En kvindes fødselsfortælling og et dejligt børnecitat

worth-it-quote

Jeg ved godt at dette ikke er helt den traditionelle måde (som om man overhovedet kan tale om det, baseret på kun to indlæg) at bringe børnecitater på, men jeg blev simpelthen så glad og rørt og en lille smule forfjamsket, da jeg læste nedenstående besked, som jeg fik i min indbakke efter at have bedt Jer indsende børnecitater.

Det er en fortælling om en planlagt hjemmefødsel, som pludselig tog fusen på alle involverede og endte med en fødsel på badeværelset, en datter i stuen, en jordemoder på vej og en noget presset mor. Læs med hvis du er til fødselsberetninger og nyd den store datters vidunderlige tilgang til fødsler og moderskabet til sidst i indlægget.

“Da mit yngste barn skulle komme til verden var det en planlagt hjemmefødsel. Veerne gik i gang om aftenen og sidst på aftenen ringede vi efter jordemoderen og min veninde som skulle komme og tage vores “store” piger med, hvis de vågnede.
Efter nogle timer var det som om der blev længere og længere mellem veerne – og de veer der kom, åbnede jeg mig ikke af, så vi aftalte med jordemoderen at hun kørte igen. Jeg var 2 cm åben. Min veninde kørte også hjem og vi fik den yngste af de små afsted i dagpleje. Den store fik en dag hjemme, for hun havde været vågen om natten.

Jeg får sovet en smule og da jeg vågner, har der været en lille time helt uden veer.
Da jeg vågner får jeg et par små veer. Ja faktisk noget jeg bare vil betegne som plukveer og jeg går ud for at tisse. På det tidspunkt er jeg træt, hormonfyld og ikke mindst gået 3 dage over tid, så da min mand siger ”øhm har du en ve, eller hvad?” hvæser jeg af ham, at det ihvertfald ikke var en ordentlig ve og at det hele jo i øvrigt er gået i stå og at jeg i sidste ende alligevel nok endte med at skulle sættes i gang og slet ikke ville få min ønskede hjemmefødsel! Og bum, så kom der en ve mere. Min mand er (gudskelov) meget rolig af sind og spørger om jeg ikke tror vi skal ringe efter jordemoderen igen? Jeg indvilger trods min svada øjeblikket forinden, for jeg kan pludselig mærke, at jeg har pressefornemmelse. Jeg beder om min telefon og får ringet til fødegangen. Den søde jordemoder spørger om hun skal blive i røret indtil der kommer en jordemoder, for hun kan også godt høre, at det er ved at være oppe over. Hun forventer at der går en halv time – i hvert fald – før jordemoderen er her. Jeg får sagt, vidst knap så pænt, at det skal hun ikke, for jeg skal have ringet efter en der kan hente min store pige. Jeg finder nummeret og siger til min mand, at det må han gøre, for jeg kan ikke. På det tidspunkt kom mine presseveer ud i et og jeg sad i øvrigt stadig på toilettet. Min mand tager min telefon for der står nummeret til min veninde og taster det så ind i hans egen telefon, hvilket irriterer mig grusomt for det tager jo tid! (senere har han fortalt det var fordi han tænkte det kunne være jordemoderen ringede tilbage).
Min veninde kunne høre det skulle gå stærkt og kørte med det samme. Min mand synes han skal finde en madras til mig og den skal jo dækkes af. (Mænd! Pffft…) Han vil også sætte tegnefilm på til vores datter, så hun har lidt underholdning, indtil min veninde som skal passe hende kommer – imens sidder jeg stadig på toilettet med konstante presseveer. Jordemoderen ringer igen for at sige at de er på vej og er der cirka om en halv time. Hun vil så imidlertid guide min mand igennem fødslen. Der bliver jeg nok en smule spids. Jeg havde bedt ham hjælpe mig op at stå, men han havde travlt med alle de andre ting, så jeg hvæser af ham at nu kyler han den telefon og hjælper mig op og stå for jeg har født hovedet! Og medmindre han vil have sit barn født ned i toilettet er det NU! Han lægger telefonen og får mig op og stå. Jordemoderen ringer igen og siger de har kaldt en ambulance, som kommer med udrykning og at min mand skal begynde at varme håndklæder under den varme hane så de var klar til den lille. Jeg må igen hvæse, at nu kyler han krafteddersparkemig den telefon væk igen, for nu har jeg født skuldrene. Han smider telefonen og kommer med et halv vådt håndklæde, da har jeg trukket mindstemanden op til mig. Han skriger med det samme. Jeg har født! Jeg får kaldt storesøster ud til os, så hun kan se vi er okay, og hun fortæller mig, at det er en lillebror vi har fået, imens hun sætter huen på ham  Jeg får ringet til sygehuset og siger at jeg har født, og de spørger hvad tid jeg fødte. Jeg får vidst sagt noget i stil med ”Ja undskyld, jeg kiggede ikke lige på klokken. Jeg var ret optaget!

Så ringer det på døren og jeg siger til min mand han skal åbne for det må være ambulancen – det var så posten! Han havde en pakke der skulle afleveres.
Derefter kommer min veninde flyvende, og tager sig af min store datter, med en masse hygge. Tolv minutter efter fødslen kommer ambulancen.
En af vores genboer, der er dagplejemor, ringede for at høre om jeg skulle have hjælp (hvis nu jeg var alene med børnene, ville hun tage dem) og vores nabo kom løbende af samme grund. Og en halv time efter, kom jordemoderen.
Han blev tjekket godt igennem, han havde blodsprængninger i panden og det ene øje, og jeg tror han har haft navlestrengen om halsen, men alt var fint.
Vi blev ret hurtigt enige om at han ikke kunne hedder andet end Storm, med den fødsel. Storesøster var meget stolt og fortalte vidt og bredt om, at hun havde hjulpet da han blev født. Da hun så et par dage efter kom og sagde:

Mor når jeg bliver voksen så vil jeg også være mor. Det gør lidt ondt og der kommer noget vand og noget blod, men så går det over. Og så er man mor

smeltede mit hjerte og min dårlige samvittighed over at have haft hende hjemme under fødslen af lillebror forsvandt som dug for solen.”

 

Smukt – men også voldsom og intenst – ikke sandt? Jeg fik i hvert fald lyst til at få skrevet lidt mere om hjemmefødsler. Om forberedelserne, det praktiske og de følelser der (kan) følge med, ved at vælge at føde hjemme.

kys fra cana

Månedens Musthaves #4

Selvom Danmark tilsyneladende er druknet i sne og sjap, skal det dælendutme ikke afholde mig fra at have fundet de absolut lækreste forårsstyles, til denne udgave af månedens musthaves. En dag for tidligt, i know, men med en hel aften i går foran internettets fristelser, får I dem her:

IMG_0510

 

 

Jeg er gået helt bananas i pasteller og jeg tænker, det må være den allerbedste måde at matche lyse nætter, fuglekvidder – nårh ja, måske også lidt sne, nu hvor det alligevel er her.

aa1

En yndig kjole, som kan bruges både til hverdag og til fest. Jeg er vild med den! Find den lige HER

aa6

De perfekte forårssneakers – find dem HER

 

 

aa4

En superlækker blazer, som kan give ethvert outfit lidt class og forår – fås i flere farver – find den HER

 

 

aa3

Eller denne frække, frække sag, som kan gøre hverdagen lidt mere rock’n’roll på den feminine måde. Find den HER

 

 

aa8

Et par højttaljede ripped jeans, som lige kan holde dunken på plads og gøre stængerne lange. Find dem HER

 

 

aa7

Og hvis stængerne lige skal have lidt ekstra hjælp, er disse megafine stilletter perfekte. Find dem HER

 

 

 

 

aa2

Denne smadderfine sag til de lidt køligere dage i stedet for en cardigan kan du finde HER

 

 

aa5

Som prikken over forårs-i’et, kan denne halskæde kun gøre glæde. Find den HER

 

Arghmen altså, der er så meget fint derude i internetland og her er jo kun en brøkdel af alt det jeg med længsel har sukket efter. Jeg håber det kan inspirere nogle af Jer.

Ha’ en dejlig forårsvinterdag – perfekt til hjemmeshopping, hvis nogen spørger mig.

– affiliate links – 

 

kys fra cana

Om præ-savn og en lillebitte løgn, som fløj ud af min mund

IMG_0493

Ni dage som ene voksen i husstanden er sat i gang. Jeg er selvfølgelig vant til at min mand er rigtig (rigtig, rigtig) meget væk hjemmefra, men det er alligevel noget særligt, når han befinder sig på den anden side af jorden og altså bliver væk i mere end en 3-4 dage i træk. Jeg kan mærke mit præ-savn presse sig på og hvad er så bedre, end at drukne det i sukker. Og netshopping.

Til mit held, viste det sig nemlig, at de kravlesko som jeg, under en “jeg-skal-lige-ud-af-huset-uden-en-baby-på-armen-imens-papaschøn-stadig-er-hjemme”-krampetrækning i eftermiddag, erhvervede mig til min baby, var for små. Og da jeg, efter at have kørt Thomas til lufthavnen, med et barn i hånden og et andet på hoften, vendte tilbage til butikken, viste det sig, at de slet ikke havde andre størrelser. Den søde ekspedient forsøgte sig pænt med et: “Jeg kan jo bestille dem hjem og så er de her på onsdag” “Tak, men ellers tak – jeg vil gerne prøve dem på, inden jeg køber nogen igen” løj jeg. Gu vil jeg da ej. Jeg vil bare hellere webshoppe, nu hvor børnene (endnu engang med succes, trods sommertid – hep hep!) er lagt i seng!

Og bummelum, det tog mig da også kun lige halvandet minut at finde selvsamme, megacute, superbløde sko – bare en halvtreller billigere. What’s not to like? Min baby skal simpelthen have sin allerførste converse – også selvom der kun bliver ½ centimeters voksetillæg i den allerstørste størrelse der tilsyneladende findes i disse pre-pre-walkers. Fine er de og jeg satser på, at han netop har taget et ordentligt vokseryk (meget apropos, men i øvrigt overhovedet ikke til sammenligning, med mit indlæg om voldsomme voksryk), så de alligevel kommer til at passe indtil han viser tegn til at ville op at gå.

converse

 

Skoene kan findes – lidt billigere end de fleste andre steder, lader det til – lige HER

Kan I have en ski’e god aften derude. Jeg vil lade mig drømme væk i alskens netshoppinglækkerier og overveje at gøre som om der allerede har været lønningsdag…

kys fra cana

Om sommertid, sushi og et hus der stadig er til salg

IMG_0472

Jeg forstår simpelthen ikke konceptet: Så tager vi lige en kollektiv straf landet over, hvor vi sletter en times nattesøvn og så for øvrigt gør som om, det er pissedejligt, for ”så får vi så dejlige lyse nætter”. Are you kidding me?! Alle os med små børn, priser os lykkelige for alle de mange dage om året, hvor solen går ned inden klokken 19.30, så vi ikke behøver at bekymre os om mørklægningsgardiner og børn der ikke fatter en bjælde af, lige pludselig, at blive lagt ind i et knaldmørkt rum, når alting udenfor stadig emmer af forår, liv og fuglekvidder, som det jo er tilfældet her i Sønderjylland. Bevares, jeg er vild med de lyse nætter, når den står på hvidvin, tapas og hemmelige cigaretter på balkonen – men ærligt, så ville et par kulørte lamper, en terrassevarmer og måske et myggelys, kunne gøre det for mig. Næh tak til sommertid, du.

Men nu er den her, sommertiden. Og what the hell, vi bliver garanteret fine venner alligevel, når jeg engang får nosset mig sammen til at erhverve mig nogle af de dersens mørklægningsbanditter. – Hvis altså ikke børnene bare fortsætter deres gode stime som her til aften, hvor jeg altså blogger i sollysets skær, imens begge mine drenge knalder brikker.

På én eller anden måde, mistænker jeg dog, at det ikke varer ved. Thomas er nemlig hjemme i aften – og det giver altså lige tyve minutters ekstra kredit på putningskontoen, når der er en voksen per barn. I morgen rejser han til Zambia og kommer først hjem ni dage senere. Forestil Jer det: ni dage som græsenke. Henover påsken, hvor daginstitution selvfølgelig ikke er en mulighed. Påsken, hvor vi til gengæld skal holde åbent hus i vores prægtige villa, som – som de fleste af jer ved – er til salg; og altså stadig ikke solgt. Der har været et par enkelte interesserede, men som desværre er sprunget fra, så vi forsøger os med åbent hus i Påsken og håber på at der kommer et væld af mennesker, som alle vil overveje at erhverve sig et pissesejt hus her i Sønderjylland. Der skal komme nogen, som er interesserede i huset. Sagen er jo nemlig den, at jeg har lokket hele familien til at tro på, at jeg nok skal komme ind på det dersens psykologistudie, så hvis alt skal flaske sig, uden alt for meget slinger og en vals som bliver til en argentinsk tango, så skal vi gerne flytte mod København sådan omkring første juli. Altså, om tre måneder. Så kære husinterresserede i Sønderjylland: Få fingeren ud og kom og se vores hus – det er så megasejt og jeg er sikker på, at det vil være ligeså perfekt for nogle andre, som det har været for os.

Som en lille afskedsbonus, inden gemalen drager mod de sydligere himmelstrøg, fik jeg lokket min mand med på endnu en omgang running sushi, hvor jeg for øvrigt denne gang – trods alt – var voksen nok til ikke bare at kaste mig over båndets første femogtyve tallerkner, men i stedet lod mig inspirere undervejs og samtidig have en knalddejlig aften i selskab med mine tre yndlingsmennesker. Mit liv er sgu ret godt. Altså særligt, hvis der lige kommer en køber til huset, forstås.

Indtil da – eller i hvert fald indtil i morgen – vil jeg kaste mig i favnen på min mand og snuse lidt ekstra kærlighed ud af ham, inden afrejse. Ha’ en dejlig, dejlig søndag derude – jeg håber sommertiden har været blid.

Nå ja, og ps. Hvis nogen skulle have lyst til at vide og se mere om vores hus, så kan I finde det lige HER.

Og pps. Det er som om jeg ikke helt kan finde ud af at få rundet det her småflyvske indlæg af, men nu er det altså slut. Fortsat god weekend – eller i hvert fald søndag. Mojn.

kys fra cana

De lækreste (næsten) sunde påskeæg, som er nemme at lave!

Noget af det allerbedste ved at påsken er lige om hjørnet, er naturligvis, at det giver anledning til at spise en allerhelvedes masse påskeæg. I alle afskygninger. Med marcipan. Med nougat. Med høj kakaoprocent. Med kinder-chokolade-lignende-megalav kakaoprocent. Med alt der smager af det spæde forår og de dejligste barndomsminder fra min farmors gamle have, som jeg altid plejede at gå på æggejagt i. Og sørme så; også med pure sunde ingredienser. Sunde, både for maven og for sjælen – og rent faktisk, nogle af de aller-, allerbedste påskeæg jeg længe har smagt!

IMG_0611

De sunde snickerspåskeæg

150 gram dadler

100 gram salte peanuts

3 spsk peanutbutter (jeg synes den smooth fra Urtekram smager forrygende, men alle kan bruges)

Mørk chokolade til overtræk – cirka 50 gram

Evt. frysetørrede hindbær / lakridspulver

Dadler, peanuts og peanutbutter køres til en grynet masse i minihakkeren. Formes herefter som påskeæg i den ønskede størrelse og stilles i køleskabet. Herefter smeltes chokoladen over vandbad og påskeæggene trilles i den smeltede chokolade, inden de eventuelt drysses med lidt kræs på toppen. Jeg synes det er ret lækkert med lidt syrlige frysetørrede frugter på toppen – eller et lille stænk lakrids, men det må være efter smag og behag. Lad chokoladen størkne i køleskabet og nyd herefter en lille bid af himlen.

Seriøst, de smager SÅ godt. Selvom Snickers i mange år har været min absolut foretrukne chokoladebar, så er det lige før, jeg synes de her smager bedre. Jeg ville i hvert fald til enhver tid gerne lave et byt. Som en lille advarsel, vil jeg dog nævne, at man ikke får meget held med at lave dobbeltportion, på trods af at denne forholdsvist lille portion nemt kan fortæres på en enkelt aften, da dadel/peanutmassen så ikke kan køre i minihakkeren. I hvert fald ikke i min. First World Problems – I know. Dét jeg ville frem til var, at de her wannabe-snickers klart kan anbefales. Påsken er i virkeligheden bare et skalkeskjul for at kunne tillade sig at køre dem ned i stor stil, for de fungerer lige så fint alle andre dage også.

Med dét sagt, vil jeg ønske alle en fortræffelig aften, hvis I da ikke lige skal et hurtigt smut ind forbi en anden lynhurtig kage HER – den tager seriøst kun fem minutter at lave; eller måske min favoritkage HER, som godt nok kræver lidt mere end fire ingredienser, men til gengæld vil den imponere enhver der kommer i nærheden af den! Hvis

kys fra cana

Older posts