Store (sove)sager, højt humør og en spand der flyder over

Inspiration: Ting at lave i februar/vinterferien

Februar betyder for de fleste vinterferie og selvom det ikke gør sig gældende for mig, vil jeg alligevel rane til mig af de ekstra mange tilbud byen byder på i disse dage.

Mit allerførste mål for februar må dog alligevel være, at få forberedt mig på at udgive marts måneds indlæg i denne følge, således jeg ikke igen (igen) kommer hen over halvvejs ind i en måned førend jeg får udgivet et indlæg om hvad jeg håber at måneden – blandt andet – skal bruges på.

image

Jeg har allerede haft Jens med på Statens Museum for Kunst, hvor han satte sit aftryk på det kæmpestore, aktive kunstværk, som børn frit kan få lov til at male på.

Vi har også været en tur i Botanisk Have, som altid er en god oplevelse – dog synes jeg måske, at haven gør sig bedre udenfor feriesæsonen, hvor der knap er så mange mennesker på én gang.

Nårh ja – og så har jeg selvfølgelig været i Sierra Leone, sammen med Plan Danmark.

IMG_8996

Derudover vil jeg i februar gerne:

… Benytte mig af at det er Dining Week – så vidt jeg ved flere steder i landet – som betyder at man på et stort udvalg af restauranter kan få serveret en 3-retters menu for 200 kroner. Jeg tænker at satse på en frokost, da de fleste restauranter allerede er ved at være godt booket om aftenen.

… I biografen! Selvom jeg ingenlunde er nogen særligt hverken god eller hyppig biografgænger, så er der ikke noget som en halvsløj februar, der kan trække mig ind i de mørke sale. Jeg tænker at jeg kommer til at satse på “The Danish Girl”, medmindre I har andre anbefalinger?

… Have mine drenge med til releasekoncert på Thomas’ nye børnebog, Bare Kald mig Tofte, som udkommer d.28.februar. Den er lige kommet fra trykken og jeg er helt oppe at køre over den. Den er verdens bedste højtlæsnings-bog og jeg lover at fortælle lidt mere om den, ligeså snart jeg har fået grønt lys fra Thomas. I kan roligt glæde jer!

image

… Købe nye planter. Mange af mine planter har haft en hård overgang fra hus til lejlighed og min opmærksomhed har ærligt talt været temmeligt svær at fastholde hen over vinteren, hvor flere af dem desværre har ladet livet.

… Smage vegetarburgeren på Cocks’n’Cows, som ligger lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor. Det er bare som om jeg bliver en lille smule nærig når det kommer til veggie-burgere, fordi jeg så ofte har oplevet at “bøffen” enten smager for meget af kedelige frostblandinger eller at den er tør. Flere fortæller dog at netop denne, skulle være alle pengene værd.

… Holde sidste dag for Peter i dagplejen. Gys og fryd i én stor ambivalent grødmasse. Han har fået plads i vuggestuen i den samme institution som Jens går i – og selvom jeg synes det er temmeligt trist, at han ikke længere skal bruge store dele af sine dage hjemme hos sin højtelskede dagplejer, så er jeg ganske overbevist om, at det bliver vildt fedt – både for Peter, for Jens, som er så stolt over at skulle passe lidt på sin lillebror og for mig – når han til marts starter i vuggestuen.

kys fra cana

   

3 kommentarer

  • Veggieburgeren fra Cock’s and Cows står også ret højt på min (ønske) to-do liste.

    Glæder mig til at høre mere om bogen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Du skal helt sikkert se “The Danish girl”!
    Den er så barsk og så smuk på samme tid. Jeg blev så grebet af den at jeg glemte alt on både cola og snoller….! Tag kleenex med og evt. en at holde i hånden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi var på Cocks’n’Cows i forgårs – og jeg overvejede kraftigt vegi-burgeren. Men endte dog med den sædvanlige steak-salat (den er SÅ god). Det er for smart, at det ligger lige der. Det er som at spise hjemme bare uden indsats og opvask.
    I går og idag er der jo så Dinning week – tror stadig der er en del billetter tilovers. I skulle tage med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store (sove)sager, højt humør og en spand der flyder over