Jeg tænker på #7

… At det alligevel er en sjældent syn sådan med en hestevogn på Stormgade lige udenfor mit kontorvindue.

… Om der virkelig kan være noget med, at karma altid straffer én når man har hvidt tøj på. Jeg kan ikke holde det frit for pletter. Kan I for eksempel huske da jeg blødte igennem i hvid kjole? Forleden spildte jeg varm kakao på en kridhvid skjorte – til et blogevent, hvor alle andre var skide tjekkede – og i dag har jeg fået en udefinérbar plet på maven. Kaffe, forhåbentlig.

image

… Hvor mange af summerbirds små flødeboller man egentlig kan (tillade sig) spise for at det svarer til en stor? Sandra har taget en million små flødeboller med på kontoret og jeg føler en vis forpligtelse til at gøre et indhug i dem. De kan jo blive for gamle og den slags.

… Hvorfor jeg ikke kan finde ud af at holde planter. Jeg er trods alt vokset op på landet, hvor jeg på mange måder var ét med naturen, og alligevel bliver selv mine sukkulenter kedelige.

… Om andre egentlig synes jeg har skæve tænder? Jeg har altid selv syntes de var sådan nogenlunde lige, men Thomas fortalte mig for nyligt, at de faktisk er ret skæve, som jeg egentlig godt kan se, nu.

… At jeg da egentlig er glad for mine (skæve) tænder, uanset hvad.

… Hvordan det mon bliver at fylde 30. Om jeg kommer til at føle mig mere voksen og sådan.

… Hvad jeg skal ønske mig i fødselsdagsgave. Altså, udover længere hår og strammere maveskind.

… At vi snart skal gøre alvor af at få noget rengøringshjælp i casa del Buttenschøn.

… At det altså lyder voksent, det der med 30. Selvom jeg stadig ikke kan finde ud af at gøre rent.

… Hvor vildt optur jeg har over, at der er så meget kærlighed i mine kommentarfelter, når det kommer til at hjælpe og støtte hinanden indbyrdes. Jeg elsker det og selvom jeg ikke altid får svaret, så læser jeg det hele og bliver glad og stolt hver eneste gang jeg læser hvor søde folk er.

… At det er godt det snart er weekend.

… Hvor meget bland-selv-slik jeg kan tillade mig at spise i aften, hvis jeg nu bare holder mig til én af de små flødeboller. Okay, én mere end dén jeg allerede har spist, måske.

… Om jeg ikke godt kan snuppe en ekstra flødebolle, hvis jeg dansetræner med Thomas i aften, som Mie siger på Instagram, at han skal.

… At jeg ville ønske, at det var mig der skulle dansetræne hver dag.

… At det måske virker mærkeligt, at jeg snakker om mad og træning som om jeg er tyk, men når min 5-årige i køen i Netto er vedholdende om at skulle være storebror for anden gang, fordi min mave – efter hans udsagn – bliver tykkere og tykkere, så må det være tid til at stramme an!

… At det må blive på mandag, det der med at stramme an.

kys fra cana

   

Fødselsfredag – når der ikke er liv

Da jeg kom tilbage til stuen var Mathias blevet kold, og jeg var rigtig bange for at røre ved ham, fordi det så ville blive fuldstændig virkeligt for mig, at han var død. Sådan skriver kvinden i slutningen af denne fødselsberetning og jeg kan kun forestille mig hvor hjerteskærende og forfærdeligt det må være at konstatere, at éns lille baby ikke lever. Det virker så uretfærdigt, når et barn ikke skal få lov til at møde verden andet end inde fra sin mors mave.

fødselsfredagmandikkehjemme

Vores lille Mathias var vores første barn.

I august sidste år bestemte vi os for at forsøge at få et barn, og allerede måneden efter stod jeg med en positiv test i hånden. Vi var lykkelige. Graviditeten forløb rigtig godt; jeg havde nogle af de normale gener, som man har under en graviditet, og døjede i slutningen med et blodtryk, der havde det med at blive lidt for højt engang imellem, men det blev der holdt øje med. Jeg var i forvejen i omsorgsteam hos Hvidovre Hospital og jeg blev derfor fulgt ekstra tæt af jordemoder og læger.

Da jeg var 40+6 onsdag d. 18.maj, på min fødselsdag, begyndte jeg at have regelmæssige plukveer omkring kl. 17. Mine plukveer blev meget hurtigt kraftige, og omkring kl. 19 var de blevet til rigtige veer. Jeg var både spændt fordi fødslen nu var ved at gå i gang og bekymret fordi jeg ikke havde mærket Mathias under hverken plukveerne eller de rigtige veer og jeg fortalte min kæreste om mine bekymringer. Vi var i gang med at lave mad, så vi aftalte, at vi ville spise aftensmad og derefter ringe til fødegangen. KL. 20 ringede vi til fødegangen og fik besked på at bruge en time på at prøve at få en reaktion fra Mathias. Vi prøvede alt, men der var ingen reaktion fra ham. Vi troede det var unødig bekymring, da han før havde snydt os med ikke at ville reagere, når vi forsøgte at få gang i ham herhjemme, og når vi så kom ind og fik kørt ctg blev han super aktiv. Vi forventede, at det ville være det samme denne gang. Vi kunne slet ikke forestille os andet.

