En begivenhedsrig aften

Ny bil, running sushi og en åbning for at stille graviditetsspørgsmål

P1280751

Bedst som jeg sad og var ved at interviewe den næste Ugens Mand, som jeg løfter sløret for på søndag, trillede Thomas hen til kantstenen lige ude foran mit vindue. Han har købt ny bil og var så stolt som en 5-årig, der har tabt sin første tand. Lynhurtigt besluttede vi os for at droppe blomkålssuppen til aften og i stedet køre en tur ud til flyvergrillen i den nye bil.

Desværre skulle det vise sig at den velbesøgte grillbar netop havde lukket, da vi ankom og med et indbyrdes nik, kørte vi tilbage ad Amagerbrogade, lige indtil vi ramte den første den bedste running sushi restaurant, hvor aftensmaden derfor, til min store fornøjelse ovenpå gårsdagens ædegilde (som var så heftigt at én i kommentarfeltet ligefrem ytrede bekymring for mit kolesteroltal) blev indtaget i stedet for på grilleren.

Nu er vi tilbage på Østerbro, hvor Thomas putter drengene, imens jeg har taget et kig på den mini-afstemning jeg kastede op i luften i går. Som altid, skulle det vise sig, at I er nogle af de mest nice damer, man overhovedet kan forestille sig og jeg er glad for at så mange af jer tog jer tid til at svare på, om I var med på idéen om endnu en omgang spørg jordemoderen. Kun 10% sagde nej tak og jeg vil derfor hermed gerne tilbyde min jordemoderfaglige ekspertise til besvarelse af spørgsmål vedrørende graviditet, fødsel og barsel, som er de emner jeg ved allermest om.

Der er allerede tikket et par spørgsmål ind i min indbakke, men jeg vil gerne henstille til, at I primært skriver jeres spørgsmål i kommentarfeltet herunder – så er det lidt lettere for mig at holde styr på dem :) Alle slags spørgsmål er velkomne, så længe de holder sig indenfor emnet. Fyr løs!

Jeg tænker at jeg vil forsøge allerede at have en video med svar på jeres spørgsmål klar til på lørdag, så det er om at være hurtige, hvis I skal have et lod med i puljen.

kys fra cana

   

35 kommentarer

  • Sara

    Hej Cana!
    To spørgsmål: min søn blev født i løbet af en formiddag, og pressefasen varede kun 15 minutter. Han kom ud helt blå, men skreg fint igennem. Det mystiske var at han i flere timer efter fødslen var rød rundt om øjnene- han lignede faktisk en vaskebjørn :) hvad tror du det skyldes?

    Næste sp er af mere etisk karakter: hvordan takler man som JM at skulle hjælpe ved en fødsel af en sen medicinsk provokeret abort på stue 1, og på stue 2 hjælpe en meget for tidligt født til overhovedet at overleve fødslen? (Meget firkantet sat op det ved jeg)

    -tak for en skøn blog!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • 2xsectio

    Hej Cana
    Jeg har 2 gange sectio i bagagen. Og jeg drømmer om et 3. barn og en normal fødsel. Begge mine fødsler blev sat i gang henholdsvis 37+4 og 39+5. Og man besluttede kejsersnit pga manglende fremgang og dyk i hjertelyd. Hurtigere ved nummer 2 end ved nummer 1 det er nu snart 6 år siden jeg fik nummer 2.
    Jeg er fra naturens side lav, 154 men ser mig ikke som specielt smal. Jeg var ved begge mine børn overvægtig BMI +50 ved nummer 1 og Ca 40 ved nummer 2 nu ligger jeg på BMI 30 og vil kun være gravid hvis det lykkedes mig at komme under BMI 25. Mine spørgsmål er: gir det mening at få undersøgt om mit bækken er for smart eller skævt? Kan min overvægt have påvirket min fødsel så meget ift Fremgangen?
    Har du hørt om nogen der får lov at forsøge normal fødsel efter 2 sectio?
    Jeg vil bare så gerne prøve at føde selv :(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristine

      Målte kejsersnitslægen ikke dit bækken? Jeg fik kejsersnit fordi jeg ikke åbnede mig det sidste til at komme i pressefasen = for lidt fremgang. De var bange for at babyen var for stor og at jeg var for lille. Jeg er 158 og ligger også med bmi på 25. Lægen sagde efterfølgende at mit bækken var helt normalt og at jeg sagtens kan føde “normalt” næste gang. Babyen lå bare lidt skævt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Cana :)
    Dejligt at du vil dele ud af din viden. Jeg har et lidt generelt spørgsmål, men jeg tror også, det kræver lidt forklaring. Når jeg (som gravid for første gang, halvvejs i det) sluger fødselsberetninger råt, så er der en ting, der slår mig. Mange indeholder et element af skuffelse/”leve op til mine forestillinger”. Jeg er rigtig ked af, hvis jeg selv kommer til at være skuffet over min fødsel. Jeg vil gerne komme det lidt i forkøbet, og prøver fx ikke at glorificere min terminsdato, ikke være målbevidst omkring bedøvelse, ikke at se kejsersnit som et nederlag… Men samtidig har jeg en ukuelig tro på, at min krop vil mig det bedste, og at jeg kommer til at klare det godt. Lidt selvmodsigende, jeg kan godt høre det :)

    Alt ved graviditet er så uforudsigeligt, og det er både skønt at blive tvunget til at tage tingene, som de kommer – men det clasher også med behovet for/vanen med at tage kontrol. Kan man godt lære at give slip på fem måneder? :) Eller har du et godt råd til vi kvinders indstilling i forhold til fødsel, så vi måske kan afhjælpe lidt af skuffelsen/jeg klarede det ikke helt godt nok/det blev ikke den fødsel jeg havde drømt om?

    Venlig hilsen og god dag,
    Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hvad er din erfaring ift. hvad de fleste kvinder “burde” have gjort? Jeg tænker på motion under graviditeten, svømning, yoga, afspænding, bækkenbundstræning, kost, mental forberedelse osv.
    Hvilken indsats ville have haft den største gavnlige effekt på hele forløbet (før, under og efter fødslen), som kvinderne ville ønske de havde gjort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dorthe

    Hej Cana
    Kan se at hele mit svar ikke kom med da jeg kommenterede min bekymring angående. Dit kolesterol

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Kære Cana.
    Jeg bliver student i år og ønsker så inderligt at komme ind på jordemoderstudiet. Hvordan ville du sige at sværhedgraden er på studiet og arbejder man mest teoretisk eller praktisk?
    Desuden synes jeg at uddannelsen var kortere end jeg havde regnet med. Blev du overrasket over erhvervet da du var færdiguddannet?
    Håber du vil svare på mine spørgsmål :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej Cana.

    Jeg vil gerne spørge lidt ind til selve uddannelsen. Jeg søger nemlig ind på jordemoderuddannelsen.

    Følte du dig fuldstændig rustet til at klare alle aspekter indenfor jobbet, da du stod som nyuddannet jordemoder?

    Hvorfor tror du, at så mange jordemødre er stressede (har jeg hørt)? Er det arbejdsbetingelser, er det for lange vagter, eller hvad tror du?

