Det kan sgu da ikke passe…

img_2478

Pludselig udbrød hun, min kontorkompagnon og tætteste kollega: “Ej, hvor vildt vi har kendt hinanden i præcis et år nu“.

Et år?! Det kan sgu da ikke passe. Vi har både grinet, grædt, oprettet firma, startet kontorfællesskab, rejst, grillet, drukket og i særdeleshed danset sammen, så der kan da ikke kun være gået et år, tænker jeg.

Men jo, for ét år og otte dage siden mødtes vi – i hvert fald sådan rigtigt – for allerførste gang, SneglCille og jeg. Til pressedage nede hos Starklint, hvor der blev serveret økologiske håndbajere og veltilberedte popcorn og hvor vi, Cecilie og jeg, som vist nok de eneste i selskabet, blev en kende berusede, inden vi besluttede os for at gå videre på bodega.

Det endte vist med at blive Byens Kro, hvor jeg sidst havde været længe inden jeg fik børn og dengang jeg gerne ville imponere Thomas lidt med hvor hardcore bodega-ganger jeg var. Det er et lillebitte snusket værtshus, hvor der er flere borde, som man aldrig nogensinde kommer til at kunne sidde ved, fordi alle ved, at de tilhører nogle af stamkunderne; også på de dage, hvor de ikke er kommet derind. Okay, i realiteten ved jeg det ikke, men sådan virker det. Væggene er brune, både af nikotin og af gamle skibsbjælker og bordene er så fedtede, at det kræver sin mand – eller kvinde – at løfte øllerne, når først de er blevet sat, men til gengæld er der hyggeligt. Alle er velkomne og ingen er bedre end andre derinde og lige præcis dén stemning, er jeg ret pjattet med.

Og allermest den aften for lidt over et år siden, var jeg vild med, at Cecilie – én af de smukkeste og sejeste kvinder jeg kan komme i tanker om – havde det på præcis samme måde.

Hun er ét af de mest uprætentiøste mennesker jeg nogensinde har mødt og hvor er jeg dog glad for at hun er blevet en del af mit liv.

Hvis man sådan skulle holde et spejl op imellem os, ville det umiddelbare indtryk være, at vi er hinandens diametrale modsætninger. Cecilie er cool, elegant og umiddelbart en lille smule introvert, som en slags silent beauty, der indtager ethvert rum med sin aura der emmer af ro, autoritet og karisma, hvorimod jeg måske nærmere er lidt kluntet, højtråbende og til tider en smule akavet i min fremtoning, som jeg i bedste fald haler hjem med min umiddelbare jyske charme og min rungende latter. Alligevel er vi på mange måder ens. Vi har mange af de samme usikkerheder, tanker og drømme for vores liv. Vi er hver især stålsatte når vi stiler mod et mål, vi er hårdtarbejdende, dedikerede og loyale ud over alle grænser. Og okay, temmeligt ustrukturerede, men det kommer vores nyansatte piccoline forhåbentligt til at rode en lille smule bod på.

Og så er vi blevet veninder.

Vist endda veninder der ligeværdigt ser op til hinanden; eller i hvert fald ser jeg meget op til Cecilie. Til hendes tro på egne evner og på eget værd og især måske, til hendes evne til at fylde et selskab ved sin blotte tilstedeværelse. Hun behøver ikke at råbe højt eller at stå i midten af dansegulvet for at tage opmærksomheden. Hun har den bare.

Hvis vi havde mødtes for år tilbage havde jeg formentligt syntes at hun var pisseirriterende, fordi hun på mange måder er så meget sejere end mig, men i dag elsker jeg hende for alt det hun er og jeg er så stolt og glad over, at hun er blevet en kæmpestor del af mit liv og min hverdag.

Hun er en stjerne og hvis ikke I allerede læser med hos hende, så vil jeg hermed opfordre jer til at gøre det; man bliver ikke skuffet. Hun er vanvittigt god og i morgen åbner vi for første gang, sådan rigtigt, dørene til vores fælles baby, når vi holder vores allerførste house warming i Andedammen CPH, med champagne, balloner og slik i spandevis og jeg kan næsten ikke få armene ned over det.

