Inspiration: Ting at lave i februar/vinterferien

Er det dine børns behov?

231311-You-Weren-t-Born-To-Just-Pay-Bills-And-DieAnnonce

Er det dine børns behov?

… Sådan blev jeg spurgt i en kommentar forleden, efter at have beskrevet mine børns reaktion på at jeg har været i Sierra Leone i seks dage. Reaktionen som forøvrigt primært har bestået i, at de har haft et øget behov for nærvær – med mig især.

Nej, gu’ er det ej mine børns behov at jeg rejser til et andet kontinent og i øvrigt er uden mobildækning de fleste dage, så vi ikke engang kan snakke sammen. Selvfølgelig er det ikke mine børns behov.

Det er mit behov og jeg er ingenlunde bleg for at indrømme det.

Det er mit behov at gøre en forskel i mit liv, for andre end “bare” mig selv og min familie og jeg ser det nærmest som min pligt, af den simple årsag, at jeg har overskuddet til det. Jeg har massevis af ressourcer og hvis ikke jeg bruger dem på at gøre noget godt her i verden, så er jeg bange for, at jeg kommer til at fortryde det inderligt på mine sidste dage.

Selvfølgelig vil mine egne børn altid være dem jeg primært kerer mig om og dem jeg elsker allermest, men jeg tror nu engang ikke, at de – selvom de savner mig når jeg er væk – lider nogen synderlig last af at jeg drager ud i verden i håbet om at kunne inspirere, oplyse og hjælpe nogle af de mennesker jeg møder på min vej og måske endda være så heldig at jeg, i samme åndedrag og med hjælp fra bloggen her, kan inspirere bare én af jer der læser med, til også at ville gøre en ekstra indsats for at hjælpe lidt til ude i verden, hvor behovet er massivt. P2120249

Mine børn kommer i første række, men ikke desto mindre, vil jeg af og til også lede min opmærksomhed hen på både anden, tredje, fjerde og gud-ved-hvilken række. Sådan har jeg det nemlig bedst og hvis der er noget jeg tror på, så er det, at mit overskud til at være lige præcis den type mor, som jeg gerne vil være, er størst, når jeg samtidig formår at pleje nogle af de aspekter af min personlighed, som ikke nødvendigvis bliver stimuleret af at være sammen med mine børn. Jeg vil både tage til fester med min mand, tage på weekendture med mine veninder og jeg vil altså også rejse til Afrika med PlanDanmark, hvis jeg nogensinde igen skulle være så heldig at få dét tilbud.

Jeg har på turen i Sierra Leone oplevet hvor kæmpe stor en forskel det gør, når dybt dedikerede mennesker yder en intens indsats for at fremme udviklingen i et samfund, som i dén grad har behov for ekstra støtte til at få etableret et system, som tilgodeser alle. Plan gør en kæmpe, kæmpe forskel og nogle af de unge mennesker jeg mødte, gjorde savnet – og følelsen af svigt – til mine børn komplet ligegyldig; det store billede taget i betragtning. De fortalte hvordan de havde lært at drive virksomhed og hvordan de i fællesskab med Plan og hinanden havde fået etableret muligheden for både at låne penge og forsikre sig imod sygdom – noget der ellers er så godt som umuligt i Sierra Leone, med mindre man sidder på et mindre herredømme. Med salget af Cana’s Album donerer Thomas og jeg 40 kroner til, for hver eneste CD – en CD som stadig kun kan købes HER, hvis nogen skulle have interesse.

Det faktum, at jeg kan være med til både at inspirere de mennesker jeg har mødt i Sierra Leone og at fortælle jer om det kæmpestore og enormt vigtige stykke arbejde Plan er i gang med at udføre i store dele af verden, opvejer fuldstændigt at mine børn har savnet mig i nogle dage.

Børnene har været sammen med Thomas, som elsker dem ligeså højt som jeg og jeg er fuldstændigt overbevist om, at de 99% af tiden har råhygget sig, uden min indblanding – også selvom det ikke var børnenes behov at jeg tog afsted.

kys fra cana

   

12 kommentarer

  • Miaamalie Olsen

    Sikke et dejligt indlæg. Tak for det!
    Det var lige præcis den vinkel jeg har brug for at tænke fra, når jeg skal til Belgien i 4 dage på konference og 5 uger på udveksling til Vietnam, med en lille fyr herhjemme på 1.5 år, som hans dejlige far jo sørger for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg er efterhånden ved at været træt af at de personer der kun kan sætte negative spørgsmål og kommentar på de sociale medier vinder mere og mere. I det her tilfælde får vedkommende en hel opdatering til at dreje sig om sig selv, vi andre der læser din blog dagligt kære Søde Cana, er jo overhovedet ikke i tvivl om at du gør det du gør, fordi du tror på at det nytter, gør det fordi det gør dig til et bedre menneske og derved også til den bedste mor for dine dejlige drenge og den bedste kone for din mand.
    Jeg tænker blot at med den taletid som en negativ kommentar får, er man med til at kaste vand på deres mølle. Den taletid skal de ikke have lov til at få. Dermed ikke sagt at du eller andre ikke må sige fra og sige stop når nogle går over stregen, jo endelig sig fra. Men vælg kampene med omhu..
    Tonen på de sociale medier er efterhånden så grim, at man undre sig over hvor opdragelsen og medmenneskeligheden er blevet af. Derfor er det dejligt at se og læse om din tur og dit arbejde for at andre mennesker må få muligheden for et bedre liv. Tak Cana

