Bækkensmerter… Igen!

img_6489

Jeg kan faktisk ikke huske hvor lidt eller hvor meget jeg har delagtiggjort jer i min bækkenhistorik. (For ja, sådan én kan man nemlig godt have – de af jer, der selv har haft bækkenproblemer, ved det). Det har nemlig primært været inden jeg startede bloggen her, at jeg bøvlede med bækkenet, men nu er den altså gal igen.

Mit dumme, dumme bækken.

Da jeg var gravid med Jens startede mine smerter så vidt jeg husker omkring uge 14, efter mine ben en dag, midt i et oplæg om amning for nybagte forældre, knækkede sammen under mig og efterlod mig med en forstuvet ankel – og et bækken, der begyndte at værke. Det blev gradvist dårligere dag for dag og en morgen, da jeg var i uge 24 og min leder hurtigt indhentede mig bagfra, da jeg haltede op ad den lange gang fra omklædningen til fødegangen, blev jeg sygemeldt. “Du kan jo ikke arbejde sådan der!” og hun havde helt ret, selvom jeg ikke var meget for at indrømme det.

På jordemoderskolen lærte vi meget om bækkenløsning og om, at det altså udelukkende er en betegnelse man bruger, når der er løsning af og kraftige smerter fra alle tre led i bækkenet og jeg havde altså kun ondt i de to. Mest det ene, lidt det andet og kun almindelig ømhed i det tredje. Så jeg fejlede jo ingenting.

Well, guess what, det gjorde jeg selvfølgelig.

Det var et smertehelvede og mange dage kunne jeg ikke andet end at ligge i sengen og halte ud på toilettet, hvor jeg hver eneste gang priste mig lykkelig for, at vores håndvask stod lige ved siden af toilettet, fordi jeg aldrig kunne være kommet op uden armene til hjælp. En jordemoderkollega som jeg så meget op til, kiggede en dag på mig og sagde at det nok var naturens måde at få mig til at få lidt ro på og jeg gav hende ret. Derfor ønskede jeg ingen anden hjælp, end den jeg fik af at hvile og af det varme bassin i svømmehallen.

Omkring uge 37 blev smerterne forandret. Det blev mildere og mere udholdelige, som om barnets hoved satte mit bækken lidt mere i “spænd” og jeg kunne pludselig gå kortere ture uden voldsomme smerter. Efter fødslen gik det langsomt fremad og omtrent halvandet år efter fødslen, var smerterne forsvundet.

I min anden graviditet gik det på stort set samme måde; bækkensmerter centreret primært omkring venstre led bagpå bækkenet. Til gengæld ville jeg denne gang gøre alt i verden for at afhjælpe smerterne. Jeg prøvede både med fysioterapi, homøopati og akupunktur uden virkning. Jeg blev deltidssygemeldt allerede omkring uge 20 og havde gudskelov et arbejde, med gode muligheder for hvil i løbet af dagen og hvor der ikke blev krævet den store fysiske indsats fra min side. Et par uger før termin skete præcis det samme som jeg oplevede første gang; mine smerter blev gradvist mildere og jeg endte med, et par dage over termin, at kunne stavre byen tynd.

Efter fødslen fortsatte smerterne i bækkenet i deres forholdsvist milde grad, primært centreret omkring dagene op til min menstruation. Jeg kunne de fleste dage sagtens gå ture med barnevognen og bære rundt på min baby. Til gengæld kunne jeg ikke ligge på ryggen – og slet ikke komme op igen, hvis jeg først var kommet derom, simpelthen fordi mit bækkenled “låste sig”. Igen gik der omtrent halvandet år førend mine mere eller mindre daglige smerter forsvandt og kun kom tilbage når de blev provokeret, fx når jeg en sjælden gang fik en ansigtsbehandling, hvor man i sagens natur skal ligge på ryggen.

Jeg har egentlig ikke gjort noget for at få smerterne til at forsvinde, andet end at væbne mig med tålmodighed, men nu er de altså kommet tilbage for fuld smadder igen. Eneste forskel fra de andre gange er, at jeg altså ikke er gravid.

Jeg mistænker at det er min tur i sommerhus, der har forvoldt mit absurde tilbagefald, fordi jeg sad 12-14 timer dagligt i tre dage på en spisebordsstol, garanteret med benene over kors og lænede mig frem over min computer, for at skrive på min bog. Jeg var så opslugt af bogen og alt det jeg fik skrevet, at jeg helt glemte at mærke efter min krop. Det gjorde allerede ondt da jeg var deroppe og nu, efter at være kommet hjem og have løftet lidt på både tunge børn og tunge møbler og samtidig være ramlet ind i min menstruation, så er jeg sat totalt til vægs.

Jeg kan intet. Slet ikke bøje mig forover eller ned. Eller sidde, for den sags skyld. Det går bedre med at gå og allerbedst med at ligge, men for fanden! I skrivende stund ligger jeg således på sofaen, imens Thomas og Jens så vidt jeg ved farer rundt i Fælledparken og Peter sover lur. Jeg ligger og drømmer om at kunne ordne en hel masse, som jeg godt ved, at jeg overhovedet ikke kan, men det er som om at dét faktum gør, at jeg bare bliver endnu mere opsat på at få gjort noget. Jeg kan jo ikke bare ligge her, vel?

Øv!

Jeg tænker , hvis det ikke på mirakuløs vis bliver bedre i løbet af i dag, at jeg hellere må søge noget hjælp i morgen, men jeg ved ærligt talt ikke hvor jeg skal gribe ud? Er der nogen som har gode erfaringer med bestemte typer behandling, steder, øvelser eller lignende? Jeg egner mig på ingen måder til at være sengeliggende – og da slet ikke i solskinsvejr, så det har bare med at skride ligeså hurtigt som det er kommet, så hvis nogen kender en mirakelmager – gerne tæt på Østerbro – så hook mig op. Tak.

kys fra cana

Skal vi lige snakke lidt om… Philip?

skaermbillede-2017-04-28-kl-23-27-09

FOTO: TV3

Jeg ved det godt, det er måske ikke jer allesammen der ved hvem Philip er. Ja, mange af jer har måske ikke engang den fjerneste idé, men så er det sør’me da heldigt at I har mig, for han er eddermamer et pragteksemplar af et menneske, skal jeg sige jer! Eller altså, det tror jeg, for jeg har rent faktisk aldrig mødt ham.

Faktisk har jeg kun set ham på tv – i paradise hotel – som jeg for nyligt skældte lidt (okay, ret meget) ud over HER. Programmet, altså. Ikke Philip.

Philip er nemlig en deltager i programmet, som jeg er kommet til at holde umanérligt meget af. Så meget at jeg i torsdags, da afsnittet rullede ind over skærmen, tog mig selv i at holde vejret, råbe til fjernsynes og være lige ved at få et hjerteanfald, i bare medfølelse for den stakkels fyr, som blev forrådt af sin bedste ven og den pige han allerbedst kunne lide.

Nuvel, den slags er selvfølgelig aldrig sjovt, men det er især ikke sjovt, når det sker for helten. Og han er virkelig helten i det program. Han er dén der gør, at jeg rent faktisk sætter mig foran fjernsynet tre dage i træk og ser et program, som jeg ellers synes er temmeligt lortet. Men han er god, er han. Ubeskrivelig også. Et festfyrværkeri af følelser, som får mig til få lyst til at være hans ven for evigt. Det virker som om – og nu er jeg selvfølgelig klar over at jeg her taler om en tv-produktion, som nogen sidder og klipper sammen efter forgodtbefindende – at han er den vildeste humørbombe verden nogensinde har set. Han er sjovere end sjov, mere gakket end gakket og så er han bare helt vildt sød. Han er dén der trøster pigerne, når de andre fyre er nogle idioter, han er den der kysser med sine homies, den der sætter gang i alle festerne og den der ubestridt har de vildeste dansemoves. Han virker simpelthen som en bundgod fyr og hvis TV3 nogensinde skal af med det blakkede ry, de, særligt i disse dage efter det vældit udskældte Min Fede Træner er blevet sendt, holder sig, så kaster de en kæmpestor pose penge efter Philip og så laver de noget godt og bundreelt fjernsyn med ham i hovedrollen. Hvad det skulle være, aner jeg ikke, men jeg håber fanderneme at det kommer til at indebære, at han kommer et sted forbi, hvor jeg får mulighed for at give ham den krammer, som er fuldstændigt overbevist om at han vil returnere med sit karakteristiske smil, som får selv Lille Per smidt af pinden, som charmør. Og hvis så der skulle sidde nogen fra TV3, som læser med, som tænker at det er en knaldgod idé, men at han (selvfølgelig) skal have en kvindelig makker, så melder jeg mig gerne under fanerne, men så skal det altså være et program der indebærer noget med at komme godt og grundigt rundt i Danmark, så jeg udover at møde Philip også kunne møde nogen af jer – se dét ville være fuldendt!

Så ja, Paradise Hotel kan altså andet end at være et bedragerisk horehus, som har til formål at smadre ungdommen i vores land. Det kan også få fru Buttenschøn til at blive helt blød i knæene over at se, at der findes mennesker som Philip, som vores unger forhåbentligt kan lade sig inspirere meget mere af, end de gør af nogle af alle de andre ustyrlige drenge og piger programmet fremstiller på godt og på ondt, og hvis ikke I allerede har set det (og selvfølgelig er enige med mig, for jeg nægter simpelthen at tro at man kan andet) så se det – eller glæd jer til dét tv-program der skal komme, med Philip i hovedrollen. Jeg spår at han bliver Danmarks nye – og megaseje – tv-stjerne. Også udenfor det lumre hotel i Mexico.

Bum. Og god weekend. Skål, tror jeg Philip ville have sagt.

kys fra cana

Lige over grænsen!

skaermbillede-2017-04-28-kl-14-46-39

fleggaard

Hvis I trænger til et godt grin, så er I kommet til helt rette sted. Jeg har nemlig fået fingrene i det allerførste afsnit af Fleggaards nyest skud på reklamestammen og jeg er bogstaveligt talt ved at falde ned af stolen af grin over den. Okay, jeg har det som regel også med at grine både højlydt og længe når Casper Christensen toner ind over skærmen, men der er alligevel noget særligt skægt ved denne her, selvom jeg faktisk skal være ærligt og sige, at jeg var en lille smule skeptisk over om lige netop han, Casper Christensen, skulle kunne gøre god reklame for “min” grænsehandel, men ikke desto mindre, så lader det til, at min skepsis er blevet gjort totalt til skamme!

Noget af det allerbedste, synes jeg, når det kommer til reklamer, er når en virksomhed tør at tænke ud af boksen. Når de ikke nødvendigvis tager sig selv alt for seriøst og når de tager den lige til – eller lige over grænsen, so to speak.

I det første afsnit, som altså netop i dag er gået i luften, hyres Casper Christensen som ny ambassadør for Fleggaard, som han – udelukkende fordi han gerne vil have en ny swimming pool – har sagt ja tak til. Han er fløjtende ligeglad med Fleggaard, kan ikke sige navnet rigtigt og har tydeligvis ikke forstået hvilken virksomhed det er. Han indgår altså i samarbejde udelukkende for pengenes skyld og jeg er ved at dø af grin over det!!

Jeg synes simpelthen det er så knivskarpt set, at Casper Christensen med sin snobbede og nærmest hovmodige attitude når han itræder rollen som sig selv, skal være ambassadør for Fleggaard som han – uden jeg kan røbe for meget for næste uges afsnit, som jeg allerede har fået lov til at se – altså ikke udelukkende taler pænt om virksomheden. Tværtimod. Det er så skarpt, så sejt og så modigt, altså. Og så er det passe pisseskægt, for at sige det rent ud. I kan roligt glæde jer til næste uges afsnit!

Tænk at stole så meget på sit eget brand, at man godt tør at reklamere med, at nogen synes det er noget bras. Kæmpe high-five til Fleggaard, for alletiders reklame!

Det var alt for nu – kan I have en herlig fredag :)

kys fra cana

Fødselsfredag – en sædefødsel som pludselig skete, del 2

Det blev altså på ingen måder som hun havde forestillet sig det – alligevel beskriver hun det, som sin drømmefødsel. Dét er edderbroderemig stærkt, altså. Hvis ikke I har læst første del, så skynd jer ind HER og læs den, inden I kaster jer over 2. og sidste del af fortællingen om denne – pludselige – sædefødsel.

img_6314

“Så er vi der lige straks”, lød det fra ambulanceføreren. Hans stemme havde en sjov karakter over sig… og midt i alle veerne kunne C ikke undgå at bide mærke i, hvor meget han lød som komikeren Torben Chris.

“Så fødte du ikke på vejen!”, kom det lettet fra ham, mens han bugserede båren med en ve-påvirket C ud af ambulancen.

“Ved CH, hvor vi er?”, spurgte C lidt nervøst jordemoderen.

“Jeps, det kan du tro. Jeg har skrevet sms’er til ham undervejs, og jeg har fortalt ham, hvor vi er. Du klarer det så flot. Bare hold fast i dine vejrtrækninger. Det er rigtig godt, de bliver kraftigere nu.”

Veerne var i sandhed ved at kunne mærkes.

Hidtil havde det været nok kun at fokusere på vejtrækningen, men efterhånden blev det mere og mere nødvendigt at bruge visualiseringer for ikke at begynde at spænde i kroppen. Når veen toppede forestillede C sig, hvordan livmodermunden åbnede sig som en stor blomst, der foldede sine blade ud for at tage imod varme, healende stråler fra solen. Når visualiseringen blev svær at holde fast i, kørte mantraet, “Jeg arbejder godt.”, konstant på repeat.

C blev kørt ind på en fødestue, hvor en mørkhåret jordemoder stod klar til at tage imod.

“Hej C. Velkommen! Jeg er kaldt ind for at være hos dig resten af fødslen. Kan du mærke, om dit vand er gået?”

“Det tror jeg ikke. Må jeg have lov at gå rundt?”

“Ja, det må du. Men jeg vil rigtig gerne have en CTG på maven af dig snart, så vi kan følge med. Kan jeg få dig til at gå på toilettet, så blæren er tømt?”

Da C nåede stuen igen efter toiletbesøget, kom en kraftig ve, der hurtigt viste hende, at det med at gå rundt uden støtte, mens veerne stod på, nu ikke var en god idé mere.

“Der er tegnblødning, men vandet er ikke gået. Min mand er ikke kommet…”

Jordemoderen, der havde været med i ambulancen, gik hen mod C og gav hende et varmt kram.

“Han er på vej. Du klarer det så flot! Men C, held og lykke med det hele. Du kommer til at føde godt! Jeg skal tilbage til min vagt, og der er jo et stykke vej. Er det okay, hvis jeg kigger din journal senere for at se, hvordan det er gået?”

“Ja, selvfølgelig. Tusind tak for din hjælp.”

Kort tid efter kom CH ind på stuen. C mærkede lettelsen over at se ham. Hans rolige udstråling hjalp på den smule nervøsitet, hun kunne mærke i maven.

CTG’en kom på, og lyden af D’s hjerte fyldte fødestuen.

“C, nu undersøger jeg dig lige for at se, hvor langt du er. Men veerne tyder på, at der er god fremgang. Sig til, når din ve er overstået, og så skynder jeg mig lige at mærke.”

“Nu.”

“Godt. Du er omkring 4-5 cm åben og meget blød. Det kan godt gå hurtigt nu. Og der er så fin fremgang. Jeg kalder lige en læge, som kommer med en scanner. Vi skal lige se, hvordan han kommer ned i bækkenet derinde.”

Veerne fortsatte. Nu med meget korte pauser imellem. Det var begyndt at knibe med at holde fokus, når veerne toppede, og C måtte finde et nyt sted at holde koncentrationen på, når livmoderen spændte mest til.

Udenfor vinduet kunne man se en anden etagebygning med hvide vinduer. Når veerne toppede, fokuserede C nu på hvert af de små vinduer, et efter et. Og intet andet. Hvis hun mistede fokus, mærkede hun hvordan smerten blev næsten ubærlig. Holdt hun fast i koncentrationen, føltes det mere som et ualmindeligt hårdt stykke arbejde.

