Forpulet heldig

img_5271

Dagen i går startede som en vaskeægte mandag i gråvejr, hvor intet virkede som det skulle og det nærmest virkede som et vidunder, at mælken i køleskabet ikke var blevet sur, fordi alt andet ligesom gik galt for mig. I ved, det føltes som én af de der dage, hvor man bare har lyst til at købe sig en pakke flødeboller og gå i seng, iført uldsokker og knold i nakken.

Heldigvis havde jeg samme morgen bedt om billeder af fastelavnsbørn på min facebookside og hvis der er noget, som kan få mig i godt humør, så er det glade børn. Der kom hundredevis af billeder og jeg sad, til min store begejstring, i løbet af eftermiddagen og  kiggede dem allesammen igennem, imens jeg kunne mærke smilet om læberne blive større og større.

Lige indtil jeg så billedet. I mængden af søde, nuttede, glade og bedårende superhelte, politibetjente, prinsesser og pokémons var der ét billede som gav mig et helt særligt sug i maven. Det var et billede af Ida på syv år, som stod med en fastelavnskølle i hånden, klar til at give den pyntede tønde et ordentligt slag. Hun var iført en Elsa-kjole i den helt rigtige længde, men til forskel fra alle de andre Elsa’er, havde hun ikke noget hår. Til gengæld havde hun et næsekateter og holdt altså fastelavn på børneafdelingen på Odense Universitetshospital, som hendes mor havde skrevet til billedet.

Av, mand.

Arghmen jeg kan næsten ikke skrive det, uden at få en klump i halsen og tårer i øjnene, for der er for helvede ingen børn, som fortjener at være dér. Ikke at der er nogle voksne som fortjener det, men når børn bliver ramt af livsfarlige sygdomme, så virker det som om uretfærdigheden ikke har nogen ende.

Av, av, av, altså.

Og for at det ikke skal være løgn, så kender jeg faktisk Ida. Eller, kendte, i hvert fald. Hun gik nemlig i børnehave med Jens, da vi boede i Broager og jeg husker tydeligt, hvordan hun altid vimsede glad omkring og dansede med de andre piger. Hun var sådan en sirlig lille én at se på og så var hun bare helt vildt sød. Som børn jo er. Og så pludselig, i sommerferien sidste år, et år efter vi var flyttet fra Broager, blev hun konstateret med leukæmi.

Lille, søde og livsglade Ida.

For fanden, altså.

Jeg har på ingen måder været tæt på hverken Ida eller hendes familie under hendes sygdomsforløb, men de har haft en helt særlig plads i mit hjerte og da jeg pludselig blev konfronteret med billedet af hende til fastelavn, blev jeg mindet om, hvor forpulet heldig jeg er.

Mine børn er raske. Min mand er rask. Jeg er rask. Vi er på ingen måder direkte konfronteret med uretfærdigheden, som Ida og hendes familie er og har været det og min latterligt dårlige mandag, virkede pludseligt så ligegyldig. Faktisk, så virkede samtlige af mine problemer og udfordringer pludselig bare som små, irriterende, men fuldstændigt ubetydelige bump på vejen.

Heldigvis fortæller Idas mor, som jeg efterfølgende kontaktede, at det går godt med Ida lige nu og at hun forventes at være færdigbehandlet om to år. Hun fortæller at de – selvom det er hårdt – lever i en hverdag med masser af nærvær og hvor de i dén grad værdsætter at leve i nuet.

Sådan som vi i virkeligheden nok alle bør gøre det; vi bør jo alle sammen værdsætte de små stunder. Når vores børn griner og klapper i hænderne, når vores kollega sender os et uventet smil, når solen, lige efter den regnbyge vi blev fanget i, skinner ind ad vinduerne og varmer vores våde bukser og når vi mærker al den kærlighed der findes omkring os.

Det hele tæller og det ér dog sjovere, at hæfte sig ved det gode, frem for det dårlige.

Jeg synes, at Ida så helt vildt skøn ud i sit Elsakostume og hvor jeg dog håber at hun, præcis ligesom alle andre børn, havde en rigtig god fastelavnsfest og så håber jeg, at I der læser med her, får en rigtig dejlig aften.

kys fra cana

Nye plakater i stuen og børneværelset + en rabatkode til jer

p2259114

annonce

Med fare for at lyde irriterende, synes jeg altså efterhånden, at det for alvor begynder at ligne noget i vores stue, som nu allermest bare mangler en omgang ledningkærlighed, for at være nogenlunde som jeg gerne vil have den – for nu, i alle tilfælde.

