#TGIF og endnu en live-spørgerunde

For et år siden – januar

IMG_8935

Jeg ved godt at jeg alle de foregående måneder også har skrevet at der skete meget for et år siden i den pågældende måde, men jeg vil alligevel vove at påstå, at januar for ét år siden topper listen med store begivenheder. Jeg klippede jo for fa’en mit hår af!

Jeg lagde måneden ud med at skrive om et pinligt elevatormøde, hvor jeg havde taget mine to – dengang temmeligt små – drenge med på shoppetur, hvor Jens, til min store fortrydelse, utilsigtet kom til at svine en dame til.

Jens’ pinlige, men altså ret sjove udtalelse, gav anledning til de første børnecitater, hvor nogle af jer, via min facebookside, havde sendt mig jeres børns sjoveste citater.

Jeg havde også besøg af et filmhold fra DR, da jeg skulle medvirke i en dokumentar om til- og fravalg af børn. En i øvrigt virkelig god oplevelse.

IMG_8776

Januar måned sidste år blev også måneden for de hurtige desserter, som kan laves på kun fem minutter. En sund og en syndig: Bananpandekager med peanutbutter og chokolade og chokoladekage på fem minutter.

Det blev også måneden hvor vi satte vores hus i sønderjylland til salg, fordi vi havde besluttet at flytte tilbage til København – noget jeg forøvrigt stadig fornemmer at flere af jer gerne vil vide mere om og som jeg derfor tænker på at skrive lidt om igen ganske snart.

hus1

… Men for nu at komme til det sjove,  så var det, som nævnt, i januar jeg gik fra at have været langhåret (som i, sådan rigtigt langhåret) hele mit liv, til at få klippet hele molevitten af. Det var grænseoverskridende, vildt og helt enormt dejligt – og heldigvis syntes jeg dengang, at det var pænere til mig, end jeg synes nu, hvor jeg kigger tilbage på billederne fra den dag jeg kom hjem fra frisøren. Jeg lignede jo nærmest en ikke-så-pænt-klippet-dreng, ha ha!

kys fra cana

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#TGIF og endnu en live-spørgerunde