Når mor arbejder fuld tid

Ville du gå hjemme, hvis du kunne?

21% Ja! Børn har bedst af at være sammen med deres forældre.
63% Nej, men jeg drømmer om at gå på deltid, så mine børn får kortere dage i institution.
1% Aldrig! Men deres far skal være velkommen til at droppe jobbet.
12% Niks. Børn har godt af at komme i institution, hvor de får venner og lærer en masse, som vi forældre ikke kan give dem.

Sådan stemte over 2000 kvinder på voresborn.dk

 

Hold nu op! Det er kun 13 % af alle kvinder med børn, som gerne vil være på arbejdsmarkedet på fuld drøn.

Altså, 87 % som enten gerne vil være hjemmegående eller arbejde på nedsat tid.

Det er denundenlyneme mange, synes jeg.

 

Jeg selv har altid haft fuld knald på arbejdslivet; først som fuldtidsjordemoder i 2½ år og derefter på fuld tid som pædagogisk medarbejder og afdelingsleder på et bosted for psykisk syge voksne – hvor jeg desuden er i gang med en diplomuddannelse ved siden af. Og altså, jeg føler helt ærligt ikke, at jeg har skruet ned for familielivet af den grund. Jeg føler ikke, at jeg har været mindre tilstedeværende overfor min store søn, som jo af gode grunde er den eneste af mine børn, som har oplevet mig værende i fuldtidsarbejde. Han har været i institution de fleste dage fra 7.30-15.30, men med fare for at I ryger i flæsket på mig, så synes jeg faktisk det har været helt ok.

 

Og så alligevel.

 

For jeg ville lyve, hvis jeg ikke (også) sagde at jeg drømmer om mere tid til min familie. Mere tid til mine børn.

 

Alligevel kan jeg nu, i min barsel, stadig ikke holde snitpølserne fra mit arbejde og bruger stadig nogle timer om ugen på det. Oftest dog hjemme fra divaen. Jeg elsker mit arbejde og det giver mig så meget god energi, selvom jeg måske allerhelst bare vil bruge al min tid på at forgude min egenavl.

 

Mit arbejde har dog givet mig så meget positivt, at jeg nu har fået lyst til udvikle mig indenfor mit nye fag. Jeg har fået lyst til at dygtiggøre mig, for at kunne gøre en endnu større forskel for mennesker, som i den grad har brug for hjælp.

 

Derfor vil jeg gerne studere. Og som bonus, ja, så forventer jeg alt andet lige, at et fuldtidsstudie vil give mig mere tid sammen med mine børn.

 

Jeg er selvfølgelig klar over, at der både er forelæsninger og lektier når man skal studere, men sidstnævnte er jeg jo selv herre over hvornår jeg vil bruge tid på, så det forestiller jeg mig faktisk ofte vil blive efter puttetid. I hvert fald i de perioder hvor min mand turnerer og jeg alligevel sidder hjemme alene og bruger til på tant og fjas – eller altså, facebook, instagram og webshopping, som klart rangerer højt over listen af yndslings-alene-aktiviteter.

IMG_5033[1]

Hvad siger I? Er jeg helt ude i hampen? Er mine forventninger fordrejede? Og hvordan vil koblingen mellem familie og karriere være mest optimal for Jer? Læg gerne en kommentar :)

 

Kys fra Cana, som søger inspiration.

Hvis du har lyst, kan du følge med på facebook, instagram og bloglovin.

10 sandheder om at få børn

Noget af det man ikke får at vide på forhånd. Sandheder om at få børn.

IMG_7190[1]

Inden jeg fik børn, troede jeg egentlig at jeg – i kraft af mit arbejde – at jeg havde sådan rimelig godt styr på det med at have små børn og at etablere en familie.

Og jo, jeg var helt med på tilblivelsesprocessen igennem både graviditet og fødsel, men derefter må jeg indrømme, at jeg kom til kort. Der er så meget som ingen nogensinde taler om – i hvert fald ikke med de ”uindviede” – dem som endnu ikke har børn. Det har jeg tænkt mig at lave om på nu.

