Børnecitater #6

Hjemmefrisøren har slået til igen!

image

Ingen af mine børn har nogensinde været hos frisøren. Næsten ligesom Thomas, der vistnok ikke er blevet klippet siden 2008. Drengene bliver dog – selvom de aldrig har hilst på en frisør in action – klippet sådan nogenlunde regelmæssigt; eller altså, når jeg siger drengene, så mener jeg faktisk bare Jens, da Peter faktisk endnu aldrig er blevet klippet.

I mine teegnageår havde jeg selv også en lang, lang periode hvor jeg undgik frisører, fordi jeg engang var kommet til at bede om at få etager i mit numselange hår, hvorefter jeg en halv time senere gik ud af salonen med hår lige under skuldrene og et humør, som kun en 13-årig pige kan besidde det. En pige fra min parallelklasse lærte mig, at jeg bare kunne bøje hovedet nedad og klippe håret lige over og på den måde lave en “perfekt” rund klipning med fine etager, som dengang – i hvert fald i det sønderjyske – var reeet smart!

Først efter jeg fik børn og for alvor lærte at sætte pris på alenetiden og selvforkælelsen i frisørstolen er jeg igen begyndt at nyde de dyre stunder foran spejlet.

I weekenden var det dog ikke mit, men Jens’ hår, som efterhånden var blevet noget tjavset i spidserne, der fik en lille kærlig klipning derhjemme, efter min allerbedste formåen. Uanset mine talenter (eller manglen på samme) så vil man aldrig kunne se det, hvis jeg har klippet det skævt, da hans mange krøller lever et liv, som kunne gøre selv en melodundekåd Anette Heick – som jeg som en indskudt bemærkning i øvrigt syntes var ret fin med krøller – misundelig. En tot hist og pist og så plejer det at køre nogenlunde.

Resultatet, tjae, det ligner vist sig selv, bare i en lidt kortere og mere sund udgave, som I kan se på billedet herunder, som jeg lynsnappede da vi i søndags tilbragte et par timer i LEGO World sammen med – hvad der i hvert fald næsten føltes som – resten af København. Peters hår burde også snart have lidt kærlig pleje, men barnet elsker at rende rundt med hat, så måske venter jeg til sommer med hans allerførste klipning, som altså er noget helt særligt, synes jeg.

image

kys fra cana

   

3 kommentarer

  • Nanna

    Min mor klippede også altid mit hår da jeg var yngre. Jeg tror jeg har været de 18-19 år før jeg fik klippet mit hår af en frisør :) .

    Min mor havde også mine krøller til hjælp, så det så aldrig skævt ud, men mindre jeg havde været i bad, og det stadigt var vådt glat :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De unger har fanme det lækreste garn…. Håber det bliver moderne med et par års alders forskel – hvor det er kvinden der er ældst. Så kan vi afsætte dem til mine. Legeplad snart?
    Og kaffe og gå-tur…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er faktisk rigtig godt for de hjemlige finanser selv at ty til saksen ind imellem; jeg klipper selv alle mine tre drenge. Med større eller mindre held, jeg er faktisk kommet til at klippe min ældste søn sådan lidt små-skaldet engang…. Plejer ikke at lægge link til min egen blog når jeg lægger en kommentar, men hvis du er nysgerrig, så ligger historien her:
    http://xn--skreliv-r1a.dk/?p=66

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnecitater #6