Det var ingenting

Drenge i kjoler – hvad siger I?

image

Da Thomas i går havde postet ovenstående billede af Peter iført en kjole, gjorde jeg mig klar til at skulle skrive et debatindlæg af de større i dag, hvor jeg ville forsvare de kommentarer jeg forventede at han ville få med på vejen om “hvor synd det dog var, at lægge et billede af en kjoleklædte dreng på facebook”. Og så kom der ingen. I hvert fald næsten ingen.

En enkelt skrev “onde far” og en anden skrev “han kommer sådan til at hade dig“. Begge vist med et glimt i øjet – og det var det.

Alle andre – og der var mange – skrev at de synes han så skøn ud i prinsesskjole, lyserød kasket og et kæmpestort smil. Flere skrev endda at de håbede, at han ikke ville blive pinlig over billedet senere i livet, som Thomas ellers havde insinueret, fordi de håbede at kønsopdelingen ville blive udvisket med tiden.

Jeg er selvfølgelig enig og selvom mit glødende debattørhjerte havde elsket en omgang bål i brand, så er jeg altså helt på røven af benovelse over hvor rummelige alle er. Vi ved alle at internettet er et stort sted, som af og til kan være svært at styre og hvor folk af og til kommer til at pisse i éns dagligstue, men hvor der denne gang – til trods for at flere hundredetusinde mennesker har set billedet, ikke var én eneste ondskabsfuld kommentar.

Hold kæft hvor er det dejligt!

Det er dejligt hvis den sobre tone på internettet er ved at indfinde sig og så er det dejligt at vide, at vores drenge(og pige-)børn kan klæde sig i den slags tøj de har lyst til, uden at andre voksne kigger skævt til dem. For helt ærligt, det er kun os – de voksne – der kan lære vores børn om normalitet og jeg stemmer altså for, at vi udvider begrebet til at indeholde alt der føles godt.

Det var bare lige det.

Hvad siger I?

kys fra cana

   

21 kommentarer

  • Jamen han sér jo så glad ud, at det da kan være ligemeget om han har kjole eller løvekostume på :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maibritt

    Har to drenge. Drenge har da altid klædt sig ud. Og pigerne som zombier og pirater og drengene i kjoler. Børn ELSKER udklædning og rollespil. Det må vi da aldrig gøre kunstigt. Og se hvor han dog stråler den lille lækkerhaps❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fedt at læse at der ingen dårlige kommentarer var.

    Jeg synes at børn skal have lov at gøre lige som de har lyst til, de kan tidsnok blive præget af samfundets normer for hvordan en pige og en dreng skal se ud/være/klæde sig.

    Jeg har skrevet lidt om det selv. Bare med omvendt fortegn om man vil. Jeg har nemlig en pige, og klæder hende tit i blåt – også nogle gange i lyserødt. Men blåt er fandeme mere praktisk. Det har jeg mødt lidt undren overfor, ikke ubehageligheder, blot undren. Det er alligevel lidt sjovt, at blåt til piger er mærkeligt.

    Om at være “pige-mor”: http://morher.dk/?p=80

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Jeg har aldrig kunnet se problemet i det eller forstået, hvad folk mener de kan få ud af at forbyde drenge at have kjole på, lege med dukkehuse eller male værelset rødt (som der forleden blev diskuteret i Mads og Monopolet). Og det ser da heldigvis ud til at flere og flere ser stort på kønsrollerne:) For øvrigt en alt for lækker unge, du har dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jean

