Tv-optagelser til DR2 temalørdag

Så har DR2 endnu engang været forbi Broager, til de sidste optagelser til den tema-lørdag, som jeg har fået den ære at være en lillebitte del af.

Overordnet handler programmet om en kvinde på 30 år, som er i tvivl om hvorvidt hun ønsker at få børn eller ej. Min rolle har været at snakke med hende omkring min opfattelse af moderskabet, på godt og ondt.

(Hvis du har lyst kan du læse hvad jeg tidligere har skrevet om programmet her)

Inden hun og filmholdet kom i dag, var jeg vildt nervøs. Tænk nu hvis hun var en arrogant kost, som i virkeligheden bare syntes at børn var nogle beskidte og irriterende bæster?! Ej okay, jeg ved godt at jeg nogle gange har en temmelig livlig fantasi, men helt ærligt, det ville have været en knaldgodt tv-program med en sur overdressed diva og så mig. Mig som altid prædiker kærlighed – særligt kærlighed til sine børn.

Men ved I hvad? Hun var bare skide sød. Altså, sådan helt vildt sød. Og pæn. I ripped jeans og ro på.

Snakken flød og på en eller anden måde formåede vi at røre hinanden på tårekanalerne, så hvis de kære tv-tilrettelæggere vil det sådan, så kan det ende med at blive ren følelsesporno det program der.

Vi fik snakket frem og tilbage om livskriser, karriere, børn, blog, lykkefølelser og kærlighed – alt imens vi, nærmest på skift, legede med børnene, som gudskelov også var i festhumør. Det var en virkelig fin dag og jeg kan næsten ikke vente med at se optagelserne, som bliver sendt engang sidst i marts.

IMG_9221

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke herunder:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM

Spørgetime i tv-skuffelsen

xfaktor2

Fru Buttenschøn i sine unge dage, med pink-page-paryk på karaokebar i Kina!

Og så troede jeg lige at jeg skulle se x-faktor klokken tyve-nul-dut og så er der dælensparkemig håndbold. Seriøst?! For første gang, har jeg forsøgt at følge med i det fuldstændigt forfærdelige og fantastiske x-faktor og så svigter de mig til gengæld for håndbold, som så ovenikøbet viser sig ikke at være de danske drenge.

Fuck.

Nåmen, hvis nogen har lyst, så keep me entertained de næste 40 minutter (og formentlig også igennem hele x-faktor, som jeg altså stadig synes er lidt skørt at bruge sådan rigtig tid på). I kan spørge mig om lige præcis hvad I har lyst til og jeg vil sidde klar ved tasterne og forsøge at svare promte.

Det kunne være knaldhyggeligt hvis I ville være med på legen – og der MÅ simpelthen sidde flere derude, som har det ligesom jeg med det der udenlandshåndbold, som også har brug for lidt tidsfordriv.

Fyr løs. Jeg er klar.

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke herunder:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM

MORTILTO i Vores Børn

Så er det sørme i dag Vores Børn er kommet på gaden med en megalang artikel om The Buttenschøns. Om vores flytning fra København til Broager og om alt det gode sønderjylland har gjort ved vores familie. Det er ret vildt at læse artiklen nu, efter at have truffet beslutningen om at sælge vores hus – men ikke desto mindre, er det hele sandt. Sønderjylland er og har været fantastisk – det er bare tid for os, til at komme videre. Helt vildt mange af Jer har allerede delt vores hus på Jeres respektive facebooksider og det er jeg simpelthen så umådeligt glad for. Flere har allerede henvendt sig og vil gerne se huset og jeg håber sådan at nogen kan blive ligeså forelskede i det som jeg.

Fordi der her til aften har været en (megairriterende) situation med et fly vi var ombord på, som midt under landingen gav fuld gas opad for derefter at kredse om landingsbanen i små tre timer for så at vende retur til afgangspositionen, så sidder jeg lige nu på et megalækkert (og megadyrt!) hotel og venter på at kunne komme hjem i morgen.

Min mand har smuglet 2 kolde øl med i sin taske og jeg elsker ham derfor lidt ekstra lige nu. Blogindlæg må være blogindlæg – jeg skal ha valuta for hotelpengene i aften. Jeg håber I bærer over med mig.

Artiklen fra Vores Børn kan findes HER

Og salgssiden til vores hus kan stadig findes HER

FOTO: Lene Esthave - fra artiklen i Vores Børn

FOTO: Lene Esthave – fra artiklen i Vores Børn

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke herunder:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM

 

Vores hus er sat til salg!

hus1

Som jeg skrev om ved nytårstid, ville 2015 blive et år med masser af spændende udfordringer og forandringer. Det var oven i købet inden jeg vidste, at jeg 3 gode uger senere, ville være korthåret.

Selvom mit nye look er en kæmpe forandring for mig, så er det i det store perspektiv i virkeligheden fuldstændigt ligegyldigt.

Det største forandring håber min lille familie og jeg nemlig bliver, at vi flytter tilbage til København.

Vores enorme hus i Sønderjylland er netop sat til salg, for at jeg kan stile mod mine drømme. Drømme om at studere psykologi på Københavns Universitet, så jeg en dag ude i fremtiden, kan blive sådan rigtigt dygtig til det arbejde, som jeg elsker så meget.

Der er en hel masse usikre faktorer i spil; for eksempel aner jeg ikke, om jeg overhovedet kan komme ind på uddannelsen, som sidste år optog under 5 % af alle som søgte ind via kvote 2, som frøken lemfældig-drukmås-i-gymnasietiden er nødt til at søge ind via.

Jeg tror på det og min mand tror på mig. Derfor satser vi alle pengene på rød, sætter huset til salg og håber på at flytte tilbage til København i løbet af sommeren.

Det har været en megasvær beslutning at træffe, fordi vi er faldet så godt til her hvor vi bor. Vores naboer er nogle af de sødeste vi kunne tænke os at have, byen vi bor i har et supergodt sammenhold og jeg har en fornemmelse af at alle passer på alle. Huset taler for sig selv; det er et usædvanligt fantastisk hus og jeg elsker det.

Thomas og jeg er blevet genforelskede, i Sønderjylland og der er sket så meget godt i de år, vi har boet her. Alt sammen noget som er svært at flytte fra. Til gengæld flytter vi heldigvis til så meget andet og jeg er sikker på – nu hvor beslutningen er taget – at det er det helt rigtige.

Jeg glæder mig helt vildt til alt det spændende nye, som fremtiden byder på.

hus2

hus3

Salgssiden til vores hus kan findes HER

 

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke herunder:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM

Fashion Event møder Bonderøv

Jeg skyndte mig på badeværelset, for at smøre læberne ind i den rødeste farve jeg kunne finde. Ingen tid til neglelak. Jeg småløb igennem hele byen for at nå destinationen i tide, for hvis der er noget jeg hader, så er det at komme for sent. Det er så megakikset at være sent på den og jeg bryder mig ikke om at lade andre mennesker vente på mig, på den måde.

Jeg kommer til adressen, hvor der er flere indgange og mennesker over det hele, så jeg beslutter mig for at spørge de to fashionistaer som står udenfor og ryger.

Øhm hej, ved I hvor det der Flavors Inspire er?”

De pegede nonchalant tilbage mod døren ”Derinde”.

Fedt nok. Jeg gik ind.

Stole, sal, filmlærred, house/lounge/whatever, smarte mennesker. Og mig. OMG. Hvad fanden laver jeg? Jeg føler mig totalt på herrens mark og jeg beslutter mig at stille mig lidt afsides for lige at lure stemningen. Ingen siger rigtigt noget, andet end de to fashionistaer, som viste vej. Måske er jeg kommet for tidligt, selvom jeg i virkeligheden først kom 2 minutter over mødetid. Det virker i hvert fald som om nogen går og gør klar. Eller pakker væk.

Jeg forstår ingenting og synes det er et virkelig mærkeligt event jeg er kommet til. Temmelig akavet stemning og jeg formoder at flere andre har det ligesom jeg, eftersom vi er flere, som står klistret til vores smartphones. Pludselig, imens jeg har godt gang i skriblerierne i mine noter, er der en pige som siger noget til mig. Først hører jeg hende ikke rigtigt, så hun prøver igen:

ja, vi er jo ved at lukke ned, såeh….”

Lukke ned? Det forstår jeg ikke” får jeg vidst sagt.

Nårrrh, skal du til Flavors Inspire?

Pisseflot, Cana! Jeg var gået forkert. Goddammit!

Det er så skide typisk mig.

Heldigvis var den søde pige så venlig at vise mig hen hvor jeg skulle være og hold nu op – så var der fashion for alle pengene. Masser af lækre upcoming brands og endnu flere lækre mennesker. Lækre lokaler og gode drinks. Og mig. I sneaks og røde læber.

Gudskelov var der en håndfuld søde mummys, som jeg kunne koble mig lidt på, så jeg ikke skulle være pallealene i modeland. Det blev møghyggeligt og selvom alle de andre var smukkere, smartere og sejere end jeg, så følte jeg mig godt tilpas. Det var ret fedt og en møggod start på min allerførste modeuge.

IMG_9102

Velkomsthilsenen i de smukke lokaler – mit navn stod med store fede bogstaver, lige midt på væggen! Hallelujah!

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke herunder:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM

Older posts