Ja, sgu! Jeg har lige købt et kolonihavehus! 

Hjælp – jeg er gravid!

Det sker ikke sjældent, at jeg er blandt de allerførste der kender til en ny graviditet, både når det kommer til mine veninder, men faktisk også når det kommer til jer der læser med herinde. Jeg modtager jævnligt “Hjælp, jeg er gravid og jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til udover dig“-mails og jeg bliver lige beæret over det hver eneste gang. Det er jo for pokker et vanvittigt øjeblik, lige dér hvor man opdager, at man er gravid! På godt og ondt, vel at mærke, for vi kan naturligvis ikke allesammen gå rundt og være lutter sommerfugle, når de to streger rammer.

Derfor spurgte jeg i går på instagram, om ikke der sad nogen, som gerne ville dele deres personlige reaktioner på en positiv graviditetstest – både helt kort og lidt længere fortalt – med mig og med jer og sør’me så! I løbet af de næste timer tikkede der en masse mails ind, som er blevet til nærværende indlæg, som jeg i øvrigt elsker mere end slutningen på en god romantisk komedie, hvor musikken spiller og de elskende endelig erkender, at de er perfekte for hinanden.

Og altså, bare lige for at få det helt på det rene, så er det altså ikke mig, der er gravid :)

jeg-er-gravid-1

“Shiiiit! En måneds tid efter jeg havde smidt p-pillerne, tog jeg en graviditetstest fordi min krop bare var underlig. Kæresten stod udenfor døren og ventede i sine boxershorts. Jeg stod bare og stirrede på testen, som jeg godt vidste ville være positiv. Efter hvad der føltes som lang tid spørger han gennem pap-døren. ‘Hvad så?’ – ‘Jamen jeg er gravid!’
Lang pause. ‘Kommer du så ikke lige herud?’ Jeg tror egentlig bare jeg lige havde glædet mig til vi skulle knalde helt vildt i 6 mdr. – og så var jeg ikke lige kommet videre. Super antiklimaks. Jeg er gravid! Wow!”


“Jeg blev bare skide bange. Næsten ligeså bange som jeg blev, da jeg skulle ind til den abort, jeg endte med at aflyse. Nu har jeg verdens sødeste datter på halvandet år og jeg ville ikke bytte hende for noget i verden” 

“Jeg var ikke længere sammen med mine 2 store børns far, og jeg var lige blevet 30 og student,
 jeg havde ikke tænkt på at få flere børn, for helt ærligt, hvem skulle gide en kone på 30 med to børn..
Meeen i byen skulle det altså fejres, og der røg alkohol ind… 
Så kom der lige han her den ret søde fyr ind på baren, og han var sgu faktisk riiigtig sød, Og selvom jeg ALDRIG havde prøvet et engangsknald, så skal en gang jo være den første… 
Så med hjem røg han, og ud af døren igen dagen efter med en tanke om “ham ser jeg sku aldrig igen” 
Min veninde kom forbi med pizza, film og tømmermændsslask og lav en masse jokes om fortrydelsespiller, men hallo, P-pillen havde jeg taget, så det sku da ikk være nødvendigt… 
tre uger efter fik jeg tatoveret mine børns navne og vitsen “Så er der altid plads til en til” blev mødt med et “Jeg skal aldrig ha flere børn!!!” 
5 uger efter et forlængst glemt knald, var der ikke kommet noget tegn på at jeg snart sku igennem 4-5 dages ædegilde….
Testen var selvfølgelig 150% positiv, og min reaktion var gråd!!! Jeg havde det af røvens til!! 
Hvad fanden ville folk ikke tro om mig, gravid men en mand jeg havde kendt 2 timer på en bar… 
Men da chokket havde lagt sig, vidste jeg med det samme at jeg skulle være mor endnu engang… abort, var ikke en mulighed!
og idag har jeg en lille rod på et år, en far som heldigvis efter en tænkepause gerne ville deltage og to lykkelige søskende som vi ikke ville undvære ham for noget i verden.”

“Jeg havde været sammen med min kæreste i en måneds tid (og vi havde på daværende tidspunkt kun kendt hinanden i 4mdr) og var beskyttet af p-piller (troede jeg). Min menstruation havde altid været lidt uregelmæssig, så jeg fandt det ikke alarmerende at være gået 3 dage over tid. Det bekymrede mig dog at jeg havde ondt i brysterne. Jeg tog kontakt til lægen som bad mig tage en graviditetstest den efterfølgende morgen. Jeg fortalte intet til min kæreste, da han ikke behøvede at bekymre sig unødigt.
Efter en meget lang nat, stod jeg tidligt op lørdag morgen og gjorde mig klar til at møde på job kl 7. Jeg tissede på pinden og gik herefter i panik, for der kom meget hurtigt to streger frem. Jeg tog et billede og sendte til min veninde, som jeg i øvrigt skulle på bytur med lørdag aften. Hun skrev tilbage med det samme og spurgte hvad fanden det var jeg havde sendt til hende. Jeg skrev at det var en test, hvortil hun svarede “Ok hvad betyder det? Er du syg?”. Jeg måtte tilstå at jeg nok ikke lige kom med i byen den aften. Jeg brugte resten af dagen på jobbet i panik over hvad jeg skulle sige til min kæreste. Med hjertebanken, tog jeg bussen om eftermiddagen ind til kæresten. Han tog det egentlig meget pænt, hvis man ser bort fra den katatoniske tilstand, som han befandt sig i en lille times tid”

“Jeg røg en cigaret. Den sidste cigaret jeg har røget i næsten et år nu.”

“Jeg var på ferie med min kæreste og mine forældre i Afrika, da jeg fik fornemmelsen. Jeg fortalte min kæreste om det, og da vi kom hjem, blev vi enige om jeg nok skulle til læge en tur.
Vi rider ikke just samme dag som vi sadler, så der gik et par uger inden jeg fik ringet.
Jeg havde godt nok taget en test og den var positiv, men tænkte jeg lige ville se tiden an – min veninde havde taget flere der viste negativ selvom det viste sig hun var ret meget gravid, så jeg tænkte lidt at man jo nok ikke helt kunne regne med dem, og samtidig var min menstruation lidt uregelmæssig.
Jeg kom til læge med en urinprøve, min kæreste sad ude i bilen og ordnede noget arbejde, for jeg skulle jo bare lige ind med den prøve og så ud igen – troede jeg.
Jeg havde ikke taget p-piller i lidt tid, og vi havde snakket om at den nu nok var god nok, men jeg tror ikke vi forstod det alligevel.
Jeg kom ind til sygeplejersken med det samme og hun bad mig sætte mig mens hun kiggede på prøven. Vi snakkede løs om alt muligt, bl.a. ferien vi lige havde været på. Pludselig midt i det hele sprang hun op, klappede i hendes hænder og brølte af ren begejstring “Tillykke den er positiv” mens hun tydeligt havde en fest.
Jeg ved ikke om jeg blev mest overrasket over hendes reaktion eller blot det positive svar, men fakta er, at jeg sad med åben mund og polypper, og hun fangede hurtigt at jeg nok ikke helt var samme sted.
Lige så hurtig som hun sprang op af ren begejstring, ligeså hurtig faldt hun ned, og blev sådan helt underlig og måske lidt flov ved sig selv. “Vil du ikke have barnet, det er helt okay” sagde hun.
Jeg kunne blot forsikre hende om at det ville vi rigtig gerne, men at jeg for 10 min siden ikke vidste at det var sandheden, og derefter skreg vi begge af grin.
Det viste sig at jeg faktisk var ret langt henne – lige omkring 3 mdr., så jeg fik taget blodprøver og alt mulig andet med det samme, og fik en tid til tjek ved lægen og scanning ugen efter.
Så det gik pludselig ret stærkt.
Jeg kom derefter hoppende ud til bilen med den skønne nyhed til min kæreste, og han var mindst ligeså glad. Det var sådan skønt og skræmmende på samme tid :)
Jeg var nervøs som bare fanden, da jeg skulle til lægen. Jeg havde jo ikke just levet efter reglerne de tre mdr.
Da hun spurgte om mit alkoholforbrug, måtte jeg indrømme at jeg virkelig havde haft et forbrug – jeg havde jo (eller vi havde, viste det sig jo!) været til den fedeste koncert med Thomas Buttenschøn, og fejret fødselsdage på ferien med Amarula og drinks i massevis, og ingen af stederne havde den fået for lidt – dog stoppede det brat fra den dag jeg var hos lægen.
Det eneste det har resulteret i, er en skøn skøn dreng, som bare vil høre Buttenschøn hele tiden, han tikker om koncerter og en tur til Afrika – det kan man vel godt, når man snart er en måned gammel.”

Jeg begyndte at græde, da jeg så den positive graviditetstest. Både af lykke og af angst!”

“Jeg var så spændt at jeg testede 3 dage før forventet menstruation (lidt gamble – tænk hvis jeg blev lettet over negativt resultat selvom jeg, sammen med min kæreste håbede på at jeg var gravid). Den var, som forventet, negativ, og jeg lige så.  
Tester igen dagen efter forventet menstruation – den er positiv. Jeg jubler, græder lidt og overrækker nyheden til min kæreste 
Han går i stå – ikke med et smil og uden et ord – han stirrer bare ud i luften. Min reaktion stopper lige så brat som den begyndte. 1000 tanker farer rundt og jeg spørger tøvende om han ikke er glad – det er han. Først et par dage efter virker det som om vi er cirka lige glade for resultatet. Og nu, ret præcist et år efter sidder jeg og lytter til vores søns vejrtrækning gennem babyalarmen – vi er mere end lykkelige for vores lille fyr.”

“Jeg tog den sidste p-pille i slutningen af marts og april blev dermed første måned med projekt “nu-skal-vi-være-forældre”. Lørdag  d. 29. April havde vi årsdag/kærestedag, hvilket også startede med at jeg tog en test, da min menses skulle komme den dag(og var jeg bare ALT for nysgerrige). Testen var negativ. Det var ret træls, men helt ærligt så var vi jo også kun lige startet, også selvom vi havde arbejdet intensivt på at få det til at lykkedes. På trods af den negative test, så kunne jeg ikke helt slippe tanken om at jeg kunne være gravid, så endte alligevel med fortsat at holde mig fra alkoholen. Om mandagen havde jeg stadig ikke set skyggen af menses, så tog lige en ny test. Og der var den! Den lille, svage nr. 2 streg! Det var for vildt og jeg troede ikke helt på det. Jeg tog et billede af testen, og måtte flere gange tjekke billedet i løbet af dagen. Ikke det nemmeste når man skriver bachelor med to drenge, men måtte bare se om stregen stadig var der. Og det var den. Nu glæder vi os bare til om 2 uger, hvor vi forhåbentlig får hørt vores lille spires hjerte slå for første gang.”

“Jeg løb ind i til min kæreste og befalede ham, at gå i fakta og købe nogle flere tests. For efter mere end et års kamp for at blive gravide, var det godt nok temmeligt svært at tro på. Selvom jeg allerede havde taget to tests, som hver havde to meget tydelige streger.”

“Det var tidligt om morgenen og jeg løb ind og stak tissepinden helt op i hovedet på min kæreste, der stadig sov. Det var absolut planlagt og det var kun to måneder siden vi havde besluttet at prøve. Jeg var samtidigt nærmest benovet og forundret over, at min krop også kunne finde ud af det. Jeg har altid synes,  at graviditet er det vildeste kroppen kan og samtidig tænkt, at det var for vildt til, at min almindelige krop var skabt til det. Det lyder helt fjollet, men det var sådan jeg havde det.” 

“Det var kun et år efter min datter blev født. Min menstruation var et par dage for sent på den, så jeg valgte at teste dagen inden jeg skulle aflevere eksamensopgave. Det var dumt. Jeg havde virkelig ikke regnet med, at der ville være noget, for antallet af gange vi havde haft sex de sidste par måneder kunne tælles på en hånd (måske en halv) og vi stod altid af i Roskilde. Den metode er jo ikke prævention, det ved jeg, så vi var selv ude om det. Nå, men jeg testede og skæbnesstregen var svag, men den var der! Jeg gik absolut i panik og begyndte at hyperventilere. Jeg græd lidt og så grinte jeg lidt, hvorefter jeg besluttede at glemme det indtil opgaven var afleveret. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, men den blev afleveret. Jeg tog en test dagen efter og den var god nok. Min kæreste blev også meget chokeret, men der var ikke noget at rafle om, for vi vidste at vi gerne ville have en til på et tidspunkt og det blev så bare lidt tidligere end planlagt. Nu har vi en dejlig dreng på snart fire måneder og en ligeså dejlig pige på to år og jeg kan slet ikke se hvordan det kunne have været anderledes.”

“Jeg tog en positiv test i går, så man må sige at min reaktion er frisk i erindring ;)
Det var planlagt men bestemt ikke ventet, at det allerede var NU! Så sent som lørdag nat var jeg sågar i byen, og tænkte at det dog var pudsigt så ondt det gjorde i mine bryster at danse. Et par dage efter tog jeg så en test. For sjov. Resultatet var tydeligt med det samme. Det var sindssygt uvirkeligt, og jeg blev pludselig i tvivl om, om to streger nu faktisk betød “gravid” – på trods af at jeg har taget en del tests i mit 30-årige liv, pludselig var jeg helt i tvivl om, hvordan en graviditetstest virker! Men jeg var glad, og jeg er meget glad! Det er meget uvirkeligt. Jeg blev lidt svimmel da jeg havde taget testen, fordi det var så vildt. Wow. Jeg er faktisk gravid!! <3″

 

Hvis du også har en god, vanvittig, sjov, vild, akavet eller bare sød historie om din reaktion på en positiv graviditetstest, som du gerne vil dele, så send den til mig på mail: canabuttenschon@gmail.com

kys fra cana

   

4 kommentarer

  • Mathilde

    Fedt indlæg! Må vi ikke også høre dine historier om emnet? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor er det dejligt at høre så mange positive reaktioner når man opdager man er gravid. Men hvad med de negative? Det er ikke altid lykken, at finde ud af man er gravid.

    Min egen historie er frisk skåret, det var sidst i marts jeg testede 2 streger på pinden.
    Jeg er en 28-årig kvinde, i fast parforhold kørende på 4. år, er (forhåbentlig) nyudklækket sygeplejerske i næste uge og under min bachelorskrivning testede jeg positiv, trods p-piller og næsten ingen sex med min kæreste den foregående måned. Jeg havde gået et stykke tid og tænkt tanken, men var nok i fornægtelse grundet det her bachelorprojekt som jeg slet ikke havde overblik over. En dag på skolen, midt i skrivningen, tvang min BA-makker og i øvrigt bedste veninde mig til at tage en test. 2 streger.
    Jeg var rædselsslagen og fik et panikanfald. Dét kunne jeg slet ikke overskue, trods mit faste forhold.

    Min søde veninde fik mig til ro og satte fordele og ulemper op, men det hjalp ikke på min mavefornemmelse. Jeg skulle ikke være gravid nu! Jeg skal ud og være sygeplejerske i hvert fald et år, og så kan vi snakke om det, men da ikke nu?! Hvem vil ansætte en sygeplejerske der er 3 måneder-ish henne, og i så fald, kan jeg overhovedet få mig selv til at tie stille om det, indtil jeg er forpligtet til at fortælle arbejdsgiver det? Der var mange tanker der fløj gennem mit hoved.

    Men hvordan siger man lige det til sin søde pædagog-mand, der elsker børn og har været grydeklar i et år? HELDIGVIS var manden forstående, og mente at når vi havde haft sex så lidt, så var vi begge meget frugtbare, jeg tror han synes det var lidt fedt, trods min beslutning.

    Så afsted til lægen med mig, min familie var også forstående, og den 10 maj fik jeg en abort, midt i min bachelorskrivning. Det var nok det værste jeg har prøvet i mit liv. Jeg har desværre ikke rigtig fået det bearbejdet så godt.

    Nu står jeg her, lidt over en måned efter, og fortryder ikke min beslutning. Jeg glæder mig til at blive færdig og jeg glæder mig til at komme ud og arbejde som sygeplejerske!

    For et år siden havde jeg hilst graviditeten velkommen, men ikke så tæt på den sidste eksamen. Jeg vil gerne have børn i en ikke så fjern fremtid, men jeg vil have fingrene i fadet i mit fag først – så kan jeg bagefter prioritere at lave søde små lys- og krølhåret børn med blå øjne 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Min mand og jeg har tilsammen fire børn den ældste er min fra et tidligere forhold og så har vi er sæt tvillingerne som vi fik fertilitetsbehandling for at få da der ikke var nogen chance for at min mand kunne gøre mig gravid naturligt efter tvillingerne kom til verden passede vi ikke på da vi jo alligevel ikke kunne lave børn selv. mrn skæbnen ville jo så at min menstruation udeblev og tænkte lad mig tage en test jeg havde stadig nogen liggende fra da vi forsøgte at få børn. Tissede på pinden og regnede egentlig ikke med noget men der var to meget tydelige streger jeg gik lidt i panik for det første var jeg nervøs for om min mand nu ville tro på det var ham der var faren og for det andet så var tvillingerne kun lige blevet 1 år gamle og det var hårdt arbejde så jeg overbeviste mig selv om at få en abort hurtigst muligt. Jeg gik lidt trist ud og fortalte min mand om min test og han blev simpelthen så ovenud lykkelig over at vi skulle have en mere så jeg vænnede mig til tanken og det kom der en dejlig dreng ud af som er 5 år nu

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Noget af det største her i livet, er at graviditetstesten er positiv. Det passer nærmest aldrig ind i ens tilværelse. Men det kommer det til. Fordi det skal. Men jeg er også heldig. Blev gravid af at vaske et par herreunderbukser. Sådan er det jo desværre ikke i dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja, sgu! Jeg har lige købt et kolonihavehus!