Fødselsfredag #8 - en fantastisk sædefødsel

Savn før afsked!

image

Disney Show er rullet ind over skærmen hvor Jens sidder, som var han forstenet og gør sit bedste for at følge med i én eller anden tegnefilm, jeg aldrig tidligere har stiftet bekendtskab med, men som tilsyneladende er både sjov og spændende. Vi har aftalt at han må være længe oppe i aften; sagen er nemlig den, at jeg har et ekstra stort behov for at være sammen med mine børn lige nu.

Om under halvandet døgn rejser jeg til Afrika og jeg har se seneste dage kun haft tid til at tænke på det i glimt. Jeg glæder mig helt vildt, men jeg er også pludselig blevet bange. Jeg er ikke bange for rejsen eller for Afrika, men for, hvordan det bliver at skulle være så langt væk fra mine drenge – i en hel uge. Jeg savner dem helt vildt allerede og de må tro at jeg blevet skør, fordi jeg nærmest ikke kan lade være med at røre ved dem hele tiden.

Det er så vildt hvordan mennesker på den måde kan “sætte sig under huden” på hinanden og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg kunne få det med nogen, som jeg har det med mine børn.

Jeg ved selvfølgelig godt at de kommer til at klare sig rigtigt fint uden mig. Thomas er hjemme og skal kun spille til Fair Welcome koncerten i Vega i næste uge, så børnene har deres far og jeg burde ikke have grund til bekymring. Alligevel føles det som om mit hjerte nærmest vokser ud af mig, for at få lov til at blive hjemme i min kærligheds højborg.

Men jeg skal afsted og jeg glæder mig.

Selvom jeg først fandt ud af at jeg skulle afsted for få måneder siden, har jeg ventet på denne tur i mange, mange år. Jeg brænder for at gøre en forskel for andre mennesker og hvis der er noget jeg kan med denne tur, så er det netop det. Jeg har, som de opmærksomme af jer allerede ved, været så heldig at få lov til at indsamle nogle “engangs” fødesæt fra Hvidovre Hospital, som altså, selvom de er “engangs” er ganske udemærkede til at bruge nogle gange, som jeg tager med derned og giver til den fødeklinik, som vi skal besøge én af dagene. Dét glæder jeg mig helt vildt meget til!

Når jeg tænker på, hvad mange af børnene i Sierra Leone går igennem i deres barndom, stikker det lidt ekstra i mit hjerte, fordi det på én og samme tid giver mig lyst til at knuselske mine egne lidt ekstra, samtidig med, at jeg får dårlig samvittighed over at have det sådan, når nogle børn har helt andre vilkår at vokse op under, end mine drenge. Jeg føler mig forkælet og en lillesmule dum og for fa’en hvor jeg håber, at jeg kan få lov til at give nogle børn i Sierra Leone noget af den kærlighed jeg er ganske sikker på, kommer til at boble over indeni mig, når vi kommer derned. Børnene fra Sierra Leone – og alle andre steder i verden – fortjener jo ligeså meget kærlighed som mine egne børn.

kys fra cana

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsfredag #8 - en fantastisk sædefødsel