… Og altså, hvis I syntes det måske var lige lovligt kæphøjt af mig at skrive, at vi ligeværdigt ser op til hinanden, så kan I jo med fordel stikke ind og læse hendes seneste indlæg HER, som jeg altså nærmest bliver helt rød i kinderne af at læse.

kys fra cana

Canas Garderobe: Mine seneste køb med 20% på det hele

Det er ikke så længe siden jeg lagde en temmeligt stor ordre hos én af mine favorit shops og jeg har derfor spækket nærværende indlæg med mine seneste tøjkøb – hvor blandt andet mit “Robbie-outfit” faktisk også var med. Jeg shopper altid lidt rigeligt, når det foregår online, fordi jeg stort set altid ender med, efter at have prøvet tøjet på, at sende noget retur igen, så bare rolig – det er ikke sådan standard at jeg køber så meget til mig selv ad gangen. Selvom jeg virkelig godt gad!

Der er lidt forskelligt og altså, skal vi lige blive enige om, at vi ikke griner af hinanden? For altså, selvom jeg gerne deler alt muligt lummert med jer, så er det alligevel en liiiille smule grænseoverskridende, at dele den allerførste vare i min indkøbskurv herinde.

Som en lille bonus er der 20% på alt hos asos.com, hvor alt tøjet er købt, med koden MAJOR20 – også på i forvejen nedsatte varer – fra nu og indtil i morgen d.1.november klokken 09.00.

asoskoeb

– REKLAME LINKS –

/1 Yeeees, den er god nok. Det er “nipple covers”. Altså, små plastre – uden plaster i midten – til at sætte henover brystvorterne. Det er ski’e smart, hvis man skal have noget tøj på, hvor man ikke kan have bh på indenunder og hvor man måske ikke har lyst til at flashe om man fryser eller ej. En pakke med 10 sæt kan fås HER

/2 Denne mininederdel er så basic som noget kan være og jeg købte dne faktisk mest til at kunne tage under et par af kjolerne, hvis nu de skulle vise sig at være kortere end hvad dydigt ville være. Find den HER

/3 Denne lille frække sag er smadderfin og altså både lidt fræk og ret basic på samme tid. Den var desværre ikke smal nok i bunden til at kunne sidde til omkring mine lår, så jeg har sat en lille elastik i kanten, som har gjort at den giver mig en lidt finere figur. Jeg tænker at den både kan bruges uden noget under, som på billedet, men også med fx en stram rullekravetrøje under, så den både bliver mere dydig og mere varm. Find den HER

/4 Det kan efterhånden ikke komme bag på nogen at jeg er ret meget fan af shape-wear og disse spanx er ingen undtagelse. De er ski’e gode, lette at få af og på, når man skal tisse og så er de til at betale. Find dem HER

/5 Denne er ubetinget det bedste køb af dem alle. Den er så blød og lækker og jeg har allerede haft den på virkeligt mange gange. Faktisk nærmest hver gang jeg er hjemme uden andre planer end at passe mine drenge, hopper jeg i den. Find den HER

/6 Jeg købte faktisk kun disse, som reserve, hvis nu jeg ikke ville bryde mig om nummer 10. Derfor har jeg end ikke prøvet dem på, men altså, hvis de kan løfte min numse bare i nærheden af modellens, så er de jo fantastiske! Find dem HER

/7 Den er mega oversize og mega sej, selvom den måske ikke er den bedste til min kropsform, men altså, jeg tror jeg beholder den. Find den HER

/8 Som den mest elegante i flokken er denne bluse/kjole med flæser. Den har den smukkeste blå farve og så ser den afsindigt dyr ud, selvom den faktisk er ret billig. Jeg er vild med den og I kan finde den HER

/9 Okay, da jeg skrev at nummer 5 var det bedste køb, var det fordi jeg havde glemt denne bluse. Den er fantastisk! Den er både fræk og elegant og så fjerner den altså min lille topmave helt og aldeles. Den er såååå god! Find den HER

/10 De meget efterspurgte strømpebukser, som desværre er udsolgt. I kan kigge nærmere på dem HER, og hvis det kunne friste, er jeg også ret pjattet med disse.

/11 Den siddder simpelthen så pænt og er så mega sej med enten en bikerjakke eller en blazer over og jeg har altså ret meget optur over denne t-shirt. Find den HER

/12 Her er den så. Kjolen jeg havde på, da jeg dansede med Robbie Williams. Den er super skøn og jeg trak faktisk i den, fordi den er så mega behagelig og bare gør noget lækkert, uden at være noget særligt. Så meget, at jeg overvejer om jeg er nødt til at kæbe mig en ny, nu hvor jeg har givet min væk. Find den HER

Hele moletjavsen kostede sammenlagt lige knap 2500.- og når man køber for mere end 499.- er der fri levering og retur, så jeg synes faktisk at det var temmeligt billigt sluppet for så meget lækkert. Og så går jeg og lurer ret seriøst på denne megavamsede frakke, som ville være perfekt til vinter – og med 20% rabat, skulle man jo næsten være et skarn, hvis ikke man slog til, ik’? Der er vist også udsigter til sne snart og alt muligt :)

kys fra cana

I ugens løb #32 med champagne, spa og besøg af politiet

Der er temmeligt mange højdepunkter, der kæmper om at få lov til at ligge øverst på listen over gode oplevelser i den forgangne uge. Nogle var fine, andre overdådige og så var der en enkelt, som var til at dø af grin over.

I ugens løb har jeg…

 

… været på dametur til fantastiske Ystad, for at kigge nærmere på Sandra Willers nye undertøjskollektion, som rammer butikkerne på tirsdag. Jeg var virkelig positivt overrasket over hvor klædeligt undertøjet er, selvom man ikke ser ud som Sandra, der altså er ualmindeligt godt skåret. Jeg er helt pjattet med den body der hedder Snowflake og jeg spår at man skal være hurtig, hvis man vil have fingrene i et eksemplar. Undertøjet kam blandt andet findes i Wunderwear, vistnok over hele landet.

… præsteret, sammen med alle de andre damer, at erklære mig ude af stand til at åbne tankdækslet på den motherfucker af en Audi vi var kørende i.

… fået hjælp af den lokale tankpasser, som dog også måtte give op.

… ladet mig komme til undsætning af ordensmagten, som tvang det pågældende tankdæksel op. Med vold, naturligvis.

… drukket temmeligt meget champagne iført blød morgenkåbe – noget man helt klart burde praktisere mere.

… set mig selv på forsiden af Se&Hør.

… forelsket mig i printet på denne t-shirt (reklamelink)

… debatteret mandebarsel for åben facebookskærm, blandt andre i selskab med Andreas Seebach og Eva Pearsson, som ligger i hver sin ende af barselsskalaen.

… haft ret meget optur over at læse alle kommentarerne til mit debatindlæg om selvsamme emne HER, hvor jeg i virkeligheden er ret enig med alle, selvom meningerne er mange. Det er netop dét der er med denne debat; den er så kompleks og jeg tror simpelthen ikke der findes noget endegyldigt svar på hvad der er rigtigt og forkert.

… haft tre dejlige damer med inde til Vild Med Dans i fredags, hvor nerverne igen sad udenpå tøjet, da Thomas igen endte i omdans, hvor han gudskelov blev stemt videre.

… holdt en langsom hyggedag i selskab med husstandens mindste, mest nuttede og totalt selvudnævnte pirat.

… endnu engang ladet mig overtale til at tage på Jensens Bøfhus – som Jens, udelukkende på grund af navnet – har sygt meget optur over. Det er bare som om deres menu er vanvittigt kedelig, når man ikke spiser kød. Faktisk er der kun salatbar til hovedret, som jeg altså synes er noget tamt på en søndag. Og på alle andre dage, faktisk.

… besluttet bare liiiige at bruge et par minutter hos asos.com (reklamelink) inden jeg vil kaste mig over de afsnit af Den Store Bagedyst, som jeg endnu ikke har set, imens børnene sover og Thomas danser jive med Mie.

img_2472

img_2473

img_2474

img_2475

img_2476

kys fra cana

Fra en flad bagdel tungt placeret i en blød sofa

Jeg er ikke helt klar over hvordan eller hvornår det er gået til, men jeg mistænker, at Peter endnu engang har lusket sig til en lille session med mit kamera, som altså havde omtrent tredive (næsten-ens) nærbilleder af vores sofabord liggende på kamerarullen, da jeg åbnede den her til morgen. Fuldstændigt irrelevant i øvrigt, men endnu engang – synes jeg – ret fint. 

img_2424

Indlægget indeholder reklamelinks

Det var egentlig meningen at jeg ville have ryddet lidt op i lejligheden, som i de seneste uger har fået lov til at blive mere og mere tilgroet i bunker og stakke, som i går kulminerede med, at vores i øvrigt temmeligt store knagerække i entréen bukkede under for presset og faldt ned, men da klokken var et par minutter over ni og jeg var kommet ud fra børneværelset til en masse beskeder om, at min kjole netop havde været i fjernsynet sammen med Niels Olsen, blev min bagdel simpelthen for tung til at kunne svinge mig nogen som helst andre steder hen, end ind på sofaen. Her tilbragte jeg aftenen med et halvt øje på Knæk Cancer og resten på en pokkers masse forskellige rejser, som vi altså stadig ikke – til trods for at det efterhånden er længe siden jeg skrev at nu ville vi også snart beslutte os for noget – har fundet en løsning på. Jeg er måske gået tilbage til at vi skal rejse henover jul; mest fordi det faktisk var et kæmpe hit det år vi holdt jul d.23.december og jeg derfor tænker, at vi jo kan gøre noget af det samme i år – måske bare et par dage tidligere endnu. Måske.

Jeg synes altid at de lidt længere rejser er en lille smule svære at planlægge, for hvis man som en familie på fire betalende, gerne vil afsted i mere end en uge til et sted hvor der både er lækkert og varmt og luksus og strand, imens det er vinter herhjemme, så snakker vi jo nærmest en investering på den forkerte side af 50.000.- og til de penge, skal det edderbroderemig også være i orden, det sted man så kommer hen. Ja, måske er det bare mig der har et forkvaklet (og særdeles sønderjysk) syn på, hvad ting koster, men jeg synes altså at den slags penge er vanvittigt meget at smide efter en rejse (og efter alt muligt andet), især fordi det kan være en kæmpe jungle at finde rundt i hvad man så skal vælge og hvorfor det ene valg er bedre end det andet.

Yikes, mand!

Egentlig tror jeg stadig ikke jeg er blevet klogere, men til gengæld er jeg blevet endnu mere rejselysten og – selvfølgelig – en kjole fattigere. Den føromtalte kjole var jo dén jeg havde på, da jeg dansede med Robbie i forrige fredag, som jeg havde sat på auktion på min facebookside og bedst som Knæk Cancer-showet startede, ringede jeg ind og fik mig en sludder med Niels Olsen, hvis næse det tilsyneladende var gået totalt forbi, både at Robbie havde været en tur i Vild med Dans og i særdeleshed, at jeg havde haft den ære, at danse med ham. Ikke desto mindre fik vi en hyggelig snak og jeg fik doneret pengene jeg fik for kjolen. Og altså, det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selvfølgelig havde håbet på, at beløbet ville komme en lille smule højere op, end de 750 kroner kjolen blev solgt for, men med dét lagt sammen med beløbet fra min indsamling, så er jeg mere end godt tilfreds med mit (eller altså, vores!) bidrag til Knæk Cancer, som endte på 6450 kroner ialt. For pokker altså! Et kæmpe stort tak til alle jer, der har støttet op, både her og der – I er nogle uselviske stjerner og jeg er vild med jer!

Nu hvor jeg har bortauktioneret min kjole i den gode sags tjeneste, tænker jeg at det vel næsten må være legitimt at gå på udkig efter en ny. Der er i hvert fald kommet en ledig bøjle i skabet, som kalder på at blive fyldt! Og som en lille ekstra søndagsservice, kan jeg i samme åndedrag berette om, at der er gang i den hos boozt.com, hvor blandt andet denne megapopulære t-shirt kan fås til en besparelse på 25%. Det nytter ikke for mig, at hænge lige nøjagtig dén på min tomme bøjle, da jeg allerede har den i den lyserøde udgave, men sammen med den, er der heldigvis også en pokkers masse andet lækkert på udsalg, så mon ikke man skulle kunne finde noget blandt alt det til damerne HER og måske også lidt efterårs- og vinterkup til børnene (hvor der er masser af støvler og overtøj på bud) HER.

Med dét, håber jeg at I får en skøn, skøn søndag og at solen vil bryde igennem skyerne, uanset om det er dem i hovedet, dem i entréen, som hjemme hos mig, eller dem på himlen.

kys fra cana

Debat: skal mændene barsle mere?

skaermbillede-2016-10-29-kl-12-39-40

Annonce

I forbindelse med det nye tv-program “Mænd på Barsel” som bliver sendt om mandagen klokken 21.00 på Kanal4, var jeg forleden blevet inviteret med til en paneldebat omkring selvsamme emne. Meningen var, at debatten skulle have været live-streamet på facebook, men som det af og til er med den slags, så drillede teknikken og det blev, hvis jeg skal være helt ærligt, noget værre rod i de videoer, der trods alt kom online på Kanal4s facebookside.

Ikke desto mindre, var det en virkelig spændende debat!

Inden jeg tog derhen var jeg en lille smule betænkelig ved sådan at skulle give mine meninger til kende i debatten, fordi jeg ærligt talt ikke følte mig særligt velovervejet. Mine holdninger var primært mavefornemmelser og jeg tror faktisk aldrig jeg tidligere har brugt tid på at debattere netop dét emne, selvom jeg i virkeligheden synes det er drønspændende.

I mine to barsler har der for os ikke være så meget at rafle om. Begge gange var jeg lønmodtager og jeg havde derfor en mere fordelagtig barselsordning end Thomas, der er – og hele tiden har været – selvstændig og som derfor ikke på samme måde som jeg, kunne holde fri i flere måneder ad gangen. Når man er selvstændig kan det være enormt svært at holde hundrede procent fri fra sit arbejde i en længere periode, men til gengæld, når man er musiker (eller blogger!) har man i vid udstrækning mulighed for at planlægge sit arbejde som man selv ønsker det. Derfor har Thomas i forbindelse med begge drengenes fødsler, sørget for at have en nogenlunde ryddet kalender, hvilket har betydet, at han har været rigtigt meget hjemme i de første måneder af begge drengenes liv. Det har været en kæmpe gave for os som familie – især med Peter, hvor jeg langt om længe havde forstået, hvor vigtig Thomas’ rolle var overfor vores lille nyfødte og hvor han i dén grad fik plads og rum til at knytte bånd til vores baby helt fra start.

Man kan sige meget, men jeg tror altså på, at man knytter markant hurtigere og tættere bånd, des mere man er sammen med sin baby og især des mere fysisk kontakt man har.

For moderen kommer den fysiske kontakt i de fleste tilfælde meget naturligt, fordi hun ammer barnet og derved bruger en hel del timer i døgnet i absolut nærkontakt med sin baby; og altså, selvom det ikke er alle der bryder sig om at amme og selvom det i perioder også kan være mega hårdt og mega træls hele tiden at skulle agere levende madpakke, så er der noget helt fantastisk symbiotisk ved at ernære sit barn via sin egen krop. Noget, som vores mænd aldrig nogensinde får mulighed for at prøve.

