Fødselsfredag #4 - når sugekop er en god oplevelse

Noget om mine bollevaner…

IMG_8345

Jeg har mange vaner. Heldigvis flest gode. Nogle har jeg haft altid, nogle deler jeg med de fleste andre, imens andre af og til bliver sat på stand-by. Blandt sidstnævnte er mine bollevaner. Altså, mine bolle-bage-vaner, som er de eneste af dén slags, I får et nærmere indblik i. I hvert fald i denne omgang.

Det er nemlig sådan at boller, foruden kaffe og bland-selv-slik, er min største last. Hvis ikke til mig selv, så i hvert fald til mine børn. Oftest er de købt hos bageren, hvor jeg forventer at der ikke er alt for meget snavs i dem, men jeg tænker nu alligevel, at det – særligt her i vinterhalvåret – kan være smart at fylde kroppen med sunde ting og jeg håber derfor, at jeg kan få hanket op i mig selv og mine bollevaner.

Tidligere, vidstnok dengang jeg “kun” kunne brøste mig af at være mor til én, bagte jeg boller hver anden dag. Det var det nemmeste i verden, det var billigt og ikke mindst, var det lækkert. Faktisk kan jeg ikke komme i tanker om noget som helst, der kan retfærdiggøre at jeg, i hvert fald siden vi er flyttet, ikke har bagt boller én eneste gang.

I min verden smager alle slags boller godt, men til gengæld er der kun én slags, der er så nemme at lave, at jeg rent faktisk gider. Det er selvfølgelig de koldhævede af slagsen.

De findes i et hav af varianter og jeg laver kun sjældent de samme to gange i træk, men følles for alle er, at dejen røres sammen eftermiddagen/aftenen forinden de skal bages og som grundopskrift bruger jeg stort set altid:

Koldhævede – og super luftige – boller

1/2 liter vand

10 gram gær

1 tsk honning

1 tsk salt

500 gram hvedemel

100 gram rugmel

(Evt. en håndfuld kerner)

Gæren opløses i vandet og de øvrige ingredienser blandes i og SÅ skal der røres godt og grundigt og allerhelst i en halv times tid; så bliver de super lækre og luftige, når de bages. Jeg plejer (eller altså, plejede) at sætte røremaskinen igang, så er det ingen sag. Herefter kommes dejen i en oliesmurt skål og stille tildækket i køleskabet. Efter minimum 12 timer tages dejen ud og hældes ud på et meldrysset bord. Dejen hakkes/skæres i “bollestore” stykker, som kommes direkte (altså uden at formes) i almindelig ovn på 250 grader i cirka 12 minutter – eller indtil de er færdige. 

Velbekomme! Jeg vil i hvert fald røre en dej sammen i dag, så der igen kan komme styr på bollevanerne. Det hører sig jo nærmest en søndag morgen til ;-)

kys fra cana

   

19 kommentarer

  • […] boller til morgenmad. Er vild med koldthævede boller, særligt fordi de er så nemme, men et tip omkring lang æltning fra Cana fra mortilto.dk gjorde, at de denne gang blev mere luftige end normalt. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Må helt klart stemme i, og sige, at brusebadsboller også er et hit, hvis man ikke lige fik taget sig sammen dagen forinden til at slå en dej sammen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Tak Cana din skønne kvinde! Nu har jeg LÆNGE ledt efter den perfekte opskrift på koldhævede boller. Jeg er altid blevet enten skuffet eller irriteret over hvor besværligt det er. Det skal jo, som dine, være boller der kan stå på morgenbordet 30 min efter man er trillet ud af sengen. Jeg er VILD med det, de bliver helt sikkert en klassiker på vores morgenbord :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Enig..
    Jeg bruger bare ikke opskrift. Knækket lidt gær af. Fyldet lidt koldt vand i og tilsætter mel og kerner efter lyst. Ind i køleren og så laver jeg dem med to skeer næste morgen. Guf og nemt til madpakker. God weekend søde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Sådan gør jeg også af og til, men disse bliver bare så megalækre, at jeg ofte alligevel forfalder til dem :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Hos os har jeg (til tider desværre) fået indført en tradition med friskbagte koldthævede boller hver weekend. Vores store datter på 4 år spørger gerne, om vi skal have boller imorgen, for så ved hun at det er weekend eller ferie☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karolina

    Ha ha troede lige der kom noget saftigt!!!! Men der blev jeg snydt, lige som da jeg læste Lillemors indlæg om morgen bolleri, ha ha I er for skægge altså!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vinnie

    Det er forhåbentlig din “skyld”, at min familie får friskbagte boller i morgen tidlig – i hvert fald er Kennie (aka min røremaskine) lige nu i gang med at røre dej sammen. Jeg er virkelig spændt på resultatet, da jeg aldrig har prøvet koldhævede boller før ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg elsker de nemme koldthævetboller. har dog aldrig kørt dem på maskinen, men rører sammen i med grydeske i hånden…. Må prøve på maskinen. Jeg må sige at fugtigheden af dejen er den vigtigste, når jeg bager disse boller. Bruger altid havregryn og kerner…. er dejen for “tør” bliver det bastante boller… for mig har det taget tid at få den rigtige konsistens for luftige lækre boller.
    Må også slå et slag for brusebadsboller, fra bogen krudtugler og kanelsnegle…. Mine unger kalder dem teboller, og elsker dem. De er nemme og bliver allerbedst, når der er tid til ekstra hævning …. God lørdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg stemmer i Mette! Brusebadsboller er de perfekte boller hvis de skal røres samme dag som de skal bages. Så skader jo heller ikke at de er perfekte som fødselsdagsboller ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      … Hvad er brusebadsboller? Enlighten me, please :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Koldthævede boller er klart favoritten her – både fordi det er så nemt (hvis man lige får husket at smække dejen sammen) og ret så lækkert. Ift. bollers luftighed, så er mit resultat dog svingende, men har heller aldrig rørt rundt i dejen så længe. Det vil jeg prøve :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Mega let! Og med lang ælte/omrøringstid bliver mine altid luftige – altså, medmindre bollerne samtidigt bliver spækket med kerner og havregryn, som jeg gør af og til, så bliver de selvfølgelig mere bastante :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak for tippet. Prøver opskriften i dag. Har tidligere oplevet problemer med koldhævning, så har høje forventninger til denne opskrift:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsfredag #4 - når sugekop er en god oplevelse