En lille, lidt ældre dame i hvid kittel kom ind ad døren med et scanningsapparat. Hun havde hestehale, og hendes udstråling og udseende fik hende til at virke som om, hun var kommet direkte fra 1975 og ind på fødestuen. Hun virkede erfaren og rolig. C tænkte, at hun ikke så ud som en, der kunne finde på at forlange et kejsersnit, hvis ikke det var livsnødvendigt.

“Hej C, og velkommen! Nu scanner jeg dig lige, for vi skal lige finde ud af, hvor stor han er. Og hvordan han står i bækkenet. Jeg har en kollega med, som gerne lige vil se, hvordan en sædefødsel foregår.”

Hun pegede på en kvindelig, yngre læge, som stod lidt i baggrunden.

Endnu en ve kom skyllende. C drejede hovedet hen mod vinduet og brugte Laboroen til at styre vejrtrækningen. Veerne var nu så kraftige, at de små, diskrete pust, som Laboro-vejrtrækning indebærer, nu var blevet til hårde luftstød.

“Flot. Du tager lige den ve, og så sætter jeg scanneren på.”

Det var ubehageligt at blive scannet. Maven var øm oven på de mange veer, og lægen måtte trykke til for at få scannet grundigt nok.

“3600 g, siger den. Det er en fin størrelse. Jeg ved ikke, om du kan se det, men han står med numsen fint i bækkenet. Han har så bare en fod med også… men det må han også gerne. Bare det ikke er begge fødder. Vi kan i hvert fald godt give grønt lys til at stile mod en vaginal fødsel, som tingene ser ud.”

Endnu en ve. C måtte koncentrere sig så dybt, at hun ikke mærkede lettelsen over lægens dom.

“Når veen er overstået undersøger jeg dig lige igen. Min kollega vil også meget gerne.”

Det var efterhånden smertefuldt at blive undersøgt, og C ønskede, at de ville give hende fred til veerne nu.

“Her.. Jeg kan mærke hans fod. Du er utroligt blød. 6 cm åben, men du kan dialeres til 9 cm. Det er helt vildt. Vil du undersøge?”, sagde 1975’er-lægen henvendt til kollegaen.

Men en ny ve kom, og C mærkede en begyndende vrede over, at de da for pokker ikke bare kunne se at blive færdige.

Da undersøgelserne sluttede, fortrak de fra stuen. Roen indfandt sig, og en ny ve kom. Den vidnede om, at kroppen gjorde sig klar til slutspurten.

“Der er pres på nu. Han kommer længere ned. Jeg skal presse.”

“Super! Du presser let med.”

Jordemoderen stak hovedet ud på gangen og fik fat i en sygeplejerske.

“Vil du kalde hende? Det kommer til at gå hurtigt nu. Sig, hun skal skynde sig. Og kald narkosen og børnelægen.”

Kroppen havde taget helt over nu. En ny ve kom næsten i forlængelse af den forrige. Den havde en styrke, så det ellers sikre fokus røg.

“Jeg.. kan.. ikke.. Hjælp mig.. CH”, fik C fremstammet, da den var på sit højeste.

“Jo, du kan!”

CH kiggede hende dybt i øjnene, mens hun krampagtigt holdt fast på hans hånd.

“C, du kan godt. Træk vejret. Du klarer det fantastisk!”, kom det fra jordemoderen, som var i fuld gang med at pakke drop ud. Det skulle lægges som en præventiv foranstaltning.

En ny ve kom. Der var ingen pauser mere.

“Jeg skal presse nu! Jeg skal!”

“Jamen, det er flot. Bare pres med.”

C gav et kæmpe, lettende pres. Hun mærkede, hvordan lille D kom ned i fødselskanalen.

1975’er-lægen kom løbende ind ad døren.

“Flot, C. Du ligger dig helt frem på briksen og tager fat om dine lår.”

Ny ve. C råbte et kæmpe pres ud i rummet, mens lægen satte sig klar til at tage imod lille D.

