Jeg virker ikke lige nu…

img_7686

“Jamen det kan du jo slet ikke finde ud af?! TILLYKKE!” udbrød min veninde, da jeg fortalte hende, at jeg havde tilbragt hele fredag formiddag liggende på sofaen. Med is, netflix og lukkede øjne. Og hun har helt ret, min veninde. Under normale omstændigheder kan jeg ingenlunde finde ud af bare at ligge på sofaen en hel dag, men en kombination af feber, pms og en følelse af pludselig ikke at kunne gribe én eneste af de hundrede bolde jeg har hængende over hovedet lige nu, fik mig til at krybe i hi.

Der er lukket, skrev jeg for mit indre øje, imens jeg forsøgte ikke at tænke på, hvordan fremtiden bliver. Først med blogflytning, nyt design, hosting, kategorisering og jeg skal komme efter jer, afslutning i institutionen, drengenes lange sommerferie og Thomas der skal arbejde i den, kolonihavehuset og badeværelset jeg skal have bygget, drengene, som starter henholdsvis børnehave og SFO samme dag, min bog der skal udgives og alt dét der kommer til at følge i kølvandet på det.

Lukket. Jeg har helt akut fået brug for en lillebitte pause fra det hele. Boldene er smidt på gulvet og så håber jeg bare, at jeg kan nå at gøre dem alle rene igen, inden de igen skal i luften. For i luften, dét skal de. Det bliver bare ikke lige i dag. Og måske heller ikke i morgen.

Jeg virker nemlig ikke (til andet end mine børn) lige nu.

kys fra cana

Fødselsfredag – den fedeste oplevelse i uge 36

Der var ingen andre end jordemoderen, der havde forudset hvor hurtig denne fødsel ville ende med at være og selvom det ingenlunde lyder som om det var en dans på roser, så beskriver kvinden fødslen som den fedeste oplevelse og dét synes jeg er så sejt!

img_7671

Det hele starter egentlig med den positive graviditetstest og besøget hos lægen, hvor graviditeten bekræftes, vandrejournalen udarbejdes og terminsdatoen fastsættes – 16. april 2017 – et forårsbarn i april, som vi havde ønsket os. Terminsdatoen blev efterfølgende ved nakkefoldsscanningen rykket til 10. april. Senere scanninger viste, at vi ventede os en lille fin dreng, hvilket gav anledning til endnu større jubel hos de kommende bedsteforældre – vi er, med undtagelse af min lillebror, kun piger i HELE familien! 

Ugerne gik og jeg havde en forholdsvis nem graviditet, hvor jeg på ingen måde led under nogle af alle de gener man ellers frygter og hører om i ét væk. Jeg var lidt træt i 1. trimester, men herrestegud. Det eneste der irriterede mig, var, at jeg ikke kunne være så aktiv og presse mig selv så meget, som jeg ellers var vant til. 

Da tiden nærmede sig og jeg kunne begynde at ane den forestående barsel, begyndte jeg at frygte den en smule. Ikke pga. selve tanken om fødslen, som jeg egentlig havde det ret afklaret med – jeg vidste jo godt, at der ikke var nogen vej udenom selve projekt “jeg skal have noget stort ud af mig!”… (Man må tage det sure med det søde ;-) ) Men jeg frygtede det fordi jeg ville kede mig bravt på barsel! Men på barsel gik jeg altså (6 uger før termin), sådan som overenskomsten foreskriver.. men fortsatte med at arbejde i smug derhjemme. Samtidig gik jeg og overvejede fødslen og tænkte, at den nok kom til at tage dagevis. Jeg havde en idé om, at det som førstegangsfødende ville være en lang fødsel – men her blev jeg klogere! Men for mig var det vigtigt ikke at frygte fødslen – der var jo alligevel ikke så meget at gøre ved det, ud skulle han jo! 

