Om et parforhold #6 - Da Thomas friede til mig

Sandheden om min kropsopfattelse

image

Hvis sandheden skal frem, så kæmper jeg stadig en lille smule med at acceptere hvordan min krop ser ud, efter jeg har fået børn. Dele af den er blevet pænere, bevares, men mit maveskind, som er dét der er hårdest ramt, ligner stadig noget der er løgn. I hvert fald min alder taget i betragtning; for havde jeg for længst passeret pensionsalderen, havde det sgu nok været til den helt rimelige side, mit rynkede maveskind.

Jeg er træt af det og jeg er træt af, at det allermest er huden den er gal med. Det bilder jeg mig i hvert fald ind. Men hånden på hjertet, hvis den sådan helt ærlige sandhed skal frem, så er lige præcis påstanden om at det udelukkende (eller i hvert fald mestendels) er huden den er gal med, nok en sovepude for at jeg i virkeligheden bare overhovedet ikke kan finde ud af – eller gider – at tage mig sammen til at komme i et træningscenter for, for alvor at få gjort noget både ved slappe mavemuskler og rectus diastase – adskilte mavemuskler, som jeg desværre er blevet den heldige indehaver af.

Selvfølgelig kan jeg ikke gøre den helt store forskel på min hud der er blevet for stor, men derfor kan jeg jo godt gøre noget ved alt det der foregår indenunder huden og ærligt talt, så bør jeg jo for pokker stoppe med at brokke mig, når jeg ikke engang gider at gøre en indsats for at forbedre det jeg er træt af. Man kan ikke brokke sig gratis, lærte jeg på den allerførste undervisningsdag på diplomuddannelsen i ledelse og alligevel sidder jeg her, to år senere og forsøger at gøre lige præcis dét. Jeg brokker mig over noget jeg ikke gider at gøre noget ved.

Det er sgu ikke helt godt nok.

Derfor, da jeg forleden faldt over en profil på instagram fyldt med stramme dame-maver, slog jeg til og trykkede “synes godt om”. Så langt så godt.

Og lige siden har jeg så – mindst én gang dagligt – haft dårlig samvittighed, når jeg har siddet med min telefon i den ene hånd og en fuldfed ostemad og en sødmælkslatte i den anden og kigget på stramme, stramme taljer og ditto runde numser. For helvede. Der skete ikke en skid med min indsats og jeg er kommet til den erkendelse af den indsats jeg måske primært bør satse på at ændre, er den der skal foregå inde i mit hoved, frem for i et træningscenter.

Sandheden er nemlig, at jeg gerne vil være ligeglad med hvordan jeg ser ud; udseendet er i sidste ende ikke spor betydningfuldt og alligevel fylder det – i hvert fald for mig – en del.

Jeg kender endnu ikke svaret på, hvordan jeg skal nå til en komplet accept af min krops forandring og jeg ved heller aldrig om det kommer til at lykkes, men for fa’en hvor er jeg træt af, ikke at være tilfreds. Noget jeg kunne gøre for at ændre min kropsopfattelse og jeg mistænker, at jeg langt fra er alene om at have det sådan.

Hvad siger I piger? Er I tilfredse med jeres udseende?

kys fra cana

   

