Slik uden gris, tak

Historien om en stjålen – og funden – cykel

img_7504

For et halvt år siden, blev min gamle trofaste cykel, som har fulgt mig lige siden jeg købte min allerførste lejlighed på Vesterbro tilbage i 2009. Min gamle, rustne og helt vildt gode cykel, som havde givet mig så mange minder og oplevelser. Bum. Væk. Stjålet fra cykelstativet lige udenfor min hoveddør.

I dagene efter tyveriet gik jeg troligt rundt i nabolaget og kiggede efter den, men den var brutalt væk. Øv.

Nuvel, den var trods alt også temmeligt gammel og med nedskrivningsværdien i forsikringsselskabet, besluttede jeg, at det ikke kunne svare sig overhovedet at involvere politi og forsikring og jeg greb i stedet dybt i lommen og købte min en spritny erstatningscykel, som jeg i øvrigt sidenhen er blevet svært begejstret for.

Og så skete det utænkelige: I torsdags, bedst som jeg var på vej ud for at spise med en veninde, så jeg den. Lige udenfor min hoveddør. Uden barnesæde, med en ny cykelkurv, sædet lidt længere nede, styret lidt højere oppe og en ny lås rundt om baghjulet. Min cykel! Jeg blev helt forvirret og anede ikke hvad pokker jeg skulle stille op. Det kunne jo næsten ikke være tyven, der havde været så dum at parkere cyklen nærmest samme sted som den var stjålet fra? Jeg konkluderede ret hurtigt at min formodning måtte være, at der var én som havde købt den – i god tro, vel at mærke – hvorfor jeg ikke turde at snuppe cyklen tilbage, som et par af naboerne der kom forbi, imens jeg forvirret forsøgte at finde hoved og hale på situationen, foreslog. Jeg ved jo om nogen hvor irriterende det er, at få stjålet sin cykel.

Så jeg lod den stå og spurgte efter gode råd på min Instastory og tog ud med min veninde.

Der kom usandsynligt mange gode svar, bud og råd til hvad jeg skulle gøre og tilsyneladende var der rigtigt mange, som havde hørt det samme afsnit af Mads & Monopolet, hvor konklusionen på et lignende dilemma havde været, at ejeren (altså, den første ejer) af cyklen, skulle låse cyklen og sætte en seddel på den, med opfordringen til den  nye “ejer” om at ringe. Som jeg altså gjorde, da jeg senere på aftenen kom hjem og til min store glæde opdagede, at min cykel stod der endnu.

… Jeg havde i min iver bare ikke lige tænkt over, at der åbenbart var meldt skybrud dén nat og da jeg næste morgen kom ned og så at det eneste der var tilbage af min besked, var den tape sedlen var klistret op med, fik jeg svært dårlig samvittighed. Jeg tog afsted med børnene og ud til et par møder, inden jeg kom retur med en ny seddel i en lille pose, som jeg bandt på styret, inden jeg gik ind i lejligheden. Der lå en seddel på gulvet lige indenfor døren.

Kære Cana. Vil du være sød at ringe til mig, når du har læst denne besked. Det drejer sig om min cykel, som jeg har købt for tre måneder siden, hos cykelmanden nede på hjørnet…”

Sedlen var fra min overbo på fjerde sal, som ganske fortvivlet var kommet ned til “sin” cykel om morgenen, inden en eksamen, for at opdage, at der var én eller anden idiot (altså: mig) som havde låst “hendes” cykel.

Fuck. Min seddel var kommet for sent. Og så var det min overbo, det var “gået ud over”. På den dag, hun skulle til eksamen. Som hun gudskelov, fordi bussystemet her i byen er så godt, nåede og bestod, omend jeg forestiller mig, at hendes blodtryk må have være lidt højere end sædvanligt.

Hun havde købt min cykel, hos cykelmanden nede på hjørnet. Cykelmanden, som er den slags cykelmand, som “køber” brugte cykler, som han reparerer og sælger videre. Cykelmanden som sælger en cykel, der er blevet stjålet lige rundt om hjørnet, videre til nogen som bor – tadaaaa – lige rundt om hjørnet.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvem der har stjålet cyklen fra mig, fordi jeg selvklart ikke har set det, men jeg vedhvad jeg tænker er mest sandsynligt. Særligt taget i betragtning at der i skrivende stund, hvor vi selvfølgelig har kigget ind ad vinduerne til butikken, der i øvrigt har været lukket i ugevis, holder en cykel dernede, som ejeren, der ikke er den store cykelmyg, altså ikke selv har sat derned.

Hold. Nu. Kæft. Hvor. Er. Det. Dumt.

