Afsked i dagplejen og en smart opdagelse!

imageAnnonce

I dag har ham den lille fidus på billedet herover haft sidste dag i dagplejen og selvom jeg har glædet mig til den dag hvor han skulle starte i den samme institution som Jens, så er det alligevel ret vemodigt at skulle sige “farvel” til hans dagplejemor og de søde børn, som han har været sammen med mange dage om ugen de seneste mange måneder.

Jeg synes det er noget helt særligt med en dagplejemor (eller -far), fordi man træder ind i deres hjem og nærmest bliver en lille del af familien. Jeg elsker konceptet, men samtidig glæder jeg mig også over, at Peter nu er så stor, så jeg rent faktisk tror, at det er godt for ham at komme i vuggestue, hvor der er flere børn at tumle med og mere plads at boltre sig på, nu hvor det er den løsning vi har valgt, fordi vi gerne vil have drengene samlet. Det har været virkelig rart at overgangen fra at have været hjemme på barsel med mig hver dag, har været rimeligt blid med opstart først  dagpleje og først nu, hvor han er halvandet år gammel og i stand til at fortælle (nogenlunde) hvad han vil, skal videre til vuggestue.

De mange flere både børn og voksne gør selvfølgelig, at der er lidt ekstra at skulle holde styr på og jeg forestiller mig, at pædagogerne har mere end rigeligt at se til, ved “bare” at skulle være sammen med børnene og jeg tænker derfor, at det selvfølgelig er en god idé for mig som forælder, at gøre deres liv så let som muligt. For pædagogernes, for børnenes og egentlig også for min egen skyld.

Èn af de ting jeg forestiller mig det kan være svært at holde styr på som pædagog er, hvad der tilhører hvilket barn. Især når det kommer til tøj (og madkasse de steder man bruger den slags). Derfor betyder institutionsstart for mig også der-skal-navn-i-alt-tøjet-start. Okay, måske lige på nær strømperne, som jeg i forvejen ikke går det fjerneste op i om de matcher eller ej og som alligevel altid bare ligger i en udefineret (og oftes u-foldet) bunke i undertøjsskuffen, hvor jeg ikke aner hverken hvilke eller hvor mange der er.

Til netop dét formål har jeg for nyligt opdaget noget nær verdens smarteste opfindelse. Altså sådan i sæt-navn-i-tøjet-målestokken i hvert fald. Navnelapper!

Navnelapper er små, specialdesignede klistermærker, som man så let som ingenting trykker i tøjet, hvor de så bliver siddende lige indtil de aktivt pilles af. De kan tåle både maskinvask og tørretumbler, vilde lege og for dem der påsættes madkasser eller drikkedunke, kan de sågar tåle en tur i kogeren i opvaskemaskinen. Kæft, hvor er det smart!

Dengang Jens startede i institution vekslede jeg lidt imellem bare at skrive hans navn i mærkerne i tøjet og at bruge nogle temmeligt uhandy strygemærker; begge med resultater jeg aldrig blev helt tilfreds med. Bevares, en tuschstreg er let at have med at gøre, men til gengæld kunne Jens, da han var 1-2-3 år altså ikke kende sit tøj ud fra hvad jeg havde skrevet i nakken på det. Dét kan Peter, fordi navnelapperne er både tydelige at se og lavet med et lille billede af en bjørn, som Jens fik lov til at vælge til sin lillebror, blandt virkelig mange andre motiver. Til sig selv valgte han en pingvin, som han klart syntes var sejere end dødningehovedet, som jeg ellers ville have tippet som værende hans favorit.

Det er SÅ smart og jeg kan slet, slet ikke anbefale det nok. Især fordi de kun koster 149 kroner for 90 stk – ovenikøbet med fri fragt. Køb dem HER.

Efter jeg havde bestilt navnelapperne gik der i omegnen af 3-4 hverdage før de landede i min postkasse, sammen med en lille folder som ovenikøbet viser mig, at de jo nærmest kan bruges på alt. Værktøj, elektronik, musikinstrumenter, skønhedsprodukter og sportsudstyr. De eneste de – lidt sat på spidsen – ikke kan bruges til, er dyr og mennesker og jeg tænker virkelig, at de er gode for alle der har tendens til at miste deres ting. Til de store piger der deler hårbørster og pudderkvaster, til drengene der leger med hinandens biler og til familien med de mange iphones eller hvad end der måtte gøre sig gældende. Jeg er pjattet med dem.

