Store skibe, generalprøve, sofaaften og spørgetime

Efter en ganske effektiv dag på kontoret hvor jeg nåede alt, bortset fra at få sat de to hylder op, jeg havde tænkt jeg ville, hentede jeg Jens og hans ven, Elliot i børnehaven og tog dem med et smut til Langelinie, hvor drengene spiste pølser og vi kiggede på de kæmpestore krydstogtskibe. Jens befalede at vi skulle prøve at sejle i ét engang og i følge dem fra Snapchat som rent faktisk har sportet dén slags rejser, er det altså totalt bomben, så måske ender han med at få lov til at bestemme.

Efter en hyggelig time ved kajen, kørte vi mod Vild Med Dans studiet, hvor Jens charmerede sig ind på Mie med et lille kys, inden vi satte os til rette for at overvære eftermiddagens generalprøve – og for fløjtende flyvere, hvor kan min mand dog ose af latinlækkerhed som ingen andre! Jeg er endnu engang dybt imponeret over ham. Særligt med tanke på at han for fire uger siden ærligt talt ikke anede hvordan man vrikker med hofterne.

image image

Nu hvor jeg allerede har set alle dansene, kommer jeg formentlig til at have en lille smule svært ved at holde koncentrationen foran skærmen i aften, så med mindre mine børn kommer til at kræve min opmærksomhed, så vil jeg altså være til rådighed her på domænet, til at svare på spørgsmål – live, imens Vild Med Dans naturligvis kører i baggrunden. Det bliver fremragende og jeg håber I er med. I kan spørge mig om alt – både i forhold til Vild Med Dans og i forhold til alt muligt andet. Bare fyr løs.

Der bliver selvfølgelig en lille pause, både når Thomas går på scenen og når afgørelsen falder, men ellers sidder jeg klar i sofaen, med børn på en madras på gulvet, chips på bordet og min telefon ved min side, så jeg kan være hurtig på tasterne til både at bevare jeres spørgsmål og til at sende mine ugentlige 12 sms’er afsted i håbet om at Thomas og Mie får lov til at pryde mit tv igen i næste uge ;-)

kys fra cana

   

Fødselsfredag – En helt almindelig fødsel og så alligevel ikke

Imens jeg læste beretningen, havde jeg svært ved at gennemskue hvorfor kvinden havde kaldt den “en helt almindeli fødsel – og så alligevel ikke”. Først og fremmest fordi der ikke findes noget facit for hvornår en fødsel er “almindelig” og dernæst fordi jeg havde forventet at der ville ske ét eller andet meget usædvanligt undervejs, som gjorde fødslen “ikke-almindelig”. Først da beretningen var slut, gik det op for mig at det hele måske allermest handlede om timingen, som endte med at være noget helt ganske særligt.

almindeligfødsel

Min fødsel startede stille og roligt, en lørdag eftermiddag i november i min svigerfamilies sommerhus, hvor vi var ude og hjælpe til med at lukke huset ned for efteråret. Der var masser af folk der hjalp til, så med min snarlige termin, stod jeg for kaffe og opvask. Hen på eftermiddagen syntes jeg at de plukveer jeg havde haft et par stykker af i ugens løb begyndte at komme regelmæssigt. Jeg tog lidt tid på dem men oplevede dem på ingen måde smertefulde, men som menstruationslignende smerter. Da der var 11 dage til termin, slog jeg det hen, og tænkte at det måske var det her modningsveer som man kan opleve. Jeg havde jo fået at vide af alle der havde født, at når man har veer, så er man ikke i tvivl.

Jeg husker at smerterne tog lidt til i styrke da vi spiste aftensmad og jeg begyndte at få svært ved at koncentrere mig om samtalen når veen kom, men jeg var stadig helt sikker på, det bare var plukkeveer.

På vej hjem i bilen sidder jeg på bagsædet og får pludselig så ondt at jeg bliver overvældet af en følelse af “jeg må ud herfra”. Heldigvis var vi næsten hjemme og jeg styrtede op i lejligheden.

Den nat vågnede jeg cirka hvert 20. minut med smerter. De gjorde ondt men stadig ikke så meget så jeg troede jeg var ved at gå i fødsel. Tror dog min mand oplevede det lidt anderledes for han begyndte da at pakke tasken.

I løbet af søndag formiddag stilnede veerne af og forsvandt nærmest i et par timer. Jeg tænkte, at det jo så nok ikke var nu alligevel, men jeg aflyste nu alligevel den aftale jeg havde med en veninde. Vi brugte dagen på sofaen og snakkede om, at det måske godt kunne være nu. Jeg var så meget i tvivl hele vejen igennem. De var ikke regelmæssige overhovedet og ikke så smertefulde som jeg havde forestillet mig. Hen på eftermiddagen begyndte jeg dog at gå ind i mig selv når jeg havde en ve, bruge min vejrtrækning og havde brug for at stå op. Jeg husker det som om at vi lige ringede til fødemodtagelsen fordi jeg faktisk blev bange for at der kunne være noget galt når jeg nu havde disse smerter 10 dage før termin. De sagde at det lød helt normalt og at de troede det var starten på min fødsel, men at der var lang vej endnu og jeg bare skulle tage det helt med ro. De ville ikke se mig før veerne var regelmæssige.