Cirka kl. 21 ringede vi igen til fødegangen og fortalte vi ikke kunne få en reaktion fra Mathias. Vi fik af vide, at vi gerne måtte komme ind, selvom mine veer endnu ikke var lange nok. Jeg var sikker på, at fødslen nu var i gang, og at vi ikke ville få lov til at komme hjem igen før jeg havde født, så vi tog os tid til at pakke en taske, alt imens vi hyggesnakkede om, at når vi kom hjem igen ville det være med vores lille bebs. I det samme vi trådte uden for vores dør kl. 22 tog min veer voldsomt til i både styrke og længde, og jeg havde omkring 2 minutters pause imellem hver ve nu. Det var enormt svært at være i, og jeg begyndte allerede i bilen at føle en smule pressetrang.

Da vi kom ind på fødemodtagelsen kl. 22.30 blev jeg næsten med det samme ledt ind i et modtagelsesrum. Jordemoderen undersøgte mig og konstaterede, at jeg var 5 cm. åben og i aktiv fødsel. Efter det satte hun ctg instrumenterne på min mave og forsøgte at finde Mathias’ hjertelyd. Da hun ikke kunne finde den begyndte jeg at gå i panik og græd. Jeg har aldrig været så bange som i det øjeblik hun ikke kunne finde hans hjertelyd. Nu blev alle mine bekymringer pludseligt bekræftet og jeg vidste, at der var noget helt galt. Hun hentede en ny maskine, hvis nu den anden var i stykker, men heller ikke med den kunne hun finde hjertelyd. Derefter hentede hun en anden jordemoder, som også forgæves forsøgte.

Jeg blev afklædt mit eget tøj og iført hospitalstøj og ledt ind i et andet modtagelsesrum, hvor der stod en scanner. De to jordemødre var der sammen med den læge, der stod for scanningen. Da lægen konstaterede, at Mathias’ hjerte ikke længere slog, brød min verden fuldstændigt sammen. Jeg havde vidst, at der var noget galt, men aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet, at vi skulle miste ham.

Endnu en læge kom ind og Mathias blev erklæret død.

De to jordemødre stod på den ene side af sengen og holdt mig i hånden og på benet mens de græd sammen med os. Efter at have stået sammen med os, lod jordemødrene og lægerne os være alene lidt mens der blev klargjort et lokale til os, da jeg stadig skulle igennem fødslen. Efter at have været i sorgen i et stykke tid lukkede jeg fuldstændig af for den og indstillede mig på at skulle klare fødslen. Siden vi kom ind på fødemodtagelsen havde jeg været “tåget” i hovedet pga. panik og chok, men nu var det som om tågen lettede og jeg blev fuldstændig klar i hovedet. Nu skulle fødslen bare overstås.

Omkring kl. 23 mødte vi den jordemoder, der skulle være hos os hele natten og vi fik et lokale på fødemodtagelsen. Jeg fik lovning på al den smertestillende medicin jeg måtte ønske, men nåede ikke at få epidural, som var mit helt store ønske, da det gik meget stærkt med udvidelsen, og lige pludselig skulle jeg til at presse. Jeg fik noget bedøvelse i skeden og fik nogle elektroder på undersiden af maven, der gjorde, at jeg kunne være i mig selv. Min kæreste gav mig ilt mellem hver presseve, da jeg var ved at besvime under hver presseve. Efter cirka 20 presseveer kom Mathias til verden kl. 01.22 natten til d. 19.maj. Fødslen tog i alt 6½ time fra de første rigtige veer.

Jeg fik lov at holde min lille bebs flere gange, og den første gang, hvor han stadig var varm, havde jeg svært ved helt at forstå, at han var død, da han lignede en, der kunne åbne øjnene hvert øjeblik. Han var utroligt fin; en lang og slank baby, som lignede sin far, men havde sin mormors næse og sin mors læber og hage. Han havde sin fars lange krop, hænder og fødder, og hår, der var ligeså mørkt som mit. Han var 54cm. lang og vejede 3456g.

Efter fødslen blev jeg ved med at bløde uden at jordemoderen kunne finde ud af hvorfor (min moderkage så hel ud) og lige pludselig kom der rigtig meget blod på en gang, så jeg blev kørt på operationsstue. De var oppe i min livmoder og se, hvad der var galt, og de fandt et lille stykke moderkage, der ikke var kommet med ud. Den vilde blødning stoppede heldigvis efter de havde fjernet moderkagestykket.

Selvom jeg blødte meget, følte jeg mig fuldstændigt tryg sammen med personalet og det var på en måde dejligt at have noget andet at fokusere på end sorgen og savnet. På den anden side spøgte tankerne om, hvad nu hvis jeg ikke overlevede, hvad nu hvis de ikke kunne nå at gøre noget. Det var ikke så meget min egen død jeg frygtede, det var min kæreste jeg tænkte på, og hvor forfærdeligt det ville være for ham, hvis han endte med at miste mig også. Jeg var bange for, at det ville være for meget for ham.

Da jeg kom tilbage til stuen var Mathias blevet kold, og jeg var rigtig bange for at røre ved ham, fordi det så ville blive fuldstændig virkeligt for mig, at han var død. Tidligere havde han været varm, og der havde jeg på en måde kunnet bilde mig selv ind, at han ikke kunne være død, når han stadig var varm. Da jeg så alligevel tog ham op efter i lang tid at have ligget og grædt mens jeg kiggede på ham blev det virkeligt for mig. Der gik det helt op for mig, at han var død og jeg græd og kyssede ham og havde ikke lyst til at lægge ham fra mig igen.

Skab en ny atmosfære i dit hjem – let og billigt

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS

image

Nu har jeg efterhånden skrevet en del om vore lille lejlighed, som jeg går og fifler med at gøre så lækker som muligt, og hvor vores køkken som det næste, står for tur til en seriøs rystetur. Den slags renoveringer kræver selvklart en del både i forhold til planlægning og økonomi, men man kan selvfølgelig også gøre en hel masse i mindre skala, hvis stuen/køkkenet/soveværelset/entreen/børneværelset trænger til lidt nyt liv.