I en ruf fik jeg i hvert fald markeret lidt af Peters tøj, som I kan se nedenfor og jeg tænker, at en times tid med tøj, navnelapper og den der Søren Ryge dokumentar som alle tripper over lige nu i flimmerkassen, kommer til at gøre noget ved resten af hans tøj, så både barn og tøj kan blive klar til vuggestue i morgen.

… Så må vi om ikke jeg også selv når at blive helt klar, eller om jeg (garanteret) bliver et værre tudefjæs.

image

Motivet med bjørnen er simpelthen for cute, synes jeg.

image

Navnelappen sættes bare direkte på, ligesom et klistermærke – helst på mærkerne i tøjet, for at opnå den bedste holdbarhed.

image

Voila! Så er tøjet klar til brug og skal bare undgå vaskemaskinen de næste 3 døgn, for at fæstne navnelappen ordentligt.

image

Det er simplethen så nemt, så fint og så smart! Tip hermed givet videre.

Da jeg annullerede mit pas…

image

Selvom jeg ikke havde skænket det en tanke på forhånd, fik jeg pludselig en følelse af at være indespærret, da jeg i onsdags forsikrede manden bag skranken i Hovedbiblioteket om, at jeg ikke skal ud af landet før midt i marts, hvor jeg rejser til Los Angeles. Årsagen til min påstand var, at jeg skulle have fornyet mit pas og at det nemmeste ville være, hvis det gamle bare blev annulleret i mellemtiden; givet naturligvis, at jeg ikke skulle bruge det.

Således befinder jeg mig nu på dansk jord, uden mulighed for at rejse når jeg vil. Som jeg godt ved jeg ikke skal, men jeg synes alligevel at der er noget angstprovokerende ved, ikke at have det ene internationalt gyldige legitimationsbevis, som sikrer mig fri rejsemulighed. Eller flygtemulighed, for den sags skyld.

Jeg ved selvfølgelig godt at risikoen for at jeg skulle få behov for at flygte til et andet land, er så godt som ikke-eksisterende, men tænk at være tvunget på flugt fra sit eget land og blive mødt af lukkede grænser – enten fordi man ikke har et pas, eller fordi éns pas ikke udløser et “velkommen” slet og ret grundet dets udstedssted. Det må være det mest frygtelige i verden at blive tvunget til at forlade sit hjem, sit arbejde, sin familie, sine venner, sine hobbier og alt man ejer udover sig selv, sit pas og dem man har med sig, uden vished om man nogensinde kommer tilbage. Eller om man nogensinde kommer frem, for den sags skyld.

Frygteligt.

Tænk at forlade sine børn. Eller at tage dem med sig, med risikoen for, at de – enten alene eller sammen med én – ikke kommer frem.

Jeg kan næsten ikke klare at tænke tanken til ende.

Måske er jeg bare særligt på dupperne her til morgen, fordi jeg tilbragte aftenen i går i selskab med en veninde, et halvt kilo slik, et glas rødvin og Fasandræberne i fjernsynet, som en opvarmning til Flaskepost fra P, som vi planlægger at se (eller ikke se, hvis den er for creepy) i biografen, når den udkommer. Selvom jeg har læst bøgerne, som jeg i virkeligheden synes er langt mere både ulækre og nuancerede end filmene, så løb det mig alligevel koldt ned ad ryggen flere gange og jeg sætter måske derfor i dag lidt ekstra pris på mit frie – eller altså, næsten helt frie – liv.

Alligevel tror jeg det er meget sundt at tænke tanken, af og til. At minde sig selv om, at der findes mennesker derude som lever et helt andet liv. Et liv i frygt, kummerlighed, angsten for at miste og håbet om det bedre. At dét liv findes – også her i vores lille lykkelige land.