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jesus Krist!!! Man har da vist ikke læst ret meget med på din blog, hvis ikke man har forstået at dine/jeres børn vokser op i et skønt skønt hjem. En glad mor, er den bedste udgave af en mor man overhovedet kan få!! Keep up the good work!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har intet at skamme dig over eller have dårlig samvittighed over!
    Vi kvinder skal lære også at holde pauser fra børn, mand og arbejde.
    Vi skal lære at det også er okay at bruge noget tid på det vi ønsker og drømmer om!
    Og det at der er nogen som har brug for at slå dig i hovedet med det – ja det viser bare overfor mig at de ikke tør drømme for dem selv!
    Jeg kunne forstå dem hvis du kun brugte tid på dig selv – aldrig var hjemme og dine børn ikke kom i første række!
    Men i dit tilfælde: Jalousi er en grim ting!

    Jeg ville ønske at jeg havde muligheden for at kunne gøre det samme som du har gjort!
    Og det stammer helt tilbage fra det projekt vi havde på broager skole i 7 kl! Der valgte jeg børn i Afrika!
    Og siden da har jeg altid tænkt at inden jeg dør skal jeg afsted derned engang og gøre en forskel!
    Og det ville min familie være stolt over hvis jeg gjorde!

    Jeg er stolt af dig fordi du har gjort det!

    Hep hep! Det kommer også her en dag!

    Knus Inge-Lise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget fint indlæg. Jeg synes også man skal spørge sig selv om børnenes behov ér det vigtigste. Misforstå mig ikke, børnene er selvfølgelig det vigtigste, men vi (særligt kvinder, mig selv inkl.) har en tendens til at sætte børnene og deres behov over alt andet. Men når alt kommer til alt, så er det vel ret beset familiens behov, der er det vigtigste. At alle i familien bliver “tilgodeset”, så familien fungerer på den bedst mulige måde sammen.

    Og hvis vi altid sætter børnenes behov først, hvordan skal vi så lære dem at navigere i den verden de vokser op i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Du har så ret, Cana! Jeg har brugt de sidste 4 år på at tilfredsstille alle andres behov – mine børns behov, min kærestes behov, min arbejdsgivers “behov”(læs: forventninger ), og har i det store hele glemt mig selv i alt virvaret. Det endte med sygemelding pga. stress. Forhåbentligt sætter alle forældre deres børn i første række, men for at have den energi og det overskud der skal til for at give børnene de bedst mulige udgaver af deres forældre, skal forældrene altså også bruge tid på det der fylder dem op med god energi og som (også) interesserer dem. Som andre skriver, er glade forældre de bedste forældre, og det er altså ikke udelukkende tid sammen med børnene non-stop, som gør alle glade.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    En mand får aldrig det spørgsmål!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne V

    Jeg undrer mig over, om en mand ville have fået samme spørgsmål… ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henaj

    Er det dine børns behov, at have en mor der gør det hun tror på og som gør en indsats for at gøre verden til et bedre sted?

    Ja for pokker. De lærer at man skal bekymre sig om og hjælpe dem som har det sværrere end en selv.

    Vi ophører ikke som individer bare fordi vi har valgt at få børn. Så er det jo bare op til os seæv om vi vil lære vores børn at man skal give køb på sig selv eller være et individ selv om man er en del af et fælesskab og en familie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er så fint skrevet Cana… Hvorfor Søren skulle man pludselig stoppe med at være et selvstændigt individ, når man bliver mor , og derimod kun MOR som altid og til enhver tid tager udgangspunkt i om “det er børnenes behov” Jesus altså…Der er sku da så mange ting der er hverken eller børnenes behov. Hvis vi endelig skal snakke konstant og konkret om noget så abstrakt som “børnenes behov” så mener jeg dælme at det vores børns behov at de har glade og tilfredse forældre, og det blir man altså af at rent faktisk gøre de ting man er glad for og værdsætter her i livet. Om det er at forfølge drømmen om at bygge sit eget hus til familien, rejse til fjerne lande for en større sags tjeneste, bruge en hel dag ind imellem i et spa bad mens barnet er i børnehave osv – det er alt sammen ok selvom det ikke i alles øjne er “for børnenes behov “! Tak for en god blog…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nellie

    Folk er blevet ret hys. Vi tager på Roskilde Festival, uden søn. Han er hos hans farmor og farfar som bor midt i en skov i et dejligt hus, og vi kommer hjem og ser ham i løbet af ugen. Det fungerer super godt, og det er noget vi har brug for, også for at kunne få overskud. Egoistisk måske, men han lider på ingen måde overlast :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Dejligt at læse! Efter min mening er folk blevet lige en tand for meget med sådan noget. Selvfølgelig skal man tage hensyn til sine børn når man har valgt at få dem, men man skal godt nok også tage hensyn til sig selv! Og hvornår er faderen blevet dårligere til at tage sig af sine børn end moderen er? Mine forældre tog også på rejser uden mig og min bror, både sammen og hver for sig, så var vi sammen med nogle andre der elskede os og havde det pisse fedt. Dengang for 20-30 år siden, var der altså ingen der satte spørgsmålstegn ved det og vi har det faktisk rigtig godt den dag Idag! Tak for en dejlig blog

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration: Ting at lave i februar/vinterferien