Forandringer i den kommende tid

img_3002

Der kommer til at være lidt forandringer her på bloggen i den kommende tid og jeg håber selvfølgelig, at I vil tage godt imod dem. Anledningen til forandringerne er at vi i morgen skriver 1.december og jeg har i dén forbindelse taget den både store, tunge og i særdeleshed sjove arbejdskappe på, for at kunne glæde jer der læser med her hos mig, ved at stable en rigtigt lækker julekalender på benene til jer. Yeeeees!

Lige siden december sidste år, har jeg haft et ønske om at stable en lækker julekalender på benene, fordi jeg synes det er sådan en fin måde, at kunne gøre noget godt for jer der læser med. Som I ved, får jeg i kraft af mit erhverv som blogger temmeligt mange gaver og jeg vil så gerne kunne glæde nogle af jer, med nogle af de allerbedste af slagsen. Derfor har jeg arbejdet benhårdt på at få de bedste af de bedste til at teame op med mig i min julekalender og jeg synes simpelthen det er lykkedes mig så godt og jeg kan næsten ikke vente med at løfte sløret for alt det lækre I har i vente!

Hver eneste morgen vil jeg således lægge et julekalenderindlæg ud, hvor jeg vil dele nogle særligt gode tilbud, konkurrencer og gratis ting med jer; selvfølgelig altsammen ting, som jeg nøje har udvalgt, både fordi jeg selv kan lide dem, men også fordi jeg forestiller mig, at det er noget der vil falde i jeres smag. Derudover vil jeg bestræbe mig på, at der hver eneste eftermiddag/aften kommer et blogindlæg, som ikke er relateret til min julekalender, således der også er noget at komme efter, hvis man er sådan én der ikke kan lide at vinde lækre præmier og dén slags ;-)

Det bliver pissegodt og nu synes jeg faktisk bare at det skulle tage at blive 1.december! Ha’ en dejlig aften :)

kys fra cana

Jordemoderonsdag – blødning i graviditeten, det skal du gøre

img_2998

Det er et ganske hyppigt og for de fleste særdeles angstprovokerende fænomen, at bløde under graviditeten. Faktisk er det helt op imod hver femte gravide der på et tidspunkt i løbet af sin graviditet vil opleve blødning og det er altså for langt de fleste, ganske harmløst.

Blødningen opstår hyppigst i den tidlige graviditet, hvor blødningen som oftest også er forbundet med størst angst, fordi man som gravid på dét tidspunkt endnu ikke kan mærke barnet inde i sig og derfor ikke kan have nogen føling med, om barnet er okay. Som en tommelfingerregel kan man dog sige at såfremt blødningen ikke voldsom og ikke er akkompagneret af smerter, er den harmløs. Hvis man “fylder det ene bind efter det andet” med blødning eller hvis blødningen er ledsaget af menstruationslignende – ofte kraftigere end almindelige menstruationssmerter – er det desværre ofte et tegn på abort, som i de fleste tilfælde skyldes, at der hos fostret er nogle anormaliteter, som gør, at det udstødes. Det er altså ikke den gravides skyld og der er, i de tilfælde hvor det ender med abort, ikke noget man selv kan stille op.

Hvis du som gravid oplever at bløde tidligt i graviditeten, så tag den i første omgang med ro og mærk efter. Hvis blødningen er lys og “lille”, fx når du kan se den på papiret når du tørrer dig eller hvis der kommer nogle dråber i et bind eller blodigt udflåd, og du i øvrigt ikke har smerter i underlivet er alt formentlig ok og du behøver ikke at foretage dig yderligere andet end at gøre noget godt for dig selv. Såfremt blødningen er kraftig eller ledsaget af smerter, bør du kontakte din læge.

I løbet af graviditeten vokser livmoderen fra at være en lillebitte sag på størrelse med en lille pære, som tidligere ikke havde anden funktion end at skulle holde sig klar til at blive befrugtet,  til at kunne rumme – og næringsforsyne – en baby på 2-3-4-5 kilo og dén slags kræver selvklart noget energi. Derfor får livmoderen i løbet af graviditeten en væsentligt større blødgennemstrømning end normalt, samtidig med at slimhinderne på grund af graviditetshormonerne ofte bliver lidt mere sarte, ligesom de hos mange gør i næsen og i tandkødet hvor det også er normalt at opleve lette blødninger.

Dette gør at kvinden en gang imellem kan bløde ganske lidt fra livmoderen, uden anden årsag, end at nogle af de helt små blodkar i livmodermunden brister og giver en lille blødning, som ofte bare viser sig som blodigt eller brunligt udflåd og den slags småblødninger kan hos nogle fortsætte igennem hele graviditeten. Det er ganske ufarligt og ikke noget man skal være bange for, så længe det ikke er akkompagneret af smerter. Hos rigtigt mange, kan blødningen opstå efter samleje eller hvis kvinden er blevet undersøgt indvendigt af fx jordemoderen. Denne form for blødning kaldes for ’kontakt-blødning’ og er ganske harmløs.

Du kan derfor tage det roligt, hvis du bløder lidt efter samleje. Læg dig ned, tag det med ro og se tiden an. Blødningen kan også vise sig ved, at du har lidt blodigt udflod på toiletpapiret. Blødningen vil typisk aftage eller stoppe helt inden for få timer.


Når du er længere end 24 uger, vil du typisk mærke liv dagligt, hvilket kan være meget beroligende, så hvis du oplever en let blødning, så læg dig på sofaen og slap af og nyd din babys små spark. 


Hvis du får tiltagende ondt, og/eller du begynder at bløde kraftigere, så skal du kontakte sygehuset. Der findes to former for kraftig blødning senere i graviditeten. En mørkrød og ret kraftig blødning, som kan være tegn på, at moderkagen pludseligt er begyndt at løsne sig. I så fald er blødningen ofte kombineret med smerter i mave eller i ryg, fordi livmoderen bliver spændt og hård, fordi den førsøger på at “holde på moderkagen. Eller en kraftig, lys blødning uden smerter, som giver anledning til mistanke om, at der er tale om blødning fra en meget lavt placeret moderkage. I begge tilfælde er det vigtigt at kontakte sygehuset straks med henblik på behandling.

Op imod termin er det meget almindeligt at opleve tegnblødning, som er en relativt frisk blødning fra livmoderåbningen, som ofte er fordgået af en periode med mange plukkeveer. Hos nogle er tegnblødningen tegn på at veerne så småt skal til at igang, imens det hos andre blot er et tegn på at kroppen forbereder sig. I begge tilfælde, er tegnblødning ufarlig.

Hvis du bliver bekymret eller i tvivl, kan du selvfølgelig altid ringe til sygehuset – også selv om du kun bløder ganske lidt.

kys fra cana

Direkte fra det rodede hjem

img_2992

Stuen flyder med afdankede skruetrækkere; nogle af dem, vist nok fra sådan et sæt “4 for en halvtredser” jeg købte, kort tid efter jeg flyttede hjemmefra og brædder, der på et tidspunkt gerne skulle blive til skuffer i den kommode jeg er ved at samle. Thomas er lige kommet hjem og jeg kan høre ham og min far tale lavmælt i køkkenet. Jeg kan ikke høre om hvad, men det lyder hyggeligt og det gør mig så glad at opleve, at de to vigtigste mænd i mit liv, er gensidigt vilde med hinandens selskab. De lægger nyt gulv. Det er nok i virkeligheden mest min far, der lægger gulv, men man skal aldrig kimse af værdifuld underholdning undervejs og på dén måde, tror jeg at Thomas yder et fortræffeligt bidrag. Selv ligger jeg i sengen, hvor Peter, som ligger ved siden af mig, i sit tidlige søvnstadie stadig nusser mig i håret og af og til spjætter, som jeg husker jeg selv altid gjorde det som barn, når jeg skulle sove. Jeg husker, at jeg ofte drømte at jeg var skærmtrolden Hugo fra Eleva2eren (et tv-program der eksisterede indtil de tidlige 90’ere, til de af jer <25) som, når jeg spjættede, faldt ned igennem hullerne i vejen, når seerne tastede forkert på deres stationære telefoner. Heldigvis tror jeg efter alt at dømme, at Peters drømme er gode og så håber jeg at han ved, uanset om jeg ligger ved siden af ham eller ej, at jeg altid vil gribe ham, hvis han falder.

Imidlertid tror jeg endelig at den dybe søvn har overtaget hans lille krop og når jeg bare lige har ligget to minutter mere i stilhed, vil jeg rejse mig for først at liste ind og snige mig til et sidste godnatkys fra Jens, inden jeg vil gå ud og blande mig i den lavmælte samtale i køkkenet, snuppe en kold øl i køleskabet og kaste mig over de dersens skuffer.

Det er trods alt ikke helt dumt, for en tirsdag aften sidst i november. God aften til jer også.

kys fra cana

Jeg tænker på #14

img_2873

reklamelinks

… Hvor mærkeligt det er, at det rent faktisk bliver tredje søndag i advent d. 11.december. Den ellevte! Det er som om det lige lægger lidt ekstra pres på julestemningen, som saftsuseme bare har at komme drønende i en vis fart.

… Om jeg jf. ovenstående skulle tage at anskaffe mig denne her, som jeg synes er lige dele fantastisk og forfærdelig.

… At det nok skal til at være nu, hvis jeg skal have den.

… At det da egentlig er liiiidt irriterende at den er udsolgt online, fordi jeg mistænker at betænkningstid ikke gør noget godt for mig lige nu.

… Hvor vildt det er at der tilsyneladende er så mange som synes den er mere fantastisk end forfærdelig og at jeg ikke kan finde ud af om jeg synes det gør den pænere eller grimmere.

… Hvor latterligt det var at opdage, at de bøffer jeg havde sat på risten i ovnen, var faldet ned igennem sprækkerne til kartoflerne, da jeg ville lave burgere forleden. Ja, det er altså dét, der er på billedet øverst i indlægget. Så kan man i hvert fald snakke om grimt.

… At jeg selvfølgelig godt ved, at det ikke er optimalt at (prøve på at) stege burgere på en rist.

… At bagepapir hermed er kommet i kategori sammen med tandpasta og toiletpapir over ting jeg hermed skal blive bedre til at få købt.

… At manglen på bagepapir og nedfaldne burgere trods alt ikke er ligeså irriterende som manglende toiletpapir.

… Hvad mænd egentlig gør i dén situation? Især singlemænd, som ikke har nogen umiddelbar adgang til hygiejnebind.

… Om det simpelthen er strømperne, der må ofres?

kys fra cana

Skoleklar? Fuck!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I sidste uge indfandt Thomas og jeg os på fjerde sal i børnehaven, til en snak med Jens’ to pædagoger. Anledningen var, at han netop er blevet skrevet op til at skulle starte i skole og at de i den forbindelse gerne ville drøfte hans såkaldte skoleparathed.

En eksamen i eget barn, om man vil. En eksamen det pludselig er gået op for mig, at jeg skal til mange, mange gange fremover, hvor jeg vel med rette kan forvente at det bliver en forholdsvist hyppig begivenhed med skole-hjem-samtaler og en status på, om alt nu er som det skal være, indenfor nogle givne rammer. Shit, man! Jeg ved ærligt talt ikke om jeg er klar til den slags.

Overhovedet ikke.

Jeg ved ikke engang om jeg er klar til at sende min lillebitte, store, søde og dygtige Jens i skole. Afsted til det sted hvor man på et tidspunkt pludselig ikke længere går med ind og kysser farvel. På det sted hvor han for alvor skal blive sin egen og have et andet liv, end det han har hjemme hos os. På det sted, hvor han forhåbentlig skal få venner for livet, sit første kys og en hel masse relationer, som jeg aldrig kommer til at vide andet om, end dét han beretter. Dem fra frikvartererne, vikarerne og de store børn oppe fra tredje sal. Det bliver formentlig dét sted, hvor han for alvor og for første gang, kommer til at møde gedigne bump på vejen og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at jeg ikke skal – eller overhovedet kan få lov til at – holde ham i hånden hele vejen igennem.

Jeg ved selvfølgelig også godt, at ingen er tjent med at holde hånd igennem hverken en hel eller en halv skoletid.

Jeg ved godt, at det er sådan for alle og jeg ved også godt, at det er en naturlig proces og at det hele kommer til at gå fint, men for fanden, det er mit hjerte jeg skal aflevere og selvom pædagogerne siger at han – bortset fra sin måde at holde en blyant på når han tegner og skriver, som bør optimeres til et korrekt pincetgreb – er parat, så føles det lidt som om jeg skal rive et lille stykke af mit hjerte og give det væk for altid, for bare at kunne betragte det, lade stå til og håbe på at det går godt.

Gudskelov er der stadig mere end et halvt år til og jeg satser på, at jeg i mellemtiden skal forsøge at dæmpe mine følelser, så jeg ikke kommer til at blive hende den pinlige, hulkende mor på første skoledag. Jeg satser på, at jeg mest af alt bare kommer til at blive stolt. Stolt og parat. Det skal man åbenbart også blive som forælder.

kys fra cana

Older posts