Hallohygge og første svar på jeres spørgsmål

image

Der er fuld knald på de stille gader her på indre Østerbro. Zombier, skeletter og hekse har indtaget natten og jeg har af samme årsag slået lyden fra dørtelefonen, slukket lyset i stuen og sat mig i køkkenet med en iskold dåsecola og en forventning om at kunne fortære hele den pose chips jeg netop har åbnet.

Thomas er taget til koncert, drengene sover og jeg nyder stilheden ovenpå en tivolitur der blev droppet til fordel for halloweenhygge med nogle venner, med teaterskole, klamme kager og hekseblodssuppe på menuen.

Både Thomas og jeg er meget spontane og vi har altid “lige inviteret nogen” til aftensmad. Og lige præcis dét, er det jeg kan have allersværest ved, i forhold til at være flyttet fra stort hus til lille lejlighed.

Da jeg i mit videoindlæg opfordrede jer til at stille mig spørgsmål, var der flere som spurgte om ikke jeg kunne beskrive mere om hvordan det er, at bo i en tre-værelses lejlighed med mand og to børn. Kort sagt, så er det virkelig dejligt. Drengene deler værelse, jeg har kontor i soveværelset og resten giver vidst sig selv.

Vi har et dejligt gårdmiljø, som vi deler med en masse andre lejligheder. Der er klatrestativ, sandkasse, legehus, rutschebane, borde og bænke og en fællesgrill – og så er der knaldhyggeligt. Som luksusversionen af en have, synes jeg.

Jeg bruger stort set ingen tid på rengøring, men kan til gengæld ikke rigtigt finde ud af at rydde op på så lidt plads, fordi alting simpelthen ikke har fået en fast plads endnu.

Det fungerer skide godt. Bortset fra, når vi gerne vil holde spontane hyggemiddage med flere af vores venner på samme tid. Det kan vi ikke. Vi har ikke plads, med mindre vi skulle tro på myten om at mad ikke feder hvis man står op imens man spiser. Vi kan ikke længere have hovedbanen i vennenetværket og det skal jeg lige lære. Besides that, så er der – i hvert fald indtil videre – ikke noget at sætte en finger på, på vores 84 m2.

Svarene på de øvrige spørgsmål vil komme lidt dryssende den næste uges tid – og så håber jeg på at wififorbindelsen på Tenerife kan række til at jeg kan lave et par videoindlæg med en masse samlede svar også.

Ha’ en forrygende aften – med eller uden skeletter i skabet.

 

kys fra cana

Syv grunde til at være glad

DSC02367 (1)

Det er på ingen måder fordi jeg har svært ved at finde livets små glæder for tiden, men jeg synes alligevel at det kan være rart ind i mellem, at minde sig selv om, hvor dejligt livet (også) kan være.

Nogle af grundene til at jeg er glad i dag:

Weekeeeeeeend! I virkeligheden har jeg et meget ambivalent forhold til weekenden, fordi det ofte er her Thomas arbejder allermest, men i denne weekend har han fri

Oktober måned har været gavmild. Solen har skinnet og jeg har flere dage bevæget mig ud, iført en langærmet bluse og et stort tørklæde. Ingen jakke, hue eller handsker, som jeg ellers ofte synes er nødvendige på denne tid af året.

Min yngste søn sover stadig. Min ældste putter med sin far. Klokken er 07.51 og vintertiden er hermed fuldt ud accepteret.

Kaffe. Min guilty pleasure numero uno. Jeg elsker at drikke kaffe og for at det ikke skal være løgn, så har vi fået (i bryllupsgave) sådan en smart maskine, der med et snuptag der serverer den frækkeste latte. Det har betydet at jeg i de seneste tre uger har nedsat mit to-go-kaffebudget med noget der minder om 95%.

De visne blomster der står i vores vindueskarm lugter stadig ikke. Jeg kan ikke overskue at tage dem op af vasen, fordi jeg ved hvad der venter mig, så jeg glæder mig over, at de faktisk er ret flotte til trods for deres noget triste tilstand. 

I har stillet en masse gode spørgsmål til mig i indlægget HER, som jeg planlægger at besvare imens jeg er på ferie. Som jeg glæder mig til. Både ferie og at svare på spørgsmål.

Mennesker. Jeg er omgivet af gode mennesker og selvom vi er flyttet fra en masse dejlige mennesker, som vi savner, så er der kommet nye til og jeg bliver så glad over at tænke på, hvor skønt det er at have “bedste venner” spredt ud over hele landet. 

kys fra cana

Vind rejsegavekort til StarTour på 5000 kroner – lige her!

Gallery_Hotel_6701_I_0213844_1409290138Skærmbillede 2015-09-16 kl. 20.13.20

Nogle gange skal man bare smile stort og sige mange, mange tak, når man bliver tilbudt et samarbejde. Som jeg for eksempel har gjort med dette samarbejde med StarTour, hvor jeg har fået lov til lige her på mortilto.dk at udlodde et rejsegavekort på hele 5000 kroner!

FEMTUSINDE KRONER! Fra mig (eller altså Star Tour) til Jer!

Det er lige før jeg selv får sved på panden af bare begejstring over det.

Til gengæld satser jeg på at jeg fra på tirsdag er komplet færdig med sved på panden af andet end solens varme stråler og måske en kvik omgang vandgymnastik i én af de forhåbentligt lune swimmingpools – i hvert fald i en uges tid. Jeg har booket en ferie til Familien Buttenschøn og jeg planlægger at skulle lige præcis ingenting, udover at spise masser af is, jagte grinende børn rundt på både hotel og strandpromenade og kysse lidt på min fortravlede mand.

Vi trænger til ferie.

Thomas har haft drøntravlt i en lang periode, som langt fra er slut og jeg har netop, med beslutningen om at udgive Canas Album, smidt lidt ekstra kakler i ovnen, så det bliver intet mindre end vidunderligt med en uge i Syden Sol og sus og dus, hvor vi ikke skal tænke på andet end hinanden.

Vi skal bo på dette hotel med all inklusive og fuld skrue på chartercharmen, som jeg vil glæde mig til at nyde, fordi jeg er i fuld forventning om, at begge mine børn – som efterhånden er kommet ud over kategori “baby” – nu vil kunne nyde gavn af alle de mange børnefaciliteter, imens jeg ikke skal spor andet end at være sammen med dem og med Thomas. Servicepersonalet reder vores senge, gør rent, skifter håndklæder og sørger for at alt er tip top, imens kokkene sørger for at der er (forhåbentligt overdådige) måltider dagen igennem, hvor guiderne med et snuptag kan svare på spørgsmål og hjælpe med hvad end vi lige har brug for. Fuld forplejning og masser af luksus og hold kæft, hvor jeg glæder mig!

Hvis bare det bliver halvt så dejligt som jeg forestiller mig, så bliver det alle pengene værd! Men nu til konkurrencen…

Gallery_Hotel_6701_I_0228487_1409290138 Gallery_Hotel_6701_I_0228841_1409290138

Konkurrencen om et rejsegavekort på 5000 kroner

For at deltage i konkurrencen om et rejsegavekort på 5000 kroner til Star Tour, skal I, i kommentarfeltet nedenfor, skrive jeres bedste tip til at rejse med børn. Det kan være i forhold til flyveturen, opholdet eller særligt gode oplevelser – bare det er tips af den gode slags. Star Tour udtrækker en tilfældig vinder fra kommentarfeltet her på bloggen og jeg løfter sløret for vinderen når jeg er hjemme fra ferien igen. De bedste tips vil desuden blive  vist på Star Tours egen hjemmeside. 

Det er ikke et krav at man har børn, for at man kan deltage i konkurrencen og jeres tips behøver altså ikke være afprøvet på egen krop eller egne børn :)

Og hvis så ikke I kan vente med at se om I har vundet den store præmie, men bare vil booke jeres rejse nu, så får I med koden MTIL2 500 kr. rabat pr. person på alle hoteller, på Tenerife med afrejse i januar måned. (Obs: gælder ikke for børn i ekstra seng).

PØJ PØJ! Jeg glæder mig til at læse alle jeres tips og håber at jeg kan bruge en masse af dem allerede lige om lidt.

Om verdens heldigste ikke-vinder

image

Da jeg trådt ind i ad døren, hen mod den store marmortrappe, som blev lyst op af den mest overdådige lysekrone jeg længe har set, på lige fod med dem som hænger på førstesalen i skuespilhuset, gik det op for mig, at min aften skulle blive ganske fortryllende.

Zalando Nordic Blogger Awards løb af stablen og jeg var, som de fleste af jer nok ved, den danske vinder i People’s Choice-kategorien og dermed nomineret ved den nordiske finale, som altså var den det hele drejede sig om i går, hvor der ikke blev sparet på andet end madportionerne, som altså ikke var lavet til en sulten synderjyde som mig, men gudskelov er det så let som at sige “shawarma”, at finde gå-hjem-mad når festen foregår midt inde i København.

image

Om eftermiddagen blev jeg og de øvrige nominerede indlogeret på Hotel Phoenix, inden turen gik mod nogle søde frisører og make-up artister som gav den fuld hammer på dullegrejet, hvor jeg skulle være så heldig at støde ind i et par dejlige damer, som jeg kunne small-talke med, henover både bobler og frisk frugt, som selvfølgelig blev serveret.

