Spørg jordemoderen?

En begivenhedsrig aften

P1270750

Med nyvasket hår og hullede jeans, har jeg netop indfundet mig hos min lokale lagkagepusher, som udover at være udmærket til at lave kager, altså laver en killer mini-pizza, som i mine øjne ingenlunde har andet mini over sig, end navnet. Den er kæmpe stor, tyk, fedtet og har en helt sprød bund. Mums, siger jeg bare!

I aftes, da Peter var puttet i seng og Thomas og Jens havde en sofahyggestund, greb jeg lynhurtigt muligheden for at gå ud med en veninde, som jeg ikke har set i (alt for) lang tid.

Som en del af mine ønsker for ting jeg gerne vil lave i januar, havde jeg lokket hende med på Llama – muligvis én af verdens smukkeste restauranter; i hvert fald én af de smukkeste jeg nogensinde har visiteret. Gulve og vægge er beklædt med de flotteste, farverige fliser, som I kan ane på billedet ovenfor og man bliver nærmest draget ind i et helt andet univers, som man går ind igennem rummet. Maden der var udemærket, men temmeligt småt anrettet for to sønderjyske madammer, som min veninde og jeg, så vi besluttede os hurtigt for at droppe desserten og i stedet slå et smut forbi Max Burger for lige at (gen)smage deres fantastiske halloumiburger. Jeg har stadig svært ved at fatte hvordan noget der ikke er kød, både kan smage og føles så meget som kød.

Slentrende igennem København med en fast-food-burger i hånden og en god veninde ved min side, følte jeg mig – endnu engang – pureung og fri for pligter, bekymringer og ansvar for andre end mig selv og lige præcis dét, er fanderneme fantastisk, når man til daglig har det med at bruge mere tid end hvad godt måske er, på førnævnte voksenting. Bevares, jeg er som oftest ret pjattet med mit liv, men jeg opdager det oftest i glimt, hvor jeg bliver mindet på hvor alsidigt det i virkeligheden er, selvom det af og til kan føles som om det hele går op i vasketøj og aftensmad. Kender I det?

Efter burgeren var det eneste der føltes helt rigtigt, at slutte af med manér og gå på Haché efter den lækreste og klammeste dessert jeg længe har spist. Friturestegt marsbar. Bum. Efter en hovedret på Llama og en burger hos Max. Bum, igen.

P1270752

Den er go’ nok – friturestegt marsbar! 

Sjældent har jeg dog været så mæt, men til gengæld har jeg også sjældent nydt hver en kalorie så meget som jeg gjorde det i går.

image

Billederne her er alle fra min Snapchat @cbuttenschon, hvor jeg ofte tager jer med endnu tættere på min hverdag :)

Resten af dagen skal gå med en tur til kosmetologen og dyb, dyb tankevirksomhed over, hvordan pokker jeg mon skal nå at få strammet min overbelastede dunk ind, inden den gallafest jeg på én eller anden måde havde glemt, at jeg skal til på lørdag. Alle idéer er velkomne, særligt dem som hverken inkluderer alt for meget motion eller sult – det er jeg nemlig ikke så pokkers god til, skal jeg sige jer. 

kys fra cana

   

9 kommentarer

  • dorthe

    Shit mand….tænker du ikke på dit kolesterol?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      … Nej, ikke et sekund. Men altså, det er jo også langt fra alle dage jeg spiser som beskrevet her – ellers var jeg, uanset mit kolesteroltal, blevet temmeligt meget tykkere, temmeligt hurtigt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Friturestegt Mars – troede det var noget, der un fandtes i USA:-). Kan ikke beslutte om det er mega klamt – eller latterligt lækkert.

    Og til maven – shapewear! Det er smart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Det er så ambivalent lækkert/ulækkert! Åh shapewear… Kan det holde andet end deller?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Yes – det kan det. Jeg synes dig stadig man bliver let oppustet at se på henad aftenen. Men langt mindre. Og som en anden skriver jo mere besværligt at tage på/påføre jo bedre er det. Og jo mere effektivt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Shapewear siger jeg bare!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Men kan det virkelig udgøre det for latterligt slappe – og adskilte – mavemuskler?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Zia

      JA DA!
      Man kan jo (næsten) gå en hel størrelse ned med det rigtige shapewear..
      Du skal “blot” ud og mærke efter samt prøve hvad der føles bedst for dig at have på.
      Men et lille hint; Jo strammere og mere besværligt at få på, jo bedre holder det, samt ser ud! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne V

      Jeg stemmer også for shapewear. Men tjek lige, hvordan det ser ud på dig, når du sidder ned. Det er mega kikset med en umotiveret delle, når man sætter sig ned…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spørg jordemoderen?