Den nat var forfærdelig… Jeg husker det som om at jeg slet ikke sov og at veerne gjorde ondt.

Næste morgen var de igen næsten forsvundet og min mand og jeg besluttede i fællesskab at han skulle tage på arbejde.

At være alene med veerne var hårdere end jeg troede. De blev ligeså stille kraftigere og jeg begyndte at have oplevelsen af at jeg ikke kunne holde ud hverken at sidde, ligge eller stå. Jeg havde det dog bedst stående og med bevægelse af underkroppen.

Da min mand kom hjem ved 15-tiden, fik jeg det ligesom et barn, der har slået sig og først græder når hun ser sin mor. Så jeg græd og begyndte at blive en smule bange. For hvad nu hvis det her kun var starten. Veerne var stadig overhovedet ikke regelmæssige og min frustration steg. Jeg ringede til fødemodtagelsen og de sagde at de altså gerne ville vente med at se mig til veerne var regelmæssige. Nederen, tænkte jeg. Jeg tog et bad, som fik veerne til at gå helt i stå. Øv, tænkte jeg. Men da jeg kom ud af badet og skulle have noget mad, kom der gang i dem. Dog stadig ikke helt regelmæssigt. Jeg ringede halvgrædende til fødemodtagelsen og fortalte dem at nu havde det stået på i 48 timer og om jeg da ikke bare måtte blive undersøgt, så jeg kunne få noget afklaring omkring hvad der skete. Jeg troede stadig ikke rigtig på at min fødsel var igang. Efter en kort vurdering ringede de tilbage og sagde at jeg måtte komme. Åh, lettelse.

Bilturen husker jeg som en tåge…veerne kom regelmæssigt og de var kraftige.

Da jeg blev undersøgt på fødemodtagelsen, grinede jordemoderen og sagde “det er sørme flot..du er 6-7 cm åben“. Jeg sukkede “yeeees” af bare lettelse over at smerterne rent faktisk havde været til noget, at vi ikke skulle hjem igen og at fødslen rent faktisk var igang!

Jordemoderen ville finde en fødestue til os. Da hun gik ud og jeg rejste mig og fik den næste ve, gik vandet.

Og så gik det stærkt.

Jeg blev overvældet af smerterne, de smerter jeg ellers syntes jeg havde haft god kontrol over. Jeg hang op af min mand og blev simpelthen nødt til at skrige. Det skulle bare ud!

Vi blev vist til fødestuen, kun få meter væk men det føltes som flere kilometer. Da vi endelig når derhen skal jeg tisse. Og det skal være nu!! Men toilettet er optaget. Shit! Jeg kunne slet ikke overskue det. Tilbage til hvor vi kom fra… men jeg kan ikke tisse. Jeg skal presse!

Jeg når kun lige at hilse på den jordemoder som skal hjælpe med fødslen og det næste jeg spørger hende om, er om jeg må presse. Det er cirka tyve min siden vi er ankommet til fødemodtagelsen, så hun var lidt skeptisk men foreslår at jeg kommer op og ligge så hun kan tjekke. Den er god nok, jeg er i gang.

Pressefasen husker jeg ikke helt kronologisk, men i glimt.

Efter et par pres, falder min søns hjertelyd og en læge tilkaldelse og de sætter en elektetrode på hans hoved. Jeg får noget ilt som er til ham, men som faktisk også ender med at hjælpe mig. Jeg havde så svært ved at have ro på når der var pause fra veerne og under presse veerne skreg jeg. På et tidspunkt siger jordemoderen til mig, “jeg kan høre på dig at der er rigtig meget kraft i dine veer. Nu har jeg brug for, du lukker munden og bruger veerne til at presse i stedet for at skrige“. Det var det bedste råd jeg fik under hele forløbet og jeg husker det som, at det var efter dette, jeg fik ro og overskud til at klare det.

Da min søns hoved næsten er ude og der er en pause spørge jordemoderen om jeg vil have en bedøvelse oppe i skeden og det siger jeg ja til. Jeg kunne intet mærke efter bedøvelsen og da det er tid til at føde hovedet gik jeg lidt i panik og spørger om der sker noget. Pludselig har jeg min søn på maven!! En fuldstændig perfekt lille dreng med en masse mørkt hår, ligesom sin mor.

Alt var glemt i det øjeblik.
Jeg var så heldig at jeg slap uden en eneste bristning.

Min fødselsberetning er en beretning om veer, da selve fødselsoplevelsen gik så stærkt. Men for mig handler min fødsel – eller tidspunktet for fødslen – om en hel masse.

Jeg havde termin 25/11 men fødte lille Otto den 16/11. To dage efter hans fødsel dør min mor efter 2,5 års sygdom. Den sidste kommunikation jeg har med min mor, er et billede af Otto og hans far.

Min mor begraves den 25/11, den dag jeg havde termin.

Min fødsel var helt efter bogen. Dagene efter min søn kom til verden var fuldstændig turbulente og fyldt med modstridende følelser. Den største glæde og den største sorg.

Selvom det ikke var en del af fødslen så vil timingen for fødslen altid have en særlig betydning for mig for mig fordi det betød at min mor nåede at vide at Otto kom til verden.

kys fra cana

Et brev til en mor, der ikke føler hun slår til

image

Lige inden jeg skulle hente mine drenge, klikkede jeg mig ind på min e-mail for sidste gang i dag og fik øje på en overskrift, jeg ikke kunne lade være med at trykke på, “Er jeg en dårlig mor?” stod der.

Det var en lang e-mail, fra en kvinde, som i dén grad følte, at hun var kommet ud på et sidespor. Hun beskrev, hvordan hun stort set hver dag råbte af sine børn. Det var især når de skulle ud ad døren og ved sengetid. Hun beskrev samtidigt hvordan hun havde det svært i sit arbejdsliv, hvordan hun følte at hun aldrig slog til, hvordan hun efterhånden aldrig snakkede med sine veninder og hvordan hendes parforhold i dén grad skrantede, imens hun pludselig havde fået en følelse af, ikke at være god (nok) til at være mor for sine børn. Hun følte sig pludselig slet ikke værdig til at være deres mor, fordi hun ofte ikke kunne kontrollere sine følelser og reaktioner og hun forklarede hvordan sorgen over ikke at være god nok, tyngede hende mere og mere.

Tårerne trillede ned ad mine kinder da jeg havde læst mailen færdig. Over at blive mindet om, hvor svært det hele engang også føltes for mig og over medfølelse for den fantastiske mor, som netop havde lettet sit hjerte til mig. For det tror jeg nemlig hun er. Fantastisk, altså.

Her er hvad jeg svarede til hende – et svar jeg selvfølgelig har fået hendes samtykke til at udgive.

Kære du,

Først og fremmest tak for den store tillid du viser mig, ved at sende mig en mail som både er meget personlig og som jeg forestiller mig, må have været svær at forfatte. Det betyder virkelig meget.

Dernæst – og allervigtigst! Du er ikke en dårlig mor. Overhovedet ikke, faktisk.

Hvis du havde været en dårlig mor, havde du været ligeglad. Du ville ikke have skænket det en tanke, at dine børn kunne tage skade af at du råbte af dem og du ville aldrig have grædt alle de tårer over følelsen af ikke at slå til. Du ville ikke have gemt dig på toilettet for ikke at gå amok og du ville aldrig nogensinde have bebrejdet dig selv dine handlinger, når du havde skældt for meget ud over alt for lidt.

Du ville ikke sige undskyld og lade skyldfølelsen tynge dig, som jeg fornemmer den gør.

Dine reaktioner vidner for mig at se om, at du – stik imod din egen antagelse – er en kærlig og omsorgsfuld mor. En mor der bekymrer sig om sine børn og som er klar over, at de selvfølgelig fortjener kærlighed frem for straf. Hvis ikke du var det, ville du jo have været ligeglad. Have råbt videre uden at se dig tilbage. Men det gør du ikke. Du sørger over dit manglende overskud og over din lunte, som lige nu lader til at være alt, alt for kort.

Du er en god mor.

Men god mor, som trænger til hjælp. Jeg kender af gode grunde ikke roden til dit manglende overskud, men så vidt som jeg forstår på din mail, er det nærmest hele vejen rundt og jeg tænker derfor, at du måske bør tage en snak både med din mand, din bedste veninde eller en anden du stoler på og med din læge. For helt ærligt, måske trænger du til ikke hele tiden at være dén der skal hjælpe, men til at være den der får hjælp. Lad andre hjælpe dig, så du kan få dit overskud tilbage, for du er god nok.

Du er en god nok mor – især når du er en god nok dig.

kys fra cana

   

Filmanbefaling: En god film for både mænd og kvinder, Snowden

image

Jeg synes ofte det kan være svært at manøvrere i film. Både dem på Netflix og i særdeleshed dem i biografen, som efterhånden koster det samme som man kan få en udmærket kjole – som for eksempel denne fine sag – for, og som jeg derfor synes skal vælges med omhu. Nogle film er altså også bare bedre, når man kan se dem derhjemme med åbne bukser og fødderne oppe på sofabordet. Dén kategori forestiller jeg mig for eksempel at den nyeste Bridget Jones falder ind under, og selvom jeg lige nu måske alligevel ville ønske at jeg kunne snakke med om den, så er jeg sikker på at oplevelsen kun bliver bedre af at vente.

Sådan er det til gengæld ikke med Snowden, som Thomas og jeg så fra fjortende række i Imperial forleden.

For galopperende gazeller hvor var det en vild film, altså! Bevares, der var måske ikke sååå meget nyt i den, i forhold til hvad jeg allerede vidste fra medierne, men jeg følte mig alligevel lukket ind bag de hemmelige mure og jeg følte mig faktisk pludselig en lille smule krænket, som jeg ellers overhovedet ikke har gjort siden Edward Snowdens afsløringer i den virkelige verden. Jeg følte pludselig at jeg fik en forståelse for den fuldstændigt latterlige og enorme magt USA formentlig sidder på, over for hele verden og da instruktøren efterfølgende fortalte om filmen og spurgte om man mon vidste om Danmark i virkeligheden var USAs allierede eller deres gidsel, var jeg lige ved at få min lakridspibe galt i halsen.

Det er en smaddertung – og i virkeligheden også en smule lang – historie at fortælle og jeg er virkelig imponeret over hvordan denne dramatisering af Edward Snowdens karriere og vanittige liv udspiller sig i filmen, som måske nok enkelte gange bliver lidt langtrukken, men som alt i alt altså er en virkeligt stærk film. Den vækker omtanke, skaber debat og så tror jeg bare, at den er et vigtigt indspark til alle os, helt almindelige mennesker, som lever i hverdagens trummerum. Fordi den skildrer hvordan andre menneskers valg kan have indflydelse på os, vores integritet og især på vores personlige frihed.

For mig at se er Snowden en fantastisk biograffilm, fordi den kræver et nærvær og fordi den er fed både for mænd og for kvinder, for ærligt talt, så synes jeg altså, at det er allerdejligst, når jeg kan sætte mig i de bløde stole, med Thomas’ hånd i min.

kys fra cana

Fordi børnetøj ikke behøver koste alverden

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Annonce

Det kan ikke komme som den helt store overraskelse for nogen, at jeg er pjattet med tøj. Både til mig selv, men selvfølgelig også til mine drenge. Så meget, at jeg mistænker, at jeg måske shopper en liiiille smule mere end gennemsnittet.

Afhængigt af hvem jeg shopper til, gør jeg det ud fra vidt forskellige parametre og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg shopper langt dyrere ting til mig selv, end jeg gør til mine børn, men det er der selvfølgelig en god grund til. Børnene vokser jo! Mine drenge skyder i vejret som fik de substral på deres havregryn om morgenen og de vokser typisk ud af en tøjstørrelse indenfor samme sæson, hvilket betyder, at jeg ofte ender med at købe både sko, overtøj, bukser og bluser ad flere omgange i løbet af både en sommer og en vinter. Ligesom jeg i øvrigt formoder at alle andre forældre gør det til deres børn.

Derfor bliver prisen, sammen med den gode kvalitet og det pæne design, selvfølgelig en smaddervigtig parameter, når jeg shopper børnetøj. Èt af de steder jeg har erfaret at jeg kan få virkelig meget både godt, lækkert, pænt og billigt børnetøj er i Kvickly, som fører mærket Coop Friends, der er børnetøj, som er lavet til at blive brugt. Meget af tøjet er både svane- og økotex mærket og så har de en stor og virkeligt fin uld-kollektion, som ovenikøbet kan tåle både at komme i vaskemaskinen og i tørretumbleren, som for mig, der af og til har en temmeligt stramt forhold til vasketøj, altså også er vigtigt.

IMG_1693 (1)

Det meste af tøjet fra Coop Friends matcher tidens tendenser, med lidt dusede farver til de små og cool prints til de større, super godt og hvis man er typen der ikke kan leve uden at éns barn går klædt tøj fra de dyrere brands, så kan det altså fint kombineres, så man køber det tøj der typisk bliver slidt mest, fra Coop Friends og tilsætter lidt ekstra fra andre brands, så det hele giver mening for både pengepungen og stilsansen. Jeg synes dog også det er super cute med et sæt som dét Peter har på, på billedet herover, som jeg i øvrigt tænker er rigtigt fint både til piger og drenge.

Også deres leggings er blevet favoritter for Peter hjemme hos os. Han har det helt klart bedst i bløde bukser hvor han har masser af bevægelsesfrihed og Coop Friends’ leggings er både bløde og lækre – og så koster de ikke engang halvfjerds kroner! Jens til gengæld er vild med de cool t-shirts med seje print, som han elsker at mikse op med et par skinny jeans, som er hans absolutte favorit.

Det giver simpelthen så god mening for mig, at købe lækkert, smart og billigt tøj til børnene og jeg kan kun give Coop Friends mine varmeste anbefalinger med videre. Det er vitterligt mode med mening.

I kan se meget mere om tøjet på facebook HER, finde jeres nærmeste Kvickly HER eller se – og købe – en lille bid af deres udvalg HER.

kys fra cana

På en glad septemberdag

P9255971

Som det første, da jeg kom ind på kontoret – som i øvrigt er dét, der hedder Andedammen, til de af jer der har været forvirrede over dén lille detalje – forsøgte jeg at lave en live-video på facebook, hvor jeg ugens midterdag taget i betragtning, ville svare på spørgsmål vedrørende graviditet og fødsel, som jeg har haft udmærket succes med tidligere. Desværre ville skæbnen, at jeg ikke kunne få teknikken til at virke og det tog mig intet mindre end tre forsøg og et par høretelefoner til hjælp, at få lyd på skidtet, så I kunne høre hvad jeg sagde. Noget af dét jeg fik sagt i min første video, som ingen kunne høre og som jeg, i min befippelse, glemte alt om i dén video der faktisk lykkedes, var, at jeg simpelthen er så glad. På grund af jer og på grund af mit indlæg i går. Så meget at jeg nu tænker at jeg hellere snart må gøre alvor af snakken og tage ud og møde jer allesammen, for det kan kan blive en fantastisk oplevelse. I hvert fald for mig, at få lov til at møde jer.

For at være helt ærlig, så ved jeg faktisk nærmest ikke hvor jeg skal gøre af mig selv i ren og skær lettelse over, hvor godt I tog imod det indlæg. Jeg udgav det helt bevidst bedst som jeg satte mig ind i en taxa på vej mod Imperial – hvor jeg havde inviteret Thomas med på date til gallapremieren på Snowden, som i øvrigt er fuldstændigt fantastisk – fordi jeg vidste at jeg så ikke ville kunne sidde og følge med i hver eneste kommentar på mine forskellige kanaler. Jeg havde nemlig en klar forventning om, at der ville sidde nogle og være stik-uenige, både i mit indlæg og mit menneskesyn og jeg frygtede sådan for, hvordan jeg ville reagere, når de kom; de vrede kommentarer.

Men de kom ikke.

Der kom ikke én eneste, faktisk.

For fanden, Danmark! Jeg ved selvfølgelig godt at I der læser med her hos mig, er gjort ud af et særligt godt stof, men alligevel tænker jeg, når jeg kigger tilbage på dengang I fortalte om jer selv HER, at vi på én eller anden måde, repræsentere nogenlunde de fleste mennesker i Danmark – i hvert fald hvis man tæller hunkønsvæsener. Her er både unge såvel som gamle, højt- og lavtuddannede, byboere, landfolk, højre- og ventreorienterede, tykke og tynde og alt midt imellem, men ikke én eneste, som erklærede sig åbenlyst uenig i mine betragtninger om, hvordan jeg mener vi bedst hjælper vores land til en bedre fremtid – i hvert fald når det kommer til de flygtninge- og integrationsudfordringer vi lige nu står og sovser rundt i. Og dét, mine damer, giver mig en tro på, at Danmark rent faktisk stadig er et dejligt land med gode, medmenneskelige værdier; at det ikke bare var noget jeg bildte mig ind og at vi rent faktisk sagtens kan løfte opgaven på en god og ordentlig måde. Så tak for jer. Allesammen.

 

kys fra cana

   

Vi bliver nødt til at trække en grænse!

image

Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke længere ville skrive så meget om politik herinde, men når jeg oplever noget som i dén grad gør mig ked af det, udviskes grænserne for, hvad der er politik og hvad der er personligt og jeg kan ikke lade det sidde overhørig. Alt indeni mig skriger for at få trukket en grænse for, hvad vi kan og skal tillade os at stå model til her i vores lille land, hvor værdier som medmenneskelighed, samhørighed og næstekærlighed danner basen for den gensidige respekt vi har for hinanden, på tværs af alle samfundslag og som er dén der gør, at jeg føler mig stolt over at være dansk.

Jeg snakker selvfølgelig om Danskernes Partis seneste initiativ, hvor de har delt deres såkaldte “asylspray” ud til tilfældige mennesker. Formentlig sammen med en svada om, hvordan vi skal “passe på vores egne” og “ikke lade asylansøgerne ødelægge vores land”. For fanden, hvor bliver jeg ked af det. Altså, sådan helt ind i hjertet.

Det er ikke bare usmagligt på den måde at synliggøre det værn, man ønsker at sætte op mod den kæmpe store del af verdens befolkning der er på flugt fra krig, terror og kontinuerlig angst, det er – efter min uforbeholdne mening – også ufatteligt dumt!

Jeg forstår selvfølgelig godt frustrationen over, når mennesker der flygter hertil ikke straks forstår vores gode samfundsnormer og -regler og jeg forstår også godt, at nogen bliver bange, men vi er simpelthen nødt til at huske på, at det er mennesker vi har med at gøre. Ovenikøbet mennesker som er flygtet fra alt hvad de har. Mange er blevet adskilt fra deres familier og har ikke andet, end det tøj de har på og det hjerte der sidder lige til venstre for brystbenet.

De kommer ikke til Danmark for at lave ballade. De kommer ikke til Danmark for at begå kriminalitet eller for at voldtage os, som Cheanne Nielsen fra Dansk Folkeparti for nyligt – og til applaus fra salen – udtalte fra talerstolen til Dansk Folkepartis landsmøde. De kommer til Danmark for at få hjælp og tryghed.

Men hvorfor opfører de sig så ikke bare pænt?

I årene fra jeg stoppede som jordemoder til jeg sprang ud som professionel blogger, arbejdede jeg på et socialpsykiatrisk bosted for voksne, hvor jeg blandt andre arbejdede med en mand, som i dén grad var mærket af den krig han oplevede i sit eget land, i årene inden han havde held med at flygte til Danmark. Hele hans verdensbillede var ødelagt og hans tro på andre mennesker lå på et meget lille sted og så snart han mødte modstand, handlede han i affekt og blev vred. På verden og på sig selv.

Han var ikke “bare” en ballademager, der ikke ville indordne sig i vores samfund. Han var et menneske, som havde været igennem så frygtelige traumer, at han i dén grad havde brug for, at få genopbygget sin tillid til andre mennesker. Han skulle – og skal – mødes med respekt og med den næstekærlighed jeg ved, vi har så meget af i vores land, for igen at lære, at mennesker kan være gode for hinanden og for at lære, at han kunne have en værdi for andre.

Sådan er det selvfølgelig også for alle mulige andre, der kommer til vores land, efter at være flygtet fra deres eget. De skal tages ved hånden og vises vejen til hvordan mennesker og de mange relationer vi indgår i, i vores samfund, kan have værdi, både for den enkelte og for fællesskabet.

Vi – alle os etniske danskere – er nødt til at være forgangsmennesker, ja rollemodeller, for de mennesker der kommer til os. Vi er nødt til at være ordentlige og byde velkommen, som vi selv ville ønske at blive budt velkommen et andet sted. Vi skal værne om de mennesker som flygter hertil og vise dem, at vi i Danmark behandler hinanden ordentligt. At vi ikke undertrykker nogen. Ikke kvinder, ikke børn og selvfølgelig heller ikke flygtninge. Kun på dén måde kan vi skabe en respekt, som ikke bare er affødt af angst og kun på den måde, kan vi få et samfund som til stadighed kommer til at basere sig på vores gode, danske værdier. Det må være nok med “dem” mod “os”. Tænk nu, hvis vi hver især tog en flygtning ved hånden og viste vedkommende hvor dejligt det er, at være dansk. Så kunne det måske være, at vi for en gangs skyld ville opleve at integrationen af flygtninge ikke længere ville være præget af angst, men af respekt. Den gensidige respekt, som er den eneste vej frem mod et trygt Danmark, hvor vi kan være stolte over den medmenneskelighed, samhørighed og næstekærlighed, som danner basen for vores samfund.

kys fra cana

Et tip til at få komfortable sko på et øjeblik + konkurrence

P9215908

Annonce

Jeg kan nærmest ikke køre forbi Dronning Louises Bro ved skumringens tid, uden at tænke på den aften, for næsten et år siden, hvor jeg havde inviteret to veninder med til en “restaurantcrawl” som Scholl havde arrangeret, for at sikre sig, at vi ville få prøvet at gå med deres indlæg i skoene. Det var på alle måder en forrygende aften og når jeg tænker tilbage, så er noget af dét jeg tænker mindst på, faktisk mine fødder, som det hele ellers handlede om. De havde det nemlig så fint, så jeg overhovedet ikke skænkede dem en tanke, selvom vi gik en hel del kilometer den aften. Hvis I har lyst, kan I læse hvad jeg skrev om aftenen dengang HER.

Derfor har jeg endnu engang takket ja til et samarbejde med Scholl, hvor jeg igennem de kommende uger vil teste hvordan deres GelActiv Work Såler er at bruge i min hverdag, både i Andedammen og når jeg er ude til forskellige møder og events, hvor fødderne ofte kan blive lidt trætte.

P9215867

Vi bruger noget der minder om halvdelen af vores liv, på vores fødder, så selvfølgelig er det vigtigt at vi passer godt på dem. Fødderne er vores vigtigste støddæmpere, som hjælper os med ikke at få hårde stød op igennem kroppen når vi går, løber, hopper og danser, og hvorfor ikke hjælpe dem lidt på vej? Både for føddernes skyld, men i virkeligheden også for resten af kroppens.

P9215876

Indlægssålerne fra Scholl absorberer effektivt stød og reducerer trykket på fødderne og så er de altså super smarte, fordi de let kan klippes til, så de passer til alle størrelser og alle sko. De kan købes i alle mulige fysiske butikker, men hvis man handler ind online, kan de også købes HER.

P9215880

P9215873

Når sålerne er klippet til – enten i fri hånd, som jeg har gjort med mine, eller endnu bedre efter de såler der allerede ligger i de sko de skal passe til, for at de bliver perfekte i størrelsen – skal de bare i skoene og vupti, så har man den lækreste gelepude under fødderne, som simpelthen føles så rar at træde ned i, at man – eller i hvert fald jeg – ikke kan lade være med at smile over det.

P9215888

P9215893

Jeps, den er god nok. Sådan så mit ansigtsudtryk ud, da jeg stak fødderne i støvlerne. Egentlig er disse støvler i forvejen favoritter som jeg kan gå både langt og længe i, men jeg må sige, at der alligevel er en tydelig forskel i komforten nu hvor der er kommet indlægssåler i og jeg forstår pludselig ikke, hvorfor jeg ikke har indlægssåler i alle mine sko.

P9215915Jakke MDK (lignende og meget billigere) HER // Top Esprit HER // Bukser Mango HER // Taske Re:Designed by Dixie HER // Støvler ASOS HER

P9215928

KONKURRENCE

Udover GelActiv Work-sålerne, som jeg er igang med at teste findes der også et par til hverdagsbrug, GelActiv Everyday og ét par til træningsskoene GelActiv Sport, som jeg – uden at have forstand på dén slags – forestiller mig, må være fantastiske og ved I hvad? I kan vinde hele baduljen, sammen med en lækker omgang Velvet Smooth Pedicure Range bestående af Soothing Foot Soak Intensive Serum, Moisurizer og Nourishing Night Cream, så I kan få de blødeste, dejligste fødder.

Alt I skal gøre for at deltage er, at skrive hvilke sko I helst ville bruge indlægssålerne i :)

kys fra cana

En lille – nørdet – glæde i hverdagen

For vistnok fjerde morgen i træk, vågnede jeg ved at kun Thomas lå i sengen sammen med mig. Godt nok vågnede jeg fordi et barn kaldte på mig fra børneværelset, men for hopla på hesteryg hvor er det dog fantastisk sådan at kunne få flere nætters sammenhængende søvn på programmet. Derfor aflyste jeg mine planer om at tage på kontoret og smed i stedet hele familiens sengetøj til vask, inden jeg kørte en tur i IKEA, hvor jeg, fordi de har bygget om, overhovedet ikke kunne finde rundt, men til gengæld fandt det meste af hvad jeg skulle bruge.

Ved kasselinjen kom jeg muligvis til at skræmme ekspedienten til at tro at jeg var autist, da jeg udbrød “Hold da kæft, det var da vildt, hva’? Eeeej, hvor sejt” på den samme begejstrede måde, som jeg omtalte min mand i indlægget HER, da han fortalte mig at jeg havde handlet for tusind kroner – lige ud. 1000,00.-

Muligvis er det bare den (i øvrigt temmeligt nørdede) matematiker i mig, som kan blive begejstret over dén slags, men helt ærligt – hvor ofte sker dét lige? Ovenikøbet handlede jeg ind til Andedammen, så når jeg på et tidspunkt skal bogføre skidtet, kan jeg blive begejstret igen og allerede nu, kan jeg glæde mig over min kommende begejstring. Nye møbler, dims og dut og hele tre glæder over én kassebon; dét kan sgu da noget, hva’?

Kasseekspedienten havde imidlertid svært ved at begribe min begejstring, men han smilede alligevel sødt til mig – vist mest af medlidenhed med hvor trist han må have troet mit liv er, når jeg kan få så meget optur over en kassebon.

image

Well, det er de små ting der tæller, ikke sandt?

Her til aften, da jeg lidt henslængt spurgte drengene om ikke de kunne tænke sig at spise dessert i Andedammen, havde jeg egentlig forventet et nej tak, men den citronmåne jeg lokkede med, trak åbenbart mere end sofaen og jeg er således netop landet hjemme i vores stue på Østerbro, efter at have haft alle de andre Buttenschøns med på kontoret, hvor Thomas og drengene mæskede sig i citronmåne og fandt på seje børnebandnavne, imens jeg satte hylder op på badeværelset.

Når man så samtidig tænker på, at jeg sluttede min frokost af med en dessert, som bestod af to af de isbåde (fordi én aldrig er nok) jeg købte fra hjemisbilen forleden, dengang jeg troede at chaufføren tilbød mig “penis”så kan i dag velsagtens kategoriseres som en strålende én af slagsen.

kys fra cana

   

A trip down Milky Lane – lidt om min barndom på landet

mælkeminder

Annonce

Egentlig havde jeg nærmest glemt alt om det, men da jeg af Mejeriforeningen blev stillet opgaven at gå en tur ned ad “Milky Lane” sammen med Cecilie fra tregodegrunde.dk, kom det pludselig tilbage til mig, hvordan jeg i min barndom drak mælk direkte fra koen. Næsten, i hvert fald.

Vi hentede i en årrække vores mælk hos en lokal bondemand, som når han havde malket sine køer, fyldte en spand til os, som han stillede på køl, hvor vi kunne hente den. Fuldstændigt ufiltreret og direkte fra køerne. Jeg husker tydeligt lugten inde i den lille forstald hvor køleskabet stod og hvordan jeg altid var så bange for at spilde mælken, de dage jeg fik lov til at bære den fyldte spand.

Det var måske den mest “ærlige” mælk man kan komme i nærheden af, men alligevel som årene er gået, er jeg blevet glad for, at mælken kommer forbi et mejeri hvor den bliver bearbejdet, så den bliver lavet til både sød, let, mini, skummet og kærnemælk, fordi de forskellige slags mælk altså kan noget særligt for mig. For eksempel laver jeg altid risengrød på sødmælk, da den ellers smager fesent. Til gengæld kunne jeg ikke længere drømme om at drikke et glas mælk med en højere fedtprocent end mini, fordi jeg synes det kommer til at smage lidt for meget af fløde; eller altså, af fed mælk. Vi har derfor oftest bare mini- eller skummetmælk i huset og så nyder jeg de dage hvor vi også har sød, fordi det smager så forrygende i kaffen!

image

image

Mælk er – i nærmest alle afskygninger – en helt naturlig del af mit liv og hvis I har lyst, så kig med i videoen herunder, hvor det bliver ret tydeligt, hvordan forskellen på københavner- og ude-fra-landet-børn kan manifestere sig, når jeg snakker om “mælk lige fra koen” og Cecilie snakker om, at hun faktisk ikke ved hvor gammel hun var, før hun fandt ud af, at mælken ikke “bare kom fra supermarkedet”.

For pokker – jeg er simpelthen nødt til at have mine drenge med på nogle gårdbesøg, så de kan få syn for sagen og måske endda være så heldige at få lov til at malke en ko, sådan the old fashioned way, som jeg selv prøvede da jeg var barn.

kys fra cana

I ugens løb #27 – når hverdagen rammer

Det er altid lidt lakrids sådan at komme tilbage i hverdagen ovenpå ferie, synes jeg, og denne uge har i dén grad båret præg af, at mit hoved lige har skullet omstille sig fra strandture, solskin og sommerhus til møder, emails og sengetider. Det meste har dog alligevel været dejligt og som sædvanligt har jeg samlet et par af højdepunkterne herunder.

