Savn før afsked!

JordemoderLørdag #2 – om at være ked af sin graviditet

DOW3NMLQB3

Noget af det allersværeste vi kan tale ærligt om, er tvivlen på os selv i vores forældreskab. Det er svært at sige, at man ikke føler sig god nok. At man er bange. At man tvivler på, om de valg man traf var de rigtige. Sådan er det selvfølgelig også for gravide og det rørte mig derfor dybt, da en kvinde i kommentarfeltet HER åbnede sit hjerte og berettede om sin angst for fremtiden, som var opstået efter hun var blevet planlagt gravid.

Derfor handler dagens video om at være ked af sin graviditet – og om at det er okay!

Jeg sidder selvfølgelig ikke med den endegyldige sandhed, men det her var mit input. Hvadenten I er enige/uenige eller bare har et helt andet perspektiv, så hører jeg gerne fra jer i kommentarfeltet :)

Men ikke et ord om at jeg bliver totalt “københavner” når jeg går i jordemoder-mode, vel? Det er ikke med vilje, ha ha! 

Med ønsket om en dejlig lørdag – både til gravide og ikke-gravide, naturligvis.

kys fra cana

   

8 kommentarer

  • Birgitte

    Puha sådan en video får en til at reflektere lidt! Nu har jeg en lille bøn til dig. Min kæreste og jeg er gået i gang med projekt baby og vi glæder os rigtig meget til det sker for os en dag :) MEN! de fleste i vores omgangskreds kigger underligt på os når vi snakker om det. Jeg er “kun” 22 (min kæreste er 9 år ældre) og alle syntes det aaaalllt for tidligt! I starten rørte det mig ikke at folk tænkte sådan, men efterhånden er jeg begyndt at tænke om de har ret? er vi klar? er jeg klar? det er jo ikke fordi vores liv går i stå…
    Har du nødt mange som har det sådan?
    hilsen den glade men fortvivlende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hej Cana,
    Jeg blev meget rørt af denne video, fordi det også ramte noget i mig. Det er rart at vide, at de tanker man tumler med er helt okay. Så tusinde tak for det!

    Jeg så en anden video, kan ikke huske hvor og hvornår, men der var et spørgsmål om at være ung mor, som du ville besvare i en anden video. Er spørgsmålet besvaret i en anden video og i så fald – hvor kan jeg så finde den?

    Tak for en god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HH

    Hold op hvor jeg bare føler for den stakkels pige! Man har jo lyst til at råbe til hende at SELVFØLGELIG skal hun ikke have den abort, men psyken er bare ikke altid noget man kan kontrollere. Jeg havde selv en frygtelig graviditet med hyperemisis (kvalme) og bækkensmerter. Men på intet tidspunkt var jeg i tvivl om det var det jeg ville, elskede bare det lille barn fra starten af. Derfor gør det simpelthen så ondt at høre denne historie, for det fysiske kommer man over, men psyken er måske ikke helt så nemt. Jeg sender alle de bedste tanker til hende og håber hun finder ro med den beslutning hun tager om end det er at få barnet eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hvor er det ærgerligt for faget, forældrene og børnene at du ikke længere går rundt på de lange hvide gange.
    Jeg tror du er en dygtig jordemoder!

    Ved du hvordan det endte for pigen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for perspektiv. Du er sgu lidt af en stjerne. Og det synes jeg altså. Også (selvom) jeg er en af de (få?), der elsker at være gravid og aldrig har haft det bedre som under mine graviditeter. Jeg bliver helt vemodig over, at det ikke skal ske igen.
    Men TAK…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig godt svar til hende! og så elsker jeg din skjorte! :-)
    knus FrkSkjorteelsker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine K

    Jeg havde en klar forestilling om, hvordan det ville være at være gravid. Den var meget rosenrød og sådan er virkeligheden bare IKKE! Shit jeg synes det er hårdt arbejde! Jeg føler mig også helt skyldig over, at jeg bare ikke har den der “kæmpe kærlighed” til mit ufødte barn. Jeg bekymre mig om hende og passer på hende og glæder mig til møde hende….men ikke sådan altoverskyggende. Hun har været ønsket LÆNGE, men virkeligheden skrammer mig nogen gange. Måske glæder jeg mig mest af alt til, at hun ikke kun er mit ansvar. Jeg synes der hviler et KÆMPE ansvar på mine skuldre og på mine skuldre alene, så længe jeg bære hende i min mave…..og det synes jeg er virkelig hårdt og svært at rumme nogen gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria D.

    Ej, hvor jeg kender følelsen! Jeg VILLE have et barn og mine æggestokke skreg hver gang jeg så en baby, men da jeg blev gravid var jeg ikke opslugt af en fantastisk lykkefølelse som flere af mine veninder var i starten af deres graviditet. Jeg kunne slet ikke give mig hen og nyde graviditeten, men jeg lærte mig selv meget bedre at kende gennem graviditeten og er nu så lykkelig for min datter. Da jeg fandt ud af jeg var gravid igen med termin et år og en dag efter min datters, havde jeg igen ikke en kæmpe lykkefølelse. Jeg havde ikke lyst til abort, men heller ikke til barnet det første lange stykke tid – og jeg havde slet ikke lyst til barsel! Men vi ville ikke vælge lillebror fra og går nu og venter på hans ankomst. Jeg er rædselsslagen for, hvordan livet bliver med to små børn – tanken om marathonamning og ulvetime skræmmer mig virkelig! Men vi klarede det første barn, så vi klarer også nok det næste selvom jeg helst ville have ventet et par år med familieforøgelsen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savn før afsked!