    Min dreng på 3 år havde en periode hvor han gerne ville have storesøsters klæd ud kjoler på i vuggestue og børnehave. Det fik han selvfølgelig lov til og jeg har intet problem med det overhovedet.. Jeg synes bare, det var sjovt og pædagogerne synes han var smart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hvorfor skulle børn ikke have lov at klæde sig ud i det de vil, om det er drenge i prinsessekjoler eller piger i batman kostumer 😊 Jeg synes dog det går for vidt med dem som vil gøre børnene kønsløse, altså at man ikke må være ham og hende men er en .. er det høn de kalder det, se det synes jeg er GAK, vi er trods alt født som en ham eller hende (at nogle vælger at lave om på sig selv er så hvad det er, fred med det) men at vi skal være kønsløse synes jeg er noget pladder – men det er måske bare mig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I den vuggestue min søn går i, er det ikke unormalt at komme ned til at alle børnene inkl drengene render rundt i prinsessekjoler og synger med på sangene fra frost. Fordi de har lyst og synes det er sjovt. Det er da også sjovere at klæde sig ud i noget farverigt og sjovt. Jeg elsker det! Jeg elsker, at det er fuldstændig ligegyldigt hvad køn børnene har i forhold til hvad de leger med. Og hvis min søn når han bliver lidt større kommer og siger, at han vil have en prinsessekjole, så skal han da have det. I et års fødselsdagsgave fik hab en fin dukke med fletninger og kjole. En eller typisk pigeting. Men han havde leget med sin kusines nogle dage før og elsket den. Så det skulle have have :) jeg tror, at mange flere er blevet mere rummelige og mindre fokuseret på klassiske kønsroller. Og det er bare så dejligt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Hmm. Jeg ville ellers forvente at sådant et billede egentlig kun ville få positive kommentarer. Debatten om kønsstereotyper har været oppe og vende et hav af gange de seneste mange år, så tror de fleste (især dine læsere) har et meget åbent sind omkring det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes ikke, at der er noget som helst galt med en dreng i kjole. Dem, der farer op omkring dét, har simpelthen for lidt at tage sig til ;-)
    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Præcis. Heldigvis tyder det dog også på, at der vitterligt ikke er mange der farer op over det. Hvis overhovedet nogen :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er han skøn. Min dreng har også ved flere lejligheder taget kjole på…..og mine bh’er :-)
    Og så elsker han, når han må være med til, at tage make up på. Kan på ingen måde se et problem heri. Men har desværre fået et par negativ/fordomsfulde kommentarer herom, når jeg har fortalt andre om det. Særligt den med bh’en. Så det er desværre ikke alle der er fordomsfri, endnu. Omend jeg tror vi er godt på vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Virkelig? Ej, for mig at se er det da (endnu mere) uskyldigt med BH og “bare” udtryk for at lege at man er ligesom sin mor.. Godt for din dreng at han har dig som mor!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak! Ja, jeg har også virkelig svært ved, at forstå det og er da heldigvis fuldstændig ligeglad med andre menneskers fordomme. For det er lige præcis det jeg tænker det er, fordomme. Eller uvidenhed. Basal uvidenhed om børn, for ja han spejler jo bare, hvad han ser, hvilket jeg bestemt ser som noget positivt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane Parkholt

    Jeg er så enig! Kønsstereotyper er ikke noget man er født med – det er noget voksne pådutter børn og som de vokser op med! Lad os endelig få det udryddet :)

    Og hold da op, hvor ser han skøn ud – jeg håber I gemmer billedet til senere lejligheder, også selvom ungen synes, at I er pinlige ;) ..

    Fantastisk billede af en fantastisk dreng <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har stor forståelse for at drengene syns det er sjov at afprøve kjoler,sko og lign. Det er for mig en naturlig del af at udforske sig selv og skabe identitet. Jeg kunne finde på at opfordre drengene til det. Men hvis de selv eks finder en kjole og smider den på, er det helt okay. Jeg ville nok ikke opfordre dem til at tage den på når vi skulle ned og handle. Men det handler vidst mere om at beskytte dem for samfundets syn på drenge i kjoler. Min oplevelse er at det med kjoler og pige tilbehør hurtigt bliver uinteressant, men ganske naturligt i mine øjne.😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      .. Heldigvis lader det til, at der slet ikke er så meget – eller mange – at beskytte børnene for. De fleste af os er tilsyneladende rørende enige om, at det er helt okay når drenge går i kjoler. I hvert fald når det – som tilfældet med Peter – er udklædning. Om sagen bliver en anden hvis det er “hverdagskjoler” er måske mere interessant at debattere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liselotte Wetke

    Mindst een gang i livet skal man have lov til at finde sin indre prinsesse. Jeg synes, det er så dejligt at se

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Ha ha, jeg er enig! Og hvis prinsessetendenserne bliver hængende, så er det også helt fint med mig, så længe man er glad og behandler både sig selv og andre ordentligt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var ingenting