48 kommentarer

  • Merete

    I forhold til rectus diastasen, vil jeg gerne anbefale Superfit Mor. Jeg var selv en af de heldige, der vandt sådan en diastase (omend det først fik op for mig, da jeg fem mdr efter fødslen så en fys, som kunne forklare hvorfor min ihærdige efterfødselstræning ikke virkede). Jeg har været igang med programmet 4 mdr nu, og min diastase er næsten væk. Jeg vil gerne tilbage til min gamle flade mave, men okay, der har trods alt været et barn derinde, så mindre kan også gøre det. Men jeg er ikke typen, der bare accepterer forfald. Allerede under graviditeten gik jeg meget op i, at jeg ville tilbage til oprindelig form igen. Heldigvis sker der jo nogle ting med værdier og prioriteter, når man bliver mor, så har det lidt mere afslappet med det i dag. Men altså, gør hvad jeg orker og accepterer resten. Uanset om man kommer tilbage i form igen eller ej, så er der i hvert fald intet at vinde ved at være trist over sig selv eller have dårlig samvittighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har alle dage været en str. 34 (indtil jeg begyndte at træne meget og blev en str. 36)! Så blev jeg gravid, fik ret hurtigt en mave (og tilhørende komplekser, selvom jeg vidste, hvad den skyldtes). Jeg blev gigantisk (sagde andre) igennem graviditeten, dog primært pga. vand, og så fik jeg igen komplekser. Men efter jeg har født (eller okay, en 3-4 mdr efter) har jeg aldrig været mere tilfreds med min krop. Jeg vejer måske små 10kg mere end inden og har bestemt en mor-mave (hvilket folk også har været gode til at påminde mig), men jeg er vitterligt ligeglad. Jeg har en familie nu, som jeg hellere vil bruge tid sammen med, end på et hold fyldt med utilfredse kvinder i et center. Tro mig, jeg har bestemt haft det svært med at acceptere, at jeg nu bruger en str. 38 som minimum, men ofringen ved at få min “ungepigekrop” igen, den er jeg ikke parat til at give på nuværende tidspunkt! Og den erkendelse har gjort, at jeg det meste af tiden ikke skænker min krop en tanke :)
    (Og det lyder måske rigtig let, men fordi jeg det meste af mit liv har haft komplekser med min krop, så ved jeg godt, at det overhovedet ikke er det, og at det kun er en selv, der kan ændre ens syn).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Uha, en klassiker du tager fat i her – og en vigtig en! :)
    Personligt er jeg vild med når kroppen fortæller om oplevelser og præstationer. Min mor på 51 er åleslank – bortset fra på maven, som bærer tydelige beviser på de tre børn hun har født for 20-24 år siden. Hendes kæreste og jeg forsøger ihærdigt at overbevise hende om at hun er virkelig smuk og at en rynket, skæv og lidt hængende post-graviditets/mor-mave er værdig og livsbekræftende! :)

    Jeg har endnu ikke selv de vilde mærker på kroppen bortset fra akne-ar på arme og skuldre, men jeg har lært at leve med udsigten til en mave der bliver ødelagt af ar. Jeg blev nemlig for 2,5 år siden (som 21-årig) forberedt på at der ligger en lever-transplantation i min fremtid – måske snart, måske først om 10 år, men rimelig sikkert en dag. Og måske også en stomi. Da jeg et år senere fortælle min på det tidspunkt helt nye kæreste om den udsigt siger han bare, at han ikke har noget imod ar – for de fortæller som regel en interessant historie. Det har jeg taget til mig, og selvom det stadig skræmmer mig, er det dét perspektiv jeg forsøger at fokusere på :)

    Jeg synes i hvert fald en mor-mave er flot! Uanset! Det er jo et mirakel der har været skyld i at den ser sådan ud – og jeg mener bestemt det er vigtigere at nyde livet, end at have den “perfekte” modelkrop! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan på den ene side SÅ godt forstå dig. Jeg har ikke et dumt maveskind, men jeg har i stedet fået nogle genstridige håndtag lige over ballerne. På den anden side har jeg det også at ’sådan er det’ – jeg synes jo de fleste andre kvinder ser brand-dejlige ud. hvorfor er det så utilfredsheden over sig selv er så voldsom. Hvis en anden så sådan ud ville man jo synes det var helt fint.
    Det er svært det med selv-accepten. Men jeg tror du har fat i den lange ende, for den er bestemt vejen frem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender følelsen men jeg har bare overbevist mig selv om at det er helt ok mit maveskind og muskler ser sådan ud med fire børn hvoraf det ene sæt var tvillinger på den måde slipper jeg også for at få dårlig samvittighed over at jeg ikke træner :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad er det mindste skridt du kan tage for at nærme dig en mere kærlig kropsopfattelse hos dig selv? Det mindste skridt? Og det skal være realistisk. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg bruger superfitmor online maveprogram – eller får lavet en halv træning i ny og næ. Så ja som dig kan jeg heller ikke tage mig sammen. Bevares har set ude fra, ikke de store problemer. Er 2 kg under min graviditets vægt her et år efter fødslen, men ja lidt mere blæver på maven og en RD, som jeg burde gøre noget ved. Burde ikke af forfængelighed, men fordi det er bedst for kroppen. Mavemusklerne er en del af kroppens fundament. Men for dælen det er svært at lette r.. fra sofaen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia Melchior

