Søvn, hjemmedag og opskriften på french toast

Børnecitater #5

image

Ved en hurtig gennemgang af mine arkiver dukkede der et par ensomme børnecitater op, som endnu aldrig har set dagens lys på bloggen og som jeg derfor bringer jer nu.

Jeg elsker børns sjove og søde udtalelser og jeg vil mægtigt gerne lave mange flere runder med børnecitater, så hvis Jeres børn (eller nogen I kender) har sagt noget sjovt, så skriv det til mig på mail cana@mortilto.dk, så bikser jeg et (par) indlæg sammen med de bedste, ganske snart.

 

Casper, 3 år

Vi sidder i bussen og en baby græder/klynker lavt.

Han siger så HØJT og tydeligt: “Er der da ikke en der kan trøste den unge?!”

 

Anton, 4 år

Vi holder på Bilkas ‘ parkeringsplads; overfor holder der en bil med tagboks på. Min søn på 4 råber i bilen: “Moar, se bilen har cykelhjelm på”

 

Emma, 6 år:

“Mor, Jeg glæder mig til at jeg bliver voksen ligesom dig”

“Hvorfor gør du det?” spørger jeg

“Jo, for så kan jeg også kilde mig på maven med mine bryster”.

 

Casper, 3 år

Han sidder og spiller på keyboard og synger

Bjældeklam, Bjældeklam…over magasin!

 

Sofie, 4 år

Jeg putter Sofie, giver hende et kys og fortæller hende at jeg elsker hende.

Jeg elsker også dig mor. Næsten ligeså meget som jeg elsker ostehaps”

 

Jonas, 8 år

En dag sidder vi og taler omkring det at have kærestesorger, hvor han fortæller at han glæder sig til det bliver hans tur til at få kærestesorger. Jeg spørger ham så hvorfor? Hvortil han svarer: “Jo mor, for så kan jeg få lov at spise masser af is”

 

Casper, 4 år

En morgen i skolegården (vi har afleveret den store og skal videre i børnehave)

Casper klatrer med en dreng på samme alder.

Drengen: “jeg kan klatre helt op i toppen!!”

Casper: “Det tør jeg ikke!”

Drengens far (som også klatrer): “hm nej…men det kan din mor nok!”

Casper højt: “NEJ HAJ! FOR HUN ER EN GAMMEL KONE!!!!”

kys fra cana

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvn, hjemmedag og opskriften på french toast