Nej, du er ikke en dårlig mor

IMG_6593

På vej hjem fra et blogevent ganske tæt på hvor vi bor, udspillede der sig et scenarie på fortorvskanten, som ved første øjekast og de næste par meter ned mod vores hoveddør, fik mig til at trække vejret ekstra dybt og tænke, at det stakkels barn da ikke kunne gøre for, at moderen ikke lige magtede at håndtere hvad end konflikten gik ud på.

Så er det slut med dig! Jeg gider ikke mere!” råbte moderen opgivede og vred, til sit grædende barn, der efter mit bedste bud, var omtrent 3 år gammel.

Jeg havde lyst til at give barnet en krammer og love det, at moderen ikke mente hvad hun sagde. For det ved jeg godt at hun ikke gjorde.

En mor gider altid sit grædende barn, men nogle gange forsvinder overskuddet som nyfalden sne i november og den ellers rummelige mor, snerrer af sit barn. Hun skælder ud.

Jeg gør det selv af og til og jeg bliver ked af det hver eneste gang. Jeg bliver ked af det, når der pludselig går hul i min forståelsesramme og jeg glemmer, at mine børn er bittesmå mennesker, som gør deres bedste og agerer ud fra hvad de har lært, eller hvad deres bedste formodninger. Selvfølgelig driller de af og til, men med en kærlig irettesættelse holder de som regel op; for de ved godt, hvad det betyder, når jeg fortæller dem hvad der er rigtigt og forkert.

I hvert fald lige indtil jeg selv gør det forkerte. Så tvivler de. På mig og ikke mindst på dem selv. Når det sker, bliver jeg ked af det.

Heldigvis sker det sjældent og den er stensikker; det sker kun, når jeg i forvejen har rigeligt om ørerne og har mine tanker et andet sted, end på at være en sød, rolig og anerkendende mor.

Fuldstændigt som jeg tror tilfældet var det, for kvinden på fortovet. Hun magtede pludselig ikke at rumme sit barn og hun skældte ud. Ikke fordi hun var en dårlig mor eller fordi hun ikke elskede sit barn, men fordi hun er et menneske.

Hun er et menneske, som af og til handler i affekt; også selvom den hun handler overfor, er hendes eget barn, som hun elsker til himlen og tilbage.

Det gik op for mig, at jeg på et splitsekund havde dømt kvinden som værende en dårlig mor, når faktum i virkeligheden var, at jeg intet andet anede, udover den lille episode jeg netop havde overværet. Jeg anede ikke om hun lige var blevet fyret fra sit job, eller om hendes mand havde fundet en anden, eller om hun siden barnet var 1 år havde forsøgt at blive gravid og nu endnu engang havde mistet, eller om hun bare havde haft en skide dårlig dag, hvor hun stadig ikke havde fået handlet ind til de frikadeller, som barnet siden forrige uge havde plaget om at få og som hun endelig havde håbet på at de skulle hjem og hygge sig med at lave, bedst som barnet skrigende nægtede at tage sin cykelhjelm på.

Jeg aner det ikke og jeg bør selvfølgelig ikke dømme hende, som jeg heller ikke håber at hun eller andre dømmer mig, når jeg af og til går over gevind.

Vi kan ikke tillade os at dømme andre, uden at kende hele historien. Vi kan ikke vide noget om nogen, uden at kende dem. Vi kan ikke ud fra én isoleret episode fortælle noget om hinandens egenskaber, hverken som forældre eller som mennesker.

Derfor er jeg ked af, at jeg – i stedet at sende medfølende blikke mod barnet – ikke formåede at smile til kvinden og fortælle hende, at det hele nok skulle gå. Jeg formåede ikke at dele ud af det overskud jeg selv havde på kontoen – og dét er jeg ked af, for jeg tror kvinden havde brug for det, for at kunne være den gode mor jeg er sikker på at hun er.

kys fra cana

Sund(ere) konfekt til børnene og syndig(ere) konfekt til de voksne

PB280295

Skærmbillede 2015-09-16 kl. 20.13.20

Lige siden jeg var en ganske lille pige, har jeg været nådesløst afhængig af marcipan i december, på lige linje med det sædvanlige stykke halvfesen vekao i min chokoladejulekalender hver morgen – som jeg forøvrigt i år endnu ikke har fået købt, fordi jeg i virkeligheden godt ved, at jeg slet ikke bryder mig om dårlig chokolade.