    Den krop…..
    Det er vildt som den opfører sig under en graviditet.. og hvor forskelligt den gør det. Har selv 2 børn. Jeg tog +50 kg på med den første. Tabte (heldigvis) 30 kg inden nr. 2, men det holdt hårdt.. tog +30 på med nr. 2. Jeg er 1.60 høj så min krop kan nærmest ikke tåle den slags extra vægt.. Er nu nede og mangler at tabe 15 kg. Den ældste er snart 13 år, så det er ikke noget jeg har skyndt mig med, må jeg indrømme. Mit største problem er helt klart også min mave.. mangel på mavemuskler, plejer jeg at give skylden. (Så kan man jo lissom godt bare række hænderne i vejret og give op, ikke? )
    Men med mit nuværende vægttab hænger alt jo lissom.. et yndigt syn.
    Har lovet mig selv at der skal strammes op.. i morgen.. efter en lun bolle med smør.. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Åh den er svær. Er knap 36 år og har født to stk skønne unger, den ældste er 6. Vejer det samme som før, passer samme tøjstørrelse, men alligevel er det bare anderledes. Har haft intentioner om at stramme op flere gange end jeg gider tælle, men det bliver bare ikke til en dyt. Tror virkelig at det gælder om accept. Accept af at kroppen er anderledes og at det er okay, men også accept af ikke at være helt tilfreds. Har desværre ikke de vise sten, så ville jeg være rig, men prøver selv at sige pyt, lidt oftere. Jeg er rask, mine børn er raske og min mand ligeså, og vi har et godt liv, som jeg er taknemmelig for. Og så er jeg fan af Rittersport og andet sukkerstads så en tip top stram krop er ikke lige om hjørnet, men pyt (ihvertfald lige nu, måske jeg ændrer mening igen i morgen)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Kære Cana
    Jeg er faktisk blevet mere glad for min krop efter mine to fødsler (4 år siden og 9 mdr siden). En af de ting der gav mig et selvtillids boost efter første graviditet var at få lavet boudoir billeder til min mand – (de var meget anstændige og ordentlige).
    Det var totalt win win for han blev virkelig glad og jeg fik et nyt billede af min mor krop! Kan virkelig anbefale hende jeg brugte, hvis det har interesse.
    Efter denne graviditet løbetræner jeg, meen kun fordi jeg er vild med at løbe og fordi det giver plads til mere chokolade i sofaen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, du har en flot krop – og specielt efter 2 fødsler, men jeg forstår dog udmærket din tankegang. Selv har jeg ingen børn (endnu), og jeg må ærligt indrømme, at det skræmmer mig helt vildt, hvad der sker med kroppen, og det kan få mig til at blive i tvivl om, hvorvidt jeg har lyst til/tør at få børn. Både mht kroppens udseende (vægtøgning, strækmærker, appelsinhud m.m.), men også underlivet – hvad hvis man aldrig kan have normal sex igen? For én der (sorry hvis det er for meget info) har haft en del problemer med lige netop dét i forvejen pga ekstreme mavesmerter, så virker det bare uhyggeligt at udsætte sig selv for – selvom der selvfølgelig kommer noget helt fantastisk ud af det! Og det er ikke for at lyde overfladisk, jeg siger de ting, men det er bare rimelig uforudsigeligt, hvad der præcis vil ske med ens krop, og jeg har læst så mange fødselsberetninger/graviditetsberetninger, at jeg er blevet total bange for konceptet med at være gravid. Det lyder skørt, men ikke destomindre tænker jeg det – og jeg elsker ellers børn! Samtidigt har jeg lidt svært ved at forlig mig med tanken om at give mine gener videre – misforstå mig ikke, for jeg forstår godt, man får børn, men der er nogle ting ved mig selv, jeg bare virkelig ikke bryder mig om, og dette kan jeg jo komme til at give videre til mine børn, og jeg vil føle, det var egoistisk at gøre, men måske er det bare mig, der er skør.
    Undskyld for en lang beretning om “ingenting”, men dit indlæg fik mig lige til at tænke på netop dette. Hav en dejlig aften med din søde familie, og tænk på at du har skabt noget så fantastisk! Hvor heldig og sej og dygtig kan man være! Kh Clara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      For fa’en, søde Clara. Jeg får lyst til at skrive så meget og fortælle dig at intet maveskind i verden nogensinde bliver ligeså vigtigt som éns børn og jeg er ganske sikker på at du – trods din manglende tro på egne gener – kan blive en fantastisk mor til nogle fantastiske børn <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg er muligvis een af dem i andre ikke gider at høre om, men ikke desto mindre…Jeg er 30 år gammel, har født 2 børn med præcis 2 års mellemrum, hvoraf den yngste er 8 måneder. Jeg har aldrig været mere tilfreds med min krop. Jeg vejer mindre end før begge graviditeter, (fordelen ved at spæne rundt efter 2 krudtugler) jeg har været så heldig helt at undgå strækmærker, og min mave har aldrig været så flad som nu. Kort sagt, jeg elsker min krop efter at have fået børn. Jeg kan fuldt ud sætte mig ind i, at det må være super svært, at være ung i et “slidt” maveskind etc. Kvindekroppen har præsteret det vildeste ved at gennemgå en eller flere graviditeter, det har for en hel del kvinder kostet lidt på udseendet, til gengæld, må gevinsten siges at være det aller mest vidunderlige man får lov at opleve, og forhåbentlig kan man trøstes ved synet af sine dejlige unger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Du er bare pisse sej og pisse heldig og hvor er det dejligt at du ovenikøbet også er så skide sød. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Lundaget

    Åh den kære krop
    Efter barn nr 3 kom jeg ned på min normal vægt men stadig med alt for meget mave
    Nu venter jeg barn nr 4 og åreknuderne vælter frem!! Men men men så kigger jeg på mit afkom og tænker: Godt gået krop

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg tror, jeg vil give Regitze ret i det der med at acceptere ikke at være helt tilfreds. Det letter meget for mig. Og hvis jeg så alligevel finder mig selv foran spejlet inden badet, i fuld gang med at finde fejl og mangler, så tager jeg mig selv i det, og slutter af med en lille runde af alt det, jeg er tilfreds med – og det er der gudskelov altid meget mere af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Efter to +30 kilos graviditeter og et kejsersnit ser min mave også anderledes ud, men lige netop den er bare lige som den skal være, for de to dejlige tøser der kom ud af det er det hele værd ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Kæft hvor er du sej, Susan! Jeg er helt vild med din indstilling!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor kan jeg genkende dine tanker om bare helst at ville være sådan en type, der hviler i sig selv og ikke har selvdestruktive tanker, som hviler på udseendet. Jeg har selv gået utrolig meget op i min krops udseende og trænet løs, spist efter kostplaner og for alt i verden forsøgt at tage kontrollen over min krop. Jeg glemte bare lige den ting, at hverken livet eller min krop altid lige arter sig, som mit hoved synes, det skal. Jeg er hofteopereret 9 gange og døjer desværre igen med smerter i min dagligdag, så nu savner jeg træningen for den følelse det giver mig – min potentielt flade mave og store biceps betyder ærlig talt ikke en skid lige pt.
    Held og lykke med alle dine positive tanker om dig selv og din garanteret smækre krop. Træning skal aldrig blive en pligt eller en straf, det er livet altså for kort til :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Tak for dit gode indspark, Anna! Jeg håber at du (igen) kommer dine smerter til livs <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg var helt tilfreds med min krop efter 1. Barn, men efter 2. Barn vil min mave bare ikke falde ind på plads igen og har måttet slutte fred med en delle nederst på maven, som nok aldrig forsvinder. Har derudover fået åreknuder i knæhaserne efter nr 2 barn – øv! Og mine bryster hænger, men kan godt lide den nye størrelse.