I virkeligheden behøver der ikke at skulle spor meget til, for at skabe en ny atmosfære i sit hjem. Jeg holder meget af at lave om derhjemme, at rykke rundt og forsøge mig med alle mulige idéer, for ikke at komme til at kede mig. Det er nærmest som om jeg bedre sætter pris på vores ting, når de af og til flytter plads, får nye “kammerater” og når jeg kan opdage helt nye muligheder ved bare få justeringer.

Udover at flytte rundt på hvad man har, for at skabe en anden atmosfære, kan et godt tip altså også være at skifte lidt ud i noget af dét man har på væggene.

Jeg er helt pjattet med at bruge plakater, som for de flestes tilfælde er til at betale og så er de virkelig gode til at ændre lidt på udtrykket i stort set alle rum i et hjem – det er lige før det nærmest kan føles som at éns gamle afdankede sofa får helt nyt liv, hvis man bare får nogle nye plakater og billeder op at hænge over den, ik’?

Hvis I er enige og gerne vil gøre et godt kup, så er det nu I skal slå til, fordi Just Spottet, som har såååå mange fine plakater, giver 25% rabat på alle deres plakater med rabatkoden summer25.

Der er vildt mange forskellige at vælge i mellem, men nogle af dem jeg synes det er værd at kigge lidt nærmere på er disse:

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.48.02

Visse Vasse har formået at forny sig i det fine, bløde pastelunivers og jeg er ret vild med udviklingen. Find alle Visse Vasse plakater HER

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.54.47

Faunascapes laver de fineste plakater med både dyremotiver og typografi. Find dem alle HER

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.48.34

Det er sjældent at jeg synes at billeder af fremmede mennesker er fine, men Vee Speers er altså lykkes til UG med at skabe plakater med ansigter, som fungerer super godt! Find dem HER

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.50.42

Der er noget roligt og på samme tid vildt over Trine Holbaeks plakater og jeg er vild med dem! Find dem alle HER

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.51.49

Disse plakater er måske ikke de kønneste, men det gør ikke spor, for de er jo hylende morsomme! De er fra Dialægt og der findes mange, mange flere lige HER

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.49.08

Foto Factory laver de smukkeste plakater. Punktum. Find dem alle HER

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.52.52

Disse plakater fra Michelle Carlslund ville jo være for nuttede at have hængende på børneværelset! Find dem og mange flere HER

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.49.49

Nogen synes måske at de er lidt rigeligt mærkelige, men jeg synes de er fantastiske!! De er seje, cool og smukke på samme tid og Martin Moore har virkelig med disse plakater skabt noget helt fantastisk, synes jeg. Find dem HER

kys fra cana

   

Lidt mere om det der med at skide når man føder

Da jeg i morges, efter at have cyklet igennem byen med den varme sol i ansigtet, besluttede jeg mig for, at invitere min kollega og veninde, Cecilie fra SneglCille, til at være med i en omgang jordemoderonsdag. Nogle gange er det bare hyggeligere at være to og heldigvis sagde hun ja til at sende live på facebook, som vi gjorde i formiddags.

Idéen til temaet for videoen var opstået efter jeg i går havde genlæst mit indlæg om pinlige fødsler fra et jordemoderperspektiv, hvor jeg tænkte, at det formentlig godt kunne bruge lidt mere spalteplads, det der med de pinlige fødsler. Vi snakkede primært om det med at skide under fødslen, som det er min oplevelse at rigtigt mange kvinder frygter – nogle endda i så høj grad, at de ikke “tør” at presse rigtigt, når barnet skal fødes.

Det er selvfølgelig enormt uhensigtsmæssigt og hvor ville det dog være fantastisk, hvis vi hver især kunne fortælle os selv – og stole på – at det altså ikke er pinligt at skide når man føder. Hvis man gør, er det ikke engang sikkert at man opdager det og jordemoderen, som står “i den anden ende” er fuldkommen ligeglad. Jordemoderen vasker det bare væk og sørger for, at der er rent, når barnets hoved fødes. I promise!

I videoen, som jeg desværre har haft lidt problemer med at uploade til bloggen, og som i stedet kan ses på min facebook-side HER, spurgte vi blandt andet ind til hvordan I havde det med (måske) at skide under jeres fødsler og helt forståeligt, væltede det ikke just ind med svar. Den slags er selvfølgelig ikke fedt for alle, at dele med hele facebook og jeg har derfor besluttet, for at følge op på den lille – uvidenskabelige – undersøgelse jeg forsøgte at sætte gang i, at spørge jer herinde, hvor I helt anonymt kan svare via spørgeskemaet nedenfor, som jeg selvfølgelig håber at I gør.

Har du født?

View Results

Loading ... Loading ...

Var (eller er, hvis du ikke har født endnu) du bange for at skide under fødslen?

View Results

Loading ... Loading ...

Sked du under fødslen?

View Results

Loading ... Loading ...

Har du sidenhen tænkt over det, hvis du sked under fødslen?

View Results

Loading ... Loading ...

jordemodercille

kys fra cana

“Vi skal sgu ikke bruge noget homo-blod” WTF?!

image

Annonce

For en lille uge siden, i forbindelse med Copenhagen Pride, blev der fremstillet et lovforslag i Folketinget om, at homoseksuelle mænd, gerne må donere blod. Noget de hidtil, udelukkende på baggrund af deres seksualitet ikke har haft mulighed for eller lov til.

What. The. Fuck?!