Til gengæld havde jeg jo lige indtil i torsdags afskrevet min gamle cykel og købt mig en ny. Og nu står min overbo på fjerde pludselig og mangler én og så får en jeg pludselig en pokkers masse god karma ud af det, hvis jeg bare giver den til hende. Det føles trods alt bedre, end at den “bare” var blevet stjålet.

kys fra cana

   

14 kommentarer

  • Leif

    Jeg troede I Københavnere tog hele cykel med ind i lejligheden om natten? Som de gør i New York ,har jeg set på film.
    Men hvad forstår en gammel jyde som mig ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Det tror jeg også mange gør :) Jeg låser dog bare min cykel og håber på, at der ikke er nogen, som klipper den op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Ærgerligt at du hænger cykelhandleren ud som tyv, når du selv har valgt ikke at melde tyveriet til politiet, og hverken cykelhandleren eller den nye ejer derfor har mulighed for at se, at de står med en stålet cykel. Og så kan du altså ikke “give” din overbo en cykel, som retmæssigt er hendes, når hun har købt den i god tro. Det er vel det eneste korrekte, at lade hende beholde den??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Så bare fordi jeg ikke har villet belemre vores i forvejen overbelastede politi med en stjålen cykel, så er det okay at nogen har stjålet den? Og at den er blevet solgt? Hvorefter den så ikke længere er min? Nej, den må du altså længere ud på landet med. Jeg har fuld forståelse for at den er købt i god tro, men derfor er det jo ret beset stadig en hælervare, som altså tilhører mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Jeg tænker ikke, at det er så sort/hvidt, men faktum er, at hvis tyveriet var anmeldt, så havde cykelmanden kunnet tjekke stelnummret, før han bare solgte cyklen videre, og så havde han kunnet se, at det var en stjålet cykel :) Med det sagt, så er det pissetræls at få stjålet sin cykel og hele situationen lyder da helt absurd. Tænk at den dukker op lige dér!! Og sødt af dig, at give den til hende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michael

      Nej kære Cana, DU må længere ud på landet. 1. Du har ikke meldt den stjålet. Punktum. Derfor kan du IKKE gøre krav på den. 2. At du sætter lås på, er selvtægt og ulovligt. 3. Din påstand om at belemre politiet med retmæssigt krav er fuldstændig håbløst langt ude og uden for pædagogisk rækkevidde. Held og lykke du.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cana Buttenschøn

      Så indtil noget er meldt stjålet, så må man gerne stjæle det? Njaaargh… Sådan kan jeg godt nok have svært ved at tro, verden hænger sammen :) Men tak da for din søde og i øvrigt fuldkommen ukonstruktive kommentar. Held og lykke til dig også :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Teknisk set ved du vel ikke om cykelhandleren er tyven eller om han har købt den i god tro? Den var jo ikke registreret som stjålet. Måske har du ret, jeg ved det ikke. Det var bare en tanke om at dømme uden man kender hele historien. Med det sagt, synes jeg det er flot at du lader din overbo beholde cyklen :) God weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hej Cana
    Enig om at det er mega dårlig stil, hvis det ER cykelhandleren. Men der kan jo være flere vinkler på historien.
    Fx kunne der være en der har stjålet den, og gået til cykelhandleren og solgt den(som du selv skriver, køber han brugte cykler og istandsætter dem). En måde hurtigt at skaffe sig penge, som der desværre er nogen der har et (for os andre uhesigtsmæssigt) behov for. Måske en helt anden historier gemmer sig bag, og nok kun tyven kender den.
    Det er muligt du har bevis for din påstand, men hvis ikke synes jeg det er synd at han bliver hængt ud som tyv!

    Blot en tanke herfra – ha en fantastisk lørdag. Og tak for en dejlig blog 😘

    PS cykelhandleren skulle selvfølgelig have undersøgt ejerforholdet inden han købte den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hej Cana
    Enig om at det er mega dårlig stil, hvis det ER cykelhandleren. Men der kan jo være flere vinkler på historien.
    Fx kunne der være en der har stjålet den, og gået til cykelhandleren og solgt den(som du selv skriver, køber han brugte cykler og istandsætter dem). En måde hurtigt at skaffe sig penge, som der desværre er nogen der har et (for os andre uhesigtsmæssigt) behov for. Måske en helt anden historier gemmer sig bag, og nok kun tyven kender den.
    Det er muligt du har bevis for din påstand, men hvis ikke synes jeg det er synd at han bliver hængt ud som tyv!

    Blot en tanke herfra – ha en fantastisk lørdag. Og tak for en dejlig blog 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Han kan vel også have købt den på politiaktion, hvir politiet sælger fundne cyklet?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slik uden gris, tak