36+2 havde min svigermor været forbi os tidligt om morgenen for at hente nogle ting, og hun havde spurgt til, om jeg kunne få dagene til at gå og om alt var vel. Lidt træt af kedsomheden fik jeg kækt svaret, at jeg kedede mig grumt – men at jeg dog havde lidt planer for dagen. Omkring kl. 11 ville jeg rejse mig for at hente en formiddagssnack, og i det jeg rejste mig, føltes det som om jeg tissede i bukserne! Og alverdens knibeøvelser kunne ikke stoppe vandet, der løb ned ad benet på mig! Ikke at jeg overhovedet havde forstået hvad der foregik, men jeg fik alligevel fundet sedlen med fødegangen telefonnummer frem og skyndte mig ud på toilettet med mobilen. Jeg fik fat en den sødeste jordemoder, som spurgte hvad hun kunne hjælpe med. Hulkende fik jeg spurgt, hvordan det føltes når vandet gik og hun bekræftede, at det nok var det der var sket. Jeg tudede og hun spurgte lidt bekymret, hvorfor jeg græd – om det var af glæde eller frygt? Hulkede, at det var alt for tidligt, og at jeg først havde termin i april! Hun fik mig beroliget med, at det var helt okay og at vi jo bare skulle fejre fødselsdag i dag. Hun bad mig tage et bind på og se tiden an – og så skulle jeg ringe igen 4 timer senere. Bind på, og så ringede jeg til min mand og sagde, at nu måtte han ikke blive forskrækket, men mit vand var nok gået… Han spurgte, om han skulle komme hjem, men fik lidt cool sagt, at det var der vist ingen grund til, for der var jo ikke sket andet og jeg skulle først ringe til fødegangen igen om 4 timer. Stakkels mand, han kunne jo ikke arbejde videre med den besked i baghovedet! Jeg fik også skrevet til min veninde, at jeg nok blev nødt til at aflyse vores aftale dagen efter. Skrev også kort hvorfor, så hun ringede. Da jeg tog telefonen, hulkede jeg igen – samtidig med at der kom en skylle af den anden verden! Igennem bind, tøj, stol og ned på gulvet! Min veninde var så sød og god at snakke med. Hun har selv en datter, så hun vidste ligesom hvad der skulle ske. Så hende holdte jeg tæt kontakt med, alt imens veerne stille og roligt meldte deres ankomst. Kl. 13.30 skrev jeg til min mand, at jordemoderen nok havde ret i, at der skulle fejres fødselsdag i dag! Veerne havde virkelig fået godt fat, og alligevel tænkte jeg, at der var meget længe til, så jeg havde beordret min (stakkels) mand at handle noget juice og kiks med hjem, så vi kunne holde blodsukkeret oppe til det lange forløb en fødsel er. Da kl var lidt i 15 ringede jeg igen til fødestuen som aftalt. Det var en anden jordemoder jeg fik fat i, som meddelte, at de havde meget travlt og måske skulle vi omdirigeres til et andet sted. Kl. 15 en onsdag eftermiddag! I myldretrafikken! Hun fik dog også spurgt til, hvor langt der var imellem mine veer, hvilket jeg overhovedet ikke havde styr på! Der havde lige været en inden jeg ringede og så kom der en i samme øjeblik hun spurgte – altså snarere med 2 min interval i stedet for de 5 jeg havde slynget ud som svar på spørgsmålet ;-) Hun ville lige tjekke ift travlheden og ville ringe tilbage, hvilket hun gjorde kort tid efter og vi fik lov til at komme ind til tjek. Så ned i bilen og afsted med os. Jeg havde veerne skyllende ind over mig og fik sagt til min mand, at vi helt sikkert ville blive sendt hjem igen – i mit hoved blev alle førstegangsfødende sendt hjem igen, fordi de overhovedet ikke var i aktiv fødsel ved første tjek! Min mand fik sat mig af ud for opgangen ind til fødegangen, og så kunne jeg gå i forvejen – eller rettere; nærmest kravle i forvejen, så meget havde veerne overtaget min krop! Så jeg fik nærmest kravlet hen til elevatoren og sad på hug i den op til fødegangen, som jeg også nærmest kravlede ind på. Blev taget i mod af det sødeste personale og blev vist ind i et undersøgelsesrum, hvor jeg fik sagt til den jordemoder der skulle undersøge mig, at jeg godt vidste at vi blev sendt hjem igen, men at jeg godt lige ville tjekkes. Fik også sagt, at jeg hele tiden havde det som om jeg skulle på toilettet. Med et smil på læben fik hun sagt, at det skulle jeg ikke regne med, for det her kom til at gå stærkt! Jeg havde åbnet mig 3 cm på ganske kort tid, så vi kom direkte ind på fødestuen. Her gik det slag i slag, veerne havde fuldstændig kontrollen over min krop og jordemoderen heppede nærmest på mig ;-) Veerne kom konstant og jeg følte ikke, at jeg havde pause mellem dem, så efter at have fået bistik, som ikke hjalp, og lattergas som jeg kastede op af, fik jeg tigget og bedt om en epidural. Min mand var meget skeptisk, for jeg havde under graviditeten sagt, at det skulle jeg på ingen måde have! Så ham og jordemoderen trak tiden, men jeg fik endelig overtalt dem. Dog skulle der en elektrode op på babys hovede først, for hun kunne ikke måle hans hjerterytme. Anæstesilægen kom og præsenterede sig (og hvorfor skulle han det, jeg var da bedøvende ligeglad med hans navn og titel!) og Gud hvor var det befriende at få den, jeg kunne pludselig være til stede rent mentalt, og min mand har også efterfølgende sagt, at det var som om jeg blev lidt mig selv igen. Det betød også, at jeg kunne slappe en smule af og jordemoderen gik ud for at få lidt at spise imens. En times tid senere fik jeg igen følelsen af at skulle på toilettet – Big time! Så vi kaldte jordemoderen ind, som, igen med et smil på læben, fik sagt, at hun ikke troede på, at det var det jeg skulle, men jeg kunne godt få lov til at prøve! Så mig frigjort af ledninger og så ellers vraltende ud på toilettet, hvor jeg sad og pressede. Men jeg syntes at det føltes som om, at det var et forkert hul der var noget på vej ud af, så forsigtigt fik jeg sneget en hånd ned mellem benene og kunne mærke min søns hoved! Det næste husker jeg ikke, men ifølge min mand lød der et panikskrig af den anden verden ude fra toilettet og ud kom jeg i bedste Quasimodo-stil løbende og kastede mig i sengen, og ind kom en kvindelig sosu, som skubbede mit ene ben helt op ad væggen og nærmest lagde sig på det, mens jordemoderen satte det andet ben i spænd under sig, mens hun guidede mig igennem pressefasen. Min mand holdte min hånd, og på et tidspunkt kiggede jeg op på ham for at se ham i øjnene, men hans blik (og hoved!) var meget fokuseret på det der skete nede mellem mine ben! For som han efterfølgende har sagt, så var det ligesom der det hele foregik! Jeg fik vist også hvæsset ad ham, at det altså var mig der skulle klemme hans hånd og ikke omvendt! Efter 6 min presseveer var min søn ude og meldte sin ankomst til verden med et skrig :-) 4 timer efter ankomsten på Riget og 8,5 timer efter vandet var gået! Det var der ingen andre end jordemoderen der havde forudset ;-)

Efter det hele var overstået og både baby og jeg var blevet tjekket, grinede jordemoderen og sagde, at jeg vist var den skabte fødemaskine og at næste gang skal vi komme lidt tidligere ind, for der vil det komme til at gå endnu stærkere. Høj på adrenalin og lykke fik jeg vist også sagt, at det her gør jeg gerne igen! Jordemoderen fik da også et kram, da hun havde kørt os op på barselsgangen. 

Min pointe med denne fødselsberetning er, at vi kvinder er seje og har født børn altid! Vi er skabt til det og der er intet at frygte. Min lommefilosofi er så også, at hvis vi frygter det, vil vi modarbejde kroppen, hvilket kun vil forværre fødslen…  Min fødsel var den fedeste oplevelse og jeg er så stolt af vi kvinder, at vi kan gøre det! Og mine veninder, der ikke selv har født, har sagt at det er befriende at høre om en god oplevelse, i stedet for de skrækkelige, hvor moderen brister fra hul til hul, ikke kan sidde ned i 14 dage efter osv.. 

Desuden vil jeg gerne sige tak til den jordemoder, der tog i mod min søn og som bare var den mest fantastiske under fødslen! Hun fik min mand og jeg til at føle os trygge ved situationen og vi har efterfølgende snakket meget om, at hun skal have en stor tak for en fantastisk oplevelse! Så kæmpe stor tak til Katrine, som var på vagt på Riget d. 15. marts 2017. 

kys fra cana

Alene hjemme med masser af magnum

img_7540

magnum

Udover det helt åbenlyse, som solskin, varme og grønne græsplæner, så er der også en helt essentiel fordel ved sommeren: De lyse aftener. Både dem, man tilbringer i gode venners lag og dem, hvor man lukker verden ude og sætter sin yndlingsserie på, lægger en god maske og spiser is, direkte fra bægeret, hvor man ovenikøbet uden problemer kan se, hvor langt ned man er kommet, fordi solen stadig står på himlen og det derfor, på én eller anden forunderlig måde, ikke virker helt så syndigt.

Sidstnævnte havde jeg forleden og manner, hvor var det skønt!

Jeg er begyndt at se Døde Piger Lyver Ikke, når Thomas ikke er hjemme til at holde mig med selskab til Orange is the New Black og selvom jeg synes den er usædvanligt klam, så synes jeg også at den er ditto interessant. Min plan var egentlig, at lægge en ansigtsmaske – noget jeg i øvrigt gør alt for lidt – men fordi jeg kom i tanker om at jeg havde et par bægre af Magnums nyeste skud på isstammen, liggende i fryseren, besluttede jeg i sidste øjeblik, at skifte ansigtsmasken ud med en fodmaske.

img_7547

Og for dælen, hvor var det et godt valg. Selvfølgelig fordi mine fødder blev blødere end de har været længe, men også fordi jeg slet ikke kunne stoppe med at guffe i mig, hvilket naturligvis havde været en kende besværligt med en lermaske i ansigtet, da det gik op for mig, hvor gode de nye magnum i bæger er. Eller måske nærmere de originale magnum i bæger, for dét er hvad man får. Præcis samme fornemmelse, som med den klassiske magnum – bare mere hyggeligt og mere, mere.

img_7541

Der er nemlig lige nøjagtigt 440 ml af den velkendte magnum i et bæger – eller altså hvad der åbenbart svarer til, at jeg kan konsumere det på en lille times tid, uden at få kvalme. Og lad mig så bare lige fortælle jer en lillebitte ting, om denne her is, for det fortjener den. Når man åbner låget, står der en lille instruktion til hvordan magnum mener man får bedst og størst udbytte af isen. Det handler – ligesom med det gode gammeldags smør – om en lille smule tålmodighed.

img_7542

img_7551

Man skal vente 5 minutter, “knække” bægeret og fyre den af med sin yndlings ske. Der er et tykt, tykt lag chokolade øverst, som man kender det fra de originale magnum og så er der, blandet med den cremede flødeis (som i mandeludgaven er rørt med små mandelsplitter), kæmpe store, chunky stykker af chokolade, så man får den igennem hele bægeret, som i hvert fald i dét jeg spiste forleden også gemte på et tykt lag chokolade i bunden, som en slags, dessert efter desserten. My kinda thing! 

img_7549

Arghmen, de er virkeligt gode. Ligesom fodmasken og den der helt fantastiske times Netflix, i øvrigt.

Hvis I har fået lyst til også at prøve de nye Magnum i bæger, så kan de købes hos udvalgte Superbrugsen, Kvickly, Netto, Føtex, Bilka og Løvbjerg – til en vejledende pris på 40 kr, som altså ikke er noget i forhold til hvad en times selvforkælelse ellers kan koste ;-)

kys fra cana

En helt genial tur!

Jeg havde sådan håbet på, at det ville blive ret genialt med en lille bitte miniferie i LEGOland med mine drenge, min veninde og hendes dreng, men hvor genialt det faktisk var, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.

img_7664

Det var helt genialt da vi:

… For første gang nogensinde i øvrigt, tog færgen til Aarhus, for at spare lidt køretid. Vi havde bestilt mad hjemmefra, hvorfor vi fik lov til at køre ombord som de første, hvilket naturligvis betød, at vi fik nogle udmærkede pladser og en ekstra morgenmad undervejs. Drengene spiste og legede alt imens jeg kunne nyde, at jeg ikke skulle koncentrere mig om at køre bil og ingen endte med øre – altså, ømme – bagdele af at køre et langt stræk.

… Kunne få lov til at checke ind i vores hytte allerede klokken 13, selvom der stod tidligst klokken 15, da jeg bestilte turen. Hvo intet vover intet vinder og jeg synes simpelthen at dén slags service, er så god stil!

… Var to voksne afsted. Selvom Thomas ikke kunne være med, var det enormt rart inde i LEGOland, at vi kunne splitte lidt op, så Jens kunne få lov til at prøve de lidt vildere forlystelser med min veninde og hendes dreng, imens Peter og jeg trillede rundt udenfor.

… Boede i en hytte! Det her var nok det mest geniale af det hele, fordi det betød, at min veninde og jeg, da drengene sov, kunne trække udenfor med min venindes medbragte nipsemad og en flaske vin og få snakket om alt dét veninder snakker om, når børnene sover ;-)

… “Kun” havde én overnatning. Mine drenge var allerede, da vi havde været i parken et par timer på andendagen, mættede af forlystelser, mennesker og tjuhej, hvorfor jeg tænker, at det havde været spild af penge med flere overnatninger, som jeg ellers havde mistænkt at vi ville mangle, fordi vi trods alt skal køre ret langt for at komme derover.

… Var afsted i denne uge. En medarbejder derinde fortalte os, at der fra næste uge kommer væsentligt flere besøgende. Vi stod ikke én eneste gang i kø i mere end 10 minutter og selvom der da var okay-mange mennesker, var det ingenlunde overrendt. Og altså, vi mødte ikke én eneste af “dem der betaler for at springe køen over” som har været så udskældte i medierne i den seneste tid. Egentlig synes jeg konceptet med at betale for at komme foran i køen er helt fint – især fordi det trods alt er relativt dyrt, hvorfor man må formode, at det trods alt er de færreste der gør det. Og i dét tilfælde, er det jo nærmest underordnet for alle os andre, ik’? :)

… Kom hjem til verdens mindste parallelparkeringsplads, som jeg – godtnok efter to forsøg og efter at have været ude af bilen et par gange, for at sikre mig, at jeg ikke ramte de andre biler – lige fik listet bilen ind på og som jeg altså stadig i dag, har optur over at have præsteret. Altså, vi snakker mindre end 10 centimeters afstand, både for og bag, til de andre biler. Til gengæld håber jeg bare at mindst én af bilerne jeg parkerede imellem flytter sig, inden jeg igen skal bruge bilen, for jeg magter ærligt talt ikke at skulle snørkle bilen ud igen. Det er som om det er væsentligt mere pinligt at have problemer med at komme ud fra en parkeringsplads, end med at komme ind på én, ik’? Ja ja, jeg er bare et simpelt menneske, med små fornøjelser, men hey, det hele tæller jo med, ik?

Det var simpelthen sådan en dejlig tur og en helt perfekt lille forsmag på vores sommerferie, som for i år tæller hele juli måned.

G.E.N.I.A.L.T.

kys fra cana

De sjove spørgsmål om graviditet og fødsel

Nogle spørgsmål (og svar) er simpelthen for sjove til at holde på, og selvom de ikke er spor seriøse eller med det ringeste faglige islæt, så synes jeg stadig de fortjener plads på en jordemoderonsdag. De har i alle tilfælde fået mig til at grine og nu håber jeg, at de kan gøre det samme for jer, for det føles alt andet lige altid dejligt at grine! Det er sågar lige før jeg vil tro, at det er godt for oxytocinniveauet, som jeg har skrevet så meget om i indlægget om at forberede sig på at føde.

sjove spørgsmål om graviditet og fødsel

Bør jeg få et barn, efter 35? 

Nej, 35 børn er nok.

Hvad er den mest pålidelige metode til at afgøre barnets køn?

Fødsel.

Min kone er fem måneder henne og så humørsyg, at hun sommetider grænser til at være direkte irrationel.

… Så hvad var dit spørgsmål?

Hvad er den hyppigste “craving” man får i slutningen af sin graviditet?

At få fødslen overstået.

Hvornår tror du jeg føder?

Når du er absolut udmattet af at have haft veer. Og presseveer.

Min doula fortæller mig, at det ikke er smerte jeg mærker, når jeg skal føde barnet, men derimod et enormt pres mod bækkenbunden. Er det rigtigt?

Ja, det er fuldstændigt som dengang i december 1999, da Peter Tanev sagde, at der ville komme lidt rigeligt vind hen ad aftenen…

Er der noget særligt jeg bør undgå, når jeg skal komme mig ovenpå fødslen?

Graviditet. Bestem selv hvordan.

Vores barn blev født for to uger siden; hvornår kan jeg forvente at min kæreste igen begynder at føle sig – og ikke mindst opføre sig normalt igen?

Når jeres barn flytter hjemmefra.

kys fra cana

Older posts