    Men… En god bh og shape it trusser er bare mine nye bedste venner

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      You rock, mama! Jeg elsker at undertøjet kan hjælpe på “sagerne” :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg fødte min ældste søn som 21 årig. Inden graviditeten havde heg altid været meget stolt af min flade stramme mave, og ganske naivt troede jeg at den kom tilbage når jeg havde født. (Ja ja…man var jo ung

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Har altid vejet de der 5 kg for meget – naturligvis er der ingen andre der kan se det.. Så engang Christian bitz sige at ud fra ens idealvægt må man svinge ca +|- 5 kg, det tænker jeg ofte på når jeg foran spejlet udpeger hvor de fem kg sidder. Min graviditet (første og eneste indtil videre) har medført at røv og bryster er komplet væk, til gengæld ligner jeg rimelig konstant en der er gravid i 6. Måned. Så nej jeg er ikke tilfreds, har aldrig været det – og selvom jeg så gerne ville acceptere min krop som den er – er jeg bange for jeg aldrig bliver det. Det er måske nok en kvinde-ting. Og ja – vi burde elske os selv og vores krop ligeså højt som vi elsker vores børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Jeg tror du har fuldstændigt ret! Mange af os – eller i hvert fald jeg – kan formentlig aldrig sætte hundrede procent flueben ved kroppen. Desværre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Efter tre fødseler på 4,5 år, så er mit maveskind ikke noget at prale af. Ikke fordi der er strækmærker, den er bare vapset. Men har aldrig haft en pæn mave, når jeg sidder folder min mave ved navlen. Hvilket bare giver den er underligt udtryk.
    Men jeg har svært ved at nå et fitnesscenter o hverdagen – og det med øvelser der hjemme. Hmm det bliver ikke til.
    Jeg har lidt accepteret ungerne har sat sine præg, selv om jeg med min ikke gang 30 år, synes det er lidt svært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Det er skide svært! Men for faen, med tre børn på så kort interval forstår jeg godt, hvis træning ikke er opprioriteret :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Jeg fødte min ældste søn som 21 årig. Inden graviditeten havde heg altid været meget stolt af min flade stramme mave, og ganske naivt troede jeg at den kom tilbage når jeg havde født. (Ja ja…man var jo ung

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Ved ikke hvordan man skal se ud efter 3 fødsler på 4 år, men jeg er ikke helt tilfreds mine børn er nu 19,20 og 22 og jeg selv bliver lige om lidt 43. Tror at med min indsats i forhold til træning kan det ikke være anderledes

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Heldigvis er der ingen facit for hvordan man “skal” se ud og jeg er sikker på at du er smuk præcis som du er :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Søde Cana. Jeg har kun læst din blog et par måneder. But loving it!!! Jeg har to drenge. Den yngste er 15, og pinligt at sige… Men jeg kom aldrig i gang med de der knibeøvelser. Og jeg er bare så doven, men ville ønske et indlæg fra dig ville ændre min vilje, og trust me, der er noget at gå i gang med…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Hvor er du sød, tak! Jeg går i tænkeboks og kommer snarest med et indlæg om knibeøvelserne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh jeg har det på præcis samme måde. Min mave ligner en røv som er træt af at skide. Jeg åd alt for meget tunsalat og ostehaps i min første graviditet – rundede 100 kg og jeg er 1,62 høj, så det var ren katastrofe. I min 2. graviditet var jeg mere kontrolleret og spiste meget fornuftig. I dag vejer jeg 56 kg og resten af på plads (med undtagelse af patværket som er rejst permanent sydpå) men føler mig som et hængebuesvin på maven – og nej, jeg har heller ikke været forbi et træningscenter, så jeg bør ikke pive:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Min mave ligner en stor dej – stadig her 8 måneder efter jeg fødte. Forleden snublede jeg over workoutpedersen på Facebook, og der var så mange “almindelige” mennesker, der havde fået ret meget ud af hendes træningsprogrammer. Nu har jeg købt et (de er ret billige – gav 200,- for helkropsprogram med billeder) og skal snart igang, og så krydser jeg fingre for, at det også virker for mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Regitze