Selvfølgelig skal homoseksuelle mænd have lov til at donere blod! Det er jo fuldstændigt absurd, at vi her i landet på dén måde diskriminerer en hel befolkningsgruppe på baggrund af seksualitet og jeg synes det er forrykt. Det kan godt være, at det går under dække af, at det for at højne patientsikkerheden og ikke for at diskriminere, men i mine øjne, er dén tese komplet forskruet, fordi der i dag anvendes meget præcise teknikker til at teste blodet for eventuelle sygdomme, således det blod, der rent faktisk ender i blodbanken og endda måske i et andet menneske, som i værste fald ville have mistet livet, hvis ikke det havde modtaget blod, er fuldstændigt rent.

Nichts weiter. 

Det er selvfølgelig helt fint, at man inden en blodtapning, foretager en screening af hvilket menneske man har med at gøre, for ikke at spilde samfundets ressourcer, men at screene for hvilket køn man foretrækker at have seksuel omgang med, ligger så langt fra hvad der er fornuftigt, at jeg vitterligt håber, at lovforslaget om, at homoseksuelle mænd gerne må donere blod, går igennem.

For jo, der er en øget risiko for at en homoseksuel mand er hiv-positiv i forhold til en heteroseksuel mand, men der er altså ikke ikke noget lighedstegn. Overhovedet.

Hvis man overhovedet skal lave en screening i forhold til seksualitet, så lad den for guds skyld være lidt mere specifik, så den lyder på noget ala “Har du haft ubeskyttet samleje med andre end din faste partner igennem det seneste år?” Fordi det rent faktisk er i de tilfælde, med ubeskyttet samleje og varierende partnere – uanset seksuel overbevisning – det kunne begynde at give mening, at afvise nogen fra at donere blod.

Det er så vigtigt at vores blodbanker er fyldte og at der altid er det rigtige blod at hente, når uheldet rammer.

Jeg kan af gode grunde ikke selv få lov til at donere blod, fordi jeg er gift med – og har ubeskyttet samleje med – Thomas, som er hiv-positiv. Og selvom vi godt ved at han, på baggrund af at han er velmedicineret, ikke kan smitte mig, så forstår jeg selvfølgelig godt, at man med blod der skal gives videre, skal være særligt varsom og at jeg derfor havner i en “risikogruppe”. Også selvom både Thomas, jeg og de førende eksperter på området, ikke er spor bekymrede for om jeg nogensinde skulle blive smittet af Thomas. For det gør jeg ikke.

Jeg snakkede med en veninde omkring bloddonation og hun sagde, at den eneste grund til at hun ikke selv ville donere blod var, at hun ikke orkede at skulle tage jern efterfølgende, fordi hun tidligere har oplevet at blive forstoppet, når hun har taget jern.

Til dét kunne jeg heldigvis fortælle hende om Aminojern, som har en markant lavere dosis end traditionelle jernpræparater og som derfor giver en langt mindre risiko for forstoppelse, selvom effekten i forhold til at højne blodprocenten er den samme.

Derfor, hvis nogen sidder i samme båd som min veninde, og ikke vil donere blod, fordi I helst vil undgå både lav blodprocent og forstoppelse, så giv det lige en overvejelse mere, sammen med Aminojern.

image

For en måneds tid siden afholdt jeg en konkurrence om et halvt års forbrug af Aminojern og den heldige vinder blev Camilla, som har fået direkte besked. Til alle andre, kan I gå ind lige HER og bestille en helt gratis prøvepakke og så kan I jo se, om I bliver forstoppede eller om I bare kan give den gas :)

Jeg håber sådan, for etikken i vores lille land, at lovforslaget om at homoseksuelle mænd (selvfølgelig) gerne må donere blod, går igennem, men hvis ikke, så håber jeg bare, at vi kan holde blodbankerne fyldte uanset hvad.

Tænk hvis det var os – eller værre, vores børn – som en dag ikke kunne få blod.

kys fra cana

   

10 af de indlæg jeg er mest stolt over at have skrevet

Arghmen altså, hvis I ikke allerede ved det, så skal I altså vide, at I er fantastiske! Den fine modtagelse af det forsinkede fødselsdagsindlæg jeg udgav i går, betyder simpelthen så meget!

Jeg skrev i går om nogle af de indlæg der i starten af min blogkarriere har sat mest fut i løjerne, når det kommer til læsertal, men der er selvfølgelig også en række af indlæg, som måske ikke alle er kommet lige vidt og bredt ud, men som er nogle af dem, jeg er mest stolt over at være forfatter til.

Jeg er naturligvis, som jeg også skrev om i går, stolt over at have skrevet indlægget om hvordan det er at leve sammen med en hiv-smittet, men der er også et par andre jeg gerne vil fremhæve her på bloggens 2 år og 3 dages fødselsdag.

IMG_1002

Min gode mand – det var det allerførste indlæg jeg dedikerede til min mand. Sidenhen er der kommet mange flere til, men jeg husker især dette.

10 ting man bør vide som nybagt mor – det er jo ingenlunde fordi jeg sidder med hverken sandheden eller de vises sten, men for fanden hvor ville jeg ønske, at jeg selv havde vidst disse 10 ting, før jeg fik børn.

5 grunde til at man bliver rigere af at få børn – det kan godt være det er hårdt for pengepungen, men til gengæld bliver man rigere af at få børn og dét er jeg edderstolt over, at have sat ord på.

Et åbent brev til mine børn; et til Peter og et til Jens – der findes intet i verden jeg er mere stolt over, end mine børn og jeg er derfor overordentligt glad for, at have skrevet dem begge et kærlighedsbrev til fuldt skue for alle der måtte have lyst til at læse dem.

The big talk – om at snakke om sex med sit lille barn – fuuuuuck man! Den dag da Jens afkrævede mig svar for, hvordan pokker man egentlig laver en baby, står højt og larmende i min hukommelse. Jeg var på komplet dybt vand, men synnes faktisk at jeg kom udemærket omkring det. Og ja, jeg fortalte sandheden.

Nej, det er aldrig din skyld – et indlæg om voldtægt. I vinter var jeg så heldig at blive inviteret til Sierra Leone sammen med PlanDanmark for at sætte fokus på kvinders rettigheder i u-lande. Dét er én af mine allerstørste bedrifter som blogger og jeg er umådeligt stolt over, at jeg i dén grad kan få lov til at gøre en forskel for andre mennesker.

Pinlige fødsler – fra jordemoderens perspektiv – det er fuldstædndigt vanvittigt så mange kvinder som har skrevet til mig og takket mig for netop dette indlæg, hvor jeg med et glimt i øjet afkræfter nogle af de myter der florerer omkring de “pinlige” situationer som kan opstå, når man føder.

Til den unge mors veninderjeg ville bare ønske, at jeg selv havde vidst det jeg ved i dag, både da mine ældre veninder fik børn og da jeg selv, som 24-årig fik mit første barn. At man ikke behøver at opgive sit eget liv (og sine veninder), bare fordi man får børn.

“Du må ikke komme med til hans fødselsdag” – nogle gange brister mit hjerte og jeg får brug for at råbe højt i omfavnelsen af andre mennesker og det var præcis hvad jeg gjorde med dette indlæg, hvor jeg skrev min mening om en episode hvor en hel klasse havde meldt fra til et barns fødselsdagsfest.

kys fra cana

Drengenes favoritter // tøj og sko fra Ellos

IMG_0736

Annonce

Egentlig går jeg ikke så frygteligt højt op i, hvilket tøj mine drenge har på, så længe det passer til årstiden og deres smag. For sådan én har mine drenge nemlig. I allerhøjeste grad endda.

Især Jens, er meget bevidst om hvilket tøj han vil – og ikke vil – have på. Måske husker I for eksempel dengang han havde valgt sig et par guld-sandaler, som Thomas og jeg hverken opfordrer ham til eller forhindrer ham i. Den slags må han bestemme selv, også selvom vi ikke altid deler mening om hvad der er pænt og hvad der ikke er.

For nyligt, da jeg tog et kig hos Ellos, som jeg samarbejder med, fandt jeg dog noget tøj, som både jeg og mine drenge elsker. Det er både smart, sejt og lækkert i kvaliteten og jeg er altså, mildest talt, temmeligt begejstret for det. Især nummer 1,2 og 3 i nedenstående kollage er blevet klare favoritter hjemme hos os.

drengefaves

/1 Den er simpelthen så fin, denne t-shirt. Jens elsker den fordi den er sort og har stjerner på og jeg elsker den, fordi citatet simpelthen er så overdrevet sødt. Den koster 79.- HER

/2 Det her er måske verdens sejeste sweatshirt! De små horn/ører på hætten gør at den næsten nærmer sig udklædning, som mine børn elsker, uden at den bliver grim eller corny. Kvaliteten er super blød og lækker og jeg synes altså at den er helt fantastisk! Den koster 199.- HER

/3 “Be yourself or be a superhero” helt ærligt, det er da for sødt! Peter render glad rundt og viser at han er batman, når han har t-shirten på. Den koster 129.- HER

/4 De dage hvor der ikke lige skal hugtænder og gule øjne på sweatshirten, er denne med trekanter virkelig fin, synes jeg. Den koster 149.- HER

/5 Det er jo ikke kun til voksne at bomber-jakken har vundet indpas. Denne navyblå sag er super flot til drenge (og piger), synes jeg. Den koster 399.- HER

/6 Det varer formentlig ikke længe førend de skal i brug. De forede sneakers, som kan holde de små fødder varme, inden vinterstøvlerne for alvor skal findes frem. Disse er vildt seje og så koster de kun 299.- HER

/7 Der er jo bare et eller andet mega nuttet over børn i chelsea-støvler. Disse er mega fine og koster kun 299.- i str. 25-29 HER og i str. 30-35 HER

/8 Hvis det ikke skal være leggings, så skal det i følge Jens i det mindste være slim fit stretch-jeans. Disse er super fine og koster 199.- HER

/9 Leggings er altså bare de bedste legebukser og begge mine drenge bruger leggings året rundt – og de elsker det. Disse er af økologisk bomuld og koster 149.- HER

kys fra cana

Sådan kom jeg til at leve af at blogge

Åh altså, her gik jeg og bildte mig ind, at det var på onsdag mit lille online univers fylder 2 år og så har jeg lige opdaget, at det var i forgårs! For fanø da også!

Således er det i dag bloggens 2 år og 2 dages fødselsdag og jeg tænker, at det selvfølgelig også er en meget god dag at fejre og ikke mindst at kigge tilbage på, hvad der egentlig er sket i løbet af de seneste to år og hvordan det egentlig er gået til, at jeg sidder her i dag og pludselig kan leve af dét, der i virkeligheden bare er min hobby. Altsammen beskrevet med fire af mine mest skelsættende – i hvert fald i forhold til starten på min blogkarriere – indlæg.

20.august.2014: 

Jeg sad hjemme i min hvide lædersofa i vores kæmpestore hus i Broager og var for nyligt begyndt at læse blogs, i virkeligheden mest i mangel på andet at tage mig til. Nogle blogs var gode, nogle var kloge, nogle var smukke, nogle var sjove og så var der en hel masse midt i mellem og jeg tænkte, at der da også måtte være plads til sådan én som mig. Sådan én med hjerterum, masser af idéer, krudt i både hoved og bagdel og en fortællelyst af en anden verden. Så jeg besluttede at starte en blog.

