Regnskab, et platonisk crush, en jakke og hverdag

Når det bliver svært at springe over hvor gærdet er lavest

P1060545

Efter at have afleveret Jens i børnehaven, hvor han er faldet så godt til, humpede jeg igen ud i den kolde luft, hvor de bittesmå snefnug dalede ned og gav mig lyst til at stikke tungen ud i forsøget på at gribe dem, som jeg gjorde det da jeg var barn. Jeg skulle bare lige et smut i brugsen efter gulerødder og rødbeder til den grøntsagsjuice min krop siden før jul, har skreget på. På vejen gik jeg i mine egne tanker, da jeg mødte en gammel bekendt.

“… Og du er blevet blogger?” sagde han.

Ja, det er jeg.

Og lige dér; i dét sekund, gik det op for mig, at jeg ikke længere skal på arbejde. I hvert fald ikke i den nærmeste fremtid. Bevares, min blog er mit arbejde, men jeg synes altså der er virkelig langt fra at sidde i mit lille kontor og skrive hvad der falder mig ind, til at gå på arbejde.

Faktisk, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om det.

Jeg kan huske at jeg engang faldt over en undersøgelse, som viste at kun 13% af kvinder med børn ønskede at arbejde fuld tid og nu hvor jeg ikke længere har traditionel arbejdstid, forstår jeg det godt. Det er dejligt at være fleksibel og det er dejligt at jeg ar muligheden for at være der for mine børn, når de har behov for mig.

Til gengæld synes jeg det er mærkeligt, at jeg ikke gør en forskel for andre end for mig selv og min lille familie. Særligt fordi jeg ved, at jeg er så god til det. Jeg er god til mennesker, tror jeg.

At have muligheden for at være fuldtidsblogger er et drømmescenarie på mange måder og jeg elsker virkelig det liv det giver mig mulighed for at have. Jeg har tid til at gøre mange af de ting jeg gerne vil og jeg planlægger selv hvornår jeg sætter mig og skriver. Jeg lever af min hobby, præcis sådan som jeg i mange år har misundt Thomas at han gør.

Men pludselig er jeg blevet i tvivl om jeg egentlig godt kan lade være med at have et rigtigt arbejde. For min egen skyld.

Jeg er én af dem, som ville have gjort vores politikere stolte. Jeg gik direkte fra gymnasiet til jordemoderuddannelsen og videre derfra direkte til fast job og pensionsopsparing. Jeg købte min første andelslejlighed på Vesterbro og sprang direkte ind i voksenlivet, uden nogensinde at se mig tilbage eller stoppe op.

Jeg har aldrig holdt pause.

Før nu. For ærligt talt, så føler jeg at jeg holder pause; nærmest som om om jeg er på ferie. Som om jeg springer over, hvor gærdet er lavest. Det er virkelig dejligt, men jeg kan også godt drømme en lille smule om, at komme tilbage ud i virkeligheden. Også selvom jeg godt ved, at jeg er mere end bare almindeligt heldig, at jeg kan sidde her og skrive hver dag.

Jeg stopper aldrig med at skrive. Jeg elsker det og jeg elsker at I læser med, men måske på et tidspunkt, skal jeg også gøre noget mere imens. Om det bliver et traditionelt job, foredrag, workshops eller noget helt andet, ved jeg ikke, men jeg tror, at jeg på et tidspunkt må prikke hul på min boble og komme ud og gøre en forskel.

kys fra cana

   

28 kommentarer

  • Lise

    Den bagage du fylder i dine børns rygsæk nu er ubetalelig. Du gør en kæmpe forskel for dem fordi du giver dem det dyrebareste du har: kærlighed, nærvær og tid. Din blog er en af de bedste: aktuel, velskrevet, værdimæssigt velovervejet og alligevel uforudsigelig på den spændende måde. Du er god nok Cana. Du er den bedste for alle dine drenge og du gør set rigtige lige nu. Nyd det. Det er altid dejligt at have drømme og mål ude i horisonten,men husk at livet leve lige nu. Hilsen fra mor til tre og snart mormor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Nyd det for guds skyld Carna.
    Det er nu dine børn virkelig har brug for dig. Inden længe er de store og vil hellere alt muligt andet end at være sammen med deres familie. Du får masser af tid til at arbejde og gøre alt muligt for andre når dine børn lige om lidt er store og fløjet fra reden, så nyd at du har muligheden for at være så meget hos dem nu.

