Om blognavnet og 75% rabat på ALT!

DSC02367 (1)

Selvom alting nogle gange går lige lovligt stærkt inde bag mine mange fregner, så har jeg nu, efter alle jeres mange gode input til mit indlæg i gåri allergladeste stil nu besluttet, at jeg selvfølgelig ikke skal ændre på bloggens navn. I hvert fald ikke lige nu.

Jeg havde med mit indlæg faktisk forventet, at mange flere ville opfordre mig til at ændre navnet, fordi det faktisk var det jeg, inden jeg udgav indlægget, klart hældte mest til at gøre. Ikke fordi jeg er træt af at være mortilto, men fordi jeg følte det var en lille smule misvisende og anonymt i forhold til mit eget navn, som jeg er den eneste – formentlig i hele verden – der hedder.

Langt de fleste af jer stemte på at det var underordnet og langt de fleste kommentarer gik ud på, at forklare mig, hvorfor I synes, at mortilto.dk er et rigtigt godt blognavn. Som jeg altså beholder. Og som jeg er glad for. Også selvom jeg samtidig godt kan være enig med de af jer der skrev at det også kunne være fordelagtigt at skifte.

Som Lillemor skrev: If it ain’t broke, don’t fix it!

Og med den guldkaramel faldet fra mit hjerte, vil jeg i stedet bare lige tippe om et ganske vanvittigt smykkeudsalg, som jeg ved et tilfælde faldt over i formiddag, da jeg sad midt i mellem nutellamadder, dybt begravet i overspringshandlinger.

Inde på http://hainklug.dk er der beklageligvis (for dem) ophørsudsalg, som heldigvis (for os) betyder virkelig, virkelig billige smykker! ALT er nedsat med 75% med koden OPHØR, som man bruger ved check-out. Jeg siger det bare.

image

TAK fordi I er så skide seje og fordi I (endnu engang) giver mig en hjælpende hånd, når jeg spørger efter den. TAK.

kys fra cana

Om selvforkælelse, fantastiske kvinder og en burger

image

Skærmbillede 2015-09-16 kl. 20.13.20

Siden vi er flyttet tilbage til København, har jeg været mere eller mindre konstant nyforelsket. Jeg opdager hele tiden nye hyggelige steder at opholde mig og i går skulle ingenlunde vise sig at være en undtagelse, da jeg for første gang nogensinde, besøgte Waterfront Shopping, et ekslusivt lille center, som ligger nærmest i forlængelse af Østerbrogade og som altså derfor er faretruende tæt på hvor jeg bor.

Jeg havde en formiddag ledig til lidt selvforkælelse og jeg havde derfor fået sat en aftale i stand om at komme og besøge Well-come Fitness & Spa og Amazing Space, som ligger på førstesalen i centret. Her kan man komme, endda helt uden at være medlem, hvis bare man har en aftale med én af deres tilknyttede personlige trænere, som jeg efter i dag klart kan anbefale!

Jeg havde en aftale med Sabrina Dinic og guderne skal vide at jeg var nervøs. Jeg ejer ikke træningstøj, har ikke sat mine ben i et træningscenter i mere end et år og jeg var (skide) bange for at jeg skulle piskes så hårdt, så jeg stadig ikke ville kunne bevæge hverken arme eller ben på bryllupsnatten. Heldigvis var Sabrina verdens sejeste og ikke mindst sødeste dame, som så lige igennem mig og lynhurtigt konstaterede, at jeg på ingen måder skulle træne hverken cardio, lår eller baller, i de store lækre lokaler. Eller nogle som helst andre steder for den sags skyld.

“Det er alt, alt for farligt for dig at træne!”

Øhhhh…. Farligt? Okay…. Eller, jeg mener gudskelov.. Eller, hvad mener du?!

Det viste sig så, at den super-observante kvinde ved et øjekast kunne se, at jeg stadig bøvler en hel del med bækkenbesvær efter mine graviditeter. Noget jeg som oftest ikke selv mærker til i min hverdag, fordi jeg bare har lært at gøre de ting som ikke gør ondt og undgå alt det andet. Den gode gamle benægtelsesmetode.

I stedet for benægtelse, gav Sabrina mig en opsang, masser af vejledning og nogle super gode og lette øvelser, som jeg for de flestes vedkommende, vil kunne lave hjemme på stuegulvet.

Efter bækken-terapi, som det endte med at være i stedet for træning, gik jeg direkte videre til Amazing Space og den dejligste klassiske ansigtsbehandling, hvor jeg med sød musik ud af højttalerne, blomster på briksen og en engel af en kosmetolog, lod mig drive ind i en times ubetinget velvære. Jeg blev nusset, masseret, renset og smurt ind og det var så dejligt og tiltrængt, som når man fik lov til at lege vandkamp i folkeskolen på en sommerdag.

De to vidunderlige damer fik mig til at føle mig set og jeg føler virkelig, at de hver især på et splitsekund, kunne se og mærke, hvad jeg havde brug for og hold nu op, hvor var det dejligt, bare at kunne lade dem hjælpe mig.

Hele etagen er super luksuriøs i udtrykket og jeg ville snildt kunne bruge både fire, fem eller seks timer derinde, både i selskab med en veninde eller alene. Det var, i forhold til de mange fitnesscentre jeg i min miss-ung-og-single-periode benyttede, i den absolutte Rolls Royce klasse og jeg er pjattet med det! Sågar selvom jeg aldrig nåede ind i spa-afdelingen, som jeg ellers havde glædet mig til.

Efter ansigtsbehandlingen og de efterfølgende snacks, mødtes jeg i stedet med en veninde til prøvesmagning af den nye burger på 42RAW – scheisse, en lækker smagsoplevelse. Burgeren smagte af burger, fritterne var nogle af de bedste jeg længe havde smagt og chili-mayoen burde kunne kommes på store flasker som man kunne tage med sig hjem, for shizzlebizzle, hvor var det lækkert! Skyllet ned med en friskpresset rødebede-og-andre-sunde-ting-juice og så var min forkælelsesdag fuldendt med en krølle på halen og alt hvad der bimlede og bamlede.

image

Hallelujah for nye yndlingssteder som hele tiden popper op – jeg kan mærke, at Waterfront bliver en favorit og jeg glæder mig allerede til at skulle derud igen for at lure på hvilke forretninger det lille luksuriøse Waterfront Shopping gemmer på.

kys fra cana

Er det tid til en navneforandring?

Skærmbillede 2015-09-29 kl. 19.10.45

Da jeg sad der, en onsdag aften for lidt over et år siden og fik den fikse idé, at jeg ville oprette en blog, var det på alle måder ganske spontant og ganske uigennemtænkt. Derfor, da formularen jeg havde fundet, som det første ville have mig til at indtaste et blognavn, var jeg hurtig på aftrækkeren og valgte det første der slog mig ind. Mortilto.dk Mor til to. Ikke Mor-Tilto, som nogle ganske misvisende tror.

Mor-til-to.

For det var hvad jeg var, da jeg sad der med computeren i den ene hånd og en baby med modermælk i mundvigen, i den anden. Mor til mine to børn.

I de første mange måneder af bloggens levetid, var jeg på barsel, havde ammehjerne og kunne ikke tænke to sammenhængende tanker, hvis de skulle strække sig ud over egen matrikel. Noget der dog sidenhen har ændret sig. Meget, endda.

Så meget så jeg for eksempel, da jeg blev kontakt af en større virksomhed, som gerne ville hyre mig som fast gæsteblogger til deres familie/børnesegment, takkede nej. Nej, jeg vil ikke primært skrive om børn, flyverdragter og navnemærker i tøjet. Ikke her og ikke noget andet sted. Ikke nu.

Det er mig der driver denne blog, ikke mine børn. Den handler om moderen til de to, ikke børnene.  Selvfølgelig vil mine børn til tid og evighed, formentlig få spalteplads på bloggen, men alt er set ud fra mit perspektiv og handler om hvordan jeg oplever verden; herunder mine børn. Jeg vil gerne skrive om hvordan det er, at være nogens mor, men udelukkende i forhold til mig selv.

Jeg synes det er smadderdejligt at mange andre bloggere, som også har status af at være nogens mor, gerne deler ud af deres børn i rigelige mængder. Jeg vil bare ikke. Mine børn er selvfølgelig ingenlunde hemmelige og kommer formentlig aldrig til at blive “gemt væk” på de sociale medier eller på bloggen her, men de skal ikke være mine små modeller og det skal ikke være dem, der bærer bloggen. Det skal være mig. Som jeg faktisk også synes det er.

Jeg vil gerne skrive om at være nogens mor, men jeg vil helt ærligt – som det allerede har været tilfældet længe – også gerne skrive om alt muligt andet, som er relevant i mit liv.

Derfor har jeg overvejet, om jeg vil gøre klogt i, at skifte blognavn. For klarhedens skyld. Det trækker i mig, men jeg ved ikke helt om jeg tør.

Hvad siger I? Jeg vil virkelig sætte pris på input her, d’damer. Kom også gerne med jeres kommentarer, hvis spørgeskemaet ikke rammer plet, i forhold til jeres tanker.

Skal mortilto.dk skifte navn til CanaButtenschon.dk

View Results

Loading ... Loading ...

kys fra cana

En blandet landhandel og “rigeligt” med informationer

image

Tågerne er lettet, mit syn er igen blevet klart – omend det kræver enten briller eller kontaktlinser for at være skarpt, men det er der såmænd ikke noget nyt i – og jeg har næsten ikke ondt i huden mere. Meget passende, kunne man sige, eftersom jeg her til formiddag, efter et hurtigt morgenmøde i Valby, har en aftale med en dame, som så vidt jeg er informeret, er usandsynligt god til sådan noget med at løfte jern. En disciplin jeg forventer at hun vil introducere mig til på en måde, så jeg bliver stærk, uden at komme til at tisse i bukserne på grund af (for) stort pres på min, efter to fødsler, hårdt prøvede bækkenbund. We’ll see. I hvert fald kunne bækkenbunden – og alt andet – i lørdags godt holde til både frække 70’er dansemoves og fuld spurt, i verdens bedste høje hæle, efter en taxa, fuld af fire af mine veninder, som var kørt for langt. Som jeg forøvrigt indhentede. Som jeg på ovenstående billede prøver at prale med. De gode støvler, altså.

Der var så mange gode stunder til min polterabend, at jeg lige nu har svært ved at holde hoved og hale i dem alle sammen. Der var både de planlagte og de uplanlagte og begge dele var fortræffelige. For eksempel ovennævnte øjeblik, hvor jeg fangede den vildfarne taxa. Eller øjeblikket hvor nogle tilfældigt forbipasserende bekendtgjorde, at de syntes jeg så sød ud, da jeg midt imellem to aktiviteter, krøb ind under en busk i Ørstedsparken og forrettede min nødtørft, tilsyneladende til frit skue for parkens øvrige gæster, til trods for at jeg i min dagsbrandert forsøgte at skærme min hvide bagdel med min lange cardigan.

Jeg er ikke lige stolt af begge eksempler, men jeg kan heldigvis godt se det sjove i dem begge to og man skal jo for pokker hverken græde over spildt mælk, tis under busken eller koordineret styrketræning for første gang i årevis.

Det bliver en knald god dag og jeg glæder mig. Også selvom jeg stadig ikke har fået noget som helst mere styr på de der bryllupsforberedelser. Som snart skal til at komme på plads, nu hvor der er under to uger til den store festdag.

kys fra cana

Havde det ikke været for bacon

asupara

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg fuldstændigt som så mange andre, er svært begejstret for det røgede, hårdt-stegte stykke gris, som tilnærmelsesvist kan bruges i al madlavning. Jeg har sågar set det dyppet i chokolade.

Bacon. Mmmmhh…

Derfor har jeg lavet en lille miniudgave af en hyldest til mit absolutte yndlingskød.


Havde det ikke været for bacon…

… var kartoffelsuppe muligvis verdens mest overvurderede ret. Næst efter jordskoksuppe.

… ville jeg have svært ved at forstå, hvorfor svineindustrien er så stor. Altså, bortset fra om sommeren, når man spiser ringriderpølser i Sønderjylland. Det forstår jeg også godt.

… ville jeg aldrig have lært at spise asparges

… havde jeg af ovenstående årsag, heller aldrig opdaget hvor ulækkert éns tis lugter, efter man har spist asparges

… Tror jeg aldrig at brunch, ville have vundet danskernes hjerter

… vejede jeg formentlig et par kilo mindre. Med mindre jeg fik et fast abonnement til en slik-service i stedet, selvfølgelig.

… var jeg formentlig blevet vegetar. Altså, når det ikke var sommer og jeg var i Sønderjylland.

kys fra cana

Older posts