I dette samme, hun havde sat sig, sprængtes fosterhinden. Fostervandet sprøjtede ud og ramte hende på tøjet og i ansigtet.

“Hovsa…”, hun tørrede det væk med et lille grin.

Den næste ve indfandt sig. C råbte med al sin indre urkraft veen ud. En lidt emsig sygeplejerske scannede, mens veen toppede.

“Prøv at lade være at sige noget, mens du presser.”, kom det kontant fra hende.

“Prøv at holde din kæft”, svarede C hende i tankerne. Hun arbejdede for hårdt til at sige det højt. I stedet brugte hun irritationen over sygeplejersken til at give veen et ekstra hårdt pres.

Det var effektivt. For i slutningen af veen mærkede hun bevægelse i fødselskanalen, og ud i lægens hænder kom D’s lille krop.Med numsen og en lille fod først. Lægen så tydeligt koncentreret ud.

“Godt. Så gisper du, C.”

Hun tog fat om lille D’s lår og bøjede dem op over maven, mens hun drejede kroppen opad.

“I næste ve giver du alt, hvad du har!”

Veen kom. C pressede med alle sine kræfter. Hovedet drillede. Lægen bøjede atter kroppen opad og forsøgte at dreje det ud.

“Argh…”, kom det fra hende, mens hun forgæves arbejdede med at få hovedet bøjet ud.

Veen var lang, og C pressede stadig. Hun skævede hen på bordet bag lægen, hvor der lå en tang.

Lille D blev en anelse mørkere i farven.

Hun gav et sidste, kraftigt pres og brølede højt veen ud. Det var effektivt! Tag den, scanningssygeplejerske.

Hovedet blev drejet fri, og en lilla, snasket D kom op på C’s bryst. Lettelsen skyllede ind over hende. Hun havde født ham. Lille D. Han var okay.

Narkoselægen gnubbede ham på ryggen, mens C pustede ud i lange vejrtrækninger. D kom med de første, spæde skrig.

“Han skal lige undersøges.”

CH klippede navlestrengen, og C mærkede skuffelsen over, at det ikke fik lov at vente, til den selv var holdt helt op med at pulsere.

Narkoselægen og børnelægen lyttede på lille D. Alt var godt. En score på 9 ud af 10 på den første APGAR, hvor det eneste, der trak ned, var farven. Han havde ikke manglet ilt. Han var helt okay.

“Så skal du nok få ham tilbage igen.”

“I må ikke pakke ham ind”, lød det ængsteligt fra C. De kunne lige vove på at svøbe ham. Han skulle ikke mærke andet end sin mors kropsvarme.

“Nej, han skal bare lige have hue på”.

Åndssvage hue, tænkte C. Så snart, lægerne var ude at stuen, røg den af, så duften af D’s hovedbund kunne gavne alle de vigtige hormoner, som nu skulle til at arbejde.

Lille D.

Født d. 10/10 2016… med en størrelse på 3615 g og 48 cm. Efter 7 timers veer.

Et lille menneskebarn, som ligner sin far upåklageligt. Og som med sin milde personlighed og sit glade smil, smelter vores hjerter hver eneste dag.

Hans fødsel virkede helende oven på en svær 1. fødsel, og den var en ren drømmefødsel.

Jeg fik ikke mulighed for at opleve veerne i vand eller tage imod D selv. Musikken med de meditative toner fra Thomas Tallis glemte vi i alt postyret. Den sene afnavling og det rolige breast crawl bagefter, blev forpurret af hektiske læger og nødvendige undersøgelser… men det er okay, for tingene kan gå helt godt alligevel.

kys fra cana

Den ultimative guide til babyudstyr

img_6428

img_6435

Først og fremmest tak af hjertet for den varme modtagelse af min bog, som jeg lige nu lægger sidste hånd på. I er for vilde, altså! TAK.

For i dag skal det faktisk i fuldkommen samme ånd, handle om babyudstyr. Der kom intet mindre end 351 bud på, hvad der er det allermest essentielle at have, når man venter sig en lille ny i hjemmet, da jeg bad om jeres holdninger i dette indlæg og jeg må sige at jeg er dybt imponeret over jeres ihærdighed, hjælpsomhed og selvfølgelig jeres opfindsomhed. I samme ombæring havde jeg fået lov til at udlodde et gavekort på hele 1000 kroner til en heldig vinder, som bliver annonceret nederst i dette indlæg.

Alle de mange kommentarer og input har simpelthen udmøntet sig i hvad jeg tænker er den ultimative guide til babyudstyr; indeholdende jeres bud på hvad man med fordel kan overveje at anskaffe sig, hvis man er i den heldige situation, at man skal have en baby. Jeg vil selvfølgelig klart anbefale at man sorterer i listen ud fra éns personlige behov og værdier, men der er altså rigtig meget god inspiration at hente synes jeg. Stort set hele moletjavsen kan erhverves i BabySam, så man slipper for at skulle drøne alle mulige steder hen for at købe udstyr inden babys ankomst – og hvis så man er i tvivl om, hvad på listen man rent faktisk gør klogt i at købe, eller hvilken barnevogn/seng/ammepude/babyalarm/you-name-it der fungerer bedst til éns behov, så kan man – helt gratis – booke sig en rådgiver, som kan hjælpe én godt på vej mod nogle gode, forhåbentligt langtidsholdbare køb. Man kan selvfølgelig også sagtens bare møde op i butikken og få råd og vejledning, men ved at booke en rådgiver på forhånd, er man helt sikker på, at man ikke behøver at stå og vente på at en medarbejder får tid – det er trods alt ikke det sjoveste i verden at stå op alt for længe, når man er gravid, vel? I kan booke en rådgiver lige HER.

babysam

Der er masser af måder at gøre det på og der findes heldigvis ikke noget endeligt facit for, hvilken måde der er den bedste. Det vigtigste til baby er jo også “bare” – uanset hvad og som jeg tror vi allesammen kan blive enige om – kærlighed, omsorg, hengivenhed, tid og masser af hud-til-hud-kontakt med baby. Nårh ja, og slik, kaffe og chokolade til moderen, når det brænder på.


Den ultimative guide til babyudstyr

De fleste var enige om at man ikke kan undvære:

Stofbleer – gerne i hobetal, fordi man bruger dem hele tiden

Vikle, slynge eller ergonomisk bæresele – afhængigt af éns temperament


Påklædning


Masser af uld/silke, så babys hud kan ånde

Heldragter

Slå-om body’er

Huer til baby

Savlesmække

Amme-bh

Ammevenligt tøj (så man ikke ender med at sidde med brystet fremme, som jeg gjorde engang i min søns børnehave)

Blødt tøj – til mor og baby


Sovetid


Barnevogn

Bedside Crib

Babynest

Hængevugge

Lift til barnevognen

Babyalarm

Weekendseng

Sengerand

En god babydyne

Vådliggerlagen

Voksipose

Sutte/nusseklud


Spisetid


Ammepude – selvom den hedder noget med amme, er den altså også god til flaskebørn

Ammeindlæg – gerne i uld

Ammestol, som er behagelig at sidde i

Drikkedunk

Natlampe, med blidt lys, som ikke skærer i øjnene om natten

Brystpumpe

Brystvortecreme, fx det jeg skrev om i indlægget HER.

Sutter

Sutteflasker

Sutteflaskesterilisator


Pusletid


Puslebord – i en god “arbejdshøjde” så du let kan give din baby masser af kys, imens du pusler

Bleer

Vådservietter og skumklude

Pusletaske

Blespand


Øvrige


Højstol med babyindsats

Ørethermometer

Babykalenderen

Kravlegård

Et godt kamera

En bog til at skrive alle de vigtige ting ned, som man ellers med garanti glemmer

Forsikring til baby

Færdiglavet mad i fryseren

… Og så er der én der skriver, at man også har brug for et godt grin her inde fra bloggen – og altså, til dét kan jeg anbefale jer for eksempel at klikke ind HER.


– Vinderen af gavekortet på 1000 kroner til BabySam blev Channe, som har fået direkte besked pr mail –

kys fra cana

Older posts