    Jeg har en fuldstændig panisk frygt for at tabe en baby.. Det lyder sikkert mærkeligt.. Men jeg forestiller mig bare at jeg som jordemoder står med en nyfødt, slimet baby, som jeg taber på gulvet! Kan du ikke lige berolige mig og sige, at det aldrig sker ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Hej
    Jeg er gravid med mit 2. barn. Jeg er ret almindelig af højde og drøjde (BMI 22,5). Døjede meget med kvalme i starten, og tabte mig ca. 1 kg. Jeg er nu i 19. uge og har ikke taget 1 gram på! Maven vokser fint, og jeg synes også, at appetitten er god. I min 1. Graviditet endte jeg med at tage 12 kg på i alt. Mit spørgsmål er nu, om jeg skal være bekymret for min manglende vægtøgning? Eller om det er indenfor normalen? Jeg ved godt, at det virker som et “luksusproblem”, og jeg er skam også glad for, at vægten ikke er løbet løbsk, jeg kan bare godt blive bekymret for, om mit barn får den næring, det har behov for. På forhånd tak for svar:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej,
    Ved min første fødsel gik vandet 4 uger før termin, baby lå med numsen nedad, og var lidt for lille til sædefødsel – så jeg fik kejsersnit. Ved du, om der er sandsynlighed for, at jeg vil kunne føde “normalt” en eventuel næste gang? Eller er det én gang kejsersnit altid kejsersnit?! :)
    Og er det egentlig sværere at blive gravid efter kejsersnit? (Der er vel arvæv, hvor ægget ikke kan sætte sig fast?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Min veninde har forsket inden for dette område, og inden for lægeverdenen råder man altid førstegangsmødre, der har fået kejsersnit til at føde vaginalt næste gang (ved mindre der er klare medicinske/fysiologiske/psykologiske årsager til at du ikke kan det – men det lyder ikke sådan). Så én gang kejsersnit betyder bestemt ikke altid kejsersnit :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Cana:) Jeg fødte mit første barn 14 dage før termin. Fødslen startede med at vandet gik uden nogle forvarsler. Jeg er nu gravid med mit 2. barn og vil gerne vide om
    1) Har jeg større sandsynlighed for at føde “før” termin igen? (det var jo i princippet til tiden, men alligevel…)
    2) Er der større sandsynlighed for at min næste fødsel også starter med vandafgang (og ikke veer)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære C,
    Jeg har termin i morgen og kunne godt tænke mig nogle gode råd, til at kunne stole på jordemoderens kompetencer ( under min fødsel) – jeg ønsker at kunne skabe et tillidsbånd med den pågældende jordenoder, men er bange for at jeg ikke når det på den korte tid. Kh Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Hej Cana,
    Jeg vil gerne spørge om hyperemesis under graviditeten. Der er ikke meget forskning på området, hvorfor jeg håber, at du kender lidt til emnet. Tilbage i starten af 2014 blev jeg gravid. Jeg blev i 4 eller 5 graviditetsuge indlagt med hyperemesis. Jeg kunne hverken gå eller stå. Jeg kunne ikke fuldføre graviditeten da kvalmen gjorde, at jeg ikke kunne gennemføre en afgørende eksamensperiode, hvilket fremtidsmæssigt havde været yderst uansvarligt for min kæreste, kommende barn og jeg selv. Jeg har læst mig til, at når først man har haft det, så er der stor chance for at man får det igen, fordi det er kroppens hormoner under graviditeten, der skaber kvalmen. Er dette korrekt? Hvad er din opfattelse? Kan det på nogen som helst måde forebygges? Hvordan lindres det? Stopper det normalt i uge 20 eller er det hele graviditeten man lider af hyperemesis? Kan barnet blive påvirket under graviditeten?
    Med tanken om at skulle lide af hyperemesis skræmmer mig noget så grusomt for at blive gravid her 2 år efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg bliver nødt til at spørge; hvilken bil har i købt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft, hvor jeg elsker dit svar:):):) “Nej, ikke et sekund.”‘:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Er i dag 36+1, jeg døjer med at sidde for længe, da jeg får en underlig tryggende fornemmelse i hovedet, kan de være maven der lukker af for et eller andet selv i siddende position? Det går over når jeg ligger mig på siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Cana. På forhånd undskyld for det tunge spørgsmål… Jeg er gravid, for første gang. 6+2. Det er ganske planlagt, og jeg var meget meget glad da jeg fandt ud af det. Men nu er jeg ulykkelig, så uendelig ulykkelig. Jeg har bestilt tid til en medicinsk abort i morgen. Fordi jeg er bange. Bange for hvad der vil ske med min krop, med mig, med min kæreste som jeg elsker elsker elsker, og hvad der vil ske med vores forhold når der kommer en baby. Min kæreste holder om mig, og siger han støtter mig lige meget hvad. Men han er ked af det, rigtig ked af det. Han vil så gerne det barn. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre…. Jeg er tom indeni og fuldstændog forvirret. Jeg ved du ikke er psykolog, men kan du måske fortælle mig om de tanker jeg går med, de alt overskyggende tanker er normale for sådan en som mig, som ikke har prøvet det før, eller er jeg dømt til at være en dårlig mor, fordi jeg ikke er glad sådan helt ind i maven, men mest bange. Kan frygten vende til glæde….?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg sender dig altså lige en virtuel krammer her.. og Ja, jeg tror godt at frygten kan vendes til glæde.. (selvom jeg ikke er Cana) Du er IKKE dømt til at være en dårlig mor! Skynd dig at få en snak med din læge eller måske en psykolog, som kan hjælpe dig med at finde hoved og hale i dine tanker..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anja