    Efter min fødsel, for 2,5 måned siden, er jeg faktisk tilfreds med min krop. Den er flottere end før jeg blev gravid. Eller også acceptere jeg bare at maven små buler lidt, med den lovlige undskyldning, jeg har jo næsten lige født. Min hud og hår er flottere, fordi jeg ikke længere er på p-piller. Det er fedt, skal aldrig på p-piller igen. Jeg føler mig stadig pisse uovervindelig efter en skøn fødsel, så mit udseende er jeg mere tilfreds med end nogensinde. DOG har jeg det mega svært med at musklen i ens bækkenbund ikke eksisterende og at jeg er mega bange for hvis det slet ikke kommer på banen igen. Især fordi jeg virkelig glemmer at lave knibeøvelser. Jeg tror altid man vil være træt af et eller andet, og det kan man vel også slutte fred med. At acceptere at være ikke-tilfreds. Så fylder det ikke så meget i hovedet. Og det kan vel at være halvvejs i mål.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Det var fandeme et dejligt råd fra en dejlig kvinde, Regitze! Tak for det og for dig. Du lyder overmåde sej – også selvom min jordemoderhjerne naturligvis er lidt ked af at høre at du endnu ikke er kommet godt igang med knibeøvelserne. De er meget, meget vigtige, så øv dig! Hvis det er svært i dagligdagen, fordi bækkenbunden har været udsat for så stort pres, så sæt lidt tid af til at lave øvelserne et par gange i løbet af dagen. Læg dig ned og forsøg at samle dig om at mærke dine knib. – Og sig til, hvis du har brug for vejledning, så skal jeg gerne tage den op på bloggen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Hvis du går meget med barnevognen (det gjorde jeg nemlig), så lav knibeøvelser imens. Det er ganske vist lidt sværere, men kan læres. Så blev det til en vane for mig at få dem lavet dagligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      I starten var jeg mega dårlig til at huske at få lavet knibeøvelser indtil der var en der gav mig det råd at gøre det hver gang jeg ammede, bare 10 styks

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Som kørestolsbruger har jeg aldrig set mig selv som havende en lækker, stram og flot krop. Der har været talrige operationer – som efterlader ar og så ’synker’ jeg meget sammen grundet en skæv ryg. Derfor prøver jeg aldrig tøj i butikkerne, hader at vise mig nøgen i badeland, ja selv overfor min mand. Han fortæller at han syntes jeg er dejlig og smuk som jeg er, tror på ham når han siger det, men alligevel synes jeg ikke han kan være helt så tilfreds som han giver udtryk for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Jeg tror din mand har helt ret i at du er smuk og dejlig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene H. Jensen

    Uhh altså hvis du finder en opskrift på at ændre selvopfattelse, så deler du lige ikke. Jeg hader at se billeder af mig selv. Der er altid et eller andet galt, en burde, skulle eller øv tanke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Årh altså, “had” er sådan et stort ord og jeg håber vitterligt ikke det er sådan du har det med din krop <3 I så fald håber jeg nu endnu mere, at der kommer nogle kloge damer på banen, som kan give gode råd med på vejen til selvaccept. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om et parforhold #6 - Da Thomas friede til mig