Børnecitater #5

Drop den dårlige samvittighed og pas dig selv

image

Henover eftermiddagens produktion af fastelavnsboller i går, hørte jeg i radioen om en undersøgelse, som Kristeligt Dagblad tilbage i september 2015 havde fået lavet af analyseinstituttet YouGov, som omhandlede forældre til børn i alderen 0-5 år og vores tid til egne interesser.

Dét jeg i særlig grad studsede over var, at 22% af alle mænd havde svaret, at de ugentligt havde syv timer eller mere, til at varetage egne interesser, imens tallet for kvinder kun var 3%.

TRE PROCENT.

Jeg synes det lyder fuldstændigt vanvittigt at vi i vores lille, frie, lykkelige og angiveligt nogenlunde kønsligestillede land, ser så markante forskelle på hvor meget tid småbørnsforældre har til sig selv – udelukkende betinget af vores køn.

Det ville selvfølgelig være lige til højrebenet at skyde om mig med besværgelser over vores mænd og over hvor lidt de deltager på hjemmefronten og hvor egoistiske de er, når de tilsyneladende ikke lader mødrene til deres børn komme lidt mere ud – eller når de selv går mere end bare almindeligt meget ud. Problemet med dét er bare, at jeg rent faktisk ikke tror det er hos mændende vi skal finde den primære årsag.

Faktisk tror jeg, at det er vores egen skyld. Hvis altså overhovedet der behøver at være tale om skyld.

Undersøgelsen melder, så vidt jeg ved, ikke noget om, hvorvidt kønnene oplever om deres mængde af fritid til egne interesser stemmer overens med deres forventninger eller forhåbninger og dét aspekt havde naturligvis været interessant at tage i betragtning, fordi der selvklart ikke er nogen grund til at råbe vagt i gevær, såfremt vi generelt er tilfredse med den nuværende fordeling af fritid.

Jeg vil dog – med fare for at få hovedet på blokken – vove at påstå, at den skæve fordeling af fritid  er et udtryk for, at kvinder og mænd ikke er lige gode til at mærke efter og prioritere sig selv. Jeg tror at mænd i langt højere grad end kvinder, er mindre tilbøjelige til at få dårlig samvittighed over at prioritere dem selv. Jeg tror vi kvinder i fællesskab, både med os selv og vores forfædre, har fået skabt et billede af moderskabet, som ikke tillader os, samtidig at varetage vores egne interesser. I hvert fald ikke alt for meget og da slet ikke syv timer om ugen.

Vores – kvindernes – interesser bliver i mange tilfælde sat til side, til fordel for vores børn, som bliver vores eneste eller i hvert fald primære interesse og lige præcis dét, tror jeg er skide farligt.

Det var det i hvert fald for mig, dengang jeg havde sig mit i spidsen for “den type mødre”, der ikke prioriterer egne interesser. Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg slet ikke kunne holde ud overhovedet at tænke på at gøre noget for mig selv, for så kunne jeg jo ikke være en god mor imens. Derfor byggede jeg et cykelskur i min fritid. Så føltes det i det mindste som om jeg stadig varetog familiens interesser, imens jeg savede, borede og gjorde som om at jeg ryddede op i mine tanker. Problemet med dét var bare, at jeg i virkeligheden ikke særligt godt kan lide at bygge cykelskure.

Bevares, jeg var da stolt over min præstation, men ærligt talt, så havde jeg hellere brugt tiden på at sludre med mine veninder over en latte eller et par cocktails efter en koncert. Jeg ville hellere have tegnet, skrevet eller flettet mit hår. Det følte jeg bare ikke jeg kunne tillade mig at bruge min energi på.

Det var min egen skyld.

Thomas har altid bakket mig op i alt jeg har foretaget mig og jeg mindes ikke at han én eneste gang har påpeget, at han ikke syntes jeg burde gå (så meget) ud og varetage mig og mine egne interesser.

Samme mønster hører jeg hos mange kvinder, som brokker sig over at deres mænd aldrig er hjemme, imens mændende står ved siden af og siger “jamen skat, du kan bare gå ud. Hvad med at gøre det i aften?” hvortil vi kvinder i mange tilfælde er tilbøjelige til at finde på titusinde undskyldninger for at blive hjemme. Måske fordi vi i virkeligheden hellere vil være hjemme – måske fordi vi får dårlig samvittighed over at pleje os selv, frem for vores børn.

Det er selvfølgelig helt fint, hvis vores manglende fritid skyldes, at vi efter eget ønske og med lykken i hævd selv har prioriteret sådan, men jeg synes godt nok det er ærgeligt, hvis det skyldes, at det handler om et skævvredet billede af, hvordan man er en god mor.

Jeg synes det er en drønærgeligt tendens, at vi kvinder ikke har ligeså meget tid til at varetage egne interesser som mænd og jeg tror, at det er os selv der skal komme ind i kampen for at gøre en forskel. Jeg tror vi skal være bedre til at tage os vores fritid, for helt ærligt, så er den altså vidunderlig og for mit eget tilfælde kan jeg med sikkerhed berette, at jeg er en bedre mor, når jeg husker mig selv og mine interesser. Når jeg glemmer – eller nedprioriterer – mig selv, bliver jeg en værre bitterfisse og dét, mine damer, er hverken mine børn, min mand eller jeg selv tjent med.

kys fra cana

   

9 kommentarer

  • Henriette

    Jeg synes måske, artiklen mangler lidt, at sætte fokus på, om kvinderne har et behov for “7 timer eller mere”.
    Det kan jo være at 50 % af kvinderne i gennemsnit havde 6 timer til sig selv. Nej det er slet ikke realistisk at det er sådan, men jeg mangler lidt data. Personligt har jeg 5 timers motion for mig selv om ugen (herudover kommer løb de dage jeg lige gider det) vi har fået det til at passe sådan, at det kun 1 aften går ud over tiden med børnene. Ja jeg falder også om på sofaen kl 20, de dage jeg ikke tager afsted, men de dage jeg tager afsted får jeg bare en masse energi. Jeg har fundet en forening, hvor medlemmerne er blevet venner og veninder. Mine motionsture er derfor blevet en blanding af motion og tøsefnidder. Samtidig er jeg så heldig, at min mand går til det samme. Jeg kan også sagtens finde på at gå i byen i weekenden, så sover jeg til middag sammen med børnene og så tager jeg på cocktailbar når børnene sover. Tit er jeg hjemme kl 1 ca, så er jeg ikke for træt til børnene dagen efter.
    For mig har det handlet om, at finde smutvejene til at komme afsted, uden det tager min tid fra børnene.
    Jeg bliver en meget bedre mor, når jeg er en meget bedre mig :) OG en bedre kone.