Dernæst stak jeg et hurtigt smut forbi Magasin, hvor jeg med knaldrøde læber og blå jeans tog mig selv i bede om de mest usynlige trusser i afdelingen. Usynlige under en kjole, that is. Sådan nogle som ikke laver buler i det bløde moderflæsk. Calvin Klein skulle vise sig at være det bedste bud og jeg bilder mig ind, at de var et godt køb, for selvom mine “håndtag” af og til lever deres eget liv, så blev de pænt på deres plads hele aftenen.

Tilbage på hotellet tog jeg en hurtig hoppetur i sengen, inden min veninde Cecilie – I ved, hende fra tregodegrunde.dk – kom og lukkede min kjole, inden hun tog til det forældremøde i børnehaven, som jeg beklageligvis ikke kunne deltage i.

image

Thomas kom flyvende i samme øjeblik som bussen, der var bestilt til at transportere os fra hotellet til festen, som fandt sted i det smukke, smukke lokaler i Statens Museum for Kunst. En bustur der uanset hvor dejlig den var, virkede en lille smule fjollet, fordi den var under en kilometer lang. En kilometer der dog formentlig havde føltes som syv, hvis den skulle have været gået i gulvlang kjole og tårnhøje stiletter.

Vi ankom til pressevæg, ivrig fotograf, champagne og et kæmpestort lærred som hang ned fra loftet, hvor billeder af de nominerede tonede frem én efter én og pludselig stod jeg lige foran et kæmpestort billede af mig selv, til fuldt skue for hele den moderigtige, purunge og åleslanke forsamling. Need I say, at det var ret vildt?!

image

People’s Choice-prisen var den første der blev uddelt og jeg skal være ærlig at sige, at alle jeres søde kommentarer og mange, mange tilkendegivelser på at I havde stemt på mig, gav mig sommerfugle i maven og en forhåbning om at skulle forlade min tallerken og træde op ad de mange trapper til scenen for at modtage prisen.

Det skete ikke.

En vanvittigt smuk – og sød, fandt jeg senere ud af – finsk pige, Vilmap, løb med prisen og jeg tror, selvom jeg gerne selv ville have haft den, at hun var en rigtigt god vinder. Sød, smuk og meget like-able.

Aftenen fortsatte og hele oplevelsen var så gennemført og luksuriøs og jeg føler mig som den heldigste lille mig, fordi jeg har fået lov til at være med. Dét havde jeg i hvert fald ikke regnet med, da jeg for et år og to måneder siden sad hjemme i min hvide sofa i Broager og besluttede mig for at oprette en blog. Slet ikke, faktisk.

Så tak for jer. Tak fordi I læser med og tusind, tusind tak for alle jeres stemmer. Selvom jeg ikke vandt den nordiske pris, så føler jeg mig, med al jeres opbakning, alligevel som en vinder. TAK.

 

image

Min kjole er fra Anne Palland, min “pels” er fra Dry Lake, min taske er fra Ted Baker og mine sko er fra Christian Louboutin. (indeholder affiliate links)

kys fra cana

Playmobil – en børneklassiker

P1010023Skærmbillede 2015-09-16 kl. 20.13.20 P1010011

En af de allerstørste klassikere herhjemme, som gør både Thomas og mig nostalgiske og drengene – særligt Jens – ellevilde, er PLAYMOBIL. De finurlige plastfigurer med de mange accessories, kan i dén grad sætte sving i fantasien.

Det nye pirattema er ingen undtagelse med pirater, sejlskibe, øde øer, kanoner, tømmerflåder og dødningehoveder, som ligger højt på favoritlisterne herhjemme.

P1010027

Særligt det store piratskib har vakt lykke herhjemme. Begge drenge er fascinerede af det og jeg er vild med, at når først det er samlet, så går det ikke sådan i stykker igen og børnene kan derfor give den fuld hammer i piratlegen. Jens “ohøj’er” den i et væk og skyder entusiastisk kanonkugler igennem stuen, imens Peter har en fest med at hilse på alle figurerne, som han er helt pjattet med at lægge i skibet. Des flere, des bedre, lader det til.

P1010028

Selvom pirattemaet umiddelbart kan virke lidt farligt, så smiler mange af figurerne og gør det hele super skønt og børneuskyldigt.

P1010032

PLAYMOBIL får fem fulde stjerner herfra. Børnene kan lege med det i timevis, når det er samlet, er det (næsten) samlet og så er det nemt at rydde op, fordi det meste kan læsses op i en kasse og gemmes af vejen. En disciplin som passer godt til både min 1-årige og min 4-årige. Det er temmeligt meget optur, faktisk.

kys fra cana

Older posts