Jeg googlede mig frem til Bloggers Delight, hvor jeg besluttede mig for at gå igang og hvor jeg, som det allerførste, blev bedt om at komme med et navn til mig blog.

Fuck.

Et navn.

Nå, det måtte jo være et navn, som indikerede noget jeg var god til… (tænkepause)… Jeg følte mig ikke sådan rigtigt god til andet end at være mig, men fordi jeg var (og er, selvfølgelig) gift med Thomas, turde jeg ikke “bare” bruge mit navn, for tænk nu hvis folk ville synes at det var for at “score billige point” på mit efternavn, som jeg jo har fået fra min mand. I stedet kiggede jeg mig omkring og fik øje på dét jeg befandt mig i; min anden barsel. Jeg var jo mor til to. Mor til to.

Mortilto.dk

Så kørte det og jeg skrev mit livs allerførste blogindlæg, som I kan læse HER.

20.oktober 2014:

Der var allerede et par hundrede som læste med hver dag. På de gode dage endda nogle tusinde. Jeg havde allerede skrevet om hvordan det var at være blevet mor til to børn, om at have drenge og om hvordan det bare overhovedet ikke gik med min amning, som jeg havde forestillet mig det skulle gå.

Jeg besluttede mig for, at skrive lidt om min jordemoderuddannelse og jeg skrev derfor et indlæg – som I kan finde HER – om hvordan det var, at være “ung jordemoder”. Et indlæg, som blev taget virkeligt godt imod. Faktisk nåede det ud til mere end 40.000 mennesker på facebook. Dagen efter blev jeg opgraderet fra at være “plusblogger” til at blive en del af Bloggers Delights “premiumnetværk”.

11.november 2014:

Peter var stadig baby, 5 måneder gammel og ligeså krævende, som han var fantastisk. Jeg syntes ofte det var temmeligt udfordrende at være mor på grund af søvnunderskud, manglende brusebade og jeg tog ofte mig selv i at være en lille smule, jae, ved siden af mig selv. Det fik mig til at skrive et indlæg om hvordan det (også) var, at være nogens mor. Et indlæg, som gik fuldstændigt amok på de sociale medier. Det blev delt mere end 500 gange på facebook og det nåede ud til mere end 300.000 mennesker. I kan læse det HER.

Det var fuldstændigt vanvittigt at opleve, som lillebitte mig, der sad på min barselspind hjemme i Sønderjylland, at så mange mennesker pludselig kendte til min eksistens og rent faktisk syntes så godt om noget som jeg havde skrevet. Det var lige dele fedt og angstprovokerende, for hvordan kommer man lige igen på dén?!

01.december 2014:

Som de fleste måske ved, er det World Aids Day d.1.december og i dén forbindelse, havde jeg besluttet mig for, at åbne lidt op for at fortælle om, hvordan det egentlig er, at være gift med en hiv-smittet. Det var med en lille smule rystende hænder jeg trykkede udgiv på netop dét indlæg, fordi jeg ikke anede hvilke fordomme der mon ville vælte ind over mig.

Heldigvis viste det sig, at rigtigt, rigtigt mange så en kæmpe værdi i dét jeg havde skrevet og jeg både følte og føler virkelig, at jeg var med til at gøre en forskel i kampen om at nedbryde tabuet om den berygtede sygdom. Indlægget fik mig på forsiden af flere forskellige online-medier og på facebook nåede mit indlæg ud til lige knap 1 million mennesker! I kan læse det HER.

Det var så vildt! Allerede indenfor året 2014 havde jeg opnået massiv succes og jeg havde for alvor fået blod på tanden i forhold til at se, hvor pokker min blog kunne bære mig hen. Nogle indlæg har, ligesom de ovenstående, ramt plet, imens jeg med andre har trådt ved siden af. Jeg har af og til gjort folk både sure og kede af det, men jeg har – heldigvis, tænker jeg – aldrig været for fin til at sige undskyld, når det har været på sin plads.

Efterhånden som tiden er gået, har mit fokus på bloggen selvklart rykket sig fra at handle om gylp, bleer og søvnunderskud til at have fået mange flere nuancer, fascetter og forskellige typer af indlæg. Der er både de jordemoderfaglige, de modeagtige, de hverdagsagtige, dem om mad, dem om rejser, dem om (mit) parforhold og en hel masse andre. Udover at rumme flere forskellige typer indlæg, har bloggen også skiftet navn – til mit eget navn, fordi jeg (selvfølgelig) er så meget mere end mor til to.

Der har været opture og nedture undervejs og I har fået lov til at være med til det meste. Heldigvis har der været langt mest af det gode og da det, i oktober 2015 viste sig, at der var så mange som bakkede mig op, at jeg – udelukkende på baggrund af læserstemmer – blev udvalgt som den danske repræsentant i Nordic Blog Awards, vidste jeg med sikkerhed, at jeg havde valgt rigtigt, da jeg få måneder forinden var sprunget ud som fuldtidsblogger. Jeg løb, som I måske ved, desværre ikke med titlen over hele Norden, men for fanden hvor blev jeg både stolt og rørt over at så mange havde stemt på mig herhjemme i lille Danmark.

Stille og roligt begyndte flere og flere virksomheder og annoncører at se en værdi i min blog og dét jeg kunne, og efterhånden kom de sponsorerede indlæg til i højere grad. Det er de indlæg, som gør, at jeg har både tid og mulighed for at blogge så meget som jeg gør, samtidig med at jeg kan betale huslejen og sætte mad på bordet derhjemme. Det har hele tiden været en proces at gå igennem, at vælge til og vælge fra og selvom jeg lige nu, i skrivende stund d.22.august 2016, er både stolt og glad for den måde min blog fungerer og for at jeg rent faktisk lever af at blogge, så vil der uden tvivl komme justeringer hen ad vejen.

