Vores kærlighedshistorie #6

1.. 2.. 3.. Leg!

imageAnnonce

Da jeg for noget tid siden blev spurgt om ikke jeg kunne tænke mig, sammen med hende her, at være den nye brandambassadør for PlayMobil, var jeg ikke sen til at takke ja. Der findes virkelig meget godt legetøj derude, men der findes ikke meget, som holder så godt – både i kvalitet, design og funktionalitet – som PlayMobil og derfor er jeg edderstolt over min nye titel.

Sammen med min nye titel, blev jeg introduceret for en serie af legetøjet som jeg faktisk aldrig tidligere er stødt på og som jeg derfor ikke anede eksisterede. PlayMobil 1.2.3, som er legetøj til de mindste, hvor figurerne ikke kan skilles ad og hvor der ikke er små dele, som kan ende i den gale hals. Det er skide smart, rent ud sagt.

image

Der findes flere forskellige serier indenfor Playmobil 1.2.3 og her har vi gang i bondegårdsserien og en brandbil som Peter elsker!

image

Figurerne er lette at placere – både på og i brandbilen, hvilket gør det enormt godt for Peter at lege med, da han ellers kan blive noget frustreret når legetøjet ikke vil som han vil.

image

Jeg kan i øvrigt klart anbefale, hvis I giver jer i kast med 1.2.3 at tilkøbe et par ekstra menneskefigurer – de er i hvert fald uundværlige her.

image

Selvom Jens egentlig er for stor i forhold til målgruppen, kan han alligevel godt give sig hen i legen, som for hans vedkommende dog er noget mere avanceret end Peters. Her leger han at bondemanden ikke kan finde sine nøgler. Gad vide hvor han får den slags idéer fra, ha ha!

image

“Mææææh… Vov vov!…”

image

Personligt er jeg selv mest pjattet med hestene, men det stammer nok fra min egen barndom, hvor jeg var totalt opslugt af heste.

Jeg kan helt klart anbefale 1.2.3-serien til de mindste, omend jeg tænker at perioden hvor legetøjet er spændende at bruge er noget kortere end for det traditionelle playmobil, der har mange flere funktioner og som jeg lover at skrive mere om i løbet af den kommende tid.

For nu håber jeg at I alle er kommet godt ovenpå påsken – her er jeg med fornøjeligt sind gået i arbejdslejr med et påskeæg ved min side. Dét rocker!

kys fra cana

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores kærlighedshistorie #6