.. Og så håber jeg ikke at jeg med min morgenmelankoli har gjort en mandag mere mandagsagtig end hvad godt er. Dagen har alligevel potentiale til at blive god – det handler bare om at finde det.

kys fra cana

Om pæne sider og flotte sko!

image

Sjældent har jeg haft så upassende meget griner på, som det gjorde sig gældende, da jeg i onsdags stod i et propfyldt showroom og hørte på Uffe Buchard fortælle om sine erfaringer, da han skulle indrette showroomet med artikler fra Ellos. Årsagen til mit indre grineflip var, at han midt i blandt nogle af spidserne indenfor danske mode og boligindretning, fortalte om Ellos’ tilsyneladende virkeligt store sortiment. Om sexlegetøj, som Ellos tilsyneladende, blandt smukke tæpper, lamper, legetøj og overvældende garderober også fører i deres faste varesortiment. Nuvel, egentlig ville jeg have linket direkte til den startpakke han fortalte om, men jeg har simpelthen ikke kunnet fokusere for bare dildoer og kondomer, som jeg blev mødt af da jeg klikkede ind på deres “intimsektion” som altså findes her, hvis nogen er til den slags. Gosh!

I virkeligheden handlede eventet selvfølgelig ikke spor om sexlegetøj, men om inspiration når det kommer til skønhed, bolig og selvfølgelig mode.

Der var lækre chokolader, syrlige bobler og en masse dejlige mennesker. Blandt mange andre, var der damen som man kan se håret på, på billedet ovenfor. Hun stak af inden jeg nåede at tage billedet med påstanden om, at det altså var “hendes dårlige side”. Sidenhen har jeg naturligvis tænkt om jeg mon har en god og en dårlig side og jeg er kommet frem til, at mine sider muligvis er forskellige, men at jeg altså godt kan lide dem begge to. Jeg er nærmest tilbøjelig til at sige, at jeg ikke kan se sådan rigtigt meget forskel.

Midt imellem alt det andet både seje, smukke, skæve og fine i det flotte showroom, spottede jeg de latterligt flotte stiletter I kan se herunder. Desværre har jeg ikke haft heldet med mig til at finde dem hos Ellos, men til gengæld har jeg fundet en masse andre her – jeg er især vild med disse og disse. Man kan vel nærmest ikke være en kvinde i næsten-trediverne uden et par knaldrøde stiletter, kan man?

image– affiliate links –

Jeg har tænkt på de smukke stiletter lige siden eventet og jeg tænker, at de kan give nærmest alt mit grå og sorte tøj lidt ekstra (se)x-faktor (nu hvor vi alligevel er i det lumre hjørne, takket være hr. Buchard). Er I med mig?

Må. Købe. Snart.

Det er trods alt lønningsdag i morgen.

Ugens Mand – Thor Underbjerg

I en alder af bare 27 år har han præsteret mere end jeg forestiller mig at mange når på et helt liv. Han er indbegrebet af både overskud og rummelighed og så er han gift med én af de bedste damer jeg kender. Navnet er Thor Underbjerg og som han fortæller om sig selv: “Først og fremmest er jeg far til tre børn og ægtemand til en kone, som jeg på fredag kan fejre seks års bryllupsdag med, men jeg er også lærerstuderende, bestyrer af en cafe i København og ishockeymålmand i landets næstbedste række. Så jeg har mange hatte på.

Jeg synes Thor rocker for vildt, når jeg læser hans hjertevarme svar på mine nærgående spørgsmål. Hans kone – som forøvrigt hedder Cecilie – er en heldig kartoffel.

image

Hvad er din største bedrift?

Jeg har utallige gange kastet mig ud på dybt vand for efterfølgende at lære svømmetagene. Men mine børn og mit ægteskab er det jeg er allermest stolt af. Jeg var 20 år gammel og havde kun kendt min kæreste i én måned da vi stod med en positiv graviditetstest. Mange af mine bekendte rystede på hovedet og havde svært ved at se festaben Thor som en ansvarsfuld far! Jeg ku’ mærke at Cecilie var den helt rigtige for mig så derfor var beslutningen egentlig ikke så svær – jeg fulgte blot min mavefornemmelse.

 

Hvis du fik 1000 kroner til en gave til dig selv, hvad ville du så købe?

Jeg er så dårlig til at bruge penge på mig selv. Jeg skal tage tilløb i flere uger før jeg kan overbevise mig selv om, at jeg ikke kan leve uden den pågældende ting – og jeg får aldrig rigtig overbevist mig selv. Det ender med at være min kone som køber det til mig – enten fordi hun er træt af at høre på mine mange overvejelser for og imod, men helt sikkert også fordi hun i bund og grund ved hvad jeg bliver glad for.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at bruge 1000 kroner på en KÆMPE LEGO ting som jeg kan samle med ungerne. Og med ungerne mener jeg selvfølgelig, at vi samler det sammen den første time – resten af tiden sidder jeg alene og er Thor 11 år.

Skærmbillede 2016-02-27 kl. 15.07.08

 

Hvor håber du at se dig selv om fem år?

Om 5 år drømmer jeg om, at min familie og jeg tager 3-4 måneder ud af kalenderen og rejser rundt i Asien. Jeg boede i Kina i et år da jeg var blevet student og jeg har en stor drøm om, at vise specielt Kina til Cecilie og ungerne – de har hørt utallige af fars historier så de skal have lov at opleve det på nærmeste hold.

 

Hvordan er din parforholdsstatus?

Jeg blev gift med Cecilie (med en 3.5 måneder gammel baby på armen) på Københavns Rådhus på vores 1 års dag!! På fredag kan vi fejre vores 6 års bryllupsdag

 

Hvis du fik 1000 kroner til en gave til din kone, hvad ville du så købe?

Vores bryllups/årsdag er også min kones fødselsdag, så nu vil jeg ikke afsløre for meget :)

 

Hvordan har det været at blive far?

Vores jordemoder ved den første graviditet sagde meget rammende: ”Der går drenge ind på fødegangen, og kommer mænd ud” – og sådan var det virkelig.

Det var det mest fantastiske og rørende at holde min datter i armene. Men samtidig var det også et antiklimaks – det kom bag på mig hvor ubetydelig jeg i bund og grund var i forhold til vores datter. Jeg elskede at ligge hud mod hud og bare kigge smaskforelsket på denne lille skabning, men i bund og grund var jeg oppasser for min kone og datter. Det slog mig efterfølgende, at mange af de tanker og forestillinger jeg havde haft til fædreskabet involverede en datter som var barn og ikke baby. Vi var af gode grunde de første i vores omgangskreds som fik børn (og stadigvæk er), mine brødre har endnu ingen så min eneste reference var mit år i Kina som au pair samt 2 måneders ansættelse som medhjælper i en børnehave.

 

Hvad er det bedste ved at have børn?

Jeg har 3 skønne unger som ALTID griner når jeg skejer ud. På den front er de dybt loyale. Børn er den største gave og Sia er det bedste, uplanlagte, som nogensinde er sket mig.

 

Hvad lægger du først mærke til hos en kvinde?

Øjnene.

Øjenkontakt er essentiel for mig både som kommunikationsredskaber men også i ægteskabet, med mine børn, venner osv. Der skabes et helt særligt rum og kontakt når man gennem øjenkontakten signalerer anerkendelse og tilstedeværelse.

Jeg kan mærke effekten så snart vi minder os selv om, at løfte blikket fra børnene, telefonen, studierne og istedet se hinanden.

 

Hvad lægger du mest vægt på hos en kvinde?

Hun skal først og fremmest være hudløs ærlig og så skal hun besidde en helvedes masse selvironi. Og så bryder jeg mig ikke om udenomssnak – hun skal kalde en spade for en spade og så kan jeg sagtens håndtere, at hun har temperament :)

 

Færdiggør sætningen: En kvinde er smukkest når…

… Hun står foran spejlet, på vej ud af døren og man kan se på hende at hun er selvtilfreds. Det politisk korrekte svar havde nok været noget med ”når hun lige er vågnet og har min t-shift på”, men jeg kan ikke stå for en kvinde med lige netop dén gnist som hun kan have når hun selv syntes det hele er lige i skabet.

 

Hvad er kvinder bedre til end mænd?

Jeg kan ikke generalisere, men jeg beundrer min kones evne til at fordybe sig i de ting hun interesserer sig for. Hun formår at sætte sig ind i alle detaljerne og der er ikke den ting hun ikke har undersøgt hvis hun først har kastet sit hjerte over noget. Det vil jeg helt vildt gerne blive bedre til.

 

Hvad er dit bedste råd til kvinder?

Nogen gange kan jeg slet ikke følge med – så hurtigt går det.

Jeg kan sige én ting som blir misforstået og straks er der bål og brand i gaden. Træk vejret og lad os snakke om det, så vi kommer misforståelserne i forkøbet.


Jeg ved selvfølgelig ikke med jer, men jeg er ret vild med Thor og jeg håber at indblikket i hans syn på både faderskab og kvinder har sat spirer til en dejlig søndag hos jer, ligesom det har hos mig.

 

Halle-mega-meget-lujah!

Skærmbillede 2016-02-14 kl. 22.26.37

For første gang nogensinde, blev jeg i morges vækket af begge mine drenge, da de fnisende listede sig ind til mig og kravlede op i min seng hvor de med et brøl smed sig ovenpå mig i en bunke fuld af kærlighed, som må have lignet noget ala dén på billedet ovenfor – altså bare med en søvndrukken Cana nederst. Klokken var lidt over halv otte og jeg havde for første gang i lang, lang tid sovet en hel nat i min egen seng.

Selvom det er ved at være længe siden Peter rykkede ud af tremmesengen, som han pludselig nægtede pure at lade sig nedsænke i, så er det altså første gang han selv er stået op, uden at hidkalde enten mig eller Thomas til undsætning og morgenkrammere på sin egen sengekant.

Halle-mega-meget-lujah, som overskriften også siger.

Derfor skulle der altså ikke mere end en enkelt solstråle ind ad køkkenvinduet til at overtale mig til, at svinge begge drengene i ladcyklen og ræse op til paradis-is, for at stille os i kø til 2 gratis kugler hver, i anledningen af at issæsonen tilsyneladende fra i dag officielt er skudt i gang.

Ganske utjekket havde jeg selvfølgelig ikke overvejet, at jeg ingenlunde er typen der kan vente med at spise min is til jeg kommer hjem, efter jeg har købt den og at det samtidig altså kan være jævnt besværligt at styre både flødeis og ladcykel på én gang – især her i prutten af København. Derfor tog jeg en hurtig beslutning om at parkere ladcyklen ved Trianglen for at sætte mig i ladet sammen med drengene og nyde at have tid midt i mylderet og – måske især – at foråret i dén grad er på vej.

Solstråler, is, glade børn og en følelse af sammenhold, som ville have været fuldstændigt komplet, hvis Thomas havde siddet på cyklens sæde og vi sammen kunne have spist is og cyklet ud i gaderne og de mange oplevelsers åbne arme. Som han altså ikke var, fordi han er på tour.

Trods Thomas’ fravær var det en fantastisk måde at starte en dejlig dag på og heldigvis får jeg min mand hjem i nat, så vi i morgen kan tage sammen ud til “Bare Kald Mig Tofte”-koncerten i Amager Bio klokken 11-nul-dut.

Drengene og jeg har de seneste dage læst bogen et par gange og den bliver – ærligt talt – bare bedre og bedre for hver gang. Børnene elsker den for dens søde og barnlige univers, imens jeg elsker den, for dens eftertænksomhed og dybe, tunge emner som bliver fortalt på den fineste måde man kan forestille sig. Skilsmisse, sorg og følelsen af at være anderledes bliver altsammen præsenteret så det rammer plet hos både børn og voksne og jeg får, efter at have læst den, altid lyst til at passe (endnu) mere på min lille familie og den lykke jeg ved vi – når vi tager os sammen og husker hinanden – kan have sammen.

Med det som ordene, vil jeg håbe at I alle får en dejlig lørdag aften, uanset om I er i selskab med jer selv, snolder, selleri, jeres mænd, veninder, et glas vin, en kaffe eller ti små kolde på det lokale ungdomsdisko.

kys fra cana

Older posts