I ugens løb har jeg…

… Brugt en eftermiddag på Remisen, sammen med mine drenge. Jens fik et actionkamera på hovedet i noget af tiden og jeg synes simpelthen det er så sjovt at se den indendørs legeplads fra et børneperspektiv. Jeg ville elske at vise jer videoen, men fordi han jo af gode grunde filmer en hel masse fremmede børn, hvis forældre formentlig ikke aner at børnene er blevet filmet, så kan jeg desværre ikke vise den her, da jeg ikke har fået samtykke til det.

… Holdt møde for mine Andedamer, som jeg altså bliver mere og mere pjattet med.

… Skrevet lidt (mere) om Thomas’ og mit parforhold HER.

… fået fyldt mine øjenvipper op, nede hos Flawless CPH, hvor jeg fungerer som ambassadør. Det er simpelthen så fantastisk – selvfølgelig fordi øjenvipperne bliver flotte og altid bare er “on point”, men også fordi den times tid jeg ligger på briksen er hundrede procent velvære, hvor jeg efterhånden hver eneste gang, både får en hyggesludder med Line, som ordner vipperne og en lur, som altså er vidunderlig.

… Læst en hel masse pæne pæne ord om mig, fra en fyr jeg for nyligt har mødt, da han beskrev vores første møde HER.

… Endelig kunnet pakke møbler ud til vores fine lokaler nede i Andedammen, hvor vi indtil nu, kun har haft skriveborde og stole. Nu skal de bare liiige samles færdig og så glæder jeg mig helt vildt til at give jer en Tour de Andedammen.

… Brugt endnu en aften i studiet til Vild Med Dans – denne gang fik jeg ovenikøbet lidt taletid foran kameraet i dansepausen. Det kan I læse mere om HER, hvis I har lyst.

… Brugt en hel dag indendørs, hvis altså man ser bort fra da jeg omkring klokken 20, gik i kiosken for at købe chips og dip. Oh yes, jeg var temmeligt ramt ovenpå festen i fredags.

… Tippet om at boozt.com giver 20% på næsten alle varer – kun i dag – med rabatkoden BESTDEAL. I kan læse mere om det HER eller komme direkte til det virtuelle shoppemekka for kvinder HER og for børn HER (sponsorerede links).

… Taget drengene med i Tivoli på den allersidste åbningsdag i denne sæson. Der var så jævnt mange andre der havde fået den samme idé, så efter en time, en tur i den flyvende kuffert og en candyfloss, tog vi bussen tilbage til Østerbro.

image image image image image image image imageimage

… Og så har jeg fået denne smukke nye taske, som er perfekt til kontoret og som lige nu også fås med 20% rabat HER (tasken er sponsoreret).

Med det ønsker jeg jer en fantastisk søndag aften – de kulørte blade har fortalt mig at Den Store Bagedyst er gået igang igen, så aftenens program er ligesom allerede determineret. Desværre dog uden kage i huset, som er totalt en fejl, men det må jeg rette op på i næste uge.

kys fra cana

Køb vintergarderoben nuuuu – 20% rabat PÅ ALT

Yeeeees mand, nu er den her og det er kun i dag, så det gælder om at være hurtig! En rabatkode der giver 20% rabat på hele pivtøjet hos min all-time favorit webshop, boozt.com, hvor der altid er gratis (og hurtig) levering og gratis retur, hvis man kommer ud i den slags.

Vi snakker altså både flyverdragter, vinterstøvler, udsalgsvarer, nyheder, kjoler, bukser, frakker, stiletter, solbriller, tasker – alles! 

Jeg tænker at jeg selv vil skynde mig ind og finde flyverdragter og vinterstøvler til børnene – jeg ender nok ud med, i hvert fald i forhold til støvlerne, at købe nogle forskellige, så vi kan prøve dem på i ro og mag herhjemme og så kan jeg returnere dem vi ikke vælger. Og mon så ikke der kan falde en lille ting af på mig også?

Rabatkoden I skal bruge for at opnå rabatten er: BESTDEAL

spar20– AFFILIATE LINKS –

/1 HER /2 HER /3 HER /4 HER /5 HER /6 HER /7 HER /8 HER /9 HER /10 HER

For nemhedens skyld kan I komme direkte til de forskellige kategorier ved at klikke herunder.

BØRN

Overtøj

Støvler

Se alt fra mine favoritbrands HER

KVINDER

Overtøj

Støvler

Sko

Kjoler

Tasker

Se alt fra mine favoritbrands HER

Vilkår for rabatkode: BESTDEAL
Gælder kun d. 25.09.2016. Min. beløb: 999 kr. Eksklusiv følgende brands: Mango, Ralph Lauren, By Malene Birger, BOSS, Tommy Hilfiger, Barbour og Eton. 

Så skal der denundenlyneme shoppes, hva’? DET ER JO KUN I DAG :)

kys fra cana