Ikke desto mindre, er jeg stadig kæmpe fan af marcipan og det var derfor til min helt store glæde, da Odense Marcipan spurgte om ikke jeg ville kreere lidt julelækkerier med nogle af deres produkter fra deres velassorterede webshop.

De stillede mig til opgave at finde på egne kreationer og hvis der er noget jeg elsker næsten ligeså højt som marcipan, så er det at få lov til at lege med nye idéer i køkkenet og jeg gik derfor til opgaven med ildhu og en beslutning om at lave to forskellige slags; én til de voksne og én til børnene.

Efter min store succes med mine hjemmebrændte baileysmandler, var jeg ikke i tvivl om, at min voksenkonfekt skulle være lidt i samme kategori.

PB280315

Det blev til chokoladeovertrukne konfektstykker med en bund af grov marcipan med stykker af brændte mandler og en top af en cremet chokolade/baileys-trøffel. En fuldstændigt forrygende kombination siger jeg jer og jeg vil vove at påstå at det, ganske beskeden, er det lækreste konfekt jeg kan mindes jeg nogensinde selv har formået at lave.

Marcipankonfekt med chokolade/baileys-trøffel og brændte mandler

Du skal bruge:

200 gram ODENSE mørk chokolade 70%

150 gram ODENSE marcipan ekstra grov

1/2 dl piskefløde

1 tsk smør

2 spsk baileys

1 håndfuld brændte baileysmandler

Lidt under halvdelen (75 gram) af chokoladen hakkes og kommes i en skål, sammen med smør og baileys. Fløden varmes op lige før kogepunktet og hældes i skålen til de øvrige ingredienser. Alle ingredienserne omrøres grundigt indtil alt chokoladen er smeltet og du har en ensartet, ganske flydende masse. Massen stilles i køleskabet i minimum 1 time.

Imens trøffelmassen afkøles hakkes de brændte mandler fint og 2/3 dele æltes ind i den grove marcipan, inden den rulles ud til cirka 1/2 centimeters tykkelse.

Når trøffelmassen er stivnet påsmøres den på den udrullede marcipan i et jævnt lag og den samlede konfektmasse skæres ud i mundrette stykker, som stilles i køleskabet.

Den resterende chokolade (125 gram) hakkes og smeltes over vandbad (eller tempereres, hvis man har mod på det). De afkølede stykker af konfektmassen dyppes i chokoladen og lægges på et stykke bagapapir og drysses med de resterende brændte mandler – inden chokoladen stivner, som den gør hurtigt, så man skal være fiks på fingrene.


 

PB280310

Til børnene har jeg lavet en både sundere og lettere udgave, pyntet med vingummi, så de bliver superappetitlige i børnehøjde. Jeg lavede dem i denne omgang uden assistance fra mine børn, men en anden gang vil jeg helt klart have dem med, fordi de både er så lette og hurtige at lave – og så er de ikke ligeså syndige som traditionel konfekt.

Abrikos- og skovbærkonfekt

Du skal bruge:

150 gram ODENSE marcipan med skovbær

150 gram tørrede abrokoser

100 gram ODENSE hvid chokolade

En lille håndfuld små vingummi

Marcipanen og de tørrede abrikoser kommes i en minihakker og hakkes indtil det er en grov masse med ganske små stykker af abrikos.

Konfektmassen trilles til små kugler og kommes i køleskabet.

Imens konfektmassen afkøler, smeltes den hvide chokolade over vandbad (eller tempereres, selvfølgelig!) hvorefter konfektmassen dyppes i chokoladen og lægges på et stykke bagepapir og pyntes med en lille vingummi – inden chokoladen stivner.

… Og husk så at prøve voksenkonfekten også – I promise, den er pragtfuld og syndig på den helt rigtige måde!

kys fra cana

Hjemmelavede brændte mandler på fem minutter

PB280327 (1)

Selvom jeg skal være den første til at indrømme, at julen sjældent sniger sig rigtigt under huden på mig, før et par dage før jul, så elsker jeg alligevel at julehygge – særligt når det er af den hjemmelavede, nemme og velsmagende slags.

Én af mine absolutte favoritter er hjemmelavede brændte mandler, fordi det er så let som ingenting og kun tager fem minutter, hvis bare man er den heldige indehaver af en microovn.

Sidste år postede jeg opskriften på de klassiske brændte mandler, sammen med to lidt mere utraditionelle varianter med lakrids og med appelsin, som I kan finde HER.

I år har jeg været en tur i barskabet, hvor jeg som en rest fra vores bryllupsfest fandt en flaske Baileys, som jeg har freestylet en opskrift ud fra, som blev noget nær det lækreste jeg nogensinde har smagt.

Brændte mandler med Baileys

200 gram mandler

1 1/2 spsk baileys

4 spsk sukker

1/2 tsk kanel

1/2 tsk kakaopulver

Alle ingredienser blandes godt sammen i en stor, dyb tallerken eller en porcelænsskål, som kommes i microovnen i 2 minutter på højeste effekt. Skålen tages ud og der røres godt rundt. Skålen sættes igen i microovnen i 2 minutter på højeste effekt og tages herefter ud. (Husk grydelapper, da den bliver megavarm!)

Mandlerne bredes ud på en bradepande beklædt med bagepapir og de skilles let ad. Nu kommer den svære del – vent til mandlerne er helt afkølet, før du dykker ned i dem.

Fordi sukker/baileysmassen kommer i kog i microovnen fordamper alkoholen og de brændte mandler kan derfor sagtens serveres for både store og små.

Velbekomme!

kys fra cana

Når man ikke er med til sit barns store dag

image

Yyyyyyyynk! Thomas og Jens har her til aften været på scenen i Zambia, foran mere end 10.000 mennesker og jeg var ikke én af dem.

Det er virkelig mærkeligt at vide, at SÅ mange mennesker har se min mands hidtil vigtigste koncert og min førstefødtes debut på en rockscene, når jeg ikke selv har. Jeg kan se det på billeder og på film når de kommer hjem, men jeg var der ikke i dag.

Jeg var der ikke til at muntre op, kramme og kysse og til at fortælle dem, at jeg elsker dem.

Det giver mig helt tårer i øjnene overhovedet at skrive det og lige pludselig savner jeg dem helt ind i knoglerne og kan næsten ikke holde ud, at jeg ikke er der hvor de er. At Peter og jeg er hjemme i Danmark, imens Thomas og Jens er i Zambia.

Jeg håber at deres aften har været, er og bliver fuldstændigt fantastisk og så håber jeg at jeg kan lade være med at lave syndflod af tårer, når telefonsamtaler tillader mig at komme igennem til dem – og selvfølgelig når jeg kommer til at se billederne.

… Og så håber jeg at I andre skal bruge aftenen sammen med dem I allerbedst kan lide. Min substitut er heldigvis af den allerbedste slags og jeg glæder mig til venindefnis og bland-selv-slik som jeg, til min store fornøjelse, vandt i julefrokostens pakkeleg i eftermiddags.

kys fra cana

Briller, bygkorn, gode planer og en disussion om VMD

image

Man skulle tro at jeg, efter en uge i 28 grader med briller på næsen, fordi jeg havde glemt min linsevæske derhjemme, var blevet klogere.

Det er jeg ikke.

Jeg har endnu engang forladt lejligheden i Holsteinsgade uden linsevæske. Til gengæld har jeg fået et velvoksent bygkorn i mit højre øje, som jeg er temmeligt overbevist om, ville føles mindre irriterende, hvis jeg havde haft del lille vidunderlige gummilinse imellem dén og mit øje. Suk.

Heldigvis blegner irritationen over både briller og bygkorn, fordi dagen er fuld af dejlige planer med endnu dejligere mennesker. Først står den på fødselsdagsbrunch – forhåbentlig uden brystmælk i kaffen, apropos en kvindes tilståelse #14 – her hvor Peter og jeg har sovet i nat og sidenhen står den på den årlige, legendariske julefrokost hos min farmor, som uden sammenligning er den bedste hausfrau jeg overhovedet kan komme i tanker om. Maden plejer at være særdeles udsøgt og jeg forventer derfor at kunne trille mæt, udspilet og madlykkelig hjem til en anden god veninde i aften, hvor jeg satser på fnidder og fnis til lyden af sovende børn, inden vi selv falder omkuld til vaskeægte lørdagstid i mor-land. Før midnat. Selvklart efter en diskussion om, hvorvidt det var de rigtige vindere der i aftes blev kåret i dette års sæson af Vild Med Dans. Jeg synes, uden at vide spor om dans og i øvrigt ikke at have fulgt med i programmet, at Ena og Thomas’ freestyle var fuldstændigt forrygende og ganske uovervindelig.

Ha’ en forrygende lørdag derude – og hvis nogen skal til julefrokost, så drik en snaps for mig. Jeg elsker det stads, men synes ikke det er spor klædeligt at drikke når man er enevaretager af et-årig imens, så jeg lader være forbi dag og dufter lidt til de andres.

 

kys fra cana

Older posts