Til gengæld kan mændene noget andet. Det kan også elske, pleje, lege med og drage omsorg for barnet; de kan ligge hud til hud og lade følelserne for deres barn vokse sig store og stærke på rekordtid og selvfølgelig er mænd akkurat ligeså gode forældre som kvinder – vi kvinder har måske bare et lille forspring, fordi vi har været gravide og båret vores børn inde i vores kroppe, ligesom vi altså er dem, der i de fleste tilfælde sidder som eneherskere over barnets måltider i hele barnets første halve leveår.

Derfor giver det for mig at se enormt god mening, at vi kvinder har den primære del af barselsorloven. Vi skal først og fremmest komme os fysisk ovenpå at have været gravide og at have født; dernæst skal vi (helst) amme fuldt ud i seks måneder og sidenhen gerne delvist i mindst seks måneder endnu – noget vores mænd altså er fudstændigt foruden og som i min optik altså fratager dem retten til at få øremærket en halv barsel, som nogen foreslår. Som det er lige nu, er der, efter barnet er født, 14 uger til kvinden  (restitutionsuger, kunne man kalde dem) og 32 uger, som frit kan fordeles imellem far og mor, hvor tilfældes hos langt de fleste altså er, at mor tager det hele. Et valg jeg formoder, at de fleste forældre har truffet i samråd.

Jeg ville ønske for alle, at de kunne have ligeså luksusagtige barselsperioder som Thomas og jeg har haft; ikke fordi det har været en dans på roser, men fordi det har være pissefedt for alle, at vi har været så meget hjemme begge to, men jeg ved selvfølgelig godt, at kun de færreste har mulighed for at holde orlov for den enes vedkommende og rigtig-meget-fri for den andens.

Hvis jeg nu nogensinde skulle på barsel igen, ville vores situation se anderledes ud, fordi vi nu begge er selvstændige og fordi vi altså begge to er ret pjattede med vores arbejde, som jeg ikke forestiller mig, at nogen af os ville ønske at tage 100% orlov fra. Det måtte måske blive noget med at splitte i døren og finde ud af om man kunne få lov til at gå på barsel på halv tid, eller noget i dén dur. For hvis der er noget jeg faktisk gerne ville have gjort om, hvis jeg kunne, fra mine to foregående barsler, så er det at have ladet Thomas have noget barsel alene. Måske bare en måned eller to, hvor han stod som den primære omsorgsperson, imens jeg gik på arbejde og hvor det primært ville være op til ham, at få hjemmet til at fungere, som det har været tilfældet for mig, imens jeg har barslet.

Jeg tror nemlig at en periode med mandebarsel ville have været sundt for os og vores forståelse af hinanden og af de roller, som vi hver især har i familien; ligesom jeg også er overbevist om, at det ville have været megagavnligt for Thomas’ og drengenes forhold til hinanden. Ikke fordi de ikke har det fedt sammen, for det har de virkelig og de elsker tydeligt hinanden allesammen, men jeg tror alligevel, at det kunne have været godt for dem allesammen, hvis de havde haft lidt mere tid – uden mig – i drengenes første leveår.

Det er selvfølgelig nemt at sige nu hvor jeg ikke just planlægger at skulle på barsel igen og det kan også være min holdning ville ændre sig hvis jeg nogensinde skulle træffe valget – i samråd med Thomas, selvfølgelig – men jeg kan vitterligt godt se fornuften i – i forhold til “far og barn”, men i særdeleshed også overfor “far og mor” – at far tager noget barsel. Jeg er dog en liiille smule usikker på, om mit moderhjerte ville kunne tåle at “afgive” tiden med vores barn, til fordel for at gå på arbejde og lade Thomas være hjemme, men jeg tror jeg ville håbe det.

Altså, i det hypotetiske tilfælde at vi skulle få endnu et barn, ik’? Just to get that one straight. 

Hvad tænker I om mænd og barsel? Ville I ønske at jeres mænd tog noget (mere) barsel? Og hvorfor – eller hvorfor ikke?

kys fra cana

Older posts