Live-transmission på vej til fest!

image

Så er hr og fru Buttenschøn skisme på vej til fest! Med en lille forsinkelse og totalt mange sommerfugle i maven, over at børnene er overladt til megasød barnepige, imens Thomas og jeg skal ud og lege rigtige voksne, sidder jeg lige nu og live-transmitterer fra en lille blå bil et sted i København.

For eksempel skal vi både drikke vin og spise med kniv og gaffel. Og forhåbentligt danse, selvom jeg har brugt det meste af dagen på at være et indre kaos og et værre surt løg, fordi jeg har det så megastramt med at skulle aflevere mine børn i andres varetægt. Det er ikke fordi jeg ikke vil, det sætter mig bare følelsesmæssigt på overarbejde.

Jeg er i mine egne følelsers vold, men jeg har heldigvis efterhånden lært, at det er dét der er på færde. Det hjælper.

Det hjælper at jeg forstår, hvorfor jeg pludselig synes alt er svært og det gør, at jeg bedre kan slappe af.

Derfor glæder jeg mig! Børnene er kysset, barnepigen er krammet, neglene er lakeret og danseskoene er pudset.

Jeg er overbevist om, at det bliver en ganske episk aften og jeg håber, at I der læser med, også får en forrygende fredag, hvadenten det er i dansesko, hjemmesutter, løbesko eller fodbad.

kys fra cana

Et bud på det perfekte sommeroutfit

I går kom jeg til at love Jer et link, til et par røvbillige, temmeligt pæne og umanerligt behagelige stiletter, som jeg altså er nødt til at trække i land. Jeg kan ikke finde dem til salg på nogle danske webshops. Sorry! Mærket hedder Call it Spring og de kan købes i Magasin – i hvert fald her i Kjøwenhavn. Jeg beklager til alle mine sindsfæller i Jylland!

Til gengæld, da jeg var på jagt, kom jeg (selvfølgelig) også til at dvæle lidt ved så meget andet og i anledning af, at jeg skal til kobberbryllup i aften, besluttede jeg at finde et billigt outfit, som kan fungere både til hverdag og i særdeleshed til (sommer)fest. Også dansk sommerfest, medmindre man er en frossenpind. Så kan en cardigan eller en blazer måske gøre tricket, sammen med tøjet herunder.

image imageTøj, sko og taske har en samlet pris på under 1000 kroner og jeg er pjattet med det! Alle dele kan let dresses både op og ned, hvilket i min bog giver store plusser, fordi jeg så ved, at jeg får tøjet brugt.

Top 149.- find den HER

Nederdel 349.- find den HER

Stiletter (med lækker deltalje på hælen) 249.- find dem HER

Taske 249.- find den HER

Smykkerne tænker jeg kan gøre tøjet lidt festligt og koster samlet under 450 kroner.

Armbånd 199.- find det HER

Ørering 149.- find den HER

Fingerringe 99.- find dem HER

Nuvel, alle ovenstående links er affiliate og hvis I køber noget via dem, betyder det altså, at I samtidig er med til at give mig en skilling for at drive min absolutte yndlingshobby. Selvfølgelig ganske gratis for Jer! Så shop endelig løs :) Det er god karma!

kys fra cana

Om dagen derpå – mere om at være blevet optaget på studie

Ved I hvad I er? I er dælendutme de sødeste læsere man overhovedet kan ønske sig at have! Det er jo for vildt! Hundredevis af lykønskninger og en pokkers masse virtuelle krammere har I sendt i min retning, siden jeg i nat fik at vide – og selvfølgelig straks offentliggjorde – at jeg var blevet optaget på psykologi på Københavns Universitet. Tak, tak og mere tak! I kommer allesammen med i min aftenbøn i aften. Eller altså, nu beder jeg selvfølgelig ikke aftenbøn, men I ved hvad jeg mener, ikke?

For at fejre optagelsen, havde jeg givet mig selv lov til, at købe et par sko, uden at kigge på prisskiltet. Som sagt så gjort og jeg endte afsted med et par sorte stiletter med lidt kant og en fin elastikdetalje. Skoene, som på grund af den brede elastik der svinger sig hen over vristen, sidder så godt, at jeg næsten vil gætte på at jeg kan gå til Sønderjylland og tilbage i dem, uden at smadre fødderne. De er mega behagelige og så kostede de kun sølle 350.- kroner. Det er et kæmpe hit og jeg tænker, at jeg derfor, med samvittigheden i behold, godt kan gå på udkig efter en ny kjole også. Og så skal jeg nok lige gå på jagt efter et link til skoene i aften, når børnene sover, hvis det kunne have interesse for nogen.

Min Peter var med på sovende shopping og efterfølgende solslapperas og skøn frokost ved Meyers i Classensgade, eftersom jeg ingenlunde følte mig velkommen med min baby på armen, på den, efter min mening noget pretentiøse DagH, som jeg ellers havde tænkt mig at indtage min sejrsfrokost og dertilhørende kage, på.

Min baby artede sig heldigvis som en drøm og smilede om kap med solen og alle de forbipasserende, som så ligeså glade ud, som jeg følte mig. Om lidt, henter vi Jens i børnehaven og tager i Tivoli og kører karruseller og spiser candyfloss, for at fejre at andre troede ligeså meget på mine kompetencer, som jeg, for et lille års tid siden, overbeviste både mig selv og min familie om at gøre det.

image

Billedet er desværre ikke fra i dag, men fra i går, hvor jeg havde fornøjelsen af at have to af mine yndlingsmennesker med til et frokostmøde på Jean Claude, som forøvrigt serverer en ganske glimrende croque madame. Humøret på billedet er dog komplet tilsvarende i dag!

kys fra cana

Om dagens absolut bedste nyhed!

Cykelhandleren kiggede mærkeligt på mig, da jeg i går, stillede i hans lille butik, med min cykel og fortalte, at den stort set har stået urørt hen i to-et-halvt år. A’hva’behar!

Det er slut nu.

Desværre havde hverken han eller jeg tid til andet end en ny ventil og lidt luft i dækkene, hvorfor jeg få minutter senere fandt mig selv i fuld spurt i første gear ned ad Øster Farimagsgade, som en anden Speedy Gonzales til en spinningtime, på en cykel, som dengang gearene stadig virkede, gjorde sig bedst – og absolut hurtigst – i tredje gear.

Nuvel, jeg var, ovenpå et forøvrigt fantastisk og enormt anbefalelsesværdigt Flying Superkids Show i tirsdags med min Jens, i mit sporty hjørne. Skæbnen ville det nemlig således, at jeg, til selvsamme arrangement, pludselig befandt mig på en plæne, med alles øjne rettet mod mig, med en hulahopring om maven og en kvinde med en mikrofon, som pænt talte hvor mange gange jeg kunne svinge den overdimensionerede hønsering rundt om livet.

Det hele er dog lige nu komplet ligegyldigt, for jeg er kraftpetersparkeme blevet optaget på psykologi på Københavns Universitet!

image

kys fra cana

En kvindes tilståelse #12

Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg udgav historien om den stakkels kvinde, som på en ellers dejlig familieferie, blev rullet ind i den varmeste plastikwrap, som en anden dürum i en kvindes tilståelse #11 og jeg tænker, at det – sommeren, eller måske nærmere manglen på samme, taget i betragtning – er ved at være tid til endnu en tilståelse fra en læser (og tusind tak for den!), som har oplevet noget ekstraordinært pinligt. Jeg ved godt, det ikke er så pænt at grine af andres pinlige udskejelser, men det er saftsuseme sjovt! Og så gad jeg forøvrigt godt at have set de kære fiskeres ansigtsudtryk – det må have været et syn for guder!

image

Jeg var som 16 årig taget til Grækenland sammen med min veninde og hendes mor. Da min venindes mor havde fuld tiltro til vores fornuft, gjorde vi hvad der passede os og vi drak igennem hele natten på den græske ø og scorede herboende kvieøjede darioer i ét væk.

Efter en af disse både våde og kåde drukture, gik vi direkte fra diskoteket og ned til en båd, der skulle sejle os rundt til de græske øer hele dagen og venindens mor tog glad imod os. Efter noget der minder om 5 minutters sejlads, faldt vi begge i druksøvn og vågnede kun pletvis, til folk der kastede op i ét væk, da der åbenbart var høj sø den dag. Noget som overhovedet ikke berørte min tømmermændsramte veninde og ditto mig. 

Vi kom i havn på Mykonos og havde vidstnok et par timer, hvor der var fælles sightseeing for alle bådpassagerer. Min veninde og jeg sneg os dog væk fra selskabet og døsede hen et sted i skyggen. Pludselig vågnede vi, nærmest synkront, ved det indre ur og en fornemmelse, der sagde os, at vi skulle skynde os tilbage til båden, for ikke at blive efterladt. Noget der, på trods af mit teenage-sløvsind og min lidenskab for de græske mandfolk, var en stor frygt for mig. 

Vi spurtede afsted. Vi skulle bare nå den båd!

Uden at sige for meget, kan jeg afsløre, at min veninde var lidt mere adræt end mig og hun havde derfor et godt forspring ud ad molen, hvor båden lå. Hun vendte sig om mod mig og alt jeg kunne se, var rædslen, som spredte sig som en steppebrand i hendes ansigt.

Fuck, nåede vi det ikke?! Skulle jeg være på Mykonos resten af mine dage?

Min veninde pegede desperat på mig og jeg løb videre hen mod hende og båden, så godt som jeg overhovedet havde lært, ganske uforstående overfor hendes gudsjammerlige ansigtsudtryk og mærkelige fagter imens hun fortsat sprintede afsted. 

Indtil jeg mærkede det.

Mine (ret store) bryster havde på én eller anden måde, fundet vej ud af min svedige undertrøje og hoppede muntert rundt ude i det fri, til skue for en del forbløffede, men tilsyneladende vældigt tilfredse græske fiskere, som sad i deres både og nød optrinnet.

Aldrig har jeg været så glad for at komme væk fra en ø, som dengang. For heldigvis, nåede vi båden.

Og nu set tilbage på episoden, kan jeg så glæde mig over:

1) at det ikke var mine 44-årige bryster der svingede rundt.

2) at jeg under ingen omstændigheder ville gå rundt uden bh længere og derfor med sikkerhed ved, ar jeg aldrig kommer ud for det igen.

kys fra cana

Older posts