    Altsammen er dog først kommet, efter at børnene er begyndt at sove igennem.
    For jeg var også moderen med hængende øjnene, hvor det var en succeskriterie, at mit tøj var rent da jeg tog det på (også selvom det var en uge siden, jeg tog det på)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Hej Cana :) som nybagt mor – til en dejlig søn på snart 2,5 mdr – kan det virkelig løfte mit humør og få lattermusklerne igang igen (midt i alt søvnunderskudet og stofbleerne overalt) at læse dine fantastiske indlæg! Du skriver SÅ godt og er virkelig rundt i alle kroge med det at være/ blive mor :) på godt og ondt!
    Vil sige tusind tak for dine oplæg, gode spark i røven til at tænke på sig selv og bare fordi :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    ALT for sandt! Jeg kan heller ikke finde ud af at prioritere mig selv og lave venindeaftaler. Ikke fordi jeg tror jeg bliver en dårligere mor af at tage ud en aften, men fordi… Ja hvorfor egentlig? Ofte fordi jeg er for træt og kollapser på sofaen. Men jeg har også lagt mærke til, at det er nemmere for min kæreste at få hans venner med ud at dyrke sport/mødes og hænge ud end det er for mig. Det er som om, at efterhånden som min omgangskreds (af kvinder) har fået børn bliver det sværere og sværere lige at tage ud, uden det kræver en måneds planlægning i forvejen, fordi de andre ofte også er gået i mor-mode, som jeg selv. Så det er kernen af problemet du beskriver her!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukt indlæg! Lige på kornet!
    Alle mødre har meget travlt med “kun” at være mødre, fremfor at være bare sig selv og mor.
    Jeg kæmper selv en åben kamp for at blive bedre til at prioritere mig selv!
    Jeg er nået til at træne sammen med en veninde to gange om ugen – tjek ved krop og velvære og tøsefnidder! Derudover vil jeg så gerne huske at bruge endnu mere på noget jeg elsker, nemlig at skrive!
    Så min blog er det næste, som jeg vil nyde mere tid sammen med. Glæder mig allerede!
    Jeg elsker at læse om dine ture ude med veninderne, så husker jeg nemlig også at se mine!
    Jeg fik for første gang i årevis set mine veninder til cocktails i december – og så endda den 22/12, som plejer at være helliget familien! Så det var fantastisk at starte juleferien med familien godt fyldt op med “mig og veninderne”.
    Så det vil jeg klart anbefale andre!
    I dag vil jeg hente mine rollinger tidligt og nyde dem et par timer og så tage til træning, mens gemalen lave mad! Sikke en drømmedag!
    Tak for god inspiration! Møs fra DoodleMor / Lone

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Årh hvor gør din kommentar mig glad, Lone! Tak for den og rigtig god dag til dig og dine :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg kan sagtens følge dig. Jeg er (desværre) også typen, der bliver helt opslugt af mine børn. Begge gange jeg har fået et barn, har jeg haft et meget ambivalent første år, hvor jeg overhovedet ikke har kunnet eller villet løsrive mig fra den lille, samtidig med at jeg har higer efter alenetid! Amning og syge børn hører med til historien og har ikke gjort det nemmere! Og jeg har ind imellem været dødmisundelig på min mand over al hans frihed! Og jeg NYDER at nu hvor min mindste snart er halvandet, så ser min verden anderledes ud, og jeg har de sidste par måneder været rigtig meget ude

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Det lyder dejligt! Og for pokker, hvor kan jeg genkende den ambivalens du beskriver – heldigvis bliver det nemmere og nemmere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Fint indlæg, og interessant undersøgelse. :)
    Jeg kan et langt stykke hen afd vejen godt nikke genkendende til det der med, ikke at have en masse tid til sig selv. Sidste juni blev jeg mor for første gang, og siden da er det meget få gange at jeg har gjort noget som ikke havde et praktisk formål eller var for andres skyld – men det er selvvalgt. Ja, jeg gad godt at have mere tid til at læse, f.eks., men det kan jeg ikke finde ro til, hvis hele lejligheden er et stort rod. Det er min helt egen prioritering som gør, at jeg ikke bruger så meget tid på “bare mig”. Når det er sagt, kan jeg alligevel godt være lidt træt af, når min mand, for 5. gang på en uge, meddeler at han bliver oppe om aftenen for at game med hans kammerater eller spille lidt xbox. Jeg forstår så udemærket at han gerne vil have noget ud af aftenen, og lille A og jeg går i seng omkring klokken 8, så der er stadig masser af aften tilbage for ham – men ærligt talt ville det også være hyggeligt, hvis vi en gang imellem kunne gå i seng på samme tid, også selvom det er en tidlig tid. Det bliver der arbejdet lidt på herhjemme. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Så længe der bliver arbejdet (og kommunikeret!) er jeg sikker på, at I nok skal finde en rigtig god middelvej :) Og heldigvis kommer de senere aftener oftest tilbage :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnecitater #5