Om en sød sms og en varm anbefaling

Om gåtur i det grønne og store mængder slik

Thank god, at det da endelig igen er blevet fredag; bedre kendt som store-slik-dag. Jeg har den seneste uge, haft den sygeste sukkertrang, som har gjort mig særdeles ineffektiv, fordi jeg konstant har skullet gennemrode skabe og skuffer for glemte chokoladerester eller gamle lakridser, som altså, i min optik, har været så godt som ikke-eksisterende. I hvert fald på ingen måder sufficiente. Ikke engang pålægschokolade har der været. Jeg har rendt rundt som en anden guldfisk, som ikke har hukommelsesceller nok til at huske, at den for fem minutter siden, heller ikke fandt noget slik i tallerkenskuffen.

Men i dag! Hurra og alt det der. Jeg har haft drengene med – i den gode og hyggens sags tjeneste, apropos mit indlæg HER – en tur i slotsparken, til fri leg, alt for mange kiksede selfies, løb og smagsprøver på en masse, vidstnok ikke-spiselige, blomster. Og, hvad er så mere perfekt, end at slutte sådan en eftermiddag af med at købe en omgang bland-selv-slik, som kunne få selveste Charlie fra Chokoladefabrikken til at gøre store øjne af bare misundelse. Fredag, jeg elsker dig!

IMG_1038 IMG_1039 IMG_1040

 

Med ønsket om en god weekend, med (sukker- eller alkohol-)tømmermænd som holder sig på måtten og solen som vil strømme frit på alles næser.

kys fra cana

   

6 kommentarer

  • Kære Cana! De sidste 14 dage, er jeg så småt begyndt at kigge med i dit skønne univers af ærlighed, kærlighed og liv! Jeg læser til dagligt hverken mode- eller mommyblogs, faktisk kun boligblogs – men din blog er noget ganske særligt! Jeg er overbevist om, at du får et hav af lignende kommentarer. Men jeg vil blot fortælle dig, at du gør et fantastisk stykke arbejde herinde. Du er inspirerende, ærlig og noget så jordnær og humoristisk på samme tid. Tak fordi du blogger :-)

    Venlig Hilsen en kollega :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha! De der hverdage hvor man bliver bustet af kæresten, fordi man stadig har nutella i mundvigen, efter en tur i glasset med klør-fem :D Og apropos ikke-spiselige blomster – ved du noget om hvor meget græs en pige på 10 måneder kan tåle at spise? Det taler vi en del om herhjemme ;)

    Ha´ en dejlig weekend – forhåbentlig fyldt med en masse lækre kulhydrater!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • *busted! Jeg har været på barsel for længe :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana

      Åhhhh ja, herhjemme bliver jeg dog ikke busted – jeg gør det åbentlyst for min mand. Straks værre er det med min 3-årige, som jævnligt spørger hvad det er jeg spiser. Sjovt nok, er det altid broccoli/gulerødder/peberfrugt, som bare dufter ekseptionelt godt, når det bliver tygget i min mund :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ja, sjovt nok. Kan godt forestille mig det er svært at lave snigeren, med en evig nysgerrig 3-årig i huset – et hus som jeg i øvrigt håber at I får solgt snart! ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en sød sms og en varm anbefaling