    Havde du i øvrigt ikke også starter privat jordemoder business op ved siden af din blog? Eller har jeg misset noget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Bliver også lige nødt til at smide en lille kommentar – min første tanke var nemlig, ligesom Dorthe længere oppe, at du gør en forskel for mig og helt sikkert også andre. Du er min “godnatlæsning” hver aften, det giver masser af indspark til hverdagen og referencer når jeg er sammen med andre, gode diskussionsemner osv. Tusinde tak for skøn blog. Hilsen økonomi-kvinde-med-pensionsordning-og-søn-fra-03.04.2014

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Cana,

    Det sjove er, at de følelser man får omkring det at arbejde, arbejde hjemme, ikke arbejde, etc. i bund og grund handler om det samfundsbillede og de normer vi har fået ind med modermælken. Hvis vi ikke “passer” ind i billedet, så føles det, der ellers er så rigtigt, pludselig forkert.
    Jeg sætter en ære i at skabe netop det familie- og arbejdsmønster, der passer til mig og min lille familie. Drømmen om at gøre en forskel lever også her, og heldigvis kan man udleve drømme hele livet.

    Keep up the good work.

    Kh den hjemmearbejdende selvstændige mor til en lille livlig pige på 7 mdr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dea Stjerne Johansen

    Jeg har en søn på 8 år fra tidligere forhold og fået 2 piger som nu er hhv 2 år og 10 mdr og 1 år og 6 mdr. Valgte efter endt barsel med nr 2 at tage et år hjemme ekstra. Vi kan i vores kommune få lidt betaling for pasning af egne børn i hjemmet. Ingen guldgrube, vi har skåret lidt ned hist og her og får det til fungere. Samtidig med min mand arbejder offshore i nordsøen og er væk 14 dage/hjemme 21 dage er det optimalt for os at gøre sådan. Og jeg ELSKER det og ungerne ligeså. Til august er det slut, men tænker jeg ikke får travlt med at finde et arbejde. Den investering i vores børn er utrolig vigtig og jeg ville ønske at alle der havde lyst de kunne. Jeg har også dage, hvor jeg indimellem ville ønske jeg kunne aflevere dem og tage på arbejde. Men så får jeg det største smil og et jeg elsker dig mor, fordi jeg lige kunne vente på tærten var færdig i legekøkkenet inden vi selv skulle udenfor at lege. At min store dreng siger at: jeg elsker du svarer hej tilbage når jeg kommer hjem. At du er her altid. Åhh det går lige ind på “jeg smelter total kontoen og elsker endnu mere jeg/gør det her nu.Ellers er det en af dagene vi går i legestue eller mødes med en af mine veninder og jeg får voksen input og så går det hele igen :-) Den TID jeg/vi har nu – hvor de ikke er så store og selvstændige at de kan næsten alt selv, den kommer aldrig igen. Så NYD den :-) Men følg dit hjerte og du har jo alle muligheder for at tilrettelægge lidt mere for dig selv arbejdsmæssigt hvis du vil noget mere :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Cana!
    Du er virkelig priviligeret,…,tænk hvad du helt selv har opbygget!! Det er super fedt!! Nyd det for Guds skyld!! Jeg er mor til 3 skønne tøser, og arbejder 40 timer i ugen (og forsøger at blogge og synge kor i fritiden) …. Jeg elsker mit job og mine super søde og sjove kolleger, hvilket giver mig værdi i mit liv… Du har jo alle muligheder for at kombinere dit blogging med alt muligt spændende….. Når den tid kommer er jeg sikker på, at det bliver endnu et spændende eventyr…. Og nej, du springet ingen steder med den fod:-))) ikke engang det laveste gærde:-))) kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] læste jeg et blogindlæg skrevet af Cana Buttenschøn fra MORTILTO (Læs det HER). Det handlede om at leve et liv, hvor man føler, at man springer over, hvor gærdet er lavest. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dorthe

    Så længe det fungerer for jer. Jeg vil personligt savne mine kollegaer og arbejdslivet. Jeg kunne godt tænke mig, at komme ned i tid en gang i fremtiden…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dorthe

    Så længe det fungerer får

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Kære Cana. Jeg har selv et job som giver mig rigtig meget tid til dem jeg elsker allermest, min mand og datter. Men jeg kan så godt relatere til at ville være mere for andre. Gøre den der lille forskel til det bedre i Andre liv. Så jeg overvejer at blive besøgsven på et plejehjem. Jeg har en lille hund som jeg vil tilbyde at tage med mig, men tror at dem som sidder uden de store besøg året rundt også ville sætte pris på en sød lille dreng. Jeg har været på et plejehjem og de er simpelthen så ensomme, aktiviteterne er små, specielt hos de demente. Så indtil du finder nye projekter så er jeg sikker på at din søde og vindende personlighed ville være et hit hos vores kære ældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Vil ligesom mange andre også sige, at du skal nyde den mulighed du har. Det er ikke alle der har den økonomiske frihed til det. er selv mor til en på 3 og en på 1, og ville ønske jeg kunne være der mere for dem alle i hverdagen, ville endda ønske jeg kunne gå bare lidt ned i tid, men det kan vores privat økonomi ikke klare desværre. Det er rigtig træls at man skal straffes for at arbejde, får ikke længere tilskud til børneinstitution og alle andre tilskud er også fjernet, alene fordi jeg arbejder fuld tid. Systemet gør at man ikke får lov til at være der for sine børn når de har allermest brug for det, og det gør ondt helt ind i hjertet, når jeg skal vække mine børn kl 5.30 hver morgen, for at aflevere dem kl 6.45 og ikke se dem igen før tidligst kl. 15.30 – hvor man desuden er træt, brugt og børnene ligeså. Er ikke vild med hverdagen som den er nu, har bare som så mange andre rigtig svært ved at ændre den. Så nyd din tid lige nu, er sikker på du giver så meget til alle omkring dig, uanset alm job eller ej.
    Knus fra sønderjylland

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nille

    Jeg har også trukket stikket for arbejdsmarkedet, ikke helt frivilligt. Men nyder også at der er intet stress og jag med tider børn som bliver syge, tværtimod er jeg død misundelig at du kan skrive så levende og inspirerende man er afhængig, gid jeg kunne det. Og få penge for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene H. Jensen

    Kære du

    Nyd din frihed, manden din og børnene.
    En dag har de mindste ikke samme behov og så kan du søge ud mod verden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MarleneC

    Kære Cana,
    Dette indslag slog virkelig mig. Du skriver politikkerne ville være stolte af dig – på baggrund af måden du indtil nu har levet. Jeg har gjort det samme som dig, studie og direkte på arbejdsmarkedet, betalt pension, købt boliger og biler. Jeg er også som dig, mor til 2 fantastiske drenge, dog på 1,5 og 5år. Jeg valgte i sommers at sige et nyt job op efter kort tid, og har siden gået hjemme og nydt tiden “dog som ledig, hvad det nu indebærer”.. Men tiden har været god, som du selv siger, trænger man til at stoppe op… Dette er mit første rigtige stop for mig selv, og jeg ville ønske det kunne vare ved, men om lidt venter den virkelig verden igen og jeg er skeptisk. En dag håber jeg, at jeg har modet og får forfulgt min drøm. Du skal vide du inspirere.
    Rigtig dejlig dag til dig.
    Kh MarleneC

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Årh en dejlig kommentar, Marlene. Jeg håber at “den virkelige verden” tager godt imod dig. Arbejdsmarkedet er heldigvis – har jeg nu lært – fleksibelt. Hvis du er bange for virkeligheden, kan det være du skal forsøge at ændre den, så den passer bedre til dig :) Jeg er sikker på at din drøm sagtens kan gå i opfyldelse <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er så fedt at kunne være mere fleksible, som jeg f.eks. er når jeg studerer.. Jeg håber jeg kan nå at få nr.2 inden arbejdsmarkedet kalder… Jeg mener slet ikke at vores arbejdsmarked er indrettet til at være småbørnsfamilie, så jeg synes du har fortjent at nyde din fleksibilitet, og så bidrager du jo til samfundet med børn der ikke bliver fuldstændig institutionaliseret – Det kan betale sig for hele vores samfund på den lange bane… Og det er ærgerligt, det endnu ikke er gået op for vores kære politikere… Keep up the good work <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Tak for din søde kommentar, Kira :) I forhold til samfundet bidrager jeg jo også stadig med at betale skat, som jeg altid har gjort :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis… <3
      – Så jeg synes kun du skal gøre det hvis du mangler udfordringer ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Kære Cana
    Jeg vil godt indrømme, st jeg var en af dem, der læste med i starten. fordi Thomas havde opfordret til det på sin facebookside. Men så er det også vigtigt for mig at sige, at sådan er det ikke længere. Blev nysgerrig på den nye plade, fordi den handler om DIG. For jeg læser fast med hver dag, også selvom jeg først kommenterer nu. I dialog med dine indlæg vender jeg tankerne om at være mor, hustru og kvinde. Så du gør en forskel for alle os herude, der læser med, men aldrig får sagt TAK! Kh Dorthe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Kæææft en dejlig kommentar, Dorthe! Tak for den og for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker: Nyd nyd NYD at du er fleksibel og har tid og overskud til at være der for dine børn, mens de er små og har aller mest brug for det. Og gem alt det andet til dine børn er større og deres behov for dig er mindre!
    Det er naturligvis vigtigt at du samtidig mærker efter, hvad du har lyst til. Men du nævner selv politikerne…og jeg håber sandelig ikke, at du lader dig påvirke af, hvad de – eller nogen andre – gerne vil have dig til at gøre!!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Tak – jeg tror du har helt ret i, at det er om at nyde de kommende år, imens børnene er små :) Og nej for fa’en, jeg gør ikke ngoet ud fra politiker-øjemed; forøvrigt tror jeg også stadig de er svært tilfredse med mig, som samfundsborger :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hej Cana,
    Forstår dit indlæg, især med den fede uddannelse du har bag. En uddannelse hvor man får liv at Arb med mange forskellige kvinder(mænd), på et meget følsomt/emitionelt tidspunk i deres liv. Måske noge kobling m yoga for gravide, på før og eft fødslen, hvor du kan øse ud af gode råd og erfaringer. Det er jo stlvbedtemt Arb tid og timer og med mennesker til det du er super til. Vile ønske det var der til mine fødsler, da jeg ikke ønskede alm fødsels forberedelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Det kunne i hvert fald sagtens være en god mulighed. Lige nu ved jeg dog slet ikke hvad jeg skal give mig i kast med – og hvornår.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære Cana
    Du gør en forskel for andre i det job du bestrider nu en forskel for din familie og os der læser med når det er nemt, svært, godt og mindre godt. Du deler ud af dig og det giver mig og sikkert også andre eftertanke og reflektion over eget liv og handlinger. Kh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Regnskab, et platonisk crush, en jakke og hverdag