Jeg er især vild med vores nye billedvæg, som jeg knuselsker! Den er primært fyldt op med plakater fra Desenio, som jeg af en eller anden mærkelig grund, først for nyligt har fået øjnene op for.

Desenio er et plakat-mekka med hundredevis af plakater indenfor alle mulige forskellige kategorier og genrer og det eneste der var svært for mig, da jeg var inde og bestille plakater hjem, var at begrænse mig. For der er så meget pænt og med priser helt ned til 24 kroner, så har mit jydegen altså umanerligt svært ved at styre sig!

p2259115

Lotusblomst (fra 55 kroner) HER // Fjer (fra 24 kroner) HER // Danser (fra 59 kroner) HER // Fashion (fra 49 kroner) HER // Ansigt (fra 119 kroner) HER // Lyserød mur (fra 99 kroner) HER // Læbestift (fra 24 kroner) HER

Jeg kan vildt godt lide kombinationen af forskellige plakater, størrelser og vores Rostrup-maleri, som passer perfekt ind i den sort/hvide/rosa-farveskala i alle plakaterne. Det er feminint uden at være girly og som den eneste østrogenramte hjemme hos os, synes jeg det er helt perfekt. Især den helt store danserplakat, som er str 70×100 synes jeg gør det rigtigt godt og hvis nu vi havde haft en hel masse mere plads, havde jeg nok købt hendes søstre også. Det giver nemlig en helt særlig effekt, med store plakater, synes jeg og så kostede min faktisk ikke mere end 259 kroner :)

På børneværelset kunne jeg selvfølgelig heller ikke dy mig for lige at købe et par plakater med, som passer perfekt ind på drengenes værelse.

p2259117

Born to be wild (fra 24 kroner) HER // Batman (fra 49 kroner) HER

Til alle plakaterne kan man selvfølgelig også købe billedrammer til en fornuftig penge og som en fantastisk bonus, så er rammerne sådan nogle vildt handy nogen, som ikke giver ømme fingre eller krøllede hjerneceller – de er seriøst lette at have med at gøre. Både når plakaterne skal i dem og når de skal hænges op. For ja, jeg har selvfølgelig hængt dem op selv :)

Hvis I også har fået lyst til at skabe nyt liv med plakater og rammer fra Desenio, så kan I, hvis I køber senest 2.marts, med rabatkoden cana25 spare 25 % på alle plakaterne, bortset fra deres exclusives.

 

kys fra cana

Jeg er altså ikke træt af at se på dem. Basta.

img_5232

Der har de seneste dage på facebook floreret en video, hvor nogle børn, i en meget grov og “voksen” tone, fortæller om, hvor nederen det er, at deres forældre viser billeder af dem i fastelavnskostume. Da jeg så videoen første gang, grinede jeg og synes i udgangspunktet at den var super skøn og en skæg lille stikpille til alle os mommys, der ikke kan lade være med at dele det ene pletskud af vores børn efter det andet, uden andet formål end at vise verden hvor nuttet vores afkom er.

Seriøst, den er ret morsom!

Det syntes jeg i hvert fald indtil flere på min venneliste delte den og jeg pludselig fornemmede at den kærlige stikpille var blevet en fuck-finger. Kommentarfelterne stak nogle steder helt af og dét der havde været så sjovt, var pludselig ikke andet end en omgang mudderkast. Fuckfingeren, var muligvis primært af den “barnlige slags”, hvor den er byttet ud med pegefingeren, men uanset hvad, så ved jeg egentlig ikke om en løftet pegefinger er bedre. Eller værre endda.

For jeg vil GERNE se alle jeres nuttede børn og jeg får helt ondt i maven over, hvis nogen pludselig ikke tør vise deres søde børn frem, i frygt for at blive lynchet af “vi-ved-bedre-og-vi-tværer-det-ud-over-jer-forklædt-som-satire”. Også selvom jeg har grinet over videoen.

Jeg synes fastelavnsbørn er noget af det sødeste i verden. Både mine, som jeg i min iver endnu ikke har fået affotograferet i deres kostumer, og alle andres.

Børn er nuttede og udklædte børn er dobbeltnuttede og jeg er altså på ingen måder træt af at se på dem! Basta.

kys fra cana

Ekstra nem aftensmad

p2239097

ANNONCE for RetNemt.dk

Der er rigtigt mange af jer, som både sødt og betænksomt har spurgt ind til vores nye køkken og hvornår I mon må få lov til at se det færdige resultat og hvor ville jeg dog elske hvis jeg kunne vise det frem, hellere i går end i dag, men desværre er vi – som min erfaring siger mig at man altid gør, når det drejer sig om større ombygninger – rendt ind i nogle små udfordringer, som altså betyder, at køkkenet endnu ikke er spor færdigt.

Til gengæld er det funktionelt og hold nu op, hvor er det lækkert at lave mad i et køkken, som selvom det ikke er helt færdigt, alligevel stråler af “her-bliver-smadder-lækkert”. Jeg er allerede nu meget gladere for at gå i køkkenet end jeg nogensinde har været i vores københavnerkøkken, men med madlavningen må jeg også erkende, at der er opstået en lille udfordring i, at jeg faktisk ikke havde kalkuleret med den ekstra tid jeg skulle bruge, både på at handle ind og forberede måltider, i forhold til den tid det tager lige at rende i Østerbrogade efter take-out. Især ikke nu hvor Thomas er startet på sin forårstour og jeg dermed er temmeligt meget overladt som alenevoksen i buttenhjemmet.

Derfor har jeg endnu engang allieret mig med retnemt.dk, hvor vi har modtaget 2 ugentlige måltider, som jeg hver uge går ind på deres hjemmeside og vælger iblandt deres mange forskellige retter. Vi er selvfølgelig lidt udfordrede i forhold til, at jeg helst ikke spiser kød, men de har heldigvis altid nogle gode fiskeretter og af og til også nogle helt vegetariske og fordi jeg var så vild med retterne da vi også brugte dem sidste år, var det oplagt at tage dem igen.

I denne uge fik vi to fiskeretter; én fra kategorien “ret sund” som bestod af en virkelig lækker tunburger med broccoli on the side og én fra kategorien “xtra nemt” som bestod af en omgang fiskefileter med grøntsagstilbehør, ærtepuré og orientalsk fladbrød.

Tunburgeren hittede stort hos Jens, imens broccoli’en hittede stort hos Peter og de var begge rørende enige om, at fiskefileterne var fantastiske – især når de fik i skvæt lime, som vi heldigvis havde stående i køleskabet.

Begge retter var nemme at lave og jeg var – som altid – ret imponeret over råvarerne, som var friske, lækre og nøje afmålt, så der ikke er noget madspild, andet end hvis man ikke spiser op, selvfølgelig.

nem aftensmad

nem aftensmad

nem aftensmad

Jeg synes virkelig det er lækkert, både at spare tiden i supermarkedet, men altså også at få nogle andre retter ind i hverdagssortimentet, som ellers normalt kører ret meget på repeat med de samme 8-10 retter. For eksempel havde jeg formentlig aldrig selv fundet på at servere en fiskefilet på salat med masser af grønt og “bare” lidt orientalsk brød on the side, men det var virkelig lækkert og helt klart noget jeg sagtens kunne finde på at improvisere en omgang nem aftensmad ud fra en anden gang igen.

Det er ret nemt, det er ret inspirerende, det er ret lækkert og så er det heldigvis også til at betale. Hvis I også har fået lyst til at prøve RetNemt, så får man lige nu faktisk 25% rabat på sine to første leveringer – uanset om man bestiller til 2-3 eller 4 personer, så der er faktisk helt op til 425 kroner at spare. I kan tjekke det hele ud lige HER.

p2239104

Det er ret nemt ;-)

kys fra cana

Den smukkeste artikel nogensinde

verdens-bedste-artikel

Det var som at få en mavepuster af kærlighed, nærvær og omsorg kastet lige i solar plexus, da jeg for et øjeblik siden lod mig glide tilbage i minderne; både om dem der var og alt det der er sket. Hvad vil jeg selv huske? Hvad vil jeg helst glemme? Og hvad skal jeg gøre med den skygge, som 81-årige Ellen, som ligger på sit dødsleje fortæller, at vi alle har?

Puha. Jeg er fyldt op. Med tårer i øjnene og følelser ud over det hele.

Det hele er afstedkommet af en artikel fra Information som I kan finde HER, hvor en journalist har fulgt en kvinde i de sidste måneder inden hendes ventede død. En meget, meget smuk artikel om livet og døden, som jeg rent faktisk tror, at jeg er blevet et bedre menneske af at have læst. Også selvom – eller måske fordi – den slutter med et billede af Ellen, efter hun er gået bort.

Kæft, det er stærkt! Tak til Ellen og til Line, som har skrevet artiklen.

kys fra cana

Older posts