KærBolig, hvor jeg som nogle af de første tog Bloomingville ind i vores varesortiment, fordi jeg synes de er smaddergode til at ramme tidens tendenser på en unik og lækker måde, samtidig med at deres priser altså ligger meget fornuftigt.

I denne omgang har jeg som sagt haft fokus på det jeg bruger til at spise og drikke af og jeg er bestemt ikke blevet skuffet over kvaliteten, efter at have fået mine nye skåle, kopper, fade og bestiksæt hjem.

pb047183

Alle mine kopper er så vidt jeg kan se unikke, hvilket giver dem et både hyggeligt og lækkert design, som får dem til at se enormt dyre ud – som de altså ikke er.

pb047174

Det sekskantede marmorfad kan både bruges som tallerken, som underlag og til stilleben på bordet, på reolen eller i vindueskarmen. Og bestiksættet, ja det taler næsten for sig selv; jeg synes det er så pænt.

pb047180

pb047194

De to marmorfade får et særligt fint udtryk når man kombinerer dem.

pb047173

Fordi det (sådan lidt) snart er jul har jeg fået lov til at udlodde to valgfri produkter blandt alle dem på mine billeder og det eneste I skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar med hvilke to produkter I gerne vil vinde :)

I kan se meget mere til Bloomingville i et væld af butikker landet over, på deres hjemmeside HER og på facebook HER.

kys fra cana

I ugens løb #36 med dickpicks, julefrokost og (næsten) uden make-up

Det har været lidt en blandet landhandel, men fælles for det hele, bortset fra julefrokosten har det været, at jeg ikke har haft skyggen af make-up på og dét er altså noget af en præstation for sådan én som mig, der elsker at gøre mig til en smukkere version af mig selv. Ikke desto mindre har det været rart og det føles som om min hud allerede er begyndt at takke mig.

I ugens løb har jeg…

… Modtaget mit livs første dick-pic og været både forundret og frastødt og på én eller anden sær måde også lidt stolt.

… Fået virkeligt mange forespørgsler på at dele billedet af førnævnte kødfrans her på bloggen, men den slags vil jeg simpelthen ikke have liggende her til tid og evighed. Der var jo i sin tid en del der fandt vej til bloggen her via en google-søgning på billeder af tissemænd og selvom øget trafik for en blogger selvfølgelig er dejligt, så er det altså ikke dén slags trafik jeg er ude efter :P

… Spist morgenmad ude i FDBs nyåbnede butik i Lyngby og fået optur over at én af designerne sagde, at deres visioner blandt andet var, at møblerne ikke skal mænge sig på boligens kvadratmeter; den slags passer jo helt, helt perfekt hjemme hos os, hvor vores kvadratmeter i særdeleshed er i høj kurs, taget i betragtning at vi har så få af dem. Med mig hjem, fik jeg den nye J46-stol, som jeg altså tænker at tage direkte med ned i Andedammen, hvor jeg tænker, at den giver mere glæde end hjemme hos mig, jævnfør førnævnte kvadratmetertal.

… Været til skoleparathedssamtale i børnehaven og fået en lille bitte – og for alle andre formentlig totalt latterlig – livskrise over det, som jeg næsten ikke kan undgå at skrive et indlæg om snart, for hold kæft, hvor det fylder meget.

… Budt velkommen til endnu en Andedame, som godtnok først starter i januar, men som allerede nu føles som en del af flokken.

… Været til julefrokost med nogle søde, søde damer, som hende her og hende her havde arrangeret, hvor jeg på forhånd, som jeg skrev HER, var lidt bange for om menuen ville være noget værd. Heldigvis viste det sig at maden på Steak Royal var ganske fortræffelig, selv når man spiste kødfrit, både når det kom til forret, hovedret og dessert. De har en del forskellige fisk, men hvis man, som jeg, helst heller ikke spiser for meget af dén slags, kan jeg varmt anbefale deres risotto, som smagte himmelsk!

… Set finalen af Vild Med Dans hjemme fra sofaen og fået et akut behov for mere rigtig-tid sammen med min mand, som jeg om natten skrev et indlæg om, som I kan læse HER, hvis I ikke allerede har været der.

… Brugt en eftermiddag og tidlig aften i smukke, smukke juledekorerede Tivoli. Det begynder altså at blive rigtigt skægt at være derinde, nu hvor begge børn for alvor kan begynde at få fornøjelse af forlystelserne.

… Været i Dyrehaven med drengene, som havde en fest over at klatre rundt på fældede træer og finde biller yder den rådne bark. Min indre jyde var selvklart pavestolt over at mine bybørn trods alt godt kan lide at få lidt jord under neglene!

… Erfaret at jeg åbenbart ikke havde så godt styr på de der julestjerner som jeg troede og jeg har nu ét styk temmeligt vissen adventsdekoration, som jeg nok bliver nødt til at lave om inden det bliver søndag igen. Måske bare med gran og kogler – og en potte med en julestjerne i jord ved siden af, som altså er noget nemmere at styre.

img_2941

img_2942

img_2943

img_2944

Se selv, den er altså ikke meget værd længere. Mine negle kan måske nok lide at blive sorte, men mine fingre bliver altså aldrig nogensinde grønne! 

kys fra cana

Inspiration til drillenissens nissestreger

Først og fremmest rigtigt glædelig 1.søndag i advent. Dét indikerer naturligvis, at der fra i dag hjemme hos rigtigt mange børnefamilier, flytter en lille drillenisse ind. I nogle familier har den både hus, dør, navn og en masse seje nisseaccessories, imens den hos andre, bare er én man taler om og som af og til kommer og laver lidt løjer og guderne skal vide, at jeg synes det ene er lige så godt som det andet; såvel som hvis man slet ikke har – eller bryder sig om – nogen nisse. I sidste tilfælde må jeg dog skynde mig at sige, at nærværende indlæg så må formodes at være temmeligt irrelevant, da det er tiltænkt som en slags opslagsværk, hvis man lige står og mangler inspiration til hvad husets/ børnehavens/skolens/vuggestuens nisse skal finde på i nattens mulm og mørke.

Der er selvfølgelig klassikeren med at trylle mælken blå, men derudover så kan det nogle gange være svært at komme op med nogle idéer og netop derfor, har jeg brugt lidt krudt på nærværende indlæg, hvor jeg har samlet en række forslag til drillenissestreger, som det skal stå jer frit for at benytte jer af, så meget som I overhovedet gider!

Faktisk bragte jeg samme liste for et år siden, men med et par ekstra punkter skrevet på og et genopstået behov, får I den igen og jeg håber naturligvis, at den falder i god jord :) Flere af forslagene kan sagtens bruges i flere forskellige rum og alle idéer er altså til fri fortolkning – der er uendelige muligheder, når først man har sporet sig lidt ind på hvad nissen kan finde på.

pc080361pc080363

På børneværelset:

  • Nissen har i nattens løb pyntet op på værelset med guirlander og jylelys, oftest til barnets store fornøjelse.
  • Nissen har lagt neglelak på barnet. Eventuelt på tæerne.
  • Nissen har samlet alle bamserne til the-selskab, med en skål risen(-eller havre)grød i midten. Eventuelt med en tom plads til nissen, som må være gået i seng.
  • Nissen har hængt mandariner op i lamperne
  • Nissen har bygget en togbane så langt igennem huset som muligt og efterladt (halvspiste) småkager ved endestationen.
  • Nissen har linet legetøj op på en lang linje igennem hele værelset.
  • Nissen har tegnet overskæg på børnene (og forældrene) i nattens løb

På badeværelset:

  • Nissen har byttet barnets tandbørste ud med en gulerod
  • Nissen har hængt tandbørster og tandpasta op i brusekabinen
  • Nissen har byttet tandpastaen ud med en tube remoulade
  • Nissen har viklet toilettet ind i toiletpapir
  • Nissen har tegnet en nisse/et juletræ på spejlet
  • Nissen har “tisset toilettet grønt” med frugtfarve
  • Nissen har stablet et tårn af toiletpapir, lige indenfor døren

I køkkenet/ved spisebordet:

  • Nissen har farvet mælken
  • Nissen har byttet om på havregryn/pastaskruer
  • Nissen har dækket bordet, hvor alt står på hovedet
  • Nissen har taget små nissebidder af maden
  • Nissen har pakket madpakken ind i gavepapir
  • Nissen har stillet stolene op på bordene
  • Nissen har lavet “juletræs/hjerte/stjernehuller” i rugbrødet (gøres nemt med en småkage-udstiksform)
  • Nissen har lavet en sti af pebernødder hen til en gave
  • Nissen har byttet gaven ud med kartofler, hvis barnet har glemt at give den mad

I entréen:

  • Nissen har bundet skoenes snørebånd sammen, således de hænger sammen to og to.
  • Nissen har byttet om på de voksnes og børnenes jakker på knagerne
  • Nissen har stillet alle skoene hen foran døren
  • Nissen har puttet appelsiner i jakkeærmerne
  • Nissen har puttet grødris/pastaskruer/nødder i skoene
  • Nissen har bundet alle halstørklæder sammen til en guirlande

I stuen:

  • Nissen har sat gavepapir op foran fjernsynet.
  • Nissen har lagt mandariner overalt i sofaen
  • Nissen har gemt fjernbetjeningen
  • Nissen har stillet stolene på hovedet
  • Nissen har hængt julepynt op i lamperne
  • Nissen har bundet gavebånd om gardinerne
  • Nissen har bundet gavebånd imellem alle møbler.

Udover alle drillenissestregerne, synes jeg det er super hyggeligt hvis man har mulighed for at lade nissen gøre nogle lege eller aktiviteter klar til om eftermiddagen, når man kommer hjem fra arbejde/skole/børnehave. For eksempel kan den stille ingredienser frem til småkagebagning, eller have dækket op til juleklip inde i stuen og skrevet breve om hvor lange den ønsker sine guirlander. Des flere søde aktiviteter vores nisse herhjemme finder på, des mere oplever jeg, at vores børn elsker den, plejer den og virkelig gør en dyd ud af at “inddrage” den i deres lege og jeg synes simpelthen at det er så sødt!

kys fra cana