For nu, er jeg bare glad helt ned i maven over at jeg dengang i 2014 tog springet og kastede mig hovedkulds ud i dét der skulle vise sig at være mit livs bedste hobby!

image

kys fra cana

   

Når hårbørstningen ikke længere trækker tårer

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

image

Jeg ved det, det er måske en lidt corny overskrift jeg har gang i, i nærværende indlæg, men ikke desto mindre, er det altså lige præcis hvad nærværende blogindlæg handler om.

Som I ved, er jeg jo den heldige varetager af to drenge med overordentligt mange krøller. Som jeg elsker. Både drengene og krøllerne. Bortset fra når krøllerne skal redes ud.

Der er ofte kvinder som skriver til mig, for at spørge mig til råds i forhold til krøllet børnehår og jeg har indtil nu simpelthen ikke anet, hvad jeg skulle svare, da vores taktik altid “bare” har været at vaske håret cirka én gang om ugen, hvor det, når der er balsam i, redes. Intet andet.

Indtil i går, har hårbørstningen altid været en noget drøj affære, fordi det altså på ingen måder er let, at rede filtrede 30 centimeter lange proptrækkerkrøller og vi har igennem de seneste mange år, været igennem et utal af hårbørster for at finde lige netop dén der bedst passede til Jens især, som endnu er den med absolut mest og længst hår. (Okay, jeg har endnu aldrig investeret i en mason pearson, slet og ret fordi jeg simpelthen nægter at give op mod tusinde kroner for en hårbørste, men udover dén, har vi virkelig prøvet mange). Vi var efter lang tids ligegyldig søgen endt på én eller anden random børste, som fungerede sådan nogenlunde, når bare jeg redte mikroskopiske totter ud ad gangen – til gengæld tog hårbørstningen minimum en halv time.

En hårbørste som jeg i skrivende stund har smidt i skraldespanden af bare begejstring over min nyopdagelse!

I sidste uge var jeg inviteret til et event hos HH Simonsen, som gerne ville promovere deres nye krøllejern, som jeg efter et hæderligt forsøg konstaterede at jeg havde for kort hår til at få nogen særligt god gavn af. På vejen hjem fik jeg derfor stukket et glattejern og – som en lille bonus – en wetbrush med under armen. Glattejernet fungerer smadderfint, men det skelsættende ved hele denne affære, var for mig hårbørsten, som jeg i aftes afprøvede for første gang med kæmpemæssig succes!

Den ligner vitterligt bare en børste henne fra Brugsen, men den kan altså ét eller andet heeeelt vildt godt, for i løbet af et kvarter havde jeg redt hele Jens’ kæmpe manke igennem, fra top til tå, imens han sad i sit badekar og legede med Peter, der sad i et tilsvarende badekar ved siden af. Seriøst! Det var så vildt at opleve. Ingen tårer, ingen “stop, mor!“, ingenting! Kvinden, der til eventet fortalte os om børsten, sagde at det primært handlede om at børstens “pigge” er så eftergivelige, at de aldrig kommer til at trække hårdt i håret, men at de i stedet, stille og roligt filtrer det ud, når man reder det igennem et par gange.

Derfor, hvis nogen af jer (også) har børn, som synes det gør ondt at rede håret, så gør jer selv den tjeneste at købe en wet brush! Virkelig. 

Vi har den “almindelige” som koster 119 kroner HER, men jeg overvejer faktisk – selvom den vi allerede har, er fantastisk – at købe den der hedder “detangler”, som skulle være særligt god til kruset og filtret hår. Den koster 149 kroner HER.

BØRSTER

For en god ordens skyld vil jeg gerne gøre særligt opmærksom på, at jeg altså har modtaget hårbørsten som en gave – gaske uden forpligtelser, hvorfor nærværende blogindlæg altså ikke er sponsoreret, men udelukkende affødt af min komplette begejstring, som jeg selvfølgelig gerne vil dele med dem der (også har børn der) ikke bryder sig om at få redt hår :)

kys fra cana

I ugens løb #22 – med æbletræer, kælderhypnose og dansefester

Der har i virkeligheden været en hel masse ting jeg ikke har nået i den forgangne uge og jeg har på én eller anden måde hele tiden følt mig en lille smule bagud, men ikke desto mindre, har der alligevel været nogle knaldgode øjeblikke og jeg er sikker på, at den omgang “sour creme og dårlig ånde” med holiday-dip, som Thomas netop har hentet til os i kiosken, kommer til at være en perfekt afslutning, både på ugen og på de tømmermænd der hærger min krop efter en ualmindeligt festlig aften i går.

I ugens løb har jeg…

 

Været i Grob-teatret, hvor jeg så “Vinger – en historie om at leve i et hvidt land”. En spændende forestilling, som giver rigtigt fint perspektiv på nogle af de dogmer og stigmaer der ligger i vores samfund – den kan klat anbefales at bruge et par timer på, hvis man kommer på de kanter. Og ja, jeg havde selvfølgelig bland-selv-slik med.

 

image

Holdt Jens hjemme fra børnehaven en dag og i stedet haft ham med på kontoret – og i Tivoli.

image

… Spist veggieburgers både fra Halifax og Cocks’n’Cows – begge dele udemærket, meeeen jeg savner altså sådan en rigtigt snasket “rigtig” burger uden kød, så hvis I kender nogle steder som rocker den slags, så vil jeg vildt gerne vide hvor jeg skal tage hen :)

P8194935

… Besøgt vores tidligere naboer i Valby og set “vores” æbletræ, som vi forærede dem, da vi flyttede for knap 4 år siden, i fuldt flor.

P8204937

… Spist morgenmad på Fars dreng sammen med min højgravide veninde og undret mig over, hvordan pokker hun kunne sidde så længe, uden at skulle tisse. Nogle kvinder er bare for vilde, altså!

P8174932

… Droppet en fredagsbar til fordel for en aften i sofaen. Voksent, i know. Og helt vildt dejligt, selvom det fik mig til at tænke over nogle af de ting der ændrer sig når man får børn, som der kom dette – forhåbenligt morsomme – indlæg ud af.

image

… Prøvet den nye hypnose-app “Hello Mind” som jeg har modtaget en presse-voucher til. Desværre havde jeg ikke (eller altså, tog jeg mig ikke) tid til at sætte mig med lukkede øjne og effektivt gå ind i hyponosen, som app’en foreslår og jeg gik i stedet og ordnede cd’er og kassevis af børnelopper i kælderen til lyden af en yderst behagelig mandestemme, som forsikrede mig om, at jeg var god nok. Det føltes – min manglende koncentration til trods – fantastisk og jeg glæder mig til at trække en halv time ud af kalenderen et par gange i næste uge, så jeg kan prøve det igen, sådan rigtig. Jeg tror sgu det er meget sundt :)

danse

… Været til fødselsdagsfest hos Thomas’ dansepartner, Mie og hendes veninde som sjovt nok også hedder Mie. Alle gæster skulle have en barvagt og det var som om, at jeg blev trukket direkte tilbage til min ungdoms-bartender-liv og jeg drak shots fra skuldrene, kastede med flaskerne og blev så fuld, at mine dansemoves, som jeg gladeligt viste frem på snapchat i toiletversionen, fik så rigelig med ekstra “pow”. Heldigvis var jeg – i alle tilfælde så vidt jeg selv oplevede – langt fra den eneste og jeg er hermed komplet fan af at feste med mange danseglade mennesker. Det kan noget ret vildt.

P8214943

… Holdt langsom søndag med mine drenge. Med flødehavarti og hele svineriet.

Jeg håber også at I har haft nogle gode glimt i jeres uge :)

kys fra cana

Canas Garderobe: Fem fantastiske festkjoler

Selvom jeg så sent som i går, i anledning af Mie Moltkes fødselsdag, har været til fest i jeans, t-shirt og høje hæle (og læbestift!), så har jeg altså en svaghed for kjoler – and there is no such thing as being overdressed, så det er bare om at give den gas, når man kan.

I går fik den, fordi vi endte ud i noget maratonputning inden vi skulle afsted, ikke så meget gas på tøjfronten, men så fik den det til gengæld på dansegulvet, hvor jeg, efter at have smidt – eller drukket – mit mindreværd overfor alle de mange professionelle dansere ud til højre, gav den fuld skrue som en anden bleg Beyoncé.

En lækker kjole havde selvfølgelig kun gjort Beyoncéfølelsen endnu bedre og jeg har derfor fundet fem kjoler, som jeg ville elske at danse i natten lang, til alle mulige slags fester – og i et par stykker af dem, endda også til de lidt festlige hverdage :)

billig– AFFILIATE LINKS –

Denne navy flæsekjole fra Signature koster 699.- og er altså temmeligt  fantastisk. Ærmerne skjuler lige mormorarmene og de mange flæser skjuler enhver delle eller appelsinhud der måtte forekomme – og forestil jer så lige, hvor flot den må være, når man danser. Jeg mistænker, at den er et seriøst godt køb – og så findes den ovenikøbet i sort og knaldrød også. Find den HER.

Skærmbillede 2016-08-20 kl. 19.01.09

Èn af mine favorit-beklædningsgenstande, er min buksedragt fra Gestuz, som har præcis samme snit som kjolen her fra samme brand. Den strammer mig lidt ind lige der hvor jeg er “tykkest” og får mig til – rent visuelt – at smide 3-4 kilo, som altså er kærkomment sidst på dagen, når jeg typisk springer i det fine tøj. Kjolen her er lige nu nedsat med 40% til 599.- og I kan finde den HER

Skærmbillede 2016-08-20 kl. 19.02.27

Hvis der skal være fest, så lad der være fest! Glimmer, pallietter og wauw-effekt er kodeordene for denne smækre sag, som i øvrigt også fås i sort. Den er fra ICHI og er lige nu nedsat med 45% til 399.- og kan købes HER

ganni1

Det er simpelthen for vildt, hvor godt grænsen imellem skanky og dydig er ramt med denne kjole fra Ganni. Den siger lige dele “kom og ta’ mig” og “hold dig på afstand, jeg er alt for lækker til dig” og jeg er pjattet med det! Den koster 1599.- HER

frenchconnection

Arghmen, se lige hvor pæn den er! Den vinrøde kjole fra French Connection, med et assymetrisk snit, som giver en lækker talje og smukke lægge er jo som skabt til festmiddage og dans natten lang – og så fås den ovenikøbet også i sort. Den koster 975.- HER

top

Okay, det her er på ingen måder en kjole, men nu er der jo også allerede fem og for syv søren, hvor jeg synes denne top fra Stine Goya er fin. De modige kan bruge den bare med en bh indenunder, hvorimod jeg, som helst ikke ynder at vise alt for meget maveskind, tænker at den kunne være SÅ flot med en guldtop indenunder, sammen med et par stramme sorte jeans og et par sorte stiletter. Waaauw! Den koster 700.- HER

kys fra cana