      Jeg tror alle bliver ramt af en vis bekymring når de ser de to streger på pinden… Jeg har en knægt på 5 år som jeg knus elsker men må indrømme at jeg fik et panik anfald da jeg fandt ud af jeg var gravid og det er på trods af at manden og jeg havde prøvet i to år… næste dag var jeg helt oppe og kører over jeg endelig var blevet gravid men mit humør omkring det hele skiftede meget og første gang jeg mærkede liv havde jeg det som om at en alien havde overtaget min krop… Da jeg så endelig fik ham i mine arme synes jeg bare at det var så fjollet at jeg ikke havde nydt min graviditet. Dette lille menneske har fyldt mit hjerte op med kærlighed som jeg ikke anede eksisteret… og er sikker på at dit måske kommende barn vil gøre det samme ved dig! Men hvis du bare føler en lille tvivl ville jeg ikke gennemføre en abort og du har trods alt lidt tid og løbe på… tal evt med lægen om dine bekymringer… De bedste tanker herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Kære dig,
      Ja, det er helt, helt normalt og jeg er så glad for at der allerede er et par damer som har givet sig til kende.
      Graviditet er en livsomvæltende proces og det ville nærmere være mærkeligt, hvis du ikke reagerede psykisk på det.
      Det lyder som om der er mange aspekter i det for dig og jeg vil råde dig til at snakke med din kæreste, dine veninder, din læge eller hvem du end føler dig tryg ved, omkring hvad der egentlig er kernen bag din frygt?
      Frygten kan godt vendes til en glæde, men det kræver, at du lærer den at kende og at du forliger dig med den. Din krop vil ændre sig, ligesom dit forhold til din kæreste formentlig også vil gøre det – men det er ikke nødvendigvis til det værre! Det kan sagtens blive bedre også.
      Du er – eller bliver – overhovedet ikke en dårlig mor, fordi du gør dig alle disse tanker og fordi du har din frygt for fremtiden. Du er omsorgfuld, kærlig og du kerer dig om fremtiden. Du er helt, helt almindelig.
      Jeg håber, hvad end I beslutter, at det bliver det rette for jer.
      KH Cana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bea Berthelsen

    Hej Cana. Vores lillesøster melder sin ankomst om 5 uger, og jeg prøver at forholde mig til den forestående fødsel. Hvad er din erfaring med tidligere kejsersnit? Vores store dreng kom 36+2 ved planlagt kejsersnit grundet gastroschise, men jeg nåede at få begyndende veer 36+1. Hvad er sandsynligheden for jeg føder før tid her anden gang? Og hvad med oddsene for om jeg ender i kejsersnit igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej cana … Min veninde er gravid med barn nr 2 og var til gennem scanning her for et par dag siden, hun fik en ny tid om 14 dage pga barnet ik voksede var den str de plejer at have i den uge- hun blev lidt nervøs , er det noget i det? Skal hun være det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Dit bedste råd til at få baby til at ligge sig i korrekt hovedstilling og med ryggen i venstre side . Skal ha lavet rebozo ved næste Jm besøg, men hvad kan jeg gøre indtil da?
    Har her i uge 35+1 en lille stjernekigger jeg gerne vil ha rundt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg vil gerne vide, om du har nogen erfaring med om visse kropstyper har nemmere ved at føde end andre? Jeg er gravid med nr to lige nu, 33 uger henne. Jeg har en meget lang overkrop og har fået at vide at der er lidt meget fostervand derinde, hvilket gør at baby har bedre plads og derfor ikke har vendt sig… Den første fødsel var kompliceret, så derfor går jeg jo selvfølgelig og spekulerer på hvordan det nu kommer til at gå… Min egen lille hjemmestrikkede teori er at damer med lange lemmer har nemmere fødsler, men har du erfaring med om det på nogen måde holder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg er gravid (uge 14) med barn nr.2
    Første barn blev født ved aks. Jeg har mange smerter især i højre side omkring aret. Jeg er utroligt bange for næste fødsel og ønsker mig egentligt bare et pks. Ikke fordi jeg synes kejsersnit er nemt eller ønskværdigt, for mig handler det om kontrol. Jeg er bange for komplikationer, tænk hvis aret sprækker eller jeg sprækker for neden.
    Jeg vil gerne have den fødselsoplevelse jeg ikke fik sidste gang. Det skulle have været pks, med moderkagen løsnede sig så det blev aks 5,5 uge før tid.
    Kan du berolige en vildt bange andenrangs gravid?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Fedt, at kunne stille spørgsmål!
    Og tak for en skøn og uhøjtidelig blog.
    Da min datter blev født for snart 2 år siden, kom hun 4 uger før tid. Men på Skejby vælger man ifølge instruksen ikke at holde kontinuerlig CTG-overvågning, trods præterm fødsel og hypertension.
    Hvad er dine professionelle tanker om det?

    Min datter blev født ved en ellers relativt hurtig og i mine øjne super fed fødsel, men var uventet meget dårlig, da hun kom ud. Hun var asfyktisk og navlesnors-ph var 6.93. Altså rigtig skidt.
    Jordemoder målte hjertelyd mellem presseveerne, men ellers ikke. Ville man kunne have fanget det med kontinuerlig CTG, så hun kunne have kommet hurtigere ud? Pressefase i 45 min.
    Hun rettede sig relativt hurtigt, men det var et temmelig grimt forløb. Hun er umiddelbart ok i dag, hvilket jordemoder dengang var ret bekymret for.
    Så forhånd tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Når jeg nu var så heldig, at min første fødsel var forholdsvis “hurtig” og “nem” (6timer) har det noget at sige med ens (måske) næste fødsel??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi mangler så meget en running sushi i nærheden – sådan en frokost-version

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvad tænker du om sen afnavling og hvorfor det ikke er standard i Danmark? Jeg har hørt at det er blevet retningslinjer i Norge nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Det vil jeg også meget gerne høre om, da vi valgte at få sen afnavling af vores datter, men egentlig på et ikke særlig oplyst grundlag, da det eneste vi kunne finde var en norsk facebookside om emnet..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Tak for en super blog :-) jeg er pt gravid, første barn, og har termin i morgen! Hvis jeg kunne bestemme ja så ville jeg ikke kunne nå at få dine svar med på lørdag, men i og med der ikke er nogen tegn på fødsel endnu, ja så tænkte jeg at jeg ville hører om du har nogle gode ‘last minute’ tips til hvad jeg selv kan gøre for at hjælpe det hele på vej (er godt klar over at man som sådan ikke kan sætte fut i det før baby er med på den) men er der øvelser, gode råd og andet godt du kunne dele som tidsfordriv og forberedelse til dagen så jeg forhåbentligt har det helt rigtige mindset og har gjort mit for en god fødsel? På forhånd tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hvor fedt med sådan en mulighed! Jeg er ikke gravid, men jeg har altid undret mig over hvad det betyder for barnet, når det har navlestrengen rundt om halsen?
    Og så er min veninde gravid og har virkelig meget kvalme. Har du nogen goe råd mod det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kære Cana,
    Først og fremmest tak for en god blog. Jeg elsker at læse med!
    Jeg er gravid med mit første barn og har termin om knap to måneder. Jeg har desværre fået bækkenløsning og har stærke smerter når jeg bevæger mig i mange stillinger. Det gør især ondt, når jeg skal sprede benene meget. Derfor er jeg bekymret om det betyder, at jeg ikke kan føde? Eller om jeg i hvert fald vil blive hæmmet af mine bækkensmerter når jeg skal føde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • D

      Hej Cana, jeg er interesseret i præcis det samme angående bækkensmerter og fødsel :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En begivenhedsrig aften