 

Når man får børn:

  • bliver det pludselig helt ok at ”vaske” håret med tørshampoo på 3.dagen for at maskere de (over)fedtede lokker.
  • forsvinder al rationel tænkning i forhold til egen avls evner – man synes de er verdens dygtigste. Til alt. Også selvom de først begynder at gå når de er 15 måneder; så er det fordi deres hjerne får SÅ meget godt ud af krydsbevægelserne ved at kravle. Eller hvis de ikke siger et ord før de fylder 2, så er det fordi ”så snart de får mod til at tale, så kommer det bare flydende”. (As if!)
  • Kommer man aldrig mere til at gå alene på toilettet. Og man bliver faktisk også ligeglad.
  • Er gylp først ulækkert hvis andre lægger mærke til det på dit tøj. Ellers har man det fint nok med bare lige at ”tørre det værste væk”.
  • Bliver det helt naturligt at tale om afføring – i detaljer om farve, konsistens og mængde.
  • Bliver man virkelig god til at vaske tøj.
  • Og lave havregrød.
  • Opdager man hvor ofte man egentlig bander.
  • Glemmer man ind i mellem at alle andre i verden ikke er i samme ”børneverden” som én selv – derfor tror man fx altid at andre er interesserede i at kende seneste vægt- og længdestatus.
  • Opdager man hvad ubetinget kærlighed er. Intet i denne verden kan gøre, at jeg ikke længere vil elske mine børn. Intet.

 

Kys fra Cana

 

Hvis du har lyst kan du følge med på facebook, instagram og bloglovin.

Thomas løber marathon

Min seje mand løber lige nu marathon i Berlin – jeg ville så gerne være der og se ham et sted på ruten og fortælle ham bagefter, at jeg elsker ham og at jeg er så stolt over at han gennemfører denne kraftpræstation. Han er typen, der sætter sig et mål og gennemfører det uden at blinke. Jeg VED bare at han kan. Han er en fighter.

Jeg sidder hjemme i vores hus, sammen med vores lille sovende baby og tænker på hvad min mand går (ja, løber faktisk) igennem lige nu. Måske én af hans livs største oplevelser. Og jeg er her. Jeg hepper med i mit hjerte og håber og tror på, at de mange publikumer i Berlin, kan give ham ligeså god energi, som han fortjener.

Det er enormt ambivalent at sidde herhjemme lige nu – i virkeligheden beskriver det ret godt livet som barslende; for ligeså gerne som jeg vil bruge al min tid på min lille fantastiske baby, ligeså gerne vil jeg også gerne fortsætte ufortrødent med alle andre aspekter af mit liv, uden at skulle gå på kompromis. Og det kan man ikke. Der er hele tiden kompromiser og min baby vinder altså hver gang indtil videre.

IMG_7182[1]

“Kom så Thomas!!! Jeg elsker dig og VED du kan gennemføre løbet. Pøj pøj!”

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge mig på facebook, instagram og bloglovin

Billedet er lånt fra Thomas’ instagram, som du kan finde her

Monsterbukser

I går lagde jeg et billede af min babys lille lækre blemås på instagram – og jeg skal da lige love for, at det fik en masse damer op af stolene. På den gode måde.

Derfor lovede jeg at skaffe opskriften som min søde og dygtige svigermor har strikket dem ud fra. Jeg har ikke det fjerneste forstand på at strikke, så jeg kan på ingen måder komme med vejledning, men I kan finde opskriften på pdf: her

IMG_7151[1]

Jeg synes bukserne er super sjove og så tror jeg de er vildt dejlige at have på – og som bonus, så passer de i størrelsen længe, fordi de giver sig efterhånden som baby vokser.

 

God strikkelyst

 

Kys fra Cana

 

Hvis du har lyst, kan du følge med på facebook, instagram og bloglovin

På den igen

Så har jeg sør’me igen været ude at shoppe. Imens mine to store er i Berlin, er jeg blevet hjemme med min baby. Min lille baby er altså en tålmodig én af slagsen når det kommer til shopping, så længe han sidder godt placeret i viklen – og så passer det mig mere end glimrende, at jeg bare kan tage tøjet af bøjlerne, betale og prøve på når jeg kommer hjem.

Denne gang blev det til et par kjoler fra VILA:

IMG_7164.JPGEn strikkjole, som jeg forestiller mig, at jeg kommer til at bo i, henover efteråret.

IMG_7169[1]

Jeg er pjattet med det lidt løse 60’er inspirerede twiggy-look denne kjole har.

IMG_7166.JPG

En draperet gråmeleret sag, som jeg dog overvejer om ikke jeg skal bytte igen. Hvad siger I? Go eller No Go?

 

Kys fra Cana – som i øvrigt er helt vild med at kjolefiguren er ved at være fin igen!

 

Hvis du har lyst, kan du følge med på